Værste iltsvind i 15 år: Nu dør selv muslingerne i Limfjorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Værste iltsvind i 15 år: Nu dør selv muslingerne i Limfjorden

Limfjorden er lige nu ramt af det værste iltsvind i 15 år. Ifølge DR Midt og Vestt rammer iltsvindet 30 procent af fjorden. ’Bunden begynder at ligne en massegrav’, skriver regionalstationen.

Naturstyrelsens miljøskib Limgrim har de seneste to dage været på togt. Det varme vejr og manglen på ilt gør, at iltsvindet har udviklet sig kraftigt på blot en uge.

»Der var også udbredt iltsvind i 2006 og 2008, men vi skal helt tilbage til 1999 for at finde et år, hvor det var lige så slemt som i år,« siger miljøtekniker Bent Jensen til DR Midt og Vest.

Allerede i juni fik vi de første iltsvind med døde fisk og hummere i de andre danske farvande, herunder Limfjorden. Det skyldtes blandt andet det varme forår og varslede en usædvanlig hård sommer for livet i saltvandet.

Læs også: Døde fisk og hummere varsler skidt år med iltsvind i danske farvande

Siden kom den varme sommer og gjorde forholdene endnu mere iltfattige. Nu dør selv de ellers hårdføre muslinger i Limfjorden af iltmangel.

»Der var også levende muslinger med i de prøver, vi har taget, men flere af dem var døde af iltmangel,« siger Bent Jensen til DR Midt og Vest.

Hård vind fra vest er den eneste mulighed for at tilføre iltrigt vand til Limfjorden.

Det omfattende iltsvind rammer, selv om der ifølge DR Midt og Vest bliver tilført 40 procent mindre kvælstof til Limfjorden end tidligere. Udledningen af fosfor er reduceret endnu mere.

En gruppe forskere på Syddansk Universitet har dog påvist, at høje koncentrationer af organisk materiale stadig ligger ophobet på havbunden. De konkluderede derfor, at de danske fjorde har taget varig skade.

Læs også: Vandmiljøplaner er ikke nok: Danske fjorde har fået varige skader

Omvendt gav en ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet et vist håb om bedre tider for muslinger, fisk og hummere, da den konkluderede, at lys trænger længere ned i vandet end for 23 år siden. Samtidig bliver der generelt målt højere iltindhold på bunden af de danske fjorde.

Læs også: God nyhed for vandmiljøet: Iltproducerende alger bremser iltsvind

Er det ikke muligt at lægge flydende solceller ud som sejler rundt og laver strøm til en elektrolyse af vandet, hvor brinten føres væk, og ilten føres 10 meter under overfladen, hvor den bobler op?

Det burde vel ilte vandet?

  • 2
  • 3

Bare, der er nogen, der vil betale det!

Ligesom landbruget også kunne gøre noget, men det gør de vel også kun mod betaling.(Gode ord er ikke nok)

Såsom sno vandløbene igen, holde op med at dræne, så vi får genskabt vandhuller og moser.
Og sådan noget, der vil kunne tage nogen af næringsstofferne fremfor de bare vaskes ud.

Mvh
Tine

  • 14
  • 2

Det er selvfølgelig fosfor og kvælstofs skyld.
Ikke et ord om det indlysende forhold at vandets evne til at indeholde ilt falder jo højere temperaturen er.
Og netop i år har vandet en rekordhøj temperatur.

  • 4
  • 10

Hvis viljen til at gøre noget ved iltsvindet ,er blot halvt så stort som det hykleri, der får jer til at købe kød fra supermarkedet og så skælde landbruget ud ,er det meget nemt at gøre noget ved.
Vælg om det forurenede vand skal i Vesterhavet eller Kattegat.
Find tre store tankskibe.
Sejl dem let ind og fyld dem op så stævnen står godt fast og skruen ikke kaviterer.
Kør på en uges tid
Tøm skibene og fjern dem igen.
Nemt og grydeklart
Eneste problem er at udover den filipinske besætning får ingen af de sædvanlige klammerter hånden i kassen.

  • 3
  • 8

Hver eneste gang der tales om iltsvind eller forurening af søer, så kommer automatreaktionen, det er landbruget.
Forureningen i Limfjorden skyldes ikke landbruget, det skyldes som langt de fleste steder byerne. Her udledte man i årtier urenset spildevand direkte i vandløb. Dette spildevand indeholdt rigtig meget fosfor, som nu ligger på bunden og forurener. Naturstyrelsen er nu krøbet til korset, og har vedgået, at Arresø ikke som hidtil sagt er forurenet af landbruget, men af spildevand fra byer. Limfjorden har altid været skraldespand for Aalborg og Nørresundby. I starten af 70'erne hvor jeg læste på Badehusvej, kunne man ved svineslagteriet i Nørresundby se store mængder af fede, velnærede måger. De sad ved udløbet fra slagteriet, og her kom der en konstant strøm af fedt og blod, så meget at Limfjorden havde en rød stribe mange mange meter fra udløbet.

  • 5
  • 7

At sammenligne limfjordens økosystem med et tropisk brakvand duer nu ikke helt. Vandet i tropiske brakvande uden nævneværdig dybde er normalt heller ikke fyldt med ilt. Jo liv er der, men det har tilpasset sig forholdene og kan modstår forrådelsesgasserne (fx. henter mangrover ilt til cellerne ved hjælp af luftrødder). Mangrover tåler ikke frost og duer derfor ikke til fjorden.
Artiklen nævnte resultaterne i at nedsætte kvælstoff og fosfortilførelse til fjordvand. Enig, at nedsætte kvælstof of fosfor i fjorden kan gøres endnu bedre.

Man er vant til at der går en blæst frisk over limfjordens vande og det høres på egnen i megen sang.
I juli lå fjorden blikstille og solen bankede energi i vandet og vi blev mere og mere bekymret.
En dukkert giver nu heller ingen nævneværdigt kølende effekt mere på kropstemperaturen.
Vandtemperaturen har passeret de 300 K - Så kan det jo logik for fjordfisk at man bukker under.

hilsen fra Lendrup

  • 5
  • 0

men der skal nok en del til for at holde liv i limfjorden.

Gad vide om nogle med bedre matematiske evner end mig kunne regne på omkostningerne af at sætte 4-5 store møller langs fjorden, som kan drive pumper og puste luft ned til bunden via slanger (ligesom i et akvarie). Effektiviteten af sådan en indsats kan sættes op med den tabte værdi af en død bund.

Det kan lade sig gøre, som beskrevet i denne artikel:
http://en.wikipedia.org/wiki/Hypoxia_(envi...

Technological solutions are also possible, such as that used in the redeveloped Salford Docks area of the Manchester Ship Canal in England, where years of runoff from sewers and roads had accumulated in the slow running waters. In 2001 a compressed air injection system was introduced, which raised the oxygen levels in the water by up to 300%. The resulting improvement in water quality led to an increase in the number of invertebrate species, such as freshwater shrimp, to more than 30. Spawning and growth rates of fish species such as roach and perch also increased to such an extent that they are now amongst the highest in England.

Det fjerner naturligvis ikke problemet med den mængde organisk materiale som har ophobet sig på bunden, men det er en symptombehandling med en påviselig effekt.

  • 0
  • 0

At det er landbrugets skyld. Bare at det er på tide landbruget tager deres tørn, meget længe efter alle har gjort det.

Sno nogen vandløb, pil nogen dræn op, så man genskaber nogen moser og vandhulller, så får man udvasket knap så mange næringsstoffer.- Der er også dele af Limfjorden, der en indvundet land, det kan man også overveje.

Det er da en start!

Mvh
Tine

  • 6
  • 3

Vi publicerede for nyligt resultater som viser at gennemstrømningen i Limfjorden fra Nordsøen til Kattegat kan øges kraftigt ved at kontrollere flowet i Thyborøn kanal. Således kan tidevandet benyttes til at presse mere vand gennem fjorden via gennemstrømningssluser.

Og ja, stormflodsbarrieren kan selvfølgelig også beskytte landbrugsjord, lodsejere, vejstrækninger, og byer omkring Limfjorden mod oversvømmelse fra Stormflod.

Se:

http://vbn.aau.dk/files/70160290/Vandstand...

http://www.worldscientific.com/doi/abs/10....

  • 1
  • 0

Gad vide om nogle med bedre matematiske evner end mig kunne regne på omkostningerne af at sætte 4-5 store møller langs fjorden, som kan drive pumper og puste luft ned til bunden via slanger (ligesom i et akvarie).


Helt så enkelt er det ikke. Atmosfærisk luft duer ikke. Hvis du blæser det ud i dybder under 30 cm begynder du at øge vandets indhold af CO2 og kommer du under 6 meter vand begynder du at få problemer med at kvælstof N2 optages i vandet.

Derfor benytter man også ren ilt i Viborg Nørresø og det var også ren ilt Viborg Amt brugte i Hald Sø

Ovenstående gælder i hvert fald for ferskvand. Muligvis er det anderledes i saltvand

Det bedste ville nok være at gennemilte overfladevand og så pumpe det iltede vand ned i dybderne

  • 2
  • 0

...og det var også ren ilt Viborg Amt brugte i Hald Sø

- hvad man da vist stadig gør!(?):

Iltningen er i dag meget nedsat, og søen er tæt på at være lige så klar som i gamle dage. Hvert år besøger miljøfolk fra hele Europa området for at studere dette eksempel på et vellykket natur- og miljøgenopretnings- projekt. Ilttanken kan ses ved P-pladsen ved Dollerup Bæk ved sydenden af søen.

Kilde:

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/89788/H...

PS Dog er det næppe længere Viborg Amt, der 'ilter'!

  • 0
  • 1

Kemiske ligevægtkonstanter er temperatur afhængige således også Henrys konstant for opløsning af oxygen i vand. Med stigende temperatur falder opløseligheden af oxygen i vand markant. Man kan pumpe nok så meget oxygen ned i vandet men det siver op igen og opløseligheden af oxygen følger Henrys lov. Hvis oxygen skulle forsvinde p.g.a. biologiske processer vil Henrys lov bevirke at atmosfæren vil pumpe yderligere oxygen ned i vandet, for at opretholde ligevægten. Henrys lov er et specialtilfælde af den kemiske massevirknings lov.

Prøv at se flg. link eller google lidt om Henrys lov og Henrys konstanter for gassers opløselighed i væsker.

http://butane.chem.uiuc.edu/pshapley/GenCh...

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 2

midt i København lider også under iltsvind, som skyldes de høje temperaturer og den manglende vind.

Ifølge sagkundskaben forsvinder ilten i vandet pga. manglende omrøring, når det er vindstille, og de høje temperaturer fremmer bakterievæksten, som bruger den sidste ilt i vandet.

Det flyder med fisk, der er døde af iltmangel, og fugle der er døde af pølseforgiftning.

http://politiken.dk/viden/ECE2354088/varme...

  • 2
  • 0

I troperne er der masser af ilt og liv i vandet.

Nej, fiskene der er blot tilpasset et lavere ilt indhold.

Det er en temmelig ringe taktik at understøtte sit argument ved at skrive noget som er klart faktuelt forkert.

  • 0
  • 0

Hvis oxygen skulle forsvinde p.g.a. biologiske processer vil Henrys lov bevirke at atmosfæren vil pumpe yderligere oxygen ned i vandet, for at opretholde ligevægten.

Du er på et ingeniør site. Jeg tror ikke, at det er nødvendigt at oplyse nogen her om Henrys lov, og om temperaturafhængighed af opløselighed. Men måske læret du selv lidt af at slå det op.

Men bemærk at du i dit indlæg skriver "pumpe". Jeg har et ord til dig "diffusionsrate". Det kan du jo også prøve at slå op!

  • 1
  • 0

Jeg antager meget i dette indlæg. Så bær over med mig hvis det ikke dur.

Overfladevand har ifølge faglitteraturen et højere iltindhold end vandet på bunden. Det kommer primært fra fotosyntesen. Omrøringen og blanding af vandmasserne sker ved vindpåvirkning.

Hvis vi nu skal forcere en iltning af bundvandet, hvorfor så ikke bruge noget overfladevand?

Min ide er, at man tilfører "iltet" vand:
Hæng et pvc rør ned fra en flydende platform: næsten helt ned til bunden. Rørets øverste ende skal være en snes centimeter over vandoverfladen. Brug en solcelledrevet pumpe til at løfte overfladevandet op og hæld det ned i pvc røret. Så vil tyngdekraften klare resten.
Lad det hele forløbe konstant og langsomt.

Da det her i debatten forlyder, at man ikke må bruge atmosfærisk luft til iltning, vil jeg UNDLADE at foreslå, at sprinkle vandet ud over en stor overflade, inden det løber ned i røret.

/Jens

  • 1
  • 1

Hej Jens Olsen. Tak for søge ordet diffusionsrate. Og jeg har søgt på dette ord. Du skriver at bruger ordet ”pumpe“, det bruger jeg synonymt med partial tryk af oxygen eller oxygens trykgradient, men jeg kunde selvfølgelig have udtrykt mig mere præcist.

Diffusions koefficienten for oxygen i vand er ifølge Einstein-Stokes udtryk for samme proportional med vand temperaturen og omvendt proportionalt med vandets viskositet. Og vands viskositet falder med stigende temperatur. Alt andet lige vokser oxygens diffusions evne med stigende vand temperatur dog for en mindre mængde opløst oxygen. Og det er der vel meget god fornuft i?

Derudover stiger opløseligheden af oxygen med stigende havdybde.

Og nej jeg mener ikke det er overflødigt på et teknisk site som ing.dk at præcisere de grundlæggende lovmæssigheder der er for iltsvind. Når jeg læser overstående artikel er referencerne journalister på oraklet Danmarks radio og i denne sammenhæng er der alt muligt grund til holde fast i fysiske og kemiske lovmæssigheder. Yderligere har danske skatteydere postet mere end 100 millarder kroner i tre vandmiljøplane bl.a. måske i den forventning at iltsvind kan undgås. Det kan det næppe i danske farvande hvor vanddybden er lav og vandtemperaturen kan blive relativ høj. Jeg er ikke blind for at der er synergi effekter som oxygen forbrugende mikroorganismer og tilførsels af næringsstoffer fra landbrug, husholdning og industri, men jeg prøver at augmenterer for at de høje vandtemperaturer og den lave havdybde samt den lille gennemstrømning af frisk iltet vand er hovedparameteren for iltsvindet.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 0