værd at vide

Værd at Vide: Er ʻOumuamua en komet eller et stykke rumskrot?

Sådan mener astronomerne, at den underlige interstellare gæst så ud. Illustration: Privatfoto

Den 19. oktober 2017 opdagede astronomer med et teleskop på Hawaii et underligt objekt i vores solsystem. Det stod hurtigt klart, at der var tale om et himmellegeme, der kortvarigt ville passere gennem Solsystemet. Det kom fra det interstellare rum, og det havde så høj fart, at det hurtigt ville vende tilbage til det interstellare rum igen. Faktisk var det allerede, da det blev opdaget, på vej bort fra os igen. Objektet fik det hawaiianske navn ʻOumuamua, der betyder noget i retning af spejder. Det har også den mere officielle betegnelse 1I/2017 U1, som referer til, at det var første registrerede interstellare objekt.

Men hvad er ʻOumuamua for en størrelse? Er det en komet eller en asteroide undsluppet fra et andet stjernesystem? Astronomerne var forvirrede efter de første observationer, for målingerne viste dels, at objektet opførte sig noget uventet, og dels, at dets form var højst usædvanligt. Det havde måske en form som en cigar eller var meget fladt. Ingeniørens blogger Poul-Henrik Kamp skrev i et blogindlæg få dage efter: »Alt tyder på at det er en stump af et bjerg fra en eller anden uheldig måne eller planet. Men det betyder jo ikke, at det ikke også kunne være et rumskib.« Han afsluttede på denne vis: »Måske var det en god ide at begynde at tænke seriøst over hvordan vi egentlig vil bære os ad med at genkende et fremmed rumskib, inden der kommer et forbi?«

Den gode PHK var ikke alene med tanker i den retning. Astrofysikeren Avi Loeb har siden 2018 i flere videnskabelige artikler argumenteret for, at ʻOumuamua ikke er et naturligt objekt, men nok snarere en form for rumskrot måske et lysspejl af samme slags, som man i princippet kan bruges til at sende sonder eller luftfartøjer gennem rummet. Sidste år udgav Avi Loeb bogen Extraterrestial, som er et langt argument for, hvorfor ʻOumuamua må være kunstigt skabt. Nu er bogen kommet i en dansk udgave, hvor den hedder Er vi alene - Beretningen om det første tegn på intelligent liv i rummet. Så er budskabet skåret ud i pap.

Når man med en vis ret ikke kan afvise denne hypotese, er det fordi, ʻOumuamua på mange måder er et meget usædvanligt objekt. Den 30. august 2019 opdagede amatørastronomen Gennady Borisov endnu et objekt af oprindelse uden for Solsystemet. Det fik navnet 2I/Borisov, og som jeg skrev ved den lejlighed overaskede det ved ikke at være spor overraskende. Det var helt klart en komet af samme type, som vi kender fra vores eget solsystem. ʻOumuamua er derimod langt mere atypisk.

Avi Loeb skriver selv, at hans argumentation baserer sig på den arbejdsmetode, Sherlock Holmes beskriver over for Dr. Watson i bogen De Fires Tegn i Arthur Conan Doyles bog fra 1890: »Hvor tit har jeg ikke sagt Dem, at naar De har bortfjernet alle Umulighederne, saa maa det, der bliver tilbage, selv om det synes umuligt, dog være det gældende?«. Spørgsmålet er dog, om Avi Loeb har fjernet alle muligheder for, at ʻOumuamua kunne være en komet - godt nok en noget usædvanlig en - og alle andre muligheder end, at den er kunstigt skabt. Det mener de fleste af hans kolleger ikke, og det mener jeg heller ikke efter at have læst bogen.

Da bogen udkom på engelsk for godt et år siden, blev jeg opfordret af en læser og en professor ved et dansk universitet til at skrive om hypotesen. Jeg svarede dengang, at jeg umiddelbart var noget skeptisk. Det kunne læseren godt forstå. »Men underholdende og nysgerrigheds-pirrende er det under alle omstændigheder,« skrev han tilbage. Det har han da ret i, og nu fik jeg så alligevel med lidt forsinkelse skrevet om Loebs hypotese. Under alle omstændigheder er det da værd at tænke over, om vi har gjort nok for at lede efter rumskrot efterladt i Universet for på den måde at fastslå, om vi er de eneste intelligente væsener, der har fundet plads i Mælkevejen. Rumskrot fra andre galakser er nok svært at forestille sig komme forbi os.

Jeg hælder som Avi Loeb til, at der er og eller har været civilisationer andre steder i Mælkevejen, som har udviklet rummissioner. Jeg føler mig også nogenlunde sikker på, at vi inden for relativ kort tid kan finde eller blive overbevist om, at liv findes andre steder i Universet end på Jorden. Om vi i dette århundrede eller årtusinde kan finde tegn på intelligent liv, der er opstået andre steder, er jeg dog meget mindre sikker på. Måske kan det hjælpe mere målrettet at lede efter det i form af rumskrot fra måske for længst uddøde civilisationer, som Avi Loeb foreslår det. Jeg er dog ikke helt overbevist om, at det er noget, som er værd at bruge alt for mange ressourcer på. Så meget interstellart rumskrot findes nok ikke.

Problemet vil også være, at medmindre vi kommer i direkte kontakt med rumskrot og eksempelvis indfanger det med vores egne missioner, så vil observationer fra teleskoper kunne tolkes på mange forskellige måder. Det er slet ikke så let at bortfjerne alle umuligheder efter Sherlocks opskrift, før man står tilbage med det, som så må være sandheden uanset, hvor usandsynlig den måtte forekomme ved første øjekast. Jeg er enig med både PHK og Avi Loeb i, at det under alle omstændigheder er værd at overveje, hvordan vi skal genkende et fremmed rumfartøj eller rumskrot. Men det behøver man egentlig ikke skrive en hel bog om, det kan kan gøres meget kortere. Men hvis man gerne vil læse hele historien om, hvordan Avi Loebs arbejde som astrofysiker i dag er præget af hans opvækst i Israel og hans familieliv herunder en stærk påvirkning fra bl.a. hans bedsteforældre foruden en masse detaljer om ʻOumuamua, så er dette bogen.

Avi Loeb, Er vi alene - Beretningen om det første tegn på intelligent liv i rummet, Gyldendal, 240 sider, vejledende pris 250 kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

kan man ikke give 👍 artikler herinde?

Tak Ramskov, for så kort og analytisk at skære helt ind til benet.

Og jeg er helt enig i dine "konklusioner" angående cigaren - og også ekstraterrestrialt liv for den sags skyld.

  • 18
  • 0

Det kan være svært at svare helt præcist på, fordi det afhænger af farven eller rettere refleksionskoefficienten. Den reelle observation er en lysplet med en vis intensitet, dvs et vist antal fotoner. Skyldes antallet et lille hvidt objekt eller et stort sort?

Man kan få lidt hjælp ved at kigge på banen, den kan sige noget om massen, men da man ikke kender massefylden er det ikke en absolut hjælp. Så kan man gætte på materialet den er lavet af, for at få en ide om massefylden. Her ville spektroskopi hjælpe, men jeg tror ikke vi har noget spetroskopisk data af ‘Omuamua.

I virkeligheden er det den slags manglende information, der gør at løsningsrummet er stort nok til at man kunne gætte på rumskrot.

  • 10
  • 0

Når observationen er så svag at man ikke kan sige ret meget om størrelsen, hvordan kan man så bestemme at den er cigarformet? Som amatør skulle man tro at de ting hang sammen.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten