Værd at Vide: Superledning ved stuetemperatur – måske, lad os se

Plus18. marts kl. 18:003
Værd at Vide: Superledning ved stuetemperatur – måske, lad os se
Et hydrogenholdigt materiale presses sammen med en diamantambolt til meget høje tryk, hvorefter det undersøges, om materialet er superledende ved stuetemperatur. Illustration: J. Adam Fenster, University of Rochester.
Amerikansk forskergruppe lancerer gennembrud inden for superledning, men andre forskere tror dem ikke over en dørtærskel.
Jens Ramskov
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør
Artiklen er ældre end 30 dage
Jens Ramskov
Jens Ramskov
Videnskabsredaktør

Tør man tro det? Det er det afgørende spørgsmål, som mange forskere inden for superledning stiller i disse dage, efter Ranga Dias fra University of Rochester i USA i en artikel i Nature og på en fysikkonference i USA har beskrevet, at hans forskergruppe har opnået superledning ved stuetemperatur i lutetiumhydrid ved et tryk på en gigapascal. Det er et højt tryk – ti gange højere end trykket på bunden af Marianergraven, hvor trykket er tusinde gange højere end på overfladen – men dog langt lavere end de tidligere forsøg på at opnå superledning ved stuetemperatur.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
3 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
Henrik Hansen
20. marts kl. 11:16

Tjah, hans argumentation minder lidt om argumenterne der fremkommer ifm. ting som Grandervand og kold fusion?

Det virker, tro på mig! Men nej, du kan ikke få detaljer at vide så du kan genskabe processen, så forsvinder mit forretningsgrundlag (for at snyde folk)...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Christian P. Broe Petersen
20. marts kl. 09:02

Han vil nu på egen hånd søge at eftergøre de nye eksperimenter. Det havde været lettere, hvis Ranga Dias ville udlevere sit materiale til andre forskergrupper, men det har han afvist for ikke at røbe hemmeligheder, der kan patenteres.

Det er da lidt sjovt. Hvis han er så overbevist selv, så kan han vel bare søge patent nu. Patenter kræver mig bekendt ikke, at det er peer reviews og efterprøvet. Der skal bare beskrives en metode.

Og så kunne han jo få det efterprøvet, når han godt kunne udlevere det.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Nis Schmidt
19. marts kl. 22:40

Sådan er holdningen til reproducerbarhed åbenbart noget forskellig.

1 GPa er/var sådan cirka trykket på det nederste ark i support-stakken. Derfor var ind-stakken på øverste hylde.

$ set sarcasm off

RPBH (reproducerbarhed)-problematikken ser ud til at vokse med antallet af forsknings-discipliner og sådan burde det ikke være - man bør naturligvis forske i emner, hvor der efterspørgsel...

Så udfordringen er nok større end det? Der er (tilsyneladende) ikke prestige i at gentage forskning - uanset resultatet. Der er penge i ny forskning. Hvorfor afsættes der ikke midler til at efterprøve resultater?

Nåh, det er billigere at væbne sig med tålmodighed - hvem ved, måske går problemerne væk af sig selv, så vi venter bare.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link