Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.
værd at vide

Værd at Vide: Døde dansk atomkraft med Niels Bohrs mundkurv?

PLUS.

Den 25. august 1945 vendte Niels Bohr hjem til Danmark efter to års eksil, hvor han bl.a. havde været tilknyttet det amerikanske Manhattanprojekt, der udviklede atombomben. Med sig havde han en håndfæstning, der forbød ham på nogen vis at tale om de hemmeligheder, som var kommet til hans kendskab under atombombeprojek­tet. Det betød, at Danmark i modsætning til f.eks. Norge eller Sverige ikke umiddelbart efter krigens afslutning gik aktivt ind i udforskning af atomkraft som energikilde.

Først da den amerikanske præsident Eisenhower i sin berømte tale ‘Atoms for Peace’ i 1953 i realiteten tog mundkurven af Bohr, fik Danmark også en atomenergikommission, og Risø blev etableret på rekordtid for at gøre Danmark klar til en tid, hvor atomkraft skulle være et bærende element i den fremtidige danske energiforsyning. Alt dette er en velkendt historie, som jeg selv for en del år siden har omtalt i Ingeniøren bl.a. ud fra bøger skrevet af videnskabshistorikere som Henry Nielsen og Henrik Knudsen.

I den nye tv-serie ‘Niels Bohrs hemmelighed’, der i denne tid kan ses på DR2 og streames på dr.dk, sætter de to unge historikere Bjørn Meyer og Peter Ørbæk sig for at un­der­søge, hvad der forhindrede Niels Bohr i at realisere sine drømme om atomkraft i Danmark og ikke mindst, om det skulle skyldes denne mundkurv. Da jeg havde set det første afsnit,­ var jeg stærkt irriteret over udsendelsen. Dramaturgien er, at de unge historikere lægger op til en række helt nye ukendte afsløringer, som de finder frem til ved at studere dokumenter, som de mere eller mindre tilfældigt støver op under besøg på bl.a. Rigsarkivet og Niels Bohr Arkivet.

Historien er jo velkendt, skreg jeg nærmest til mig selv, så hvorfor dette skuespil? Og hvorfor optrådte de virkelige historiske ­eksperter som Henry Nielsen og Henrik Knud­sen ikke, ud over at de blev kredite­ret ved en tak i de afsluttende rulle­- tekster? Og hvordan skulle det over­- hovedet have betydning for en dansk beslutning om atomkraftværker i 1960’erne, at Niels Bohr i tiden indtil 1953 ikke kunne tale frit om al sin viden? Det første svenske atomkraftværk blev først taget i brug i 1970, selv om den svenske stat allerede i 1947 havde oprettet selskabet AB Atomenergi. Bjørn Meyer og Peter Ørbæk måtte enten være galt afmarcheret eller spinne historien helt unødigt. Jeg tvang mig alligevel til at streame de næste afsnit, og gradvist blev jeg mere positiv over for tv-serien.

For der ligger en utrolig interessant fortælling omkring alt hemmelighedskræmmeriet umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning, og med Niels Bohr i centrum bliver fortællingen ekstra interessant. Min interesse blev yderligere fanget af gode interviews med bl.a. Tomas ­Bohr, fysikprofessor på DTU og barnebarn af Niels Bohr. Dertil kommer, at billedsiden med en række historiske optagelser også er ganske interessant. Efterhånden forligede jeg mig tilmed næsten også med dramaturgien i fortællingen om storpolitik, spioner og videnskab i årene efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Slutningen er jeg dog ikke begejstret for. Der kom fuldt tryk på at indføre atomkraft i Danmark, da Atomenergikommissionens Forsøgsanlæg Risø var blevet indviet i 1958. Når Bjørn Meyer og Peter Ørbæk mener, at Niels Bohrs mundkurv fra 1945 til 1953 kan have haft nogen som helst betydning for, at atomkraft ikke blev til noget i Danmark, så mener jeg stadig, de er på vildspor. Det havde nok snarere en betydning, at Niels Bohr døde 77 år gammel i 1962, og dansk videnskab dermed mistede sin førstemand, hvis ord enten var lov eller kunne få politikere til at undlade at lovgive, som tv-serien udmærket beretter.

Bohr kunne muligvis have trumfet dansk atomenergi igennem i 1960’erne. En stærkt medvirkende årsag til, at det ikke skete, var nok også, at de unge reaktoringeniører på Risø omkring 1960 havde sat sig for at udvikle deres helt egen reaktortype, en såkaldt deuterium-modereret organisk kølet reaktor, eller blot DOR. Otto Kofoed-Hansen fra Fysikafdelingen på Risø bemærkede at »at forske ud i det blå er et chancespil, i hvilket vi med vort potentiale har en førsteklasses mulighed for at trække en stor nitte.«

Da Risø tog sig sammen til at spørge elværkerne om deres mening, var der ingen interesse for DOR-projektet. De ville hellere købe hyldevarer. Derfor ophørte reaktorudviklingen på Risø i 1967. Nu var det udelukkende op til elværkerne at tage en beslutning. Det skete i 1972, men da var det for sent. Da jeg få år efter havde kurser i reaktorfysik og -teknologi på DTU, var folkestemningen ved at vende. Når vi ikke fik atomkraft i Danmark, har det intet at gøre med, at amerikanerne gav Niels Bohr mundkurv på, og at en dansk atomenergikommission med Bohr som formand af ­samme årsag først blev oprettet i 1955. For­-klaringen er rent dansk og skal findes i beslutninger eller mangel på samme i 1960’erne efter Niels Bohrs død.

Trods min første skepsis og irritation endte jeg trods alt med at finde det en interessant beretning om tiden i de første år efter Anden Verdenskrig, hvor Niels Bohr spillede en central rolle, og hvor bl.a. Churchills afsky over Bohrs planer om at dele viden med Sovjetunionen var medvirkende til, at amerikanerne forsynede ham med en tætsiddende mundkurv.

Hør Jens Ramskov fortælle om a-kraften i Danmark i ugens podcast

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når nu de 2 præsenterer sig som historikere så savner jeg lidt at de gik ind i problemstillingen videnskab kontra politik. For som sædvanlig var det muligheden for anvendelse i krig der førte til atomkapløbet først mellem Tyskland og dets modstandere, dernæst mellem vest og øst. Så når noget både kan være godt og ondt så er det med andre ord normalt ondt der kommer først.

For som enhver videnskabsmand ville Bohr gerne at den enorme energimængde hans opdagelse gav adgang til blev udnyttet fredeligt i menneskehedens tjeneste, desværre er menneskeheden indrettet anderledes og har altid rummet elementer som Stalin og Putin hvis grænseløse ondskab man er nødt til at tage højde for. Og når Stalin allerede i 1945 havde gjort en ny verdensorden med FN i centrum til en illusion så var ideen om at dele så farlig viden med ham fra da af galimatias.

For mens vi her i Vesten forestiller os at være nået til et højere civilisationstrin hvor demokratier ikke fører krig mod hinanden så synes śovjetkommunismen og nu putinismen af have fastholdt den del af verden sådan som den var for 100 år siden. Tænk blot aktuelt på hvordan Canada lever fint sammen med sin store nabo til sammenligning med Ukraine og deres store nabo! Og vi ser især måske hvordan FN absolut ingen rolle spiller i den konflikt!

Bohrs dilemma løste sig af sig selv ved at russerne stjal amerikanernes viden, men dilemmaet eksisterer stadig , og senest spørgsmålet om hvem man skal dele sin viden om genteknologi med, her var omvendt amerikanerne ivrige efter at dele med kineserne, måske var det en fejl der gjorde os alle syge og hvor vi måske ikke har set de sidste ulykker endnu?

  • 7
  • 1

Jeg har gravet meget i netop det spørgsmål og min konklusion er, at efter Niels Bohrs død var der ikke længere en person der kunne overbevise de økonomisk meget konservative bestyrelser i elselskaberne.

Efter Niels Bohrs død var det for alle praktiske formål et enmands-show fra ELSAMs "grand old man" og det virker som om ELSAM gav ham masser af line, men aldrig kom i nærheden af at give ham nogen penge.

På det tidspunkt hvor eksterne begivenheder, i form af OPEC og oliekrisen, tvinger elselskaber til at tænke sig grundig om, er kommercielle reaktorer vokset over hovedet på dem, både i størrelse (>>500MW) og økonomi.

Et ombygge hele det danske elnet, både elektrisk og organisatorisk, midt i en Energikrise hvor landet fattes penge, var ikke højt på Folketingets ønskeliste, når der er nemmere og billigere løsninger i form af kulkraft.

Da folketingets beslutning tages, er løbet for længst kørt, i midten af firserne er kommercielle reaktorer blevet så store at de ikke kan indpasses i det danske elnet uden meget store ekstraomkostninger og atombranches deroute med byggeskandaler havde øget usikkerheden om både pris og leveringstid dramatisk.

Så alt i alt, med Niels Bohr dør Danmarks mulighed for atomkraft.

Mundkurven har intet med det at gøre.

  • 21
  • 3

Hej Poul-Henning Kamp

Et ombygge hele det danske elnet, både elektrisk og organisatorisk, midt i en Energikrise hvor landet fattes penge, var ikke højt på Folketingets ønskeliste, når der er nemmere og billigere løsninger i form af kulkraft.

Danmark havde på det tidspunkt førende virksomheder indenfor "almindelig" forbrænding, så kul- vs atomkraft var også et spørgsmål om beskyttelse af egne arbejdspladser.

  • 5
  • 2

Danmark havde på det tidspunkt førende virksomheder indenfor "almindelig" forbrænding, så kul- vs atomkraft var også et spørgsmål om beskyttelse af egne arbejdspladser.

Jeg tror slet ikke den slags hensyn nåede i nærheden af at få indflydelse under energikrisen, det strandede allerede på det finanspolitiske niveau:

ELSAM kunne sikkert have håndteret atomkraft Jylland og Fyn med et par statsgaranterede lån, men på Sjælland ville atomkraft kræve at man sammenlagde NESA, NVE og SEAS i (eller under) en tilvarende organisation. Ud over det personfnidder det indebar, var det et stort problem at NESA var et Aktieselskab.

NVE og SEAS var andelsselskaber, dem kunne man juridisk fedtspille på plads, men at fratage NESA's bestyrelse magten i så afgørende grad, ville kræve en nationalisering, af hvad der formodentlig var danmarks rigeste aktieselskab. Det ville gøre staten til direkte aktør i elforsyning, uden udsigt til at slippe ud af igen, for NESA's kunder kunne ikke tvinges til pantsætte hytten for at overtage selskabet på andelsbasis.

Det eneste reelle alternativ til nationalisering af NESA ville være at staten oprettede et nyt selskab som drev atomreaktorene og solgte strømmen til NESA, SEAS og NVE.

Men det var ikke indlysende bedre og rejser automatisk spørgsmålet om hvorfor jyderne selv skulle bære risikoen via ELSAM, når Staten påtog sig risikoen for Sjællænderne.

  • 12
  • 2

Hej Poul-Henning Kamp

Det eneste reelle alternativ til nationalisering af NESA ville være at staten oprettede et nyt selskab som drev atomreaktorene og solgte strømmen til NESA, SEAS og NVE.

Men det var ikke indlysende bedre og rejser automatisk spørgsmålet om hvorfor jyderne selv skulle bære risikoen via ELSAM, når Staten påtog sig risikoen for Sjællænderne.

Der er en del kontrafaktisk historieskrivning og årsag/virkning/motivfortolkning omkring dansk atomkraft. Tydeligt ved at den ene journalist i programmet starter med "hvis vi skal redde klimaet så tror jeg også vi skal bruge atomkraft" og så starter man eftersøgningen efter en grunden til fravalg af atomkraft i koldkrigskonspirationer, som angiveligt skulle kaste skygger over en beslutning taget af det danske folketing 20 år efter Bohrs død.

Jeg skal bestemt ikke afvise at den væsentlige årsag er som du beskriver ovenfor, men vil fredeligt nævne at politisk mod er afhængig af den gevinst man efterfølgende forventer at høste. Hvis man ikke ser en gevinst i form af billigere energi, flere arbejdspladser eller bedre nationaløkonomi, så er det knap med politisk mod.

  • 3
  • 2

Hvis man ikke ser en gevinst i form af billigere energi, flere arbejdspladser eller bedre nationaløkonomi, så er det knap med politisk mod.

Bestemt.

Men husk at Poul Hartling blev statsminister efter Jordskredsvalget kun havde sine egne 22 mandater bag sig . Mere et forretningsministerium end en regering.

Et stort, tiårigt, dyrt og skatteyderbetalt projekt for at indføre atomkraft, som svar på at Glistrup var stormet ind med 28 ondt-i-skatten mandater, vedtaget af alle de fire "gamle" partier (ABCV), der kun tilsammen kunne mønstre det nødvendige flertal, efter alle at have blødt vælgere ?

Beslutningen havde næppe holdt længe nok til at få en spade i jorden og Danmark ville have fået vores egen "Trump" til magten 40 år før USA fik sin.

Så gevinstens størrelse, eller eventuelle sidegevinster, spillede ingen rolle: Det nødvendige dybe greb i statskassen var umuligt, da OPEC blev sure.

Den eneste reelle, men meget lille chance jeg har kunnet øjne for atomkraft i Danmark, var Jens Otto Krag og hans "Fremtidens Danmark", der af gode grunde ikke nævner atomkraft direkte ved navn.

Hvis Bohr havde lagt sit navn på vægtskålen i 1962, så Krags's første regering havde kastet sig entusiatisk over atomkraft, var reaktorene stadig små nok til at elselskaberne kunne magte det med nogle statsgaranterede lån og de ville have tået færdige inden nogen fik den ide at stoppe dem - ligesom i Tyskland, Sverige og USA.

Men selv i 1962 var økonomien i atomkraft i Danmark ikke fantastisk set med Danske øjne: Det eneste vi selv kunne bidrage med var grus og sten til beton, resten var importvarer, fra kul til cementen, stål til armeringen osv. osv. I forhold til f.eks Sverige og Tyskland, gør det en ret stor forskel i det nationaløkonomiske regnskab.

Derfor ville det have krævet at Niels Bohr var gået "all-in" og overbevist både politikere og folket, om at atomkraft var fremtidens energikilde og Danmark var ved at sakke bagud.

Meget tyder dog på at Niels Bohr, som de fleste kernefysikere, troede at atomkraft kun ville blive billigere og billigere og at fusionsenergi snart ville slå bunden ud af energimarkedet, så selv hvis han havde levet ti år længere, tror jeg stadig ikke vi havde fået atomkraft.

  • 11
  • 2

Så enig i din analyse af udsendelserne om Bohr og atomkraftens historie.

Mht. hvad der i virkeligheden historisk set skete, så undrer det mig, at man ikke også har kigget i dokumenterne, der lå i Beredskabsstyrelsen vedr. især omkring AEK, om ELSAM og GEUS standpunkter, og om Barsebäcks opførelse, og deres indbyrdes koblinger/mennesker bag/politikere og græsrøddernes fremkomst i 60’erne og 70’erne. Især Jytte Hildens og co’s indflydelse i Socialdemokratiet var jo også en effektiv kæp i hjulet.

  • 2
  • 5

Især Jytte Hildens og co’s indflydelse i Socialdemokratiet var jo også en effektiv kæp i hjulet.

Virkelig ?

Er I atomkraftfortalere stadig ikke kommet længere, end til at skyde skylden på politikere I ikke bryder jer om ?

En nødvendig forudsætning for at kunne stikke en kæp i et hjul, er at der er et hjul til at begynde med.

Der har aldrig været et konkret og realistisk forslag om atomkraft i Danmark, som er blevet realitetsbehandlet, hverken af ELSAM, amtsråd, eller Folketinget.

Man har lavet en masse forskellige forarbejder og de er alle løbet ud i sandet længe inden de politikere der kunne skrive under på købsaftalen blev involveret, fordi det hver evig eneste gang var indlysende for alle involverede, at det ville blive alt, alt for dyrt.

Derfor har hverken Jytte Hilden, Påskemarchen, "Atomkraft Nej Tak" mærkater, eller nogen af de andre populistiske og performative manifestationer har, når det kommer til stykket, haft den mindste indflydelse på om Danmark fik atomkraft eller ej.

I 1980'erne hvor Jytte Hilden slog sine folder, havde løbet været definitivt kørt i over 20 år. De reaktortyper der kunne købes var alle så store, at der skulle indkøbes urealistisk stor overkapacitet (ca. 250%).

Den eneste grund til at atomkraft har været et diskussionsemne de sidste 60 år, er fordi atomkraftfortalerne og atomkraftbranchen, trods overvældende evidens om det stik modsatte, bliver ved med at påstå at nu bliver atomkraft meget billigere, for med det ny og større reaktordesign er alle problemer løst.

  • 10
  • 2

Mht. hvad der i virkeligheden historisk set skete, så undrer det mig, ....

Man skal ikke glemme at i enhver krig er det sejrherren der skriver historien efterfølgende! Og måske føler man nu at det haster med at skrive historien inden den måske skriver sig om igen ude i virkeligheden?

Og selvom man ligesom en vis anden herre mistede sit flagskib i sin egen lille verdenskrig, så lykkedes det i et par årtier at ødelægge mulighederne atomkraft i dele af verden, dog førte tabet af flagskibet "Regnbuekrigeren" måske til at Frankrigs atomkraft fik lov at være nogenlunde i fred for disse ballademagere!

Det er mere end man kan sige om Japans :-(

  • 2
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten