Værd at vide: Elefanten i rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Værd at vide: Elefanten i rummet

PLUS.
Med din naturlige intelligens kan du nemt se, at der er en elefant i rummet her. For kunstige intelligenser baseret på dyb læring kniber det alvorligt. Illustration: Nanna Skytte

Kunstig intelligens kan have svært ved at finde hoved og snabel i billeder med usædvanlige motiver, viser ny forskning.

‘Elefanten i rummet’ er en engelsk talemåde for et indlysende problem, som ingen har lyst til at tage sig af, endsige tale om. Når det tages helt bogstaveligt, viser det også, at den dybe læring, som udnyttes inden for mange former for kunstig intelligens, slet ikke er så dyb endda. Amir Rosenfeld

Læs videre med et PLUS-abonnement

Få adgang til al PLUS-indhold og Ingeniørens e-avis med et PLUS-abonnement.

Som IDA-medlem har du gratis adgang til PLUS-indhold. Læs her hvordan.

fra York University i Toronto, Canada, har sammen med to kolleger skrevet en interessant artikel om kunstig intelligens’ evne til at finde netop en elefant i et rum, og det er ikke opløftende læsning. Fodrer man et dybt, neuralt netværk, trænet til at genkende ting og levende væsener, med et foto af en person i en opholdsstue, finder det relativt let frem til personen, en stol, et bord, bøge...