Du har nok lavet den med [windows-flag +

Alligevel tak for svar, Mogens.👍

Jeg ville formode at Jorden roterede langsommere når isen på Grønland fordeler sig over hele kloden. Massen kommer længere bort fra aksen.

Det har man regnet på og problemet er at vandet alene ikke kan forklare hvad der observeres.

Der spekuleres i at både Himalaya og Grønland har virket som "bremseklodser" i core/mantel interface, men det er ikke noget vi har skyggen af chance for at observere eller måle.

smiley

Om ing's hjemmebyggede debatsystem er skyld i det ved jeg ikke. Men helt bestemt irriterende, man ikke kan stole på at de emoji man sætter virker.

😀😁😂🤣😃😄😅😆(8 forskellige gule cirkler med ansigtstræk)

[Ikke en hijack af tråden, blot en forklaring til John]

Jeg ville formode at Jorden roterede langsommere når isen på Grønland fordeler sig over hele kloden

our planet is currently spinning faster than it has in half a century

formodentlig primært pga. is der er forsvundet fra Grønland

Og personligt har jeg skiftet holdning. Hvor jeg før var for skudsekunder, så mener jeg nu , de er mere til besvær end nyttige

“The rotation rate of Earth is a complicated business. It has to do with exchange of angular momentum between Earth and the atmosphere and the effects of the ocean and the effect of the moon,” Levine says. “You're not able to predict what's going to happen very far in the future.”</p>
<p>But in the past decade or so, Earth’s rotational slowdown has … well, slowed down. There hasn’t been a leap second added since 2016, and <em>our planet is currently spinning faster than it has in half a century</em>. Scientists aren’t sure why

De nævnte forlag blev i dag vedtaget. En opdatering er tilføjet til selve artiklen.

Mens vi venter på, at Poul-Henning Kamp kommer med de gode argumenter for at afskaffe skudsekunderne,

Jeg er sikker på at jeg ikke behøver gentage mig selv igen, igen, igen :-)

Dem der vil følge med i udsigten til det næste skudsekund, hvis det ikke bliver afskaffet, kan kigge på IERS's bulletin A:

https://datacenter.iers.org/singlePlot.php?plotname=BulletinA_All-UT1-UTC&id=6

Hvis kurven når ned under -½ sekund bliver der indsat et (positivt) skudsekund, hvis den, for første gang nogensinde, når op over +½ sekund vil der blive fjernet et (negativt) skudsekund.

Indtil for blot 3 år siden var det "totalt utænkeligt" at der nogensinde ville komme et negativt skudsekund.

Selvom ingen aner hvad der faktisk foregår, er konsensus at det er klimaforandringer der har forandret jordens rotation, formodentlig primært pga. is der er forsvundet fra Grønland og is og vand der er forsvundet fra Himalaya.

Tak for endnu en virkelig interessant artikel fra Jens Ramskov!?</p>
<p>"Når man jævnligt, men uregelmæssigt"?

Jev ved jeg satte en smiley efter ovenstående!

Nemlig en 😉

Hvorfor ialv bliver den slettet???

at tvinge Jorden til at indrette sine bevægelser

Skal vindmøllerne ikke bare stå i den rigtige retning?

splitsekundet?

Mens vi venter på, at Poul-Henning Kamp kommer med de gode argumenter for at afskaffe skudsekunderne, kan jeg lige henvise til en gammel kommentar, jeg skrev i 2011, da diskussionen også var oppe:

https://ing.dk/artikel/meta-science-tidsforvirring-121237

Og personligt har jeg skiftet holdning. Hvor jeg før var for skudsekunder, så mener jeg nu , de er mere til besvær end nyttige.

Det har været oppe og vende før. Der er en fin forklaring her:https://www.abc.net.au/science/articles/2005/09/23/1466849.htm

Er der nogen, der kan forklare, hvorfor astronomer ønsker det her?

Hvis jeg var astronom og skulle regne på himmellegemers bevægelse over tid, ville jeg blive edderspændt rasende, hvis nogen gav sig til at flytte min tidsreference i ujævne hop.

Det lyder jo på overfladen meget fint, at man så har trimmet tidsreferencen ind efter jordens rotationer om sig selv. Men jordens rotationer om solen følger vel ikke samme variationsmønster? Og månens rotationer om jorden gør vel heller ikke? Og sådan kan man fortsætte med alle himmellegemerne.

Så retter man tidsreferencen ind efter en af alle disse rotationer, så ender man vel med mystiske variationer i alle de andre.

Jeg bilder mig ind, at jeg klart ville foretrække en fast, kontinuert tidsreference, hvor jeg så i fornødent omfang kompenserede observationer ud fra de registrerede variationer i jordens rotation.

Men jeg er jo ikke astronom. Måske er der noget, jeg har overset. Eller måske forveksler jeg i virkeligheden astronomi med astrofysik.

Glenn Møller-Holst, jeg arbejder i et amerikansk firma, hvor man opererer med det besynderlige præfiks MK

M = 1000 K = 1000 MK = 1000000

Så 1 MKB er 1 million BTU. Den kendte Google ikke, da jeg første gang skulle oversætte fra Stone Age units til SI units.

I gamle dage anvendte man

Og før det cm. Jeg kender ikke sammenhængen, men åbenbart kan en kondensator beregnes til et eller andet i centimeter - eller stod cm for noget helt andet?

I gamle dage anvendte man uuF (micromicrofarad) istedet for pF (picofarad) på kondensatorer.

Så kunne man fx for 10^-24 anvende pp(F) eller y(F) - og for 10^-36 anvende ppp(F) eller aa(F).

Må man gøre det i SI?

Tak for endnu en virkelig interessant artikel fra Jens Ramskov!?

"Når man jævnligt, men uregelmæssigt"?

at tvinge Jorden til at indrette sine bevægelser efter it-systemerne, så vi kan slippe for skudsekunder og anden uordentlig virkelighed. I forvejen skal vi jo tvinges med adskillige tåbelige systemer, så nu må det være Jordens tur.

Det er nu kedeligt, at Svend Ferdinandsen ikke har taget femto og atto hentet fra dansk til sig endnu ?

Jeg synes ikke man skal anstrenge sig med at opfinde navne for disse meget store og meget små størrelser. De færreste kan dem udenad, da de er sjældent brugte.

Jeg selv står af ved Peta og pico, så er det bedre at bruge 10'er potenser, der ikke efterlader tvivl.