Vagn Korsgaard
Vagn Korsgaard var kendt som den person, der i 1950'erne og 1970'erne indså behovet for at varmeisolere danske boliger og tog en række initiativer til at udvikle dette som et nyt forskningsområde, der har haft stor betydning for såvel danske boligejere som for dansk erhvervsliv.
Vagn Korsgaard var student fra Ribe Katedralskole 1939. Han gennemførte sit studium som civilingeniør under Anden Verdenskrig, hvor han også var aktiv i Polyteknikernes modstandsbevægelse. Han bidrog her med udvikling af prototyper på raketter.
Vagn Korsgaard fik sin kandidateksamen i 1945, og blev derefter tildelt et teknisk-videnskabeligt forskningsstipendium, der gav ham mulighed for at udføre forskning, der resulterede i afhandlingen 'Det termiske strålingsfelt i rum med reflekterende vægge'.
I årene 1949-53 var Vagn Korsgaard ansat ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), og arbejdede her med at skrive en anvisning om fugtforhold i forbindelse med varmeisolering, samt anvisninger om forhold ved isolering og ventilation af ko- og svinestalde.
1953 blev han ansat som universitetsadjunkt ved Danmarks Tekniske Højskole (DTH), Laboratoriet for opvarmning og ventilation. Vagn Korsgaard forstod allerede da, hvordan hensigtsmæssig varmeisolering af bygningers klimaskærm ikke kun var et spørgsmål om energiforbrug, men også drejede sig om fugt, økonomi, indeklima, vedligeholdelse og om indpasning med arkitektens ideer.
Efter den første energikrise, Suez-krisen i 1956, skrev Vagn Korsgaard til daværende økonomi- og arbejdsminister Jens Otto Krag med forslag til, hvordan man ved merisolering af danske bygninger kunne afbøde landets vanskeligheder med energiforsyning samt valutasituationen, der var presset af importen af brændsel. Forslaget indeholdt også oplæg til, hvordan boligejerne kunne finansieres merisoleringen, og Vagn Korsgaard foreslog, at der skulle oprettes et institut, der kunne forske i bygningsopvarmning. Suez-krisen drev over, men Vagn Korsgaard fortsatte ihærdigt bestræbelserne på at få oprettet et institut, der kunne beskæftige sig med problemstillingen, og i maj 1959 lykkedes det ham i enighed med rektor Anker Engelund at få oprettet et Laboratorium for Varmeisolering ved Danmarks Tekniske Højskole med støtte fra en række firmaer og fonde.
1965 blev Vagn Korsgaard udnævnt til professor i varmeisoleringsteknik.
I 1967 blev han optaget i Akademiet for de Tekniske Videnskaber og tog her initiativ til oprettelsen af et tværfagligt udvalg, der skulle beskæftige sig med det, der blev kendetegnet ved det nye begreb 'indeklima'. Interessen drejede sig om fordelene ved, at velisolerede huse var behageligere at opholde sig i, og sandsynligvis også sundere at bo i. Initiativet var også begrundet i behovet for at studere generne ved overophedning, som man oplevede i bygninger med store glaspartier eller med stort effektforbrug til elektrisk belysning. Der blev sammen med kollegerne udviklede flere instrumenter til måling af termisk komfort.
Den næste energikrise indtraf i 1973/74 og derefter tog Vagn Korsgaard initiativ til opførelse af Nulenergihuset på DTH, der blev indviet april 1975, og opnåede stor dansk og international bevågenhed.
I årene efter udviklede Laboratoriet for Varmeisolering sig stort og medarbejderantallet toppede i starten af 1980'erne med hen ved 70 medarbejdere, idet der nu i årene omkring den næstfølgende energikrise i 1979 var opstået grupper, der beskæftigede sig med opførelse af forsøgsbyggeri med lavenergihuse samt, som noget nyt, med udvikling af solvarme.
Sideløbende blev undervisningen i de berørte emner kraftigt udvidet, idet områdets relevans fik stigende bevågenhed både blandt de studerende og i branchen, der havde stort behov for at aftage kandidater med de fornødne kvalifikationer. DTH oprettede flere lektorstillinger til Laboratoriet for Varmeisolering.
Vagn Korsgaards virke ved Laboratoriet for Varmeisolering har inspireret flere generationer af ingeniører og forskere inden for bygningsenergi- og solvarmeområderne. Det er derfor i høj grad hans fortjeneste at Danmark i dag står stærkt inden for disse områder.
I løbet af 1980'erne genoptog Vagn Korsgaard sin interesse for reflekterende overflader, idet han optog patent på en særlig lav-emissionsskærm til skøjtehaller, hvormed der kan spares en stor del af energiforbruget til at holde isbanen afkølet, samtidig med at kondensdryp fra lofterne kan undgås.
Han vendte også tilbage til interessen for de fugtmæssige forhold i
varmeisolerede konstruktioner. Dette førte i 1985 til et patent om en såkaldt 'Hygrodiode', der er en membran, der både virker som dampspærre og gør det muligt for fugt at tørre ud af fx tagkonstruktioner. Membranen blev produceret og markedsført af Icopal A/S.
Vagn Korsgaard forblev en frontperson for Laboratoriet for Varmeisolering frem til sin pensionering i 1991, men fortsatte derefter med at holde kontakt med sit institut. Hans aktivitet førte bl.a. i 1991 til et patent til at bortlede fugten fra isoleringen af kolde rør, og oprettelse af firmaet Hygrowick International A/S. I 1997 opnåedes en forbedret udgave af patentet. Produktet markedsføres af Isover A/S. Så sent som i 2011 indleverede Vagn Korsgaard sin seneste patentansøgning om beslægtet emne.
Vagn Korsgaard var i mere end 40 år været tilknyttet kirkeministeriet som konsulent vedrørende kirkers opvarmning.
Gennem årene har Vagn Korsgaard skrevet ca. 300 teknisk-videnskabelige publikationer og mere populære artikler i fag- og dagspressen, herunder kronikker. Den seneste artikel i et videnskabeligt tidsskrift blev publiceret i 2011.
Han har i årenes løb modtaget en lang række anerkendelser for sit arbejde: Esso-prisen 1954, Kraks Blå Bog 1955, Ingeniør Finn Henriksens Mindelegat (Gasbeton-prisen) 1963, Ridder af Dannebrog 1964, af 1. grad 1973, Limprisen 1975, KW Jorchs og Hustru's Legat 1983, Energiprisen 1988, og han har været nomineret til Patentprisen 1992.
Mindeord fra Danmarks Tekniske Universitet
