værd at vide

Værd at Vide: Hvor gammelt er mon lige det fingeraftryk?

Kemiske metoder kan bruges til at bestemme alderen af et fingeraftryk. Til venstre ses at frisk aftryk, til højre et der er 72 timer gammelt Illustration: NIST

Det kan godt være, at DNA-analyser efterhånden er blevet efterforskernes bedste værktøj, når de skal opklare kriminalsager, men fingeraftryk er stadig et vigtigt bevismateriale i retten, som det har været i mere end 100 år. Ofte vil man gerne vide mere præcist, hvornår et fingeraftryk er afsat et bestemt sted for at kunne placere en gerningsmand på stedet på et bestemt tidspunkt og for at kunne udelukke andre mistænkte. Det er en problemstilling som forskere og kriminalteknikere har arbejdet på at løse gennem flere årtier. Mange analysemetoder er blevet fremlagt gennem tiderne, men helt i mål er ingen kommet endnu.

I 2015 beskrev forskere fra National Institute of Standards and Technology (NIST) i USA i tidsskriftet Analytical Chemisry eksempelvis, hvordan diffusion af biomolekyler som fedtsyrer gradvist gør fingeraftryk mere slørede, som det er vist i illustrationen i toppen af denne artikel. De fandt ligefrem en ligning, som præcist beskrev diffusion af palmitinsyre i afsatte fingeraftryk. Den kan være med til give en form for aldersbestemmelse, som dog langt fra er helt præcis. I samme tidsskrift lancerede Young Jin Lee m.fl. fra en forskergruppe fra Iowa State University i USA for godt to år siden en anden metode baseret på nedbrydning af molekyler i fingeraftrykket. Det kommer f.eks. til udtryk ved, at triglycerider - også betegnet som triacylglyceroler - i fingeraftryk reagerer med ozon i luften: De dannede oxidationsprodukter kan bruges til at estimere, hvornår et fingeraftryk er afsat.

I en ny artikel i tidskriftet ACS Central Science forsøger Young Jin Lee sammen med Andrew E. Paulson at gøre denne metode operationel. Som det allerførste i den videnskabelige artikel bemærker de to kemikere dog, at aldersprocessen er mere kompleks end beskrevet ovenfor, da oxidationsprodukterne yderligere kan nedbrydes. Dertil kommer, at andre umættede fedtsyrer så at sige konkurrerer med triglycerider om at blive oxideret. De tilføjer dog, at en komplet analyse med high-resolution mass spectrosopy kan være til finde hoved og hale i dette komplekse system med denne vigtige tilføjelse, at hvis man ikke har en effektiv strategi, er dataanalysen en skræmmende opgave.

  • Denne skitse viser, hvordan indholdet af forskellige biomolekyler som lipider, crigee-ioner, aldehyder og ikke mindst epoxider i et fingeraftryk vil ændres med tiden. Det gør det muligt at se forskellen mellem friske og gamle fingeraftryk, når data som vist til højre præsenteres i et såkaldt KMD-plot.*
Illustration: ACS Central Science

Deres forslag er at bruge en såkaldt Kendrick Mass Defect analyse. Og hvad er så det, kan man spørge. Atomar masse er af International Union of Pure and Applied Chemistry (IUPAC) defineret ved, at massen af et kulstof-12 atom er præcist 12 atommasseenheder eller 12 dalton. I 1963 foreslog kemikeren Edward Kendrick dog en anden skala, hvor man fastlagde massen af CH2 til at være 14 dalton i stedet for 14,01565, som den er i henhold til IUPAC-definitionen. Denne kendrickmasse er ofte benyttet ved en række kemiske analyser. Det gør det også muligt at definere en kendrickmassedefekt (KMD), som er forskellen mellem den eksakte kendrickmasse af et molekyle og den afrundede heltalsværdi for kendrickmassen. Fidusen er, at det i mange sammenhænge gør det lettere at sammenligne egenskaber af molekyler med forskellige kendrickmasse men med samme KMD.

Ved at vise måleresultaterne for indholdet af forskellige biomolekyler i et såkaldt KMD-plot, som vist i illustrationen nedenfor, hvor y-aksen KMD og x-aksen er kendrickmassen eller i dette tilfælde IUPAC-massen (m/z) kan man bedre sammenligne de kemiske ‘fingeraftryk’ af de rigtige fingeraftryk og dermed finde en forskel mellem gamle og friske fingeraftryk. Forskerne forklarer i den videnskabelige artikel, at de med denne analysemetoder har afdækket mere præcist, hvordan oxidation af fingeraftryk finder sted. Det har givet dem anledning til fremsætte nye hypoteser om, hvordan en speciel form for oxidation, epoxidering, kun sker i det øverste lag i fingeraftrykket. Det lyder kompliceret, og det er kompliceret. Men det er åbenbart nødvendigt for at kunne tidsbestemme fingeraftryk.

Kan vi så aldersbestemme fingeraftryk med denne metode? Ikke endnu, erkender forskerne. De beretter, at den næste opgave er at udvikle en mere præcis model herfor. Det er åbenbart stor interesse for. Forskerne bemærker afslutningsvis, at deres forskning er støttet af National Institute of Justice, som hører under det amerikanske justitsministerium.