Værsgo og spis: Husholdningsfilmen ryger med ned

Illustration: Ural Federal University / Andrei Fomin

En gruppe forskere fra Indien og Rusland har udviklet en husholdningsfilm, der både er spiselig og kan opløses i vand på under 24 timer. Filmen er beregnet til indpakning af frugt, grøntsager, kød og fisk, skriver Ural Federal University i en pressemeddelelse.

Læs også: Fødevarestyrelsen: ‘Bambus’-kopper med uønsket kemi er ulovlige

»Vi har udviklet tre typer madfilm, som er baseret på den naturligt forekommende tang biopolymer natriumalginat,« fortæller Rammohan Aluru, der er seniorforsker ved Ural Federal University og en af forfatterne bag undersøgelsen.

Natriumalginat er en naturlig og spiselig biopolymer, der også betegnes som fødevaretilsætningsstoffet E401, og som ofte anvendes som fortykningsmiddel eller stabilisator.

»Natriumalginat er et lovende kulhydrat makromolekyle, der får filmdannende egenskaber ved processen hydrolyse og eksisterer i cellevægge som en blanding af flere salte. Den bedste egenskab er, at natriumalginat bliver til flydende gel i vand,« siger Aluru.

Kan forlænge levetid

Forskerne har sammensat natriumalginatet med den naturlige antioxidant ferulinsyre, som blandt andet har antiinflammatorisk egenskaber. Det gør ikke blot filmen stærkere, men også mere ensartet og fast.

Læs også: Verdens mindste stregkode er dansk

Antioxidanterne forlænger desuden produktets levetid ved at bremse oxidationsprocesserne, og forskerne har også forsøgt sig med at tilføre naturlige antivirale midler, der også forlænger holdbarheden, heriblandt hvidløg, gurkemeje og ingefær, som kan forhindre spredning af vira.

Ifølge forskerne kræver det ikke noget særligt udstyr at producere filmen.

»Det eneste krav er, at det overholder de standarder, der gælder for fødevareproduktion. Hvis der er en uudtømmelig kilde til alger i nærheden, er det ret simpelt,« siger en af undersøgelsens medforfattere, Grigory Zyryanov, der er professor ved Institut for Organisk og Biomolekylær Kemi ved Ural Federal University.

Forskningsresultaterne er publiceret i tidsskriftet Journal of Food Engineering.