Eller friktionen.

Hvad hjulbolte angår er det vel fjedringen i fælgmaterialet der sikrer at de ikke løsner

Hvad med hjulbolte? Er jeres hjulbolte monteret med låselak?

Jeg husker svagt at vi lærte om boltesamlinger under studiet, de kan sikres på mange måder, mest almindeligt er vel at sikre en tilspænding så dynamiske påvirkninger ikke kan aflaste spændingen i bolten helt, men er det ikke muligt må man gøre noget andet f. eks. låselak. Men det skal være foreskrevet af den der har designet boltesamlingen, og så skal det naturligvis følges af den der arbejder med den! (Hvad hjulbolte angår er det vel fjedringen i fælgmaterialet der sikrer at de ikke løsner sig hvis de er spændt rigtigt!)

Hvad med hjulbolte? Er jeres hjulbolte monteret med låselak?

HJN - Spørgsmålet er om Politiet ikke burde lave en bremseprøvestand på hver station - ikke p.g.a. den nyeligt opdagede situasion; men med baggrund i at slitagen under udrykning er 1-10.000 gange større end ved normal patruljekørsel. Og det bagefter er en kollega der skal overtage bilen ....

Hele historien undrer. Siden hvornår er bremseågene begyndt at falde af bilerne? Det fremstilles som et nyt fænomen, og det til trods for at jeg vil vædde på at rigtig mange (som i mange) brugte biler har mange forskellige dele monteret med bolte smurt med kobberfedt. Hvad med hjulbolte? Er jeres hjulbolte monteret med låselak? Arhh - de fleste er nok monteret med bolte, som har været af- og på adskillige gange og ikke er smurt. Som tørre bolte kan momentet være vanskelig at bestemme (tænk blot på hvor forskellig de kan sidde fast ved næste hjulskift). Hvis de får en spids kobberfedt så kan de spændes med moment mere ensartet. Hvordan mon de gør i motorsporten? Bruger de låselak og nye bolte? Vil tro at racerbiler får mere tæsk end politiets biler.

Tilbage i halvfemserne havde politiet også bremseproblemer med deres Mondeoer. Det viste sig dengang at det minsandten skyldtes bedstefarkørsel, når de bagerste bremser rustede til på grund af mangelfuld brug ! Så havde de balladen når de så pludselig skulle køre stærkt i samme samme bil.

Forskellen er ret enkel. At angive en potentiel fare fremfor at konstatere at der er en fare er ganske simpel "ansvarsforflygtigelse"

Det jeg mener er, at man ikke smørret bolte der ikke skal have noget smøring, uanset moment så hjælper det kun til, at boltene næste gang er nemmere, at få af, kobberfedt begynder iøvrigt, at koge når det bliver rigtig varm, og det bliver rigtig varme bremser på en politibil, kan jeg garanter for.

Moment og smøring af bolte og møtrikker, har intet med hinanden at gøre.

Palle - det har du ikke helt ret i! I den korrekte tilspænding for hver bolt dimension og type, indgår galvanisering og smørring

Det som Palle siger ovenover, og så behøver man altså ikke at være ingeniør for at regne ud at bolte som er udsat for for vibrationer og varme/kulde påvirkninger, som låseboltene i bremseåg altid er, ikke fæstner bremsedelene forsvarligt hvis man dels genanvender gamle bolte stik mod forskrifterne, så det materiale der skal sikre låsningen ikke eksisterer, og så samtidig smører de gamle bolte så næste serviceeftersyn foregår lidt nemmere. Enhver fornuftig mekaniker, vi vide at det er fuldkommen uansvarligt at spare 20 kr på nye låsebolte.

Moment og smøring af bolte og møtrikker, har intet med hinanden at gøre.

Man undres over artiklens overskrift: “politiets biler ramt af bremsesvigt” men det fremgår ingensteds i artiklen at der har været konkrete tilfælde af uheld blot at der ved eftersyn er fundet afvigelser fra foreskrifterne. Er det her et forsøg på click bait fra ingeniørens side?!

Hvad angår tilspænding af bolte og brugen af kobberfedt forstår jeg ikke helt de mange “eksperter” der harcelerer over brugen af dette? Mig bekendt er den basale skruelåsning betinget af det korrekte tilspændingsmoment jvf grundbøgerne på ingeniørstudiet. Det kan så variere alt efter om bolten er smurt eller ej og bør justeres efter dette. Ud fra det kan brugen af kobberfedt og lign. Vel godt forsvares, når blot det rette tildpændingsmoment anvendes på samme måde som det gøres ved fælg boltene. Hvis der er behov for yderligere sikring af en bolt mod løsning fx akselbolt, så kan dette gøres mekanisk eller via “loctite” som nævnt. Det sagt bør man selvfølgelig følge specifikationerne og følge normal praksis for det gældende køretøj.

Hvad angår genbrug af bolte ser jeg ikke en overhængende fare, da der ikke er tale om strækbolte, der bliver deformeret. Derfor bør der stadig være en stor sikkerheds margin ved normal brug.

Hvad tænker I med jeres ingeniørmæssige viden om befæstigelse?

I reglen koster kvalitet... Men bare fordi det koster, behøver det ikke være kvalitet! ;-)

Når så politiets biler er kommet på værksted så har man serviceret dem som alm. personbiler og måske ikke tænkt over noget ikke måtte smøres og der var engangsbolte.

Jeg har svært ved at tro at boltene til bremseågene må smøres på nogen som helst biler - det er trods alt dem der sikrer at kaliberen bliver siddende hvor den skal.

Men vi er enige i at mekanikerne nok bare har gjort som de plejer. Der er bare ikke nogen der indtil nu har påpeget fejlen. Eller det kan godt være at der er enkelte bilkyndige kunder der er vendt tilbage til vækstedet og klaget over det, men det hører vi andre jo ikke nødvendigvis om.

Jeg vil næsten tro der er tale om en ubevist handling, hvor mekanikerne er erfarne personer som har skruet i mange andre biler før de fik kontrakt hos politiet. Når så politiets biler er kommet på værksted så har man serviceret dem som alm. personbiler og måske ikke tænkt over noget ikke måtte smøres og der var engangsbolte. At man genbruger engangsbolte synes jeg dog en mekaniker burde vide men at smøre en skrue kan være forskelligt fra bil mærke til bilmærke.

Kender ikke tingene i detalje, men kunne godt forstille mig en enkelt medarbejder som har gjort som han altid har gjort ved alm. personbiler og så ender man så med en serviceret vognpark hvor nogle biler har problemet og andre ikke har. Trist for virksomheden og politiet.

Kom op på hesten og videre.

Jeg har selv været mekaniker i perioden 2005-2012 på et aut. Ford værksted. Her lavede vi bl.a. service på politiet Mondeo'er. Jeg har ALDRIG oplevet, endsige hørt om, nogen der smurte kobberfedt på boltene! Det giver overhovedet ingen mening! Kobberfedt er et smøremiddel der kan holde til temperaturer på op til 800 °C og det kan bruges til at smøre mange steder hvor temperaturen bliver høj men man stadig ønsker smøring. Det gør man jo ikke på en bolt der skal holde noget fast! Fedtet bruges der hvor bremseklodserne glider i bremsekloen og det kan bruges mellem nav og skive for at undgå at det ruster sammen. Der hvor jeg arbejdede brugte vi dog oftest keramisk fedt, som kan klare temperaturer om til 1200 °C. At smøre fedt på en bolt, oven i købet en bolt der er skruefæstning (Loctite) på er helt hen i hegnet! Jeg kan se at en "klytmekaniker" kan finde på det "så bolten ikke ruster fast", men en bremsebolt det ikke bliver siddende i årevis (de løsnes min. ved hvert skift af bremseskiver og gerne oftere for rens, specielt i politiets flåde) ruster jo i sagens natur ikke fast...

Forpligtet, nej, men har lov til. - En ikke uvæsentlig forskel. ;-)

Jeg tror ikke at det er argument føreren af en patruljebil skal komme med, når indsatslederen spørger ham hvorfor han kommer så sent! ;-)

John Larsson

Forpligtet, nej, men har lov til. - En ikke uvæsentlig forskel. ;-)

Man kunne også køre til Tyskland hvis man gerne vil køre hurtigt. Bremserne kan potentielt også presses ret meget hvis man f.eks. kører på ferie med campingvogn og skal ned ad en lang bakke. Pointen er at værkstedet ikke skal tage stilling til hvad brugeren har tænkt sig at gøre med bilen, men blot sørge for at den bliver repareret efter producentens foreskrifter.

Nu er man jo i politiet forpligtet til at køre på en måde som andre førere af motorkøretøjer ikke en gang må,

.. når artiklen lukkes inde i PLUS på mandag?

Denne PLUS-artikel kræver normalt abonnement, men kan læses gratis frem til mandag morgen.

Der er sikkert også mange mekanikere der spænder boltene med 'håndmoment' da de kan spare et par sekunder på den konto.. Det kan godt være at erfaring kan give et rimeligt håndelag hvad det angår, men igen når vi snakker om bremser så bør man ikke efterlade noget til tilfældighederne.

Hvis det bare var så vel som "håndmoment" fra en erfaren mekaniker; men ved et eftersyn af min bil på det lokale autoriserede værksted lod man en lærling spænde netop disse relativt tynde bremsebolte med en trykluftnøgle!!! Det resulterede selvfølgelig i, at jeg klagede til værkføreren og efterfølgende gav ham en liste over tilspændingsmomenter for bolte, som han heldigvis tog seriøst og alvorligt - i modsætning til værkføreren hos det lokale hjulcenter, som blot sagde, at det skulle jeg ikke blande mig i, da jeg klagede over, at visse bolte, der var spændt med en momentstav, var spændt med det dobbelte af det korrekte moment.

Gad vide, hvad man egentlig lærer lærlingene på værkstedsskolerne? Det kan ialtfald ikke have meget med korrekte tilspændingsmomenter at gøre, når de ikke engang har den mindste forståelse for den aller mest elementære del af biler - nemlig bolte og møtrikker.

Som ganske almindelig bilejer og bruger af en cykel, er det velkendt at bolte møtrikker ikke skal smøres, men have låselak. Det er simpelthen genialt, da det jo er lige så godt som en kontramøtrik.

Hvis bolten er lang nok, og det er den, hvis det er muligt med en kontramøtrik, uden at gevindlængden bliver for kort, vil jeg i stedet anbefale en Nord-Lock låseskive: https://www.nord-lock.com/da-dk/nord-lock/?gclid=EAIaIQobChMIwpCR58S94AIVB6qaCh2CBQ3gEAAYASAAEgKEAvD_BwEDet er noget, der duer, og de fås også med fjedervirkning (X-serien) og sågar som hjulmøtrikker.

Det er næppe sådan i retssystemet, men det burde det måske være.

Hvis jeg henvender til en “autoriseret” reparatør (el, VVS, mekaniker, læge, .......), så synes det at være en berettiget forventning, at der udføres fejlfrit arbejde af sædvanlig, god, kvalitet. Dette gælder især arbejde som er skjult eller som det ikke er muligt at kontrollere.

I min Folke-jura, så burde afvigelser medfører erstatning, herunder for risiko, og bøde, samt måske tab af autorisation. I det konkrete tilfælde findes ingen myndigheds-autorisation, men det er måske også en mangel når bilers sikkerhedsudstyr (i modsætning til pladearbejde, maling, dækskift) serviceres. Så i dette tilfælde synes erstatning (betaling forudbedring andetsteds), risikoerstatning (men nu er der øjensynlig ingen hændelser så det er lidt svært, bøde (f.eks. 5 gange politi-bøden for ulovlige bremser), ophævelse af kontrakt, betaling af merpris for erstatningskøb (som det sker hos nabo politikredsene) OG tab af myndighedsgodkndelse (spm desværre ikke findes).

Med andre ord: HVORDAN kan dette firma slippe med bare at få kontrakten ophævet ? DET forstår jeg ikke !

Der bør vel heller ikke være forskel på bremserne på en politibil og en privat personbil hvis de er under samme typegodkendelse.

Nu er man jo i politiet forpligtet til at køre på en måde som andre førere af motorkøretøjer ikke en gang må, så jeg mener da bestemt at politiets køretøjer i hvert fald bør serviceres på en anden måde. Jeg aner ikke om så er tilfældet i dag, fx. efter 5.000 km, hvor manualen foreskriver 15.000 km!

John Larsson

For man skal afprøve bla.a. bremserne inden man kører ud i trafiken.

De steder hvor man bruger låseclips eller wire kan man også se om sikringen er foretaget korrekt, men de steder hvor man bruger gevindsikring er man nødt til at løsne en bolt før man kan vurdere om den har været sikret korrekt.

Hvis du som privat bilist bliver taget med defekte bremser. så falder hammeren med en anselig bøde. Hvad får politimanden og hvad får mekanikeren. For man skal afprøve bla.a. bremserne inden man kører ud i trafiken.

Ny teknology og nye metoder kan let føre til fejl i vedligeholdet. Det er betegnende for branchen, at man ikke kan købe en teknisk manual for sin nye bil. Jeg forlangte en manual en gang for Mazda, der var helt ny i landet (1971). Det holdt sandelig hårdt at få den, selv om det var en del af købekontrakten. Det er mere end klart at efteruddannelse og opmærksomhed bliver mere og mere krævende. Hvis vi tager en anden branche som EL installatører er det måske gået for vidt. Der laves så mange ændringer (ikke hos producenter) nej hos myndigheder, at det er umuligt at følge med, Der skal bruges 1 dag om ugen for at følge med i bestemmelser og kvalitet, det er alt for dyrt og ikke berettiget.(Dårlig kvalitetsstyring og urimelig myndighedsadfærd)

Men er her der vel ikke tale om fedt mellem skive og nav. Det er jo selve boltene som de har smurt fedt på.

Man bruger ikke kobberfedt til bremserne mere, det er ovre de dage. Og da slet ikke på bolte der har fået loctite. Den direktør ved sgu da slet ikke hvad han snakker om, når han bruger det til Hr. og Fru Danmarks biler.

Jeg synes også det er lidt foruroligende hvis det er kotume at smøre bolte med kobberfedt når manualen foreskriver låsesikring. Om det er en politibil eller normal personbil er mindre vigtigt - en bil skal altid kunne bremse ved den højeste hastighed den er designet til at kunne køre. Af samme grund sætter man heller ikke 160 km/t dæk på en bil der kan køre 180 km/t selv om den er ejet af en ældre dame der altid kører efter reglerne og aldrig krydser Danmarks grænser. Den vil fejle til et syn og det burde kobberfedt-smurte bremsebolte også gøre (det er bare ikke så nemt at tjekke).

Jeg er glad for at jeg selv servicerede bremserne på min motorcykel sidste år. Jeg tør ikke tage chancer med den slags, så jeg fulgte servicehåndbogen slavisk inkl. at bruge bolte med låsesikring. Der er sikkert også mange mekanikere der spænder boltene med 'håndmoment' da de kan spare et par sekunder på den konto.. Det kan godt være at erfaring kan give et rimeligt håndelag hvad det angår, men igen når vi snakker om bremser så bør man ikke efterlade noget til tilfældighederne.

.

Udbud dur ikke til alt. Hvis man objektivt kan beskrive hvad man har brug for, det lykkes at gøre det og man kan kontrollere resultatet, kan man i teorien få ting billigere. Men nu er det ikke altid muligt at stille éns ønsker op på en gylden formel, også selvom der hvert år spldes utallige millioner på disse forsøg. Selv når det er muligt, lykkes det som regel ikke.

Der burde ikke skulle skrives meget i minimumskravene i dette tilfælde: Service efter producentens foreskrifter og efter givne tidsfrister. Til gengæld har man ikke kontrolleret kvalliteten af det udførte arbejde, før der viste sig at være problemer. Dér har man fejlet hos politiet!

Som ganske almindelig bilejer og bruger af en cykel, er det velkendt at bolte møtrikker ikke skal smøres, men have låselak. Det er simpelthen genialt, da det jo er lige så godt som en kontramøtrik. Undrer mig ikke at et uautoriseret værksted bruger uoriginale bolte!

Det kan siges endnu mere enkelt:</p>
<p>"Det **er ** livsfarligt at køre i trafikken med biler, der ikke kan bremse ordentligt"

Hvis man skal tro værkstedet, kan den omskrives til: Det er livsfarligt at køre i trafikken med biler der er serviceret efter "normal rutine" blandt mekanikere. Eller måske afledes endnu engang til: Det er livsfarligt at køre i en bil der har været til mekaniker.

Jeg har pladen fuld af vanvittige argumenter fra mekanikere, på hvorfor producenternes anbefalinger IKKE skal overholdes. Og haft talrige fejl/skader på samme konto.

Guld fedt er noget der er skabt i fortvivelse. alle større bremse fabrikanter i europa fraskriver sig garanti hvis man bruger Guldfedt. Men til gengæld forskriver mange at man bruger en varme monterings pasta mellem bremse skiven og navet. Og desværre sender de billigste fabrikanter ikke nye bolte og skruer med i deres sæt.

Det kan siges endnu mere enkelt:

"Det **er ** livsfarligt at køre i trafikken med biler, der ikke kan bremse ordentligt"

Jeg synes det virker lidt usmart at påpege at det er almindelig praksis blandt mekanikere at udføre service i strid med fabrikantforskrifter- kobberfedt på bolte som ikke burde smøres.

Jeg er i forvejen lidt skeptisk omkring hvad man får for pengene ved et service på bilen og jeg tænker at fabrikanterne havde været nødt til at tilbagekalde til udbedring, hvis denne fejl var sket fra produktionslinjen.

Der bør vel heller ikke være forskel på bremserne på en politibil og en privat personbil hvis de er under samme typegodkendelse.

Kan I se betydningsforskellen på disse to sætninger? Jeg kan ikke.

"Det kan potentielt være livsfarligt, hvis politiet kører i trafikken med biler, der ikke kan bremse ordentligt"

"Det kan være livsfarligt, hvis politiet kører i trafikken med biler, der ikke kan bremse ordentligt"

Nu har jeg personlig erfarring med et større mærkeværksted (VW) i Københavnsområdet og de har præsteret at lave flere alvorlige fejl ifm. med flere forskellige servicer af vores Passat, som gør jeg aldrig sætter mine ben der mere! Selv om det ofte er rigtigt at kvalitet koster, så gælder det ikke nødvendigvis for autoværksteder.

Og hvad vandt man så ved disse udbud? Vel at det billigste tilbud vandt. Hvorfor har udbud ofte udvisket den gamle visdom om, at kvalitet og pris kan hænge sammen. Man sætter ussel mammon over menneskeliv.

Nogen der kender vægtningen i disse udbud?