Værktøjsmagere i mikroformat

»Vi er dybest set værktøjsmagere. Vi skal lave en arbejdsstation, som andre forskere kan anvende til at studere celler, nanopartikler, eller hvad de nu måtte være interesseret i. Og vi skal ikke ud og løse alle mulige eksotiske biologiske eller medicinske problemstillinger, for så drukner vi. Vi skal i stedet fokusere på at lave en arbejdsstation, som i sidste ende skal kunne kommercialiseres.«

Sådan lyder det fra forskningsprofessor Jesper Glückstad, Risøs afdeling for optik og plasmaforskning, hvis "optiske elevator" eller "laserpincet" har vakt genlyd over hele verden, siden han og hans lille gruppe præsenterede den i 2004.

De viste dengang en måbende verden, hvordan de med laserlys kunne manipulere med partikler - levende eller døde - og samtidig studere manipulationerne i 3D, i real time. Og det er ikke bare enkelte celler eller partikler, men formentlig i hundredvis. Foreløbig er det blevet til 80 celler på én gang.

At det lader sig gøre, skyldes den opfindelse, som Jesper Glückstad gjorde i midten af 90'erne, Generalised Phase Contrast, der er baseret på, at laserlys er i stand til at bevæge bittesmå partikler eller celler op eller ned ved at belyse objekterne fra oven og fra neden - eller rotere dem.

Ingen andre forskergrupper i verden kan gøre noget tilsvarende.

I en snes år har forskellige forskergrupper i verden kunnet flytte rundt på ganske få mikroobjekter ad gangen ved hjælp af laserlys, men Jesper Glückstads gruppe bragte tingene afgørende videre.

Det skyldes, at der er tale om en helt ny type optisk mikromanipulationssystem.

Systemet danner mikrotynde laserstråler - kaldet laserpincetter - som hver kan fange og fastholde et mikroobjekt. Og det smarte er, at man konstant kan ændre antallet af pincetter og bevæge hver af dem rundt i et tredimentionelt rum uafhængigt af de andre pincetter. Samtidig kan man give pincetterne forskellige størrelser og former ved hjælp af lysintensitetsfordelingen.

En væsentlig pointe er, at teknologien er ikke-invasiv, som det hedder. Den beskadiger overhovedet ikke de objekter, der flyttes rundt med.

»Og en anden meget væsentlig pointe er, at manipulationen af for eksempel celler og celledele kan foregå i cellens naturlige miljø. En artikel i tidsskriftet Nature har for nylig understreget, hvor vigtigt det er at studere objekterne i deres naturlige 3D-miljø. Det er svært at have rigtig tillid til resultater, hvis de er baseret på forsøg, der foregår i et unaturligt miljø eller tæt på en overflade,« siger Jesper Glückstad.