Valget står mellem to hovedveje mod et Danmark uden fossile brændsler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Valget står mellem to hovedveje mod et Danmark uden fossile brændsler

Med denne uges offentliggørelse af Energistyrelsens scenarieanalyser af det danske energisystem frem mod 2050 er der for første gang skabt en fælles reference for politikerne og os andre i debatten om, hvorvidt og hvordan man kan indrette et Danmark helt uden fossile brændsler. Forudsat selvfølgelig at man anerkender dette politiske mål.

Læs også: Ny beregning: Det koster hver dansker 1.000 kroner at blive fossilfri

Men scenarieanalyserne gør det samtidig glasklart, at politikerne inden alt for længe skal foretage et vigtigt valg mellem to veje frem mod målet.

Kort fortalt præsenterede styrelsen fire forskellige scenarier for 2050, som alle viser, at det er teknisk muligt at energiforsyne bygninger, biler, fly, tog, virksomheder og private hjem med videre udelukkende ved hjælp af vedvarende energi. Og at det er muligt med den teknologi, vi kender i dag.

At gøre dette koster mellem 5 og 22 pct. mere i årlige omkostninger i 2050 – afhængig af det valgte scenarie – end i et 2050-scenarium, hvor vi fortsætter som nu med fossile brændsler som vigtigste energi­kilde.

Illustration: MI Grafik

De fire scenarier – som alle forudsætter besparelser på 30-35 pct. i energiforbruget – fordeler sig på to biomasse-scenarier og to vindkraft/brint-scenarier:

I Biomasse-scenariet, der har et årligt brændselforbrug på 443 PJ, importerer man store mængder biomasse, beholder centrale kraftværker med lavere kapacitet end i dag og kombinerer med en del vindkraft og en elektrificering af transportsektoren. Det er bukettens biligste scenarium.

I scenariet Bio+ ser energisystemet ud som i dag – blot erstattes kul, olie og naturgas med masser af importeret biomasse, og benzin og diesel med biobrændstoffer. Det giver et brændselsforbrug på 710 PJ og er det dyreste scenarie.

I Vindkraft-scenariet elektriciferes kraftigt i transport-, varme- og indu­stri-sektorerne, og der udbygges heftigt med havvind, svarende til en havmøllepark på 400 MW om året. Brint anvendes til opgradering af biogas, og man anvender biomasse, der svarer til, hvad vi selv kan producere i Danmark. Dette scenarium er det næstbilligste og har et brændselsforbrug på 255 PJ. Her er ingen centrale kraftværker tilbage.

Endelig er der Brint-scenariet, hvor bioenergiforbruget skæres yderligere ned og erstattes af brint – især til opgradering af biogas og biomasse. Her behøves endnu mere vindkraft, og her er heller ingen centrale kraftværker tilbage.

Brintscenariet er det næstdyreste scenarium, men har det laveste brændselsforbrug på bare 192 PJ.

Det overordnede valg

Rapporten om de fire scenarier inde­holder selvfølgelig rigtig mange flere detaljer, beregninger, overvejelser og redegørelser for sammenhænge og resultater, som man selv kan studere.

Og selvsom Energistyrelsen selv lægger vægt på, at der ikke er tale om facitlister for, hvordan energisystemet skal strikkes sammen, så træder konturerne af et vigtigt, overordnet valg alligevel frem i rapporten: valget mellem et vindkraft- og et biomassesystem.

Dette valg indebærer blandt andet en stillingtagen til biomasse som bæredygtig ressource i større stil og en stillingtagen til, om vi vil basere vores energiforsyning på importeret biomasse, som udfordrer brændselssikkerheden. Eller om vi hellere vil have et gennemelektrificeret vinddrevet system med begrænset brug af biomasse, men hvor vi bliver udfordret på elforsyningssikkerheden.

Kendt eller ukendt

Det er også et valg mellem en kendt struktur med (enkelte) centrale kraftværker i biomassemodellen og en ny struktur uden kraftværker, massiv satsning på vindkraft og relativ nye brint- og opgraderingsteknologier.

Ifølge Energistyrelsens oplæg skal dette valg træffes ‘kort efter 2020’. Andre mener, at det skal ske allerede, når energipolitikerne begynder at træffe beslutninger, der rækker ud over 2020 og skal afløse den nuværende energiaftale.

Med scenariernes mange fællestræk – som f.eks. udbygning med vindkraft og en vis elektrificering – giver det god mening, at politikerne tænker sig om nogle år endnu.

For andre – f.eks. teknologi­udviklere og investorer – kunne det måske være rart tidligere at få et vink om, hvilken vej Danmark vil gå frem mod et energisystem uden fossile brændsler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Målet sigter til en løsning på et problem, som er tæt forankret i en fysisk realitet, en realitet af global opvarmning og uholdbar afhængighed af fossile brændsler.

Scenariet rækker ind i en fremtid, hvor alt tyder på, at statens rolle som den egentlige aktør og rationelle planlægger i forhold til det problem, som løsningen sigter til, er yderst tvivlsom!

Planen tager udgangspunkt i den antagelse, at statslig rationel planøkonomi er mulig, hvor alt tyder på, at markedet erstatter statens potentiale som rationel og ansvarlig problemløser, bl.a. som følge af integrationen i EU og i den globale økonomi, via frimarkedsaftaler over Atlanten og med resten af verden.

Alt tyder på, at staten, som den nødvendige komponent i planøkonomien, er rullet tilbage. Dvs. forudsætningen, for overhovedet at tale om planlægning, er forsvindende!

Forskningen kan jo definere de overordnede problemer og løsningerne på dem lige så meget den vil. Hvis det politiske system af markedsfundamentalistiske årsager har overladt styringen til det fri marked, som har skabt problemet, så hjælper det fedt.

Man orienterer sig ”som om” der var en rationel aktør, som havde magt og viden til at tage handling på problemerne. Men det politiske system har overgivet sig til markedet, den mekanisme som har skabt problemet.

I en anden verden, ville det give mening at forholde sig til det, som står i rapporterne, og som isoleret set kan være rigtigt og relevant. Men i denne verden kan det være ligegyldigt. At begrave sig i rapporternes isolerede sandhed, svarer til strudsens taktik; at stikke hovedet i busken!

Det handler om mere end dannelse og det fri marked. De isolerede løsninger vinder kun mening i en forpligtende social kontekst: http://ing.dk/debat/det-fri-marked-og-dann...

  • 11
  • 10

EPR, 8 reaktorer og vi kan blive leaders globalt. Finnerne har gjort erfaringerne, nu skal vi ind og profitere. Drop ulandsbistanden, vi hjælper Verden mere som globalt videncentrum for atomkraftteknologi.

  • 21
  • 28

Intersant at uanset hvilken der vælges så øges prisen for forbrugeren, hvor er stordrifts fordelene henne?
Kravet tl sådan en plan må være den samme som når der skal laves en reform på andre områder. Prisen for at lave ændringen skal være nul kr. Altså ingen mulighed for at øge udgifterne.

Desuden er det vel lige så intersant hvad prisen for at nå til 2050 er, hvilke priser vil vi skulle betale fra 2014 til 2049 for vores energi og omlægningen.
Kravet må være at omlægning og energi produktion fra 2014 og frem til det mål man har defineret i 2050 ikke må koste mere for forbrugeren end det gør i dag. Så må alle de lærte politikere og ingeniøre igang med at handle i stedet for at snakke.

  • 4
  • 15

Peter, hvad vil det koste at bygge og drive de A-værker du snakker om?
Hvad har det kostet i Finland per bygget MW effekt?

Der er så mange herinde der siger A er en god ide, men jeg savner sku nogle tal på hvad det koster.

Og din tanke om at droppe udviklingsbistanden er ikke gratis. Der er mange danske firmaer der lever af at vi giver penge til Afrika - og meget dansk ekspertise i det.

  • 23
  • 11

Kravet tl sådan en plan må være den samme som når der skal laves en reform på andre områder. Prisen for at lave ændringen skal være nul kr. Altså ingen mulighed for at øge udgifterne.

Det kan du have som privat mening, men den har ikke objektiv gyldighed.

Det er fuldstændigt lige så legitimt at mene at vi skal gøre os uafhængig af fossile brændsler og det projekt godt må koste den enkelte borger noget. Fuldstændigt som at det var legitimt at mene at Danmark skulle bidrage til lukningen af ozonhullet, reduktionen af syreregn og udledningen af bly, selv om det kostede.

  • 24
  • 7

Det forekommer mig at løsningerne er overbygninger på hinanden. Først har vi Bio+ løsningen fordi elbilerne ikke er udbredte endnu. Så bliver det til en Bio løsning efterhånden som transporten bliver elektrificeret. Derfra bliver det en Vind løsning efterhånden som vindkraften bliver udbygget. Og endelig får man tilsluttet noget brintlager og ender i Brint løsningen.

Brændselsforbruget falder hele vejen igennem denne process. Bio+ er 719 PJ. Bio er 443 PJ. Vind er 255 PJ. Og Brint er 192 PJ.

  • 7
  • 2

Prisen for at lave ændringen skal være nul kr.

Vi er så et par stykker der godt vil betale for at blive uafhængige af Ruslands gas. Alternativet kan blive meget dyrt.

Rapporten indregner ikke udgifterne til at oprette skaderne hvis vi fortsætter med fossile brændstoffer. Hvis du medtager dette aspekt, så er der helt sikkert positiv økonomi i alle fire planer.

Der er også den faktor at vi støtter vores egen industri ved at satse på biomasse og vindkraft. Pengene kommer ind igen.

  • 16
  • 4

Man kan ikke engang blive enig om hvor affaldet fra Risøs forsøgsreaktorer skal dumpes. De seks udvalgte kandidat kommuner er i gang med, at grave skyttegrave samme med deres befolkning, så de er klar til at bekrige eventuelle beslutninger. Heromkring hvor jeg bor, har man opgivet at placere land og havvindmøller, da folk har mange penge og kender alle de rigtige mennesker til, at putte en jerndrager i hjulet på dem der forsøger. Så det jeg prøver at sige er, at det bliver et helvede for dem der skal placere A-kraftværk i Danmark. A-kraft har for meget dårlig karma, og derfor tror jeg ikke at A-kraft i nogen nær fremtid bliver en gangbar løsning.

  • 11
  • 5

EPR, 8 reaktorer og vi kan blive leaders globalt. Finnerne har gjort erfaringerne, nu skal vi ind og profitere. Drop ulandsbistanden, vi hjælper Verden mere som globalt videncentrum for atomkraftteknologi.

Det er vist fuldstændig umuligt her i landet, hvad der kommer til at ske ude i verden er en anden sag.

Men atomkraft her i landet vil kræve intelligens- og vidensressourcer som vi slet ikke råder over længere. Dels på grund af bevidst fravalg af atomkraftteknologi, dels på grund af den generelle forsumpning af vore uddannelser.
Vi har derfor valgt at gå andre veje som passer bedre til os, baseret på teknologier som har været kendt siden oldtiden.
Dem har vi så udviklet til dinosaurstørrelse og nu kan vi så bare vente på at kometen lander!

  • 8
  • 16

Der er også den faktor at vi støtter vores egen industri ved at satse på biomasse og vindkraft. Pengene kommer ind igen.

I dag er 53 % af fjernvarmen vedvarende og landet forbrugte samlet 760 Pj energi i 2013 hvoraf 188 Pj var vedvarende.

Og det er fjernvarmen (som er vedvarende) som langt overvejende lægger beslag på de fossilfrie brændsler via halm og fliskedler og et overforbrug af brændsler i kraftværker som ikke kan afsætte strøm når der er fjernvarmebehov, så hvis fjernvarmen skal være 100 % fossilfri, så skal der sejles betydelige mængder træ ind fra udlandets skove.

Hvordan mon udlandet skulle ville betale for biomassekedler via en dansk eksportsucces af dansk energiteknologi. Kedler som brænder træ fra verdens skove, når energiforbruget øges i forhold til den individuelle løsning pga. af tabet i fjernvarmenettet, det forekommer at være en gåde.

  • 3
  • 5

Det er jo ret enkelt. Fjernvarmen skal have varmepumper og biomassen skal bruges til elproduktion. Flere vindmøller, så at biomasseforbruget minimeres.

Udviklingen står ikke stille, vel? Det du kritiserer er velsagtens det rapporten kalder Bio+. Det er det scenarie der ligner status quo mest. Vi (Danmark) skal tjene penge på at udvikle teknologi der kan bringe os videre end det.

  • 15
  • 3

Det er jo ret enkelt. Fjernvarmen skal have varmepumper og biomassen skal bruges til elproduktion. Flere vindmøller, så at biomasseforbruget minimeres.

Se http://nhsoft.dk/work/FG25/Maj/Trykhttp.htm

Energien fra KMC er kondensat bundet i tørreriluft som typisk kan opvarme vand til 45 c' eller mere.

Og afgiftreglerne er sådan at der skal pålægges 38 % af det som fjernvarmeværket betaler for spildenergien fra KMC.

Så hvis KMC forærer spildenergien bort så er afgiften 0 kr/mwh.

Strøm til en varmepumpe koster typisk 1100 kr/mwh fra stikkontakten.

Hvordan i himlens navn skulle det næsten være bedre!! Hvis ikke det er mulig på de lukrative baggrunde at lave en varmepumpe, som kan yde fjernvarme til Brande.. Af de 1100 kr/mwh er 400 kr afgift resten er strømpris og net-tariffer og så er PSO endda også fritaget.

Ved en 5-dobling af strømmen til varme i varmepumpen, så betaler fjernvarmesystemet i brande 80 kr/mwh til statskassen. En naturgasbruger betaler 250 kr/mwh, bare i naturgasafgift.

Så altså det eneste der herefter er at gøre bedre for at hjælpe fjernvarmesystem er at kvitte de 80 kr/mwh i afgift, med mindre fjernvarmebrugerne skal betale en voldsom overpris så er det altså ikke mulig.

SÅ er det eneste herefter at opstille biomassekedler og gøre fjernvarmen vedvarende ved at sejle biomasse ind fra den hvide verden.

For i praksis kan 45 c' varmt vand som er gratis altså ikke bruges af fjernvarmesystemet, det ved vi nu med sikkerhed efter analysen i Brande.

  • 6
  • 4

Niels hvad er din pointe? Der er allerede tage forbehold for økonomien i den rapport, som nærværende artikel er skrevet over. Du kan ikke komme med nogle tilfældige tal for et projekt og på en eller anden måde få det til at bevise hvad der kan og ikke kan lade sig gøre i 2050.

  • 9
  • 1

Niels hvad er din pointe?

Pointen er at der i Brande ikke kan opnås økonomi i en varmepumpe som øger energi som er over 40 c' i temperatur til 70 c' til at forsyne Brande med fjernvarme, andet end at alle afgifter fjernes.

Og hvordan skulle det så kunne lade sig gøre i 2050 ved alle landets fjernvarmebyer, hvis ikke man som i Brande har en meget varme energikilde at køle på. Når en varmepumpe forbruger mere strøm jo koldere energikilden er der hvor der skal optages energi.

Eller forventer man at varmepumpen er væsentlig bedre i 2050..

  • 4
  • 2

Nej, man forventer at vi har vindmøller der producere flere gange behovet, når det blæser meget. Så der er perioder hvor der er et meget stort overskud af strøm, og du kan får den sags skyld bruge dypkogere. Energien gemmes som varmt vand til perioder med vindstille.

Altså fuldt og helt totalt urealistisk at gøre landet fossilfri i forlængelse af energistyrelsen analyse, uden at brænde et eller andet billigt af, hvis fjernvarmesystemet skal være fossilfri!!

Hvordan skal fjernvarmebrugere betale for alle de energisystemer som i praksis skal tages i brug for at yde denne fossilfri fjernvarme, som jo er konklusionen af analysen.

Her i Vojens se side 7 http://xqw.dk/work/FG22/okt/Projektforslag...

solanlæg til 112 mio som yder 32.000 Mwh årlig,

Så leverer en gaskedel og gasmotor 29.000 Mwh og en el-kedel 2.000 Mwh. så byen samlet modtager 64.000 Mwh fjernvarme.

Hvordan skal man i Vojens gøre de sidste 29.000 Mwh fjernvarme fossilfri via f.eks. en varmepumpe i 2050 når der ikke er noget energi at køle på for varmepumpen, ud over det damlager som solfangerne fylder varme i, men det rækker ikke langt når varmeproduktionen skal være betydelig i Januar måned.

Nu har fjernvarmebrugerne brugt 112 mio, hvor mange penge skal de så investere før de er fossilfrie, og jo gerne uden at varmeprisen stiger ind i himlen.

  • 4
  • 4

Så leverer en gaskedel og gasmotor 29.000 Mwh og en el-kedel 2.000 Mwh. så byen samlet modtager 64.000 Mwh fjernvarme.

Hvis man i Vojens skulle ha' gælde af møllestrømmen sammen med varmepumpe; skal der givet i størrelsesordenen 50 Mw til, sådan at varmepumperne kun producerer når møllerne forsyner.

Det er vel 200-250 mio. Og det er inden det alt overskyggende problem hvor skal varmepumperne hente energen til varmeproduktionen. For man må jo forvente at alle industrier har optimeret deres produktioner så der ikke er nogen nævneværdig spildproduktion.

Så kan det selvsagt kombineres med bio-fuel (spildvarme herfra), brændselsceller, brint-produktion (spildvarme herfra), kraftvarme.

Men 29.000 Mwh (gasmotor og kedel) i Vojens årligt, det er meget begrænset hvad denne forholdsvise lille varmemængde tillader af afskrivningsgrundlag til de investeringer som skal erstatte gasforbruget med Vedvarende energiteknologier.

  • 2
  • 2

De kunne køle på almindelig luft. Det virker for private, så virker det nok også i et stort anlæg.

Ja! Når man lever i den fantasi, så er alt sikkert mulig. Det er totalt urealistisk, at bare få nogenlunde økonomi i!

De skal bruge 1000 kroner per år per husstand ifølge artikler om rapporten har på ing.dk.

PÅ side 8 i Projektet fra Vojens: Brugerøkonomi
Som udgangspunkt er der ikke nogen brugerøkonomiske konsekvenser ved projektet, idet de sel-skabsøkonomiske beregninger for Vojens Fjernvarme viser, at projektet vil give en selskabsøko-nomisk gevinst for Vojens Fjernvarme.
Besparelsen på brændselsudgifter opvejer afskrivningerne på anlægget, og derfor berører inve-steringen i anlægget ikke brugernes økonomi. På sigt kan investeringen i projektet være med til, at varmeprisen kan sænkes, idet der fås en billigere og mere fleksibel varmeproduktion.

Altså man har erstattet afgiftsbelagt gas (250 kr/mwh) og holder den samme varmepris over for brugerne, som i praksis er en betydelig prisstigning på nettoprisen på varme.

Så nettovarmenprisen i Vojens er allerede nu steget med mere end de 1000 kr pr hustsand når halvdelen af varmen nu kommer fra sol i Vojens.

  • 4
  • 2

Så nettovarmenprisen i Vojens er allerede nu steget med mere end de 1000 kr pr hustsand når halvdelen af varmen nu kommer fra sol i Vojens.

For det første er det en gennemsnitsbetragtning, ikke en garanteret maksimal stigning for hver enkelt husstand, for det andet regner man med mindre energiforbrug i 2050, vel bl.a. som følge af bedre isolering, for det tredje regner man med billigere priser på teknologi (f.eks. regner man også med at kulkraftværker - men ikke kullene - bliver en smule billigere), for det fjerde kunne det tænkes at gas bliver lidt dyrere i fremtiden end det er i dag.

Men der er faktisk en særskilt rapport om fjernvarme, så i stedet for at gætte, kunne vi jo evt. bare kigge i den. Som en skrev i en anden tråd, man kan diskutere forudsætningerne, men udredningsarbejdet virker ret omfattende.

  • 6
  • 1

Samfundsøkonomien er positiv, hvilket er en betingelse for godkendelse.
Samfundsøkonomi er en beregning uden afgifter.
Nettovarmprisen er således ikke steget men derimod faldet.

  • 4
  • 1

Der er så mange herinde der siger A er en god ide, men jeg savner sku nogle tal på hvad det koster.

Jeg er enig - der mangler tal og analyser af, hvordan Danmark kunne udnytte kernekraft.

Det største problem er, at den samlede journaliststand, åbenbart inkl. Ingeniørens journalister, fuldstændigt svigter deres opgave med at grave sig ned under den politiske overflade.

Hvor er spørgsmålene til Energistyrelsen om, hvorfor de slet ikke nævner kerkekraft?
Hvorfor ignorerer journalisterne bevidst hele dette område?

Man bør forvente af en fri presse at de svære og politisk ukorrekte spørgsmål - af alle - tages op og belyses. I stedet har vi en journaliststand, som groft svigter denne rolle. Det er kun en bananstat værdigt.

Sanne Wittrup, det kunne være interessant at høre din kommentar til dette?

  • 7
  • 10

Forslaget har været til høring ved naturgasselskabet som ikke gav anledning til bemærkninger.
Hans Henriks bemærkninger lader vi lige stå et øjeblik.

  • 2
  • 3

Man bør forvente af en fri presse at de svære og politisk ukorrekte spørgsmål - af alle - tages op og belyses. I stedet har vi en journaliststand, som groft svigter denne rolle. Det er kun en bananstat værdigt.

Sanne Wittrup, det kunne være interessant at høre din kommentar til dette?

- i en boganmeldelse skrev journalist Johanne Mygind for en uges tid siden i Weekendavisen bla.:

Engang var journalistik et typisk mønsterbryderfag, som med sin betalte mesterlære og ikke-akademiske tilgang gjorde det muligt for underklassens børn at arbejde sig op til en magtposition. I dag skal man have gode netværk, en uddannelse og økonomisk mulighed for at acceptere gratis arbejde og dårlige ansættelsesvilkår for at få en fremtid i faget. Netop derfor bliver der længere og længere mellem mønsterbryderne i den danske medieverden, og måske er det også derfor, at den sociale indignation ikke længere er det vigtigste brændstof for hovedparten af de danske journalister…

  • det bliver utvivlsomt hårdere og hårdere at være mønsterbrydende journalist: Man skal jo ikke blot bekymre sig om sit nuværende ansættelsesforhold - men tillige spekulere over, hvad en fremtidig arbejdsgiver vil kunne google sig til! :(
  • 4
  • 3

Hvor er atomkraft baseret på thorium i stedet for uran? Er der for evigt sat en prop i hullet hos beslutningstagerne?

  • 3
  • 2

Man bør forvente af en fri presse at de svære og politisk ukorrekte spørgsmål - af alle - tages op og belyses. I stedet har vi en journaliststand, som groft svigter denne rolle. Det er kun en bananstat værdigt.

Der er mange kritiske spørgsmål der ikke stilles af danske journalister.

-Hvorfor bruges der ikke mere homøopati på danske hospitaler?
-Hvorfor forsøger vi ikke med statsfabrikker til at få arbejde til de arbejdsløse?
-Hvorfor indfører vi ikke tysk forsikringssundhedssystem?

Fælles for eksemplerne og atomkraft i DK er at forslagene hverken har en vægtig stemme i befolkningen, i den politiske sphære eller i de vidensproducerende institutioner

  • 3
  • 3

Engang var journalistik et typisk mønsterbryderfag, som med sin betalte mesterlære og ikke-akademiske tilgang gjorde det muligt for underklassens børn at arbejde sig op til en magtposition. I dag skal man have gode netværk, en uddannelse og økonomisk mulighed for at acceptere gratis arbejde og dårlige ansættelsesvilkår for at få en fremtid i faget. Netop derfor bliver der længere og længere mellem mønsterbryderne i den danske medieverden, og måske er det også derfor, at den sociale indignation ikke længere er det vigtigste brændstof for hovedparten af de danske journalister…

Det er en god beskrivelse af de rekrutteringsmekanismer der findes på uddannelsesområdet. Men det er ren spekulation om at det skulle sætte sig igennem som manglende social indignation. Jeg kunne lige så godt lave den teori NETOP fordi journalistik IKKE mere er en vej til status og penge, så er flere drevet af idealistiske ambitioner og at “den manglende sociale indignation” er udtryk for mediernes daglige prioriteringer i den hårderekamp om læserne.

  • 3
  • 1

Og din tanke om at droppe udviklingsbistanden er ikke gratis. Der er mange danske firmaer der lever af at vi giver penge til Afrika - og meget dansk ekspertise i det.

Det er da også en usund økonomisk model, at nogen skal sidde i København og diktere hvilke investeringer der skal ske et sted i Afrika, og endda favorisere danske virksomheder. Det er ikke uden grund at fx Indien har frabedt sig dansk bistand, for det skader modtagerlandet. Og nærer korruption.

  • 2
  • 2

Det største problem er, at den samlede journaliststand, åbenbart inkl. Ingeniørens journalister, fuldstændigt svigter deres opgave med at grave sig ned under den politiske overflade.

Hvor er spørgsmålene til Energistyrelsen om, hvorfor de slet ikke nævner kerkekraft?


Så du mener altså at nogen bevidst skjuler noget under "den politiske overflade". Noget man godt ved, men ikke vil fortælle offentligheden, og som Ingeniørens journalister ikke tør bore i ???

(Berlingske Tidende delte engang sølvpapirshatte ud i receptionen, til folk der havde behov. Måske Ingeniøren skulle tilbyde det samme)

Din kritik af Ingeniøren kan vist næppe ramme mere forkert. Ingeniøren er formentligt det tidsskrift i landet, der har skrevet mest om, og forholdt sig mest positivt til, atomkraft - også hvad angår omkostningerne - ind imellem i en grad der må kategoriseres som naivisme.

Eksempel: www.ing.dk/infografik/fakta-om-atomkraft-1...

Så sent som i 2009, hvor ing.dk skrev dette, troede man eksempelvis at finske Olkilouto 3 ville koste 3 mia € at opføre, også selvom den til denne pris skulle have været i drift, allerede inden de skrev artiklen.

Den har nu foreløbig passeret 8,5 mia € og forventes tidligst i drift i 2018!

Det er altså en tredobling af de forventede omkostninger, både økonomisk og tidsmæssigt, og det er vel at mærke på et site, hvor alle ønskelige faciliteter - modsat i Danmark - var tilstede, inden man startede byggeriet.

Det er ikke et enestående tilfælde. I Flamanville i Frankrig oplever man præcis det samme som i Olkilouto.

Alt andet lige, så burde byggeomkostningerne jo være det man kan forudsige mest præcist. brændsels- og driftsomkostninger, 60-70 år ud i fremtiden, er burde være langt sværere at forudsige, for slet ikke at tale om nedrivning, langtidsdeponering - eller for den sags skyld omkostninger ved tekniske fejl, nedbrud, uheld osv, osv...

Der er med andre ord ingen der forsøger at skjule fakta om hvor "billigt" atomkraft er, for der er ganske enkelt ingen der ved det, trods det er 50 år siden industrien fik sit kommercielle gennembrud.

Det eneste man ved, er at investorerne helst ikke vil være økonomisk ansvarlige for alt det man ikke ved på forhånd, og at det politikerne hels ikke vil tale om, er hvem der kommer til at betale for alt det uforudsete, når de giver grønt lys for atomkraftprojekter.

Der er intet belæg for at påstå at Energistyrelsen ikke nævner noget om atomkraft. De seneste undersøgelser bygger bare videre på de undersøgelser man allerede har foretaget ifm Klimakommissionens arbejde i 2010, hvor man bl.a. konkluderede:

"at der ikke er indlysende fordele ved at satse på A-kraft frem for vedvarende energi i Danmark. Det skyldes bl.a., at der ikke er noget der tyder på, at atomkraft skulle være konkurrencedygtigt fx i forhold til havvindmøller, specielt når omkostninger til opbevaring af affald og dekommissionering inkluderes. Atomkraft passer endvidere dårligt ind et system, hvor der er megen fluktuerende energi, som det forventes i et energisystem med en stor andel af vindenergi.
Endelig har Klimakommissionen noteret sig, at Danmark ikke har vedligeholdt professionelle kompetencer indenfor A-kraft, hvilket vil betyde, at en satsning på A-kraft vil kræve behov for import af teknologi og know-how og ikke vil bygge på eksisterende kompetencer i dansk erhvervsliv."

Klimakommissionens rapport ligger på Energistyrelsens hjemmeside!

  • 8
  • 5

Endelig har Klimakommissionen noteret sig, at Danmark ikke har vedligeholdt professionelle kompetencer indenfor A-kraft, hvilket vil betyde, at en satsning på A-kraft vil kræve behov for import af teknologi og know-how og ikke vil bygge på eksisterende kompetencer i dansk erhvervsliv."

Søren Lund, klimakommissionen skriver jo nøjagtigt det samme som jeg skrev ovenfor, jeg udtrykte det bare mere præcist:

"Men atomkraft her i landet vil kræve intelligens- og vidensressourcer som vi slet ikke råder over længere. Dels på grund af bevidst fravalg af atomkraftteknologi, dels på grund af den generelle forsumpning af vore uddannelser.
Vi har derfor valgt at gå andre veje som passer bedre til os, baseret på teknologier som har været kendt siden oldtiden. Dem har vi så udviklet til dinosaurstørrelse og nu kan vi bare vente på at kometen lander!"

For energisektoren er åbenbart utrolig svær at begå sig i, selv for de største, man kan få sig en ordentlig en på snotten med atomkraft, men det kan man også med anlæg med fossile brændsler eller for den sags skyld med vindmøller, bare spørg de der har prøvet det!

  • 5
  • 5

Det er ikke det som ordet “mønsterbryder" betyder i citatet

- du har nok ret i, at prædikatet i sammenhængen især henviser til 'social mobilitet', men det ændrer intet på, at dette grundvilkår:

I dag skal man have gode netværk, en uddannelse og økonomisk mulighed for at acceptere gratis arbejde og dårlige ansættelsesvilkår for at få en fremtid i faget.

  • tillige indbærer, at nutidens journalister må reflektere langt mere end deres forgængere over, hvorledes deres udtrykte holdninger harmonerer med de på bjerget fremherskende!
  • 2
  • 1

Det største problem ift dansk atomkraft er den omvendte jantelov vi har. Danmark må for alt i Verden ikke stikke ud.

Der er mange kvalificerede danske specialister indenfor atomenergi; vi kunne hvis vi ville, blive et forskningscentrum og global leder. Og det ville give en masse positive effekter ift al anden industri og ift til resten af Verden. Der er brug for en dansk industriel og forskningsmæssig leder!

  • 5
  • 6

Hvad har det kostet i Finland per bygget MW effekt?
Der er så mange herinde der siger A er en god ide, men jeg savner sku nogle tal på hvad det koster.


- Finlands eksempel kan ikke rigtig bruges til noget, det ved de godt selv, for de er langt henne i
forberedelserne til endnu en reaktor.

Kinas erfaringen med den franske EPR er bedre som eksempel, her er byggetiden 5 år.
I Finlands prototype gik der lidt kuk i planerne, masn skulle tro at Ansaldobreda var med.
Det var de for resten også!
Atomenergi er langt mere værd en f.eks. VE, der ikke leverer el efter behovet. Pt importeres en
masse energi - 60% el importeres i dette øjeblik.
At Danmark ikke er i stand til at håndtere atomenergi er en anden sag, det er den globale energiforsyning, der er problemet.

  • 4
  • 3

Som f.eks. at være glad for og benytte sig af at have de markedsledende vindmølleproducenter?

hmm...:

Tilhængerne af grøn omstilling hævder, at det fremmer beskæftigelsen at satse på de »progressive« sektorer, som Margrete Auken ynder at kalde de dele af erhvervslivet, der beskæftiger sig med grønne teknologier. Det strider dog imod hvad en række analyser både herhjemme og i udlandet er kommet frem til. Således påpeger de økonomiske vismænd i deres seneste rapport, at et stop for fremtidig støtte til vedvarende energi ville have en positiv effekt på forbrug og vækst og øge beskæftigelsen svarende til 5.000 fuldtidsstillinger. Professor Gabriel Calzada fra Kong Juan Carlos Universitetet i Spanien kommer således frem til, at hvert nyt job i den grønne sektor i Spanien koster 500.000 euro, og medfører tabet af 2,3 jobs i den øvrige økonomi. En analyse i Italien konkluderede, at der kunne oprettes 6,7 konventionelle arbejdspladser for omkostningen ved at oprette én grøn arbejdsplads i Italien. En analyse af det velestimerede Verso Economics kom i 2011 frem til, at hvert nyt job inden for vedvarende energi i Skotland, skete på bekostning 3,7 jobs i den øvrige økonomi. Grøn omstilling og satsning på vedvarende energi er altså ikke en jobskaber, men en jobdræber...

Kilde:

http://www.b.dk/kronikker/groen-vaekst-en-...

  • 3
  • 1

Der hoppes en del, hva? Et indlæg om janteloven ifm janteloven bliver til et springbræt for økonomi.

Således påpeger de økonomiske vismænd i deres seneste rapport, at et stop for fremtidig støtte til vedvarende energi ville have en positiv effekt på forbrug og vækst og øge beskæftigelsen svarende til 5.000 fuldtidsstillinger.

…med fire helt særlige forudsætninger:

1) At det danske hjemmemarked ingen indflydelse har på beskæftigelsen i vindmølleindustrien, alternativt at arbejderne her i løbet af meget kort tid vil finde andet arbejde

2) Sjovt nok at dem der bliver ramt af de højere energipriser IKKE vil kunne finde arbejde så hurtigt som de ansatte som dem der er ansat i vindmølleindustrien.

3) at kvotesystemet rent faktisk fungerer til at nedsætte udledningen af CO2.

1) og 2) er begge mulige beregningsmæssige forudsætninger, men ikke i samme regnstykke. Og så dumme er det miljøøkonomiske råd heller ikke. De benytter sig at en ligevægtsmodel, som forudsiger at der på blot lidt mere end kort sigt vil være fuld beskæftigelse, derfor er beskæftigelseseffekten af den højere pris også meget kortvarig, tre år, hvorefter beskæftigelsen hurtigt vokser igen. Effekten på arbejdskraftefterspørgslen i vindmølleindustrien ved stop af opsætningen af vindmøller har de slet ikke med, de tabte arbejdspladser i udkantsdanmark erstattes åbenbart øjeblikkeligt. Og den mindre kvantificerbare langsigtede virkning på den danske vindmølleindustris konkurrenceevne tages heller ikke med.

3) kvotesystemet er brudt sammen i EU, det er blevet gennemhullet af diverse underlige ordninger der skaber kvoter ud af den blå luft, det har ikke fået den globale udbredelse som var en forudsætning for dets virkning og det miljøøkonomiske råd har slet ikke overvejelser over at frigivelse af kvoter internt i EU pga. dansk energipolitik gør det billigere f.eks. at fremstille biler i Tjekkiet i stedet for at importere dem fra endnu værre produktionsforhold i Kina og transporteret den halve klode rundt.

den fjerde forudsætning er at vi ikke taler om atomkraft. Udgiften til at bygge et atomkraftværk vil hovedsagligt ligge i de 5-10 år hvor værket bygges, indtægten vil først komme derefter. Kørt igennem den samme regnemaskine som DØR bruger (hvor man ikke sådan lige skjuler byggeomkostningerne i andre landes budgetter) vil det have endnu værre beskæftigelseskonsekvenser.

Professor Gabriel Calzada fra Kong Juan Carlos Universitetet i Spanien kommer således frem til, at hvert nyt job i den grønne sektor i Spanien koster 500.000 euro, og medfører tabet af 2,3 jobs i den øvrige økonomi. En analyse i Italien konkluderede, at der kunne oprettes 6,7 konventionelle arbejdspladser for omkostningen ved at oprette én grøn arbejdsplads i Italien. En analyse af det velestimerede Verso Economics kom i 2011 frem til, at hvert nyt job inden for vedvarende energi i Skotland, skete på bekostning 3,7 jobs i den øvrige økonomi. Grøn omstilling og satsning på vedvarende energi er altså ikke en jobskaber, men en jobdræber

At købe produkter i udlandet er “jobdræbere”, i hvert fald så længe man ikke har læst sin Ricardo. I Spanien giver det ikke meget beskæftigelse at importere kinesiske solpaneler og opsætte dem. Og i Skotland giver det heller ikke umiddelbart mange jobs direkte at købe danske vindmøller og opsætte dem. I Danmark er situationen noget anderledes...

  • 4
  • 4

Som jeg har sagt så mange gange før: “man kan ikke bruge et en enkelt time til at sige noget om fornuften i energipolitikken, der skal mindst fem års data til. Men når nu du SELV har valgt timen…”

Pt importeres en
masse energi - 60% el importeres i dette øjeblik.

Hvilket igen er en hyldest til det danske energisystem. Med en indkøbspris i Norge på 10 øre/kWh så skulle man da være idiot hvis man forsøgte at producere så meget som en eneste kWh selv. Det eneste der kan følge med til den pris er vindkraft uden støtte, der er trods alt bedre at vindmøller der leverer til garantipris opbruger deres fuldlasttimer, når prisen er højere.

Endnu et øjebliksbillede som forsøges brugt til at skræmme om dansk elproduktionsforhold, som viser sig at illustrere dets fortræffelighed.

  • 6
  • 2

@Ole Laursen

Men der er faktisk en særskilt rapport om fjernvarme, så i stedet for at gætte, kunne vi jo evt. bare kigge i den. Som en skrev i en anden tråd, man kan diskutere forudsætningerne, men udredningsarbejdet virker ret omfattende.

Linket til Rapporterne se http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv...

Disse forudsigelser har alle det til fældes, at det er et eller andet analyseværktøj eller optimeringsmodeller som lægger til grund for de slutninger rapporterne fremkommer med. Og derfor er det umulig at gennemskue den faktuelle sammenhæng.

Og generealt opstår en mistanke om at man i disse rapporter ikke har styr på sammenfald af varmebehov ved de enkelte varmeværker, når de forskellige energisystemer skal udrulles.

Når der er -20 c' over det ganske land så skal alle fjernvarmerør ydes maksimal effekt og så hjælper solvarme ikke meget, når el-patroner og varmepumper står over ved nabofjernvarmeværket..

  • 2
  • 1

Niels Hansen: Har du læst rapporten igennem? Jeg læste scenarieanalyserne hvor der afgjort var styr på sammenfald af energibehov - ellers kan man jo ikke regne på forsyningssikkerhed. Og forfatterne var generelt også flinke til at forklare hvorfor resultaterne opstod og undersøge udfald af alternative muligheder.

Det er muligt der mangler meget af talmaterialet, men jeg vil tror du kan få det udleveret hvis du henvender dig.

  • 2
  • 1

@Anders,

Som jeg har sagt så mange gange før: “man kan ikke bruge et en enkelt time til at sige noget om fornuften i energipolitikken, der skal mindst fem års data til. Men når nu du SELV har valgt timen…”


Du har et par gode indlæg, hvor jeg er enig i hovedparten.
Det er nu ikke bare en enkelt time, hvor vi importerer hovedparten af elforbruget, det har stået på i adskillige dage.
Men jer er da enig i, at det er en fordel at købe frem for selv at producere den selv, vindmølleejeren får alligevel de samme statstilskud enten de producerer eller ej - på et eller andet tidspunkt!
pointen er den, at uanset hvor mange vindmøller vi etablerer, så vil vi opleve lange perioder, hvos de ikke kan forsyne landet med strøm - vi er afhængige af udlandet og må betale den pris, som markedet nu engang leverer den til.
Ved for stærk vind lukker man af for nogle vindmøller, der så får penge for den strøm de ikke leverer.
Den situation accepterer jeg naturligvis, vi har jo selv valgt det, og jeg har fuld tillid til at en kompetens energibranche handler bedst muligt.

  • 3
  • 4

Ved for stærk vind lukker man af for nogle vindmøller, der så får penge for den strøm de ikke leverer.
Den situation accepterer jeg naturligvis, vi har jo selv valgt det, og jeg har fuld tillid til at en kompetens energibranche handler bedst muligt.

El-priser for de 5 første uger af 2014 se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Produktion og forbrug for de samme uger se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Hvorfor fortsætter kraftvarmeværker med at producere ubrugelig strøm som de næsten ikke får nogen betaling for, når det her er varmepriserne som er gældende for landets fjernvarmeværker se http://www.verdo.dk/privat/kundeservice/~/... Nettopris ex afgift og moms. : 569 kr/mwh

Det samme i København se http://www.hofor.dk/fjernvarme/prisen-pa-f... Pris før afgift : 475 kr/mwh.

Hvordan kan det være at man producerer strøm i Randers, København og ved andre byer når strømmen er ubrugelig og man opnår igen betaling for el-produktionen i lange perioder..

  • 2
  • 2

Niels Hansen: Har du læst rapporten igennem? Jeg læste scenarieanalyserne hvor der afgjort var styr på sammenfald af energibehov - ellers kan man jo ikke regne på forsyningssikkerhed. Og forfatterne var generelt også flinke til at forklare hvorfor resultaterne opstod og undersøge udfald af alternative muligheder.

Se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/under...

Når man ser fra side 32 og frem, så er det meget betydelige ressourcer som skal tilføres systemet i den ene eller anden udlægning hvor der satses på f.eks. vind eller biomasse, som 'basisenergikilde'.

Fjernvarmesystemet promoveres i rapporten via det forhold, at det som et kollektivt energisystem kan gemme energi i store vandlagre til senere brug, som den individuelle løsning i boligmassen ikke har mulighed for.

Og det er da også helt rigtig..

Men det man til alle tider overser, er at når alle de 'ressourcer' som skal nyttiggøres via fjernvarmesystemets even til at gemme energien. Når disse 'gratis' energikilder de svinder ind, og der skal produceres varme, fordi boligmassen skal forsynes under alle forhold, så koster det høj-kvalitets energi, i form af noget som skal brændes af, eller strøm som skal produceres til en varmepumpe hvor strømmen er 'bekostelig' at producere eller strømproduktionen lægger beslag på biomasseressourcer. Og i den situation er forbruget af disse sparsomme ressourcer betydelig.

Noget som denne vanetænkning (som forholdet er udtryk for) eller 'mangel på tænkning' bevirker at H C Ørsted antages en total succes sammen med fjernvarme, fordi værket i 2003 (som et særligt slemt år) har en samlet virkningsgrad på hele 85 %, af 1,4 Twh naturgas.

Og det er jo en succes med 85 % når de bedste kondenserende gasværker kun kan nå 60 % el af gassen.

Ingen taler om at kun 11 % af gassen omsættes til strøm og resten til fjernvarme op til de 85 %. Og fjernvarme som skal ud i et fjernvarmenettet i København hvor der er tab.
'

  • 1
  • 2

Man kan ikke engang blive enig om hvor affaldet fra Risøs forsøgsreaktorer skal dumpes.

Hvorfor skal Risø overhovedet deponeres. Om 50 år er de farligste materialer forsvundet, og det bliver ikke nødvendigt at deponere farligt affald. Men det er et led i kampagnen mod kerneenergi, vi skal overbevises om at kerneenergi er dødsens farligt, dette til trods for at der på vestlige kernekraftværker endnu ikke er omkommet én person på grund af stråling.
Vores børnebørn vil ryste på hovedet over vores antikernekraft fanatisme.

  • 3
  • 3

Tal er der nok af. De siger alle at A-kraft til nød klarer sig mod havvindmøller og solceller, men ikke har en chance mod landvindmøller og gasturbiner. For slet ikke at tale om konventionelle værker.

Diskussionen går på at fjerne fossil energi, så dine sammenligninger med gasturbiner og konventionelle værker, ligner mangel på argumenter mod kerneenergi.
Men gasturbiner og konventionelle værker er jo også langt billigere end enhver form for vindmøller, skal vi så bare vedtage at vi fortsætter med fossile energikilder?

  • 3
  • 4

Hvor er analysen og scenariet om udnyttelse af Geotermisk Energi?

Et par kilometer under vores fødder befinder der sig en ren, fossilfri og ubegrænset varme-energikilde.

-- Udbred viden om Geotermisk Energi!
Hvorfor fokuseres der ikke på den geotermiske energikilde? Det er nok fordi, der ikke er blevet formidlet viden og undervist i denne rene fossilfrie naturlige energikilde.

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 1

-- Udbred viden om Geotermisk Energi!
Hvorfor fokuseres der ikke på den geotermiske energikilde? Det er nok fordi, der ikke er blevet formidlet viden og undervist i denne rene fossilfrie naturlige energikilde.

En varmepumpe forbruger typisk 330 KwH el for at afsætte 1000 Kwh varme i boligen.

Geotermi forbruger typisk 100 kwh el for at afsætte 1000 Kwh på overfladen til pumpestrøm. Et typisk fjernvarmenet forbruger 20 Kwh el til pumpeenergi for hver 1000 kwh der sendes ud i byen.

Hvis der er et samlet tab i fjernvarmenettet på 30 % i byen med geotermi så ser det endelige regnestykke sådan ud, at der forbruges 172 Kwh el hver gang der afsættes 1000 Kwh varme i boligmassen med fjernvarme.

  • 0
  • 0

Louis.

Det er langt fra alle steder der er varme I undergrunden, som kan udnyttes.
Temperaturen er alle steder, men langt fra alle steder kan der flyde vand gennem undergrunden, hvilket er nødvendigt for at få varmen transporteret op til overfladen.

Ganske få steder er vandet varmt nok til at forsyne fjernvarme direkte. I Viborg var der udsigt til det.

De fleste andre steder kræves en varmepumpe for at løfte temperaturen til det nødvendige.

  • 0
  • 0

De fleste andre steder kræves en varmepumpe for at løfte temperaturen til det nødvendige.

Dvs et katastrofalt energiregnskab i forhold til den individuelle løsning, hvis varmepumpen sammen med geotermianlægget skal bruge strøm.

Hvis geotermianlægget bruger en absorptionsvarmepumpe optager varmepumpen typisk 2 energienheder fra jorden når der kommer 3 fra flis.

Så hvis el-energiregnskabet fra før til pumpestrøm skal medregnes så ender en husstand som skal forbruge 18 mwh varme årligt, med at bruge 3 Mwh el og 15 Mwh flis. Ved et relativt højt tab i fjernvarmenettet på 30 %.

Hvis dette tab i fjernvarmenettet antages 20 % er det samlede el-forbrug til pumpestrøm 2,7 Mwh og flisforbruget er 13,5 Mwh.

Eller et uhyggelig ringe energisystem..

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten