Værd at Vide: DNA-analyse af Beethovens hår giver svar og efterlader spørgsmål
Ludwig van Beethoven havde store problemer med sit helbred gennem livet.
Mest kendt er hans høretab, som begyndte allerede, da han var i tyverne og bevirkede, at han stort set var døv i 1818.
Det forhindrede ham dog ikke i selv at dirigere uropførelsen af mesterværket den 9. symfoni i 1824.
Musikerne ignorerede imidlertid dirigenten og fulgte i stedet kapelmesterens tempo og angivelser. Det bevirkede, at Beethoven med ryggen mod publikum stadigt dirigerede på livet løs, da musikerne var kommet gennem finalen, og publikum klappede på livet løs.
