Værsgo og spis: Vegebøffen, der smager af kød

Et billede af Impossible Foods prototype. Illustration: Impossible Foods.

På den anden side af det kolde Atlanterhav forsøgte internetgiganten Google for nylig at opkøbe et ganske særligt iværksætterfirma for 1,8 milliarder kroner.

At Google investerer et par milliarder, er der intet nyt i - det interessante er, at den digitale mastodont fik afslag.

Selskabet Impossible Foods, der forsøger at efterligne animalske produkter som kød og ost med veganske alternativer, mener, at deres forretning er mere værd.

Men hvad er det nye i deres forretning? Sojaprodukter har i årevis eksisteret som et proteinholdigt alternativ til kød. Så hvorfor er denne lille opkomling mere end 1,8 milliarder kroner værd?

Det perfekte alternativ

Impossible Foods forsøger i kapløb med sine konkurrenter i skrivende stund at finde den perfekte opskrift på plantebaseret kød. Proteinets Coca Cola, opskriften alle vil have fingre i.

Nærlæser man spekulationerne omkring Googles kæmpebud, så er Impossible Foods tæt på.

»Hos Impossible Foods har vi splittet kød ad for at finde ud af, præcist hvad det består af. Derefter har vi fundet planter, der indeholder præcis de proteiner og aminosyrer, så vi kan sammensætte en rigtig bøf uden at bruge dyr,« siger talsmand for Impossible Foods, Lance Ignon, til Ingeniøren.

Ifølge ham er Impossible Foods de første til at ekstrahere specifikke proteiner fra planter og kombinere dem med diverse aminosyrer, vitaminer og fedtstoffer for at skabe råt kød. Alt sammen fra planter.

Impossible Foods forsøger altså ikke at afskaffe hverken smagen eller oplevelsen af kød, og henvender sig derfor til sådan en som mig. En kødspiser, der spiser kød, fordi det smager godt.

Billigere end kød

I første omgang regner firmaet med, at bøfferne vil koste det samme som den animalske pendant. Efterhånden som efterspørgslen vil stige, vil produktionsomkostningerne blive mindre.

Fordi veganerbøfferne springer det animalske led over, vil proteinkonversionen være langt højere. Et ærteprotein bliver til et veganerbøfprotein, mens der skal mellem 5 og 20 kg foder til hvert kg ko.

Læg dertil, at en veganerbøf ikke bruger energi på bevægelse og varme, ikke udleder methan og ikke har brug for en stald at gå rundt i.

Impossible Foods' prototype indeholder proteiner fra seks forskellige planter og fedt fra tre forskellige planter. Den indeholder hverken kolesterol eller antibiotika.

Udfordringen med kødsaft

»En af de vigtigste faktorer i forhold til at imitere kød er at efterligne det såkaldte hæm-molekyle, der er alfa og omega for kødsaften,« siger Lance Ignon.

Ifølge ham er det hæm, der giver kød dets røde farve. Jo mere hæm, jo rødere er kødet og desto mere ‘kødagtigt’ smager det. Impossible Foods får deres hæm fra en række bælgplanters rødder.

Ud over udfordringen med hæm arbejder man i skrivende stund på at kopiere den måde veganerbøffen opfører sig på under tilberedningen.

Når produktet rammer det amerikanske marked i slutningen af 2016, skulle man nemlig gerne kunne bestille den både well done, medium rare og rare.

En væsentlig tendens

Hos supermarkedskæden Coop oplever man en årlig fordobling i omsætningen på veganske produkter. Den udvikling, forventer de, vil fortsætte, hvorfor der også løbende vil komme flere veganske produkter på hylderne.

»Vi ser en stigende interesse i storbyerne, især blandt unge forbrugere. Derfor tror vi også, at den ville blive større fremover,« siger informationsdirektør hos Coop, Jens Juul Nielsen.

Han fortæller også, at Coop inden for de næste få måneder har planlagt en række tiltag, der skal ‘gøre netop veganske produkter mere synlige’. Hvordan fødevarekoncernen vil sørge for det, ønsker han ikke at oplyse.

Også i diverse foreninger oplever man en stigende interesse for ikke-animalske produkter.

For eksempel har Dansk Vegetarforening i løbet af de seneste fem år oplevet en medlemstilvækst på 65 procent.

Herunder kan du se Impossible Foods' teaser:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fra artiklen: »Impossible Foods forsøger i kapløb med sine konkurrenter i skrivende stund at finde den perfekte opskrift på plantebaseret kød. Proteinets Coca Cola.«

Denne opskrift skal altså være: Massiv markedsføring parret med massiv overpris (?)

  • 9
  • 7

Ja! Massiv markedsføring med tilhørende overpris er den eneste vej frem for sådan et firma, der kender sit eget værd nok til at afslå købstilbuddet fra Google. Vi almindelige lønslaver må så vente på veggie-kødets Pepsi eller andre kopiprodukter, der vil opstå i kølvandet af en kommerciel succes.

  • 8
  • 6

Studsede også noget over koblingen. Ernæringsmæssigt skulle det da nødigt fungere som Coca Cola (diabetes og dårlige tænder) og er formentlig en hel del sundere.

  • 5
  • 4

Og hvor mange kunstige tilsætningsstoffer og usunde forarbejdningsmetoder har man brugt? Jeg vil se en ingrediensliste og forarbejdningsbeskrivelse før jeg vil sætte tænderne i sådan en.

  • 9
  • 4

På restauranten:

Hvad er der på menuen, min gode mand?

Stegeflæsk fra vores egne buske, hr.

Eller herren er måske interesseret i mørbrad - også vores eget produkt - træerne står i baghaven?

I dag har vi særligt tilbud på lammekøller, dyrket i højbed. Meget saftigt.

  • 18
  • 2

Eller når en vegetarrestaurant bliver taget i at sælge rigtigt kød til kunderne, fordi plantekød er dyrere end rigtigt kød.

Eller hvis det bliver omvendt: Plantekød ændrer gradvist vores smag for kød, fordi det er billigere end rigtigt kød, så om et par generationer bliver det svært at få folk til at spise rigtigt kød, hvis man har fået det fra barn af. Lidt ligesom unger der opdrages med McDonalds burgere.

Man kan også forestille sig rumrejsende vil være meget glade for det. Det er svært at drive en kostald på den internationale rumstation.

Kan man også efterligne smagen af kyllingekød?

  • 9
  • 0

Det er næppe en fejl at de skriver hæm og ikke leghæmonglobin. Hæm (engelsk: Heme) er en co-faktor der findes flere steder i naturen, hvor den hjælper proteiner med at binde oxygen. Jeg kan forestille mig, at der er ganske stor forskel på proteinet leghæmonglobin og "almindelig" mammal hæmoglobin, mens selve hæm-gruppen med stor sandsynlighed er stort set identisk. Derfor velsagtens fremhævelsen af denne fremfor det protein der gør brug af den.

  • 5
  • 0

Og hvor mange kunstige tilsætningsstoffer og usunde forarbejdningsmetoder har man brugt? Jeg vil se en ingrediensliste og forarbejdningsbeskrivelse før jeg vil sætte tænderne i sådan en.

Og hvad er det hele taget meningen?

Hvis man spiser vegetarmad er det fordi man har det bedre ved det, så noget der skal ligne kød er ikke attraktivt, plus det som regel er vigtigt at man kender råstofferne (og deres tilsætninger) fra have til mave.

Og hvis kød over tid bliver for dyrt, ja så må kødæderne vel bare betale prisen, længere er den vel ikke.

  • 4
  • 9

Jeg tilbereder og spiser grøntsager for deres smags skyld, og spiser af og til et stykke kød, når jeg har lyst til det. Ditto for fisk.

  • 8
  • 3

Og hvad er det hele taget meningen?

Et par bud:

  • ikke alle syntes at den måde man behandler dyr på i moderne industrialiseret landbrug er acceptabel.
  • som nævnt i artiklen er det en betydeligt mere effektiv måde at producere kød på - bl.a. kræves betydeligt mindre arealer til produktion af de nødvendige planter sammenlignet med traditionel kødproduktion. Særligt på en overbefolket planet er det væsentligt.
  • mindskes behovet for intensivt dyrehold, mindskes problemerne med fx. MRSA, salmonella etc.
  • mindskes behovet for intensivt dyrehold mindskes også brugen af antibiotika, kobber mv. og deraf følgende resistens problemer.

Mht. argumentet om at veganere ikke vil spise noget der ligner kød, ved jeg ikke hvor du har fra. Mig bekendt undgår veganere ikke kød pga. udseenet, men derimod fordi det kommer fra dyr. Her er tale om et produkt der kommer fra planter - hvorfor skulle de ikke spise det.

  • 22
  • 3

Mht. argumentet om at veganere ikke vil spise noget der ligner kød, ved jeg ikke hvor du har fra. Mig bekendt undgår veganere ikke kød pga. udseenet, men derimod fordi det kommer fra dyr. Her er tale om et produkt der kommer fra planter - hvorfor skulle de ikke spise det.

Dig bekendt ...

For det første få lige styr på begreberne - en vegetar er ikke nødvendigvis veganer!

Dernæst giver det slet ikke nogen mening at sætte stereotyper på folk, som at de er dit og dat.

Jeg spiser eksempelvis ikke kød, simpelthen fordi jeg ikke bryder mig om det, og har det bedre ved ikke at gøre det, og sådan forholder det sig for mange vegetarer - omvendt så spiser jeg fisk ind i mellem, så hvad kan man så kalde det?

Jeg er sådan set ligeglad med om kød kommer fra dyr eller ej (om end processen er irrationel) - det er selve kødet jeg ikke bryder mig om, så derfor vil syntetisk kød heller ikke være attraktivt.

  • 1
  • 16

Jeg tilbereder og spiser grøntsager for deres smags skyld, og spiser af og til et stykke kød, når jeg har lyst til det. Ditto for fisk.

Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Der kan vrides så megen god smag ud af lødige grøntsager, at det giver mange kødprodukter baghjul, så det batter. For bare at nævne nogle få: Knoldselleri, gulerødder, spinat, broccoli, rosenkål, porrer og løg af enhver art - der er sgu mange flere smagsvarianter repræsenteret i planteriget, end i dyreriget.

En af mine favoritter er pasta med stuvet spinat, som ved festlige lejligheder kan peppes op med en dampet rødspættefilet. Det er sgu guf.

Men i øvrigt, så er jeg absolut ikke Forks over Knives frelst - jeg kan godt lide en god hakkebøf, men da jeg ikke kan tåle at se blod, så må denne være godt gennemstegt, og dermed uden smag.

Og skulle man være af den opfattelse, at kødspisning er uetisk, så kan man jo altid købe en pakke røde pølser ;o)

  • 4
  • 6

Hvis det hele flasker sig og produktet lever op til forventningerne, hvordan skal det fungere i virkeligheden?

Hvis alle kvæg, grise, får og hvad der ellers "donerer" mad til os forsvinder fra markerne - er der så nok plads til at kultiverer alle de planter der skal bruges? Det lader til der bruges mange forskellige ingredienser for at opnå samme resultat som kød.

Hvor meget areal skal der dyrkes - er det økologisk? Vil der være brug for at fælde mere regnskov for at planterne kan være der?

Et er det udleder mindre og kræver mindre energi, men hvad er netto resultatet?

  • 3
  • 10

På restauranten:

Hvad er der på menuen, min gode mand?

Stegeflæsk fra vores egne buske, hr.

Eller herren er måske interesseret i mørbrad - også vores eget produkt - træerne står i baghaven?

I dag har vi særligt tilbud på lammekøller, dyrket i højbed. Meget saftigt.

Meget præcist ramt :o)

I omlægningen af Jordens befolknings affodring handler det ikke om, at bibeholde en bestemt smag i fødevarerne, men om at tilvænne Jordens befolkning til en anden smag.

Og det ved vi jo tager mindre end 20 år.

Forklaring: Som barn hadede jeg: Seleri, rosenkål og en masse andre.

Hvorfor: Fordi jeg genetisk har et indbygget forbehold overfor stærkt smagende frugter og bær. Og det har hjulpet mine forfædre til at kunne overleve i tilpas tal til at kunne bringe mig her.

Men i dag elsker jeg jo disse grøntsager og bruger dem dagligt i min mad.

  • 9
  • 1

Jeg prøvede én hos Astrid og Aberne i København, og må sige, den var bedre end de fleste almindelige burgere, jeg har prøvet. Man kunne godt have bildt mig ind, det ikke var en vegetarburger. Bøffen var lige så god som en normal bøf.

  • 13
  • 1

Hvis alle kvæg, grise, får og hvad der ellers "donerer" mad til os forsvinder fra markerne - er der så nok plads til at kultiverer alle de planter der skal bruges?

Det er typisk ikke den plads dyrene fysisk lægger beslag på der er problemet (og mange dyr finder du iøvrigt slet ikke på marker i moderne landbrug). Dyrene skal derimod have noget at spise og det er dyrkningen af dette foder der lægger beslag på store arealer. Som nævnt i artiklen kræver det 5-20 kg foder til at producere 1 kg kød. Spiste vi således mere frugt og grønt og mindre kød, ville arealbehovet til fødevareproduktion kunne reduceres betragteligt.

  • 15
  • 1

Der er vel tale om et tilbud.

Jeg forestiller mig ikke at alle kødspisere som veganere konverterer til udelukkende at spise "kunstigt kød". Nogle vil kunne lide det, andre ikke. Årsagerne til ikke at spise kød er meget forskellige: Dyrevelfærd, miljøhensyn, personlig sundhed (fordøjelse, velvære etc), smagspræference samt kombinationer af disse og sikkert mange andre.

Som "normal kødspiser" ville jeg da være åben for at prøve... Hvis denne produktion kan bidrage til løsning af problemer med MRSA, dyrevelfærd, bedre miljø mm., er det vel bare at komme i gang :-)

  • 18
  • 2

Jeg spiser eksempelvis ikke kød, simpelthen fordi jeg ikke bryder mig om det

Fair nok, men det gør vel strengt taget ikke en person til vegetar/veganer - det betyder dybest set bare at du (lige som jeg) er kræsen, og derfor undlader at spise det du ikke kan lide. Som jeg forstår begrebet vegetar/veganer så er det en person som bevidst vælger at undlade at spise visse fødevarer - ikke fordi de ikke kan lide/tåle dem, men fordi de af den ene eller anden grund ikke ønsker at spise dem, fx fordi de finder det uacceptabelt at slagte dyr når der findes alternativer. Der kan så være forskellige gradueringer hvor nogle undlader at spise kød fra højerestående dyr (pattedyr), men ikke har noget mod at spise fx fisk og skaldyr, mens andre helt undlader at spise animalske produkter af nogen art.

  • 11
  • 1

For nogle år siden var der her i landet en konservesfabrik, der fremstillede soyapølse med kyllingesmag, og "bacon" lavet af tofu. Det smagte rædselsfuldt. Heldigvis lukkede fabrikken. Forfalskninger er der nok af, der er ikke brug for flere.

Vegetarmad skal IKKE smage som kød! Det skal smage som det det er: af grøntsager, frugt, korn, bønner, linser mv. Kan vegetarmad kun sælges ved at efterligne noget det ikke er, så er der noget galt.

Jeg har været vegetar i 40 år, og har absolut intet behov for den kvalmende kødsmag. Tværtimod så var det bl.a. denne smag - men ikke kun - der fik mig til at fravælge kødet.

  • 3
  • 12

Kun du er ekspert i dine præferencer. Og jeg har også smagt hæslige kødefterligninger.

Men selv med dine 40 års erfaring, kan du vel ikke sige at alle vegetarer er vegetarer fordi de ikke kan lide smagen af kød. Jeg kender i hvert tilfælde et par stykker, der er vegetar af andre årsager.

Der er tale om et nyudviklet produkt, og selv om præmissen er lidt langt ude (lad os lave kunstigt kød til ikke-kødspisere), så kunne det jo vise sig at nogle kan lide det. Måske ikke mindst kødspiserne...

  • 7
  • 0

Hvis jeg, der holder meget af at tilberede og spise kød, skal overtales til mere end en simpel burger. Så handler det langt fra kun om smag. Lugt, struktur, 'handling', tyngde osv af det rå kød, samt hvordan det opfører sig under tilberedning. Jeg er OK på, at i en købeburger betyder strukturen måske mindre men, når jeg selv klapper, former og steger burgerbøffer, så er der sq forskel på den og en købe-.

Når det kommer til f.eks. en gammeldags oksegrydesteg, eller andre simreretter, er jeg sikker på der er meget lang vej endnu. - Både når det kommer til smag, struktur og, ikke mindst, sovs/sauce! ;-)

  • 4
  • 3

Var der ikke en hollandsk forskergruppe der, for nogle år siden præsenterede en oxebøf, fremstillet af dyrkede kød-celler? - Deres problem var, svjh, også mere struktur end smag!?

  • 6
  • 0

De lykkedes med at lave en bøf. Men produktionen af stamcellekødet var så omkostningsfuld, langsom og penicillin-afhængig (voksede i lunt miljø i vækstfremmende væske), at den ikke havde kommercielt potentiale.

Derudover havde hollænderne svært ved at få bøffen til at hænge sammen og få den rigtige kontur, da den bestod af tusindvis af små kødringe, der var most sammen og vidst nok slet ikke indeholdt fedt.

Personligt vil jeg gøre hvad jeg kan for at få en prøvesmagning i Ingeniøren, når Impossible Foods bud på et alternativ til kød rammer markedet til efteråret.

God påske! :)

  • 14
  • 0

Personligt ville jeg, nok, hellere spise dyrkede oxe-celler, end syntetisk grøntsagsbøf. Det kommer nok meget an på 'snydefaktoren', struktur, smag osv. - Vi får se. ;-)

God påske til dig også, Mads! :-)

  • 2
  • 3

Men jeg kan nu godt spise en købeburger :)

Som barn af nogle forældre, der syntes at det var synd for dyrene at slagte dem og en fader der var invalideret af gigt, der fik det bedre ved at undlade at spisekød, besluttede de i voksen alder at blive vegetarer der nøjedes med at spise æg og drikke mælk, hvilket de gjorde resten af deres liv(59 og 91). Jeg var syv år da denne kostændring blev indført i hjemmet. Den havde både fordele og bagdele. Jeg elskede stegt flæsk, bajerske pølser, millionbøf, men afskyede fisk under enhver form og den eneste grøntsag jeg ikke kunne spise var rosenkål. Dengang kunne man få vegetarisk leverpostej, soyabøffer og andre ting fra et firma der hed Skodsborg.

Jeg gik i folkeskolen sammen med en der senere skulle blive chefkok på AdmiralHotel, men nu bor i Portugal. Han besøgte mig for nogle år siden og spurgte til leverpostejen, som han havde fået i vor barndom. Min mor lavede også frikadeller af kartofler, soyabønner, løg, havregryn og rasp som mine kammerater fortærede med stor fornøjelse, når lejligheden bød sig

Jeg stoppede med at være vegetarianer, da jeg startede som 16årig på DTH hvor prisen for smørrebrødet var til at betale og har siden spist alt med den største fornøjelse.

Men der er en detalje som mange glemmer; Hvorfor spiser mennesket i det hele taget kød og hvad har det betydet for vor udvikling?

For betragter man vor slægtninge aber, gorillaer, orangutaner og chimpanser, så er de bedst begavede af disse, overvejende vegetarianere, også jagende kødspisere. Chimpanserne herunder Bonoboerne driver klapjagt på mindre slægtninge som fortæres, når de er fanget og dræbt.

  • 4
  • 3

Fair nok, men det gør vel strengt taget ikke en person til vegetar/veganer - det betyder dybest set bare at du (lige som jeg) er kræsen, og derfor undlader at spise det du ikke kan lide.

Som jeg skrev, så kalder jeg heller ikke mig selv for vegetar, men hvis jeg er ude at flyve, så bestiller jeg vegetarmad, plus at jeg godt kan lide når en restaurant serverer god vegetarmad.

Som jeg forstår begrebet vegetar/veganer så er det en person som bevidst vælger at undlade at spise visse fødevarer

Det er det jeg opponerer imod - det er denne putten i båse og sætten prædikater på folk, svarende til en latterlig diskussion om hvorvidt ens identitet udelukkende er defineret ud fra hin eller denne religion.

Og det er ikke mindre validt at være ikke kødspiser, uden man samtidig skal have hæftet en betegnelse på sig.

I det hele taget synes jeg her er en meget mærkelig holdning herinde til folk der ikke spiser kød - jeg fordømmer ikke folk der spiser kød, jeg sætter heller ikke prædikatet kannibaler på dem, men alligevel så mødes man af dybt hånlige holdninger.

Imo må folk spise så meget kød de vil, bare jeg får lov til at blive fri, og det er ud fra den betragtning, nemlig kødets smag og konsistens, at jeg undrer mig over tiltrækningskraften over for ikke kødspisere (uagtet hvad man så vil kalde dem!) det syntetiske kød skulle have - for det er en smag og konsistens der sjældent på nogen måde vil appellere til ikke kød spisere.

Problemet med ikke at spise kød er risikoen for proteinmangel, hvilket gør at man er nødt til at være opmærksom på det - der har jeg prøvet f.eks. Quorn, men bryder mig ikke om det, lige netop fordi man for meget prøver at få det til at illudere kød (og så er jeg heller ikke helt sikker på om processen er helt så fed endda).

Jeg kan sagtens se at det pga. ressourcer kan blive en nødvendighed i fremtiden over for folk der mener de ikke kan leve uden kød - men det er bare en anden tilgangsvinkel.

ikke fordi de ikke kan lide/tåle dem, men fordi de af den ene eller anden grund ikke ønsker at spise dem, fx fordi de finder det uacceptabelt at slagte dyr når der findes alternativer.

Det er jo så udelukkende ud fra din forståelse, hvor du vil gøre madvaner til en religion, men sådan er det altså ikke nødvendigvis.

  • 2
  • 3

Godt for dig. Men kan du slet ikke se du ikke er relevant? Du tilhører ikke flertallet. Måske du skulle se tingene i et lidt større perspektiv end din lille verden.

  • 2
  • 2

Man kan bare skrive 'en burger med grønsagsfyld med umamismag'. Så er der ingen der klods i det og råber veganer. For smagen af umami er der jo ikke noget galt med (for os kødspisere).

  • 1
  • 0

Den gode Alt hvad begrebet familieforøgelse omfatter går statistisk set bedre jo mindre mælk og kødprodukter kostplanen indeholder. Den onde Tilhører gruppen af talende hvirveldyr som hakke andre knap så heldige hvirveldyr i småstykker og stoppe dem ind i deres egne tarme tarme og fortære det udefinerbare slutprodukt med flødekartofler til. Den grusomme Der er aldrig lavet 30årige dobbelt blindforsøg, så teoretisk kan det godt være at overforbrug af animalske fødevare ikke øger sygelighed, forkorter livet, sænker potens, giver blodpropper tarm-, prostata-, og brystkræft, knogleskørhed, diabetes og så videre, det kan i teorien skyldes noget helt andet.

  • 1
  • 6

...eller tragisk, at så mange kommentatorer tilsyneladende forbinder bøffen i diverse burgere med kød...

Det må blive en nem omstilling.

Det bliver i hvert fald kun en minimal justering.

Så hurra for det!

  • 6
  • 0

Som nævnt i artiklen kræver det 5-20 kg foder til at producere 1 kg kød.

Oksekød. Og man kunne jo fodre en drøvtygger med græs og så ser det økologiske og moralske regnestykke helt anderledes ud. Men korn får masser af støtte - selv til foder. Andre dyr som kyllinger og grise er mere effektive. Og de bliver fodret med ting som soya-, raps-, og solsikkeskrå. Kom tilbage til mig når vegetarer overvejende overlever på den slags affaldsprodukter.

Her er f.eks. noget at læse: http://www.forbes.com/sites/timworstall/20...

  • 4
  • 3

...at jeg vil tage hatten af for enhver, som kan dokumentere, at de mest solgte burgere indeholder mere end 10 procent kød!

Og med kød mener jeg den leksikalske betegnelse for kød, ikke EUs regler om, hvad der må markedsføres som kød.

  • 4
  • 3

Intet er så irriterende, som folk, der ikke kan/vil læse, hvad skrevet står.

Thomas Christiansen - Jeg skrev: "Tværtimod så var det bl.a. denne smag - men ikke kun - der fik mig til at fravælge kødet." Altså: der er FLERE årsager, smagen er kun én af de mange. Hvilket også kendetegner de fleste vegetarer. De gængse årsager er; produktionsform, miljøbelastninger, energi-forbrug, at kød kan være belastende for sundheden, prisen, æstetik og etik oma.

Mikkel Møller: Hvad ved du om størrelsen på min verden? Af gode grunde: Intet. Skal flertallets valg af fødevarer (eller andet) være afgørende for om noget er relevant eller ej? Hvis ja, så ender vi i et flertalsdiktatur - nåh ja, der er vi vist allerede. Det hele drejer sig om konsensus, og "du skal ikke tro, du er noget", og "danskerne mener, og enhver, der ikke mener, siger og gør, som danskerne, er ikke relevant". Er det, det du mener, Mikkel?

  • 2
  • 2

@Morten

Godt indlæg.

En overvejelse der glimrer ved sit fravær i hele "erstat køb med grøntsager for planetens skyld" argumentet er hvad vi egentlig vil gøre med alle de dyr der lige nu bliver opdrættet til at blive spist i en sådan situation?

For nogle år siden lavede Greenpeace deres årlige "Økologiske fodspor" opgørelse og kom frem til at beboerne i Mongoliet havde et af de største økologiske fodspor per indbygger fordi de havde kvæghold i traditionel nomadestil, hvor kvæget frit vandrede og græssede på enorme områder.

Problemet med denne klassificering er, at hvis vi fjernede menneskene fra Mongoliet, ville mængden af omvandrende græssende kvæg ikke blive mindre - nok snarere tvært imod - med mindre en anden større kødædende art begyndte at spise kvæget i samme takt som menneskene.

Så hvis vi alle sammen blev vegetarer i løbet af en generation, kommer spørgsmålet om vi så vil reagere ved at sætte dyrene fri til at leve i naturen, som de gjorde før vi begyndte at opdyrke enorme arealer - og samtidig genindføre større kødædere som ulve og måske tigre i den danske natur?

Personligt er jeg bange for at vi snarere vil vælge at avle færre dyr og bare øge bestanden af mennesker i stedet.

  • 2
  • 1

Når man vælger et kødfrit liv, er der tre grunde der ofte spiller ind. Dyre etiske årsager, miljø og af sundhedsmæssige årsager.

Jeg tror at de nye produkter der vælter frem i øjeblikket rammer de nye vegetarer/veganere som i starten syntes det hele er lidt uoverskueligt. Bøfferne her ligner og smager af det de plejer at spise og overgangen er ikke hård. Det sociale aspekt, som betyder noget for nogle, er også vigtigt her. Man kan sidde sammen med andre og spise noget der ligner deres.

De vegetarer/veganere, hvor det sundhedsmæssige også har en aktie, (bla. undertegnet) prøver generelt at lave maden selv. Forarbejdet mad er ikke det der står øverst på min indkøbsliste.

Så min konklusion er, at jeg tror disse produkter vil få succes hos i sær de unge, som springer ud i vegetarismen af dyre og miljø mæssige årsager. De garvede veganere der måske også har det sundhedsmæssige aspekt med og er vant til friske øko råvarer vil ikke være de store kunder. Mht. at veganere gerne vil spise mad der smager af kød og ligner kød er det meget blandet. Men hvis jeg skal generalisere vil jeg sige at det er de "nye", der gerne vil have noget der ligner. Når man har spist plantemad i et stykke tid, syntes de fleste at lugten og smagen af kød er klamt, men der er folk der har været veganere i mange år der i ny og næ savner smagen.

  • 6
  • 0

Hold nu op, en bøf er lavet af kød fra et dyr, basta... Veganer bøf der smager som kød og kunstigt fremavlet kød som jeg også har læst om samt kødklister der kan få alle resterne til at smelte sammen til et stykke steg. Jeg gider det ikke, lav noget ordentligt naturligt mad og sørg så for at der ikke kommer så mange menesker på jorden at der ikke er mad nok og vi bliver tvunget til sådan noget der, for ikke at forglemme tang og insekter som der jo er mange der har store planer med, ellers tak siger jeg.

  • 3
  • 4

Jeg gider det ikke, lav noget ordentligt naturligt mad og sørg så for at der ikke kommer så mange menesker på jorden at der ikke er mad nok og vi bliver tvunget til sådan noget der, for ikke at forglemme tang og insekter som der jo er mange der har store planer med, ellers tak siger jeg.

Hvis "kødet" smager af det samme, har samme konsistens, koster der samme eller er billigere, er bedre for miljøet og bruger mindre plads, hvorfor i alverden skulle man så vælge det fra? Så er man da en stædig stodder som kun tænker på sig selv.

Jeg skal helt sikkert prøve det engang når det er konkurrencedygtigt, og med jævne mellemrum derefter for at finde ud af om der er sket forbedringer hvis smagen ikke er tilfredsstillende. Selv hvis smagen ikke er nøjagtig den samme så kan den jo stadig være god.

Man kan jo f.eks. beslutte sig for at den danske bøf skal laves på oksekød hvis konsistensen er forkert, mens millionbøffen kan laves på "vegekød". Det kan også være at man kan lave de mest fantastiske farsbrød ud af det...

Trin 1: Prøv det. Trin 2: Forhold dig objektivt til det. Trin 3: Tag en (ny) beslutning. Trin 4: Gentag trin 1-3 mindst hvert 5. år.

For nogen er trin 2 desværre en umulighed hvis de ved at det ikke er det de plejer at få. Her kan kokken så holde sandheden hemmelig indtil efter maden er spist og meningen er delt.

  • 4
  • 0

Men der er en detalje som mange glemmer; Hvorfor spiser mennesket i det hele taget kød og hvad har det betydet for vor udvikling?

Bjarke, et udmærket spørgsmål, der underligt nok ikke har været inde i debatten. Årsagen er meget enkel. da vore forfædre for mange tusind år siden forlod træerne og kom "ned på jorden", ændrede det på madvanerne. Man gik fra ren planteføde til at supplere med mad fra jægerlivet. Det ændrede udviklingen, evolutionen af Homo sapiens tog fart. Dels skulle der ikke bruges så megen tid med at lede efter føde i træerne, dels betød det at organet maven blev mindre. Det gav mere plads til et andet organ, hjernen, der udviklede sig pga en forbedret blodtilførsel da maven skulle bruge mindre blod. Grundlaget for udvikling af hjerneaktivitet til opfindelser, kunst etc. var uden tvivl den udløsende faktor for at homo sapiens spredte sig over hele kloden. Husdyrholdet blev etableret for at skaffe mad til befolkningen hele året rundt. Husdyrene kunne desuden udnytte en række affaldsprodukter og planter, som mennesket ikke kunne bruge. Det gælder stadigvæk. Uden husdyr ville en stor del produkter kun kunne bruges til afbrænding, det gælder feks. græs, halm fra korn, majsstængler og resterne fra udvinding af sojaolie. Hvem vil spise sojaskrå? I klima"kampen" glemmer man ofte, at husdyrene udnytter en stor del af plantedele, der ellers ville blive omsat at mikroorganismer. Veganere er modstandere af at dræbe dyr, men de giver heller ikke liv til dyr, som husdyravlere gør i stor stil. Den holdning må de gerne have for mig, jeg deler den ikke, for jeg er optaget af opgaven med at skaffe fødevarer til klodens alt for store befolkning. Den opgave er veganere ikke

  • 1
  • 6

Veganere er modstandere af at dræbe dyr, men de giver heller ikke liv til dyr, som husdyravlere gør i stor stil. Den holdning må de gerne have for mig, jeg deler den ikke, for jeg er optaget af opgaven med at skaffe fødevarer til klodens alt for store befolkning. Den opgave er veganere ikke

Jeg har prøvet tidligere, men det lader ikke rigtig til at trænge ind.

Kunne man ikke prøve at lade være med denne stereotype opdeling, og sætten i bås, som var det en religion - og så ellers acceptere at der er mange der ikke spiser kød, af forskellige årsager, uden det nødvendigvis drejer sig om modstand mod at dræbe dyr.

Så hvis vi bruger det lidt bredere vegetar begreb, så er der mange der ikke ser problem i at dyr har en rolle som nyttedyr, eksempelvis til produktion af æg, mælk, mv.

Og en del at løsningen med at skaffe fødevarer til jordens befolkning løses ikke hvis alt foregår vha. en process med en virkningsgrad på 10% - men en balance er det nok de færreste der ser et problem i.

Herudover så er der ikke videnskabeligt bevis for påstanden om kødets rolle i forhold til homo erectus' senere udvikling.

  • 4
  • 2

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, om du tør sætte tænderne i en kødbøf, men farerne ved dette er jo så dokumenteret et utal af gange ved videnskabelige undersøgelser. At indtage kød giver større risiko for kræft, hjerte/ kar sygdomme og kroniske sygdomme. WHO har på baggrund af over 800 videnskabelige undersøgelser indføjet kød fra firbenede dyr og forarbejdet kød på listen over kræftfremkaldende stoffer.

Fødevarestyrelsen har samme udmelding og anbefaler af samme årsager max 500 g kød om ugen (2 . 3 middage om ugen), de gør også opmærksom på, at en vegetarisk kost nedsætter risikoen for kræft, hjerte/ kar sygdomme og kroniske sygdomme.

Men besynderligt nok tør de fleste jo at sætte tænder i dette sundhedsskadelige stof - kødet.

  • 2
  • 1

De allerfleste planter - ca. 80 % går til foder til dyrene. Der vil gå færre planter til, hvis mennesket spiser dem direkte i stedet for, at de skal gennem dyrene, dyrene spiser jo sin egen vægt mange gange før det ender på en tallerken, så kødspiserne nu har det største ansvar for fældning af regnskov osv.

  • 0
  • 1

Du skriver, at vegetarmad ikke skal smage som kød og at du ikke bryder dig om kød, men folk er jo forskellige - det er ikke alle, der har det som dig. Mange er blevet vegetar/ veganer for at skåne dyr, klima og helbred, selvom de elsker smagen af kød, og de vil helt sikkert byde denne type plantekød velkommen, hvis det ellers lever op til forventningerne.

Ikke nok med det, så vil mange kødspisere helt sikkert overgå til vegetarisk kost, hvis de fortsat kan få smagen af kød samtidigt med, at de kan skåne helbred, klima og dyrene.

  • 0
  • 1

Du skriver, at vegetarmad ikke skal smage som kød og at du ikke bryder dig om kød, men folk er jo forskellige - det er ikke alle, der har det som dig. Mange er blevet vegetar/ veganer for at skåne dyr, klima og helbred, selvom de elsker smagen af kød, og de vil helt sikkert byde denne type plantekød velkommen, hvis det ellers lever op til forventningerne.

Ikke nok med det, så vil mange kødspisere helt sikkert overgå til vegetarisk kost, hvis de fortsat kan få smagen af kød samtidigt med, at de kan skåne helbred, klima og dyrene.

  • 0
  • 1

Du skriver....

Hej Birte! De kan være en god idé, at markere det tekststykke man vil citere, før man trykker på "Svar". - Så vil efterfølgende læsere, ved at trykke/klikke på det citerede stykke tekst, blive bragt direkte til det citerede indlæg.

Ellers kan det, især i en lang tråd, være vanskeligt, at følge med.

:-)

  • 2
  • 0

Du skriver, at vegetarmad ikke skal smage som kød og at du ikke bryder dig om kød, men folk er jo forskellige - det er ikke alle, der har det som dig. Mange er blevet vegetar/ veganer for at skåne dyr, klima og helbred, selvom de elsker smagen af kød, og de vil helt sikkert byde denne type plantekød velkommen, hvis det ellers lever op til forventningerne.

Der er mange der ikke spiser kød af den ene eller anden årsag, og man kan hælde alskens prædikater på dem.

Så det kan godt være at der er vegetarer eller veganer der elsker smagen af kød, givetvis, men som ikke spiser kød af dyreetiske årsager, men det er også sikkert at der er mange der slet ikke (mere) tiltrækkes af kød.

Men dybest set har jeg lidt svært ved at greje hvad dit mål med den stribe halvaggressive indlæg du fyrer af er - for man kan ikke undgå dyrehold helt, men man kan tilstræbe at dyrehold er etisk, og hvis man ikke har nok i at bruge dyr som nyttedyr (æg, mælk, mv.) men også føler lyst til at spise dem, så skal det stadigvæk være baseret på et etisk dyrehold.

Meget kan nok vindes hvis man starter med at spise mindre kød, men af en højere kvalitet.

  • 0
  • 1

Ikke nok med det, så vil mange kødspisere helt sikkert overgå til vegetarisk kost, hvis de fortsat kan få smagen af kød samtidigt med, at de kan skåne helbred, klima og dyrene.

Birte, det hverken skåner klima eller helbred. Man skåner heller ikke dyrene, for det betyder jo, at de slet ikke sættes i verden. Den overvejende del af dyrene har skam et godt liv med rigelig foder, beskyttet af klima og rovdyr. Kød er en vigtig kilde til diverse aminosyrer og B12-vitaminer. Homo sapiens har gennem lang evolution tilpasset sig til at leve med et tilskud af mad fra dyrelivet.

  • 1
  • 3

det hverken skåner klima eller helbred. Man skåner heller ikke dyrene, for det betyder jo, at de slet ikke sættes i verden. Den overvejende del af dyrene har skam et godt liv med rigelig foder, beskyttet af klima og rovdyr. Kød er en vigtig kilde til diverse aminosyrer og B12-vitaminer. Homo sapiens har gennem lang evolution tilpasset sig til at leve med et tilskud af mad fra dyrelivet

Ja, det skåner da klima og helbred, hvis vi får nedsat forbruget af det sundhedsbelastende og klimabelastende kød ved, at der kommer plantebaseret kød. At kød er belastende for sundheden og klimaet er der jo slet ingen tvivl om, hvilket du både kan se af artiklen, myndigheders udmeldinger og eksperters udtalelser.

B12 kan fås fra andre animalske produkter eller på den måde, som dyrene får det - indtagelse af uvaskede grøntsager - men her vil de fleste nok foretrække b12 tilskud. Aminosyrer kan fås fra en masse andre fødevarer.

Det ser så slet ikke ud til, at du har ret med hensyn til dyrene, hvis vi skal se på den dokumentation, der er omkring emnet - videooptagelser, tv optagelser, øjenvidneberetninger, offentlige rapporter - som desværre alle viser, at der sker dyremishandling i dansk landbrug, du ville sikkert ikke selv ønske dig et sådant liv.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten