Værsgo: 100.000 sider teknologihistorie

Fra i dag kan alle og enhver bladre i de nøjagtig 100.150 sider teknologi- og samfundshistorie, som rummes i fire gamle ingeniørtidsskrifter, der udkom i årene 1892 til og med 1940, og som udgør første fase af digitaliseringen af ‘ingeniørernes kulturarv’.

Via en særlig søgeside på ing.dk kan man finde oplysninger om stort set alle større infrastrukturprojekter fra perioden – broer, havne, skibe, jernbaner, elværker, veje, kloakanlæg, kanaler, landvindinger, fabriks­anlæg og f.eks. kulturbygninger – ofte med gengivelse af de originale konstruktionstegninger. Desuden kan man følge teknologidebatten og samfundsudviklingen i denne interessante periode af danmarkshistorien.

I alt 300.000 sider, men …

Foreløbig finder du disse fire tidsskrifter i det digitale arkiv: Ingeniøren (1892-1940), Tidsskrift for Ingeniør- & Bygningsvæsen (1906-1937), Polyteknikeren/Polyteknisk Tidsskrift (1919-1928) samt Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik (EMI) (1920-1935).

I alt udgør ‘ingeniørernes kulturarv’ ca. 300.000 tidsskriftssider op til år 2000. Når vi i første omgang kun har digitaliseret en tredjedel heraf, skyldes det både ophavsretlige og økonomiske problemer.

Det viste sig umuligt at få de store ingeniørfonde gjort interesserede i finansieringen af det samlede projekt med et budget på ca. 1,7 mio. kr., hvoraf en afgift til Copydan som betaling for en såkaldt aftalelicens over 10 år udgjorde 400.000 kr.

Vi besluttede derfor til en start at gennemføre en tredjedel af projektet op til og med 1940, hvorved de ophavsretlige problemer i praksis bortfaldt. Finansieringen blev sikret ved en donation på 150.000 kr. fra IDA’s Videnformidlingsfond og dernæst 430.000 fra IDA’s hovedbestyrelse.

‘Et fantastisk materiale’

Vi har givet teknologihistorikeren Jan Pedersen fra Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet lejlighed til på forhånd at afprøve søgefunktionerne og bladre i de gamle tidsskrifter. Han melder tilbage med denne vurdering:

‘Jeg må sige, jeg er vildt imponeret. Søgefaciliteten fungerer, så vidt jeg umiddelbart kan se, fint. Kvaliteten af gengivelsen af materialet er fremragende: tydeligt og harmonisk billede; mulighed for at søge inden for resultatet; mulighed for at konvertere resultatet til PDF.

Det er et fantastisk materiale, I har gjort tilgængeligt med dette initiativ, og jeg håber meget, de senere faser også går igennem. Til lykke med det foreløbige resultat. Jeg ser frem til at benytte denne ressource i årene fremover’, skriver Jan Pedersen.

Selve scanningerne er sket hos et firma i Schweiz og den efterfølgende OCR-scanning hos en specialist i Norge. Den avancerede søgefunktion, som indgår i leverancen fra firmaet Visiolink i Aarhus, der har været ‘hovedentreprenør’ på projektet, giver mulighed for at søge inden for bestemte tidsperioder og datoer, enten i et enkelt af tidsskrifterne eller i dem alle under ét. Søgningen kan ske på både enkelte ord, navne, firmanavne, emner og på sætninger og ordstrenge i både artikler og i de fleste annoncetekster.

Hvordan kommer vi videre?

Vi overvejer nu, hvorledes vi kan finde midler til at digitalisere de resterende godt 200.000 sider, som i givet fald vil kunne gennemføres i to faser, der vil koste hhv. ca. 550.000 og 600.000 kr.

Fra 1940 og op til nutiden gennemgik Danmark den mest gennemgribende teknologiske forvandling nogensinde. Den udvikling afspejler sig i alle detaljer i Ingeniøren 1940-1967 (ca. 55.000 sider), Ingeniør- & Bygningsvæsen 1937-1975 (ca. 40.000 sider), Ingeniørens Ugeblad 1957-1975 (ca. 30.000 sider) og det nuværende Ingeniøren 1975-2000 (ca. 80.000 sider), hvortil kommer nogle mindre publikationer.

Medmindre vi kan skabe interesse for at støtte projektets færdiggørelse hos en relevant fond, som nu ved selvsyn kan overbevise sig om materialets kultur- og teknologi­historiske værdi, kan crowdfunding være en mulighed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Resultatlisten viser mange tekstfejl, formentlig i OCR-arbejdet. Altså at der er forskel mellem papir og database. Det er forventeligt når så store mængder skal bearbejdes maskinelt. Hvad med at tillade crowd-sourcing, altså at brugere kan rette tekstfejl ? Det kan betyde at søgemaskinen kan vise de rigtige resultater. Der skal så være historik så man kan se (og rette i) rettelserne.

  • 5
  • 0

I har skabt en guldgrube for os historie-nørder. Tak for det.

Det er godt nok hampert, at Copydan skal have 400.000 kr., for at udgiveren kan få lov til at scanne sit eget medie og gøre det offentligt tilgængeligt. Der kanaliseres jo ingen royalties til tidligere medarbejdere i mediehuset fra Copydan.

Thomas Gade har ret. Man støder på mange tekstfejl. Det vil være en god ide at tillade crowd-sourcing, så vi der ofte søger efter historiske artikler, kan få adgang til at fejlrette OCR-teksten.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten