Det var et stort gennembrud, da en østrigsk forskningsgruppe i 2013 kunne dyrke hjerneceller og fremstille en slags kunstig hjerne, et hjerneorganoid.
I tidsskriftet Frontiers in Science slår forskere fra førende amerikanske universiteter, ledet af Thomas Hartung fra Johns Hopkins University, et slag for at udnytte og udbygge denne viden og teknologi til at skabe en ny form for biologiske computere baseret på det, de kalder organoid intelligens (OI).
Godt nok går ca. 20 procent af den energi, menneskekroppen har behov for, til at drive hjernen, men den er alligevel en effektiv computer med et meget lavt energiforbrug.
Den typisk 1,4 kg tunge hjerne har en hukommelse på 2,5 PB (petabyte) og kræver kun en effekt på 14,3 W/kg.
Til sammenligning vejer verdens største supercomputer, Frontier, ved Oak Ridge National Laboratory i USA, 250 ton.
Den har en hukommelse på 900 PB, kræver 200 W/kg og koster godt 4 milliarder kroner. Thomas Hartung forestiller sig, at man på sigt kan bygge en sammenlignelig computer baseret på biologisk hardware med et meget lavere effektforbrug.
Men der er lang vej til det mål.
I dag har man kun hjerneorganoider med omkring 50.000 celler. Det skal øges til mindst 10 millioner, før OI kan blive til nogen som helst form for nytte, forklarer Thomas Hartung.
Fordelen ved en hjernecomputer frem for en siliciumcomputer er, at hjernen – selv om den er dårlig til talberegninger – er langt bedre og hurtigere til at lære.
Thomas Hartung peger på, at AlphaGo, der i 2017 chokerede verden ved at slå verdensmesteren i det komplicerede brætspil Go, blev trænet gennem 160.000 spil.
Der gik 40 GJ hertil, det samme, som skal til for at opretholde metabolismen hos et voksent menneske i 10 år. Betegnelsen OI leder umiddelbart tankerne hen på AI for kunstig intelligens, hvilket er helt bevidst. For hvor man gennem AI søger at gøre elektroniske computere mere hjerneagtige, skal OI-forskning undersøge, hvordan en tredimensional kultur af hjerneceller kan gøres mere computeragtig.
I samme tidsskrift bakker Arti Ahluwalia fra Università di Pisa i Italien, som i øvrigt har redigeret den amerikanske artikel, op om tankerne om et større forskningsprogram inden for hjerneorganoider, men hun kommer også med et par advarsler.
For det første er hun ikke overbevist om, at effektforbruget ved OI nødvendigvis er helt så fordelagtigt, som Hartung og co. beskriver det. Desuden bliver man nødt til at forholde sig til, at hjerneorganoider har en langt kortere levetid end både en rigtig hjerne og en klassisk supercomputer. Dertil kommer, at hjerneorganoider skal placeres i et sterilt miljø, og at de kun kan fremstilles af højt kvalificeret personale.
Efter hendes opfattelse vil det være bedre at gøre elektroniske computere baseret på klassisk hardware mere hjerneagtige frem for at bygge en fuldstændig biologisk computer. I den forbindelse vil forskning i OI dog kunne hjælpe, mener hun.
Læs mere om OI hos Frontiers in Science
