værd at vide

Værd at Vide: Vi lever i et godt skjul i Mælkevejen

Gravitationel mikrolineeffekt. Illustration: S. Suphapolthawab

Er der nogen i Universet, der har fået øje på os? Og vil de i givet fald os i det hele taget noget godt, hvis de kendte til vores eksistens, og de med en for os hidtil ukendt form for teknolog kunne aflægge os et besøg? Det sidste spørgsmål hører nærmest ind under kategorien science-fiction, selv om flere astronomer helt tilbage siden 1970’erne har argumenteret for, at det måske ville være det bedste, at så længe vi ikke kender til fremmede civilisationers hensigter, at vi ikke bevidst eller ubevidst søger at gøre opmærksomme på os selv. Måske er det for sent. Radiobølger har vi udsendt i rundt regnet 100 år, og disse vil i princippet allerede kunne være opfanget af civilisationer tæt på os.

Fremmede civilisationer længere borte må dog bruge andre metoder til at finde Jorden helt på samme vis, som vi har fundet flere tusinde exoplaneter i stjernesystemer langt borte i Mælkevejen. Der er forskellige metoder til at finde exoplaneter. Næsten tre fjerdedele af alle exoplaneter er fundet med transit-metoden, hvor man kan deducere sig til eksistensen af en exoplanet ved, at den skygger for sin stjernes udstråling i retning mod Jorden, når exoplaneten bevæger sig ind i den direkte linje mellem Jorden og stjernen. Den bedste metode til at finde små exoplaneter ved stjerner langt borte er dog baseret på mikrolinseeffekter. Og det må formodes, at det vil være den metode, som fremmede civilisationer langt borte bedst kan opdage Jorden med.

Gravitationelle linseeffekter fungerer ved, at signaler kan forstørres, når lyset fra en fjern stjerne i henhold til Einsteins generelle relativitetsteori afbøjes rundt om en nærmere liggende stjerne, på samme måde som lys kan afbøjes med en linse. Hvis den nærmeste stjerne har en planet kredsende omkring sig, vil dette give anledning til små forandringer i signalet. Det er mikrolinseeffekten.

Spørgsmålet er så, hvor let det er for civilisationer i Mælkevejen eller de nærmeste galakser at bruge denne teknik til at finde netop Jorden. Det er i virkeligheden ikke særligt sandsynligt, skriver en række forskere i en videnskabelig artikel i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society i denne måned. Det er muligt at definere en såkaldt Earth Microlensing Zone (EMZ), hvorfra det muligt at identificere Jorden på denne måde. Ved at bruge data fra kataloget over Mælkevejens stjerner baseret på Gaia-satellittens detaljerede observationer kommer forskergruppen frem til, at det kun er muligt at observere Jordens eksistens på denne måde fra omkring 15 stjernesystemer om året - under den antagelse, at der her findes civilisationer med samme teknologi som os. Det er så lille et antal, at det er meget usandsynligt, at nogen vil få øje på os med denne metode.

Når Jorden er så vanskelig at opdage, skyldes det dels, at Jorden befinder sig relativt tæt på Solen - det giver en meget lille effekt - og dels, at vi befinder os omkring 27.000 lysår fra Mælkevejens galaktiske centrum. Det bedste sted at observere Jorden fra med denne metode vil være fra et sted yderst i Mælkevejen, hvor Solen og Jorden vil kunne give en linseeffekt for en af de mange stjerner i midten af Mælkevejen. Men der er få stjerner yderst i Mælkevejen og dermed formodentlig også få observatører, bemærker forskergruppen. Generelt har vi altså et godt skjulested i Mælkevejen.

Man kan dog ikke udelukke, at andre kan finde Jorden med denne metode fra deres placering i Universet. Vi kan ikke vide os helt sikre på, at der ikke er nogen, som holder et vågent øje med os.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har set så mange grumme film om de fremmede som kommer for at overtage vores jord. Nu fik jeg en ny viden om at vi = Jorden, alligevel ikke er så nemme at finde. En lille sten faldt fra mit hjerte, takket være en troværdig og velargumenteret artikel som omtales i ingeniøren. Jordens overbefolkning er helt sikkert min værste frygt. Men jeg vil ikke gå i detaljer, fordi jeg vil ikke ødelægge jeres Week-end.

  • 7
  • 6

Sædvanligvis benyttes den såkaldte Drake's ligning til at gætte først på parametrene i denne og så beregne sit deraf følgende gæt på antallet af civilisationer og fordi folk gerne gætter vel optimistisk på disse parametre så bliver antallet af fremmede civilisationer ofte et stort tal

Men hvad nu hvis man af filosofiske og religiøse grunde (for mig som kristen nemlig inkarnationens mysterium) som udgangspunktet gætter på at resultatet bliver 1 og derfra regner baglæns til realistiske gæt på parametrene

På denne måde kunne Drake's ligning ved hjælp af denne hypotese om at menneskeheden er unik benyttes til at forudsige diverse parametre for beboelige solsystemer og liv på forskellige evolutionære trin hvilket er muligt

  • 1
  • 8

De eneste menneske skabte signaler der kan nå ud til fremmede civilisationer er EMP glimt fra vores Atomvåben sprængninger, og selv de drukner i støjen efter nogle få lysår.

En EMP er egentligt ikke egnet, fordi den ikke er retningsbestemt. Dens amplitude falder hurtigt, som funktion af afstanden. Det mest sandsynlige, som jeg ser det, er kraftig røntgenlaser, f.eks. en laser med en styrke, der svarer til det vi bruger ved fussion. Den kan sende energien direkte mod den ønskede planet, uden det spredes i hele verdensrummet. En kraftig antistoflaser vil sikkert blive opdaget.

Det kræver naturligvis, at de har så følsom udstyr, og kan modtage den pågældende bølgelængder, samt dekode informationen, og endeligt have udstyr til at kunne sende retur. Sandsynligheden for at få kontakt med en civilisation er ikke stor.

  • 1
  • 6

Men hvad nu hvis man af filosofiske og religiøse grunde (for mig som kristen nemlig inkarnationens mysterium) som udgangspunktet gætter på at resultatet bliver 1 og derfra regner baglæns til realistiske gæt på parametrene

En bedre tanke er at antage, at universet er uendeligt stort, og at vi kun ser en meget lille del af hele universet. Antages nu, at sandsynligheden er under 1, så vil vi netop være placeret, hvor at "1" er, og være de eneste i universet, og sandsynligvis også i den del af universet, som ligger op til os. Desto mindre sandsynlighed, desto større afstand er der udenfor vores univers, til vi finder det næeste sted med liv, men sandsynligheden for liv er altid præcist en, i vores univers.

Med andre ord - du behøver ikke at "justere" konstanten til at være 1. Enhver konstant, mellem 0 og 1, vil give præcist 1, i vores univers. Først, hvis sandsynligheden er større end 1, vil der være andre civilisationer i vores univers. Der er således en særlig stor sandsynlighed for at der er netop liv et sted i vores synlige univers, da dette gælder i det tilfælde, at sandsynligheden for liv er uhyre lav (0 - 1).

Antager vi, at der gælder nogle "tilfældige" naturlove i vores univers, så er sandsynligheden for liv meget lav - endda også sandsynligheden for intelligens. Antager vi, at naturlovene har tendenser der gør, at der skabes liv af sig selv, så er langt mere sandsynligt at finde liv i universet. Med andre ord, betyder naturlovene utroligt meget for, hvorvidt der er liv, og specielt intelligent liv, i vores univers. Hvis vores naturlove, har det med at kreere maskiner, der er problemløsere, så er sandsynligheden for liv stor.

Jeg har tidligere beskrevet, at vi kan finde meget simple eksempler på naturlove, der øger sandsynligheden for intelligent liv drastisk - f.eks. Murphys lov. Årsagen er, at murphys lov teoretisk indeholder en meget kraftig matematisk problemknuser, som vi kan omtale som en "djævel", der imidlertid også indfører intelligens til systemet, og en djævel-djævel (omvendt djævel).

  • 1
  • 10

Sandsynligheden for at få kontakt med en civilisation er ikke stor.

Vores jord og UNIK og vores adfærd på jorden er beskæmmende eller værre. Artiklen er i sig selv uinteressant. Og de "problemstillingen" som artiklen forsøger at belyse er fuldstændig irrelevante. MEN artiklen er alligevel meget tankevækkende. Den bør minde os alle om HVOR heldige vi er, at vi i det hele taget eksisterer OG at vi lever på en så fantastisk venlig planet som jorden. Jorden ER et paradis, som er en kæmpe gave til alle os som lever her. MEN det store spørgsmål er: OPFØRER VI MENNESKER OS FORNUFTIGT: Jeg vil svare med 10 ord: Jaah - Tjaa - Måske - NEJ - NEJ - NEJ - NEJ - NEJ - NEJ - måske. Jeg havde et manuskript på 10 sider, som ingen orker at læse. Det har jeg derfor skåret ned til konklusionen, som fremgår af mine 10 ord. Du må gerne filosofere over hvilke problemstillinger det er som jeg besvarer med de 10 ord. Nyd en god søndag med dejligt ude-vejr.

  • 3
  • 2

Men hvad nu hvis man af filosofiske og religiøse grunde (for mig som kristen nemlig inkarnationens mysterium) som udgangspunktet gætter på at resultatet bliver 1 og derfra regner baglæns til realistiske gæt på parametrene

På denne måde kunne Drake's ligning ved hjælp af denne hypotese om at menneskeheden er unik benyttes til at forudsige diverse parametre for beboelige solsystemer og liv på forskellige evolutionære trin hvilket er muligt

Umiddelbart er den kristne hypotese vel at mennesket er skabt af et højerestående væsen, hvilket gør ethvert forsøg på at bruge Drake's ligning ubrugelig da den tager udgangspunkt i sandsynligheder der tager udgangspunkt i tilfældige handlinger, mens den kristne skabelse ikke er tilfældig.

Måske kunne man bruge en ækvivalent til Drake's ligning til at at udregne sandsynligheden for eksistensen af præcis een gud i hele universet, men det ville nok kræve lidt mere præcise (og realistiske) data for denne guds egenskaber end, hvad der oftest præsenteres i kristen mytologi.

  • 4
  • 0

I stedet for at tage udgangspunkt i Drake's ligning samt uden at begrunde mine gæt i det hele taget så forestiller jeg mig som indrømmet personlig statistik at der nok er liv i det observerbare univers på diverse evolutionære trin og statistisk sådan at menneskeheden er unik og derfor vil astrobiologi altid være lige på kanten af ikke at opdage eventuelle fremmede intelligensvæsener idet liv i universet statistisk vil findes sådan at disse kun lige er mulige men lad os bare sige selvorganiseret kritikalitet og mine statistiske tabeller er altså filosofisk misk mask men pointen er at vi godt kan rejse ud i og bebo rummet fordi der findes masser af beboelige zoner med godt liv

Hvis det observerbare univers i praksis er Mælkevejen

Syvende evolutionære trin: "fornuftssjælen" det vil sige menneskeheden eller geologisk kvartærn sættes til = 1

Sjette evolutionære trin: "følelsessjæl" (emotional soul) det vil sige tilsvarende geologisk tertiær sættes til = 10

Femte evolutionære trin: "bevægelsessjæl" (motional soul) geologisk sekundær KOSDKPTJK bliver = 100

Fjerde evolutionære trin: "eukaryot vegetativ sjæl" som i geologisk prækambrium III (eukaryoter) er = 1000

Tredje evolutionære trin "prokaryot vegetativ sjæl" som i geologisk prækambrium II (prokaryoter) = 10000

Andet evolutionære trin "materiel sjæl" astrofysik og geokemi som tillader liv prækambrium I = 100000

Første evolutionære trin "aether" passende kosmos som i Mælkevejens antal gode beboelige zoner = 1000000

Hvis det observerbare univers i praksis er alt vi kan "se" eller "nå" så vil jeg stadig have syvende trin = 1 og bare kvadrere alle tallene så antal gode beboelige zoner i hele universet inden for horisonten bliver = 1000000000000

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten