Væltet færge først klar til sommertrafik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Væltet færge først klar til sommertrafik

Et fald på to meter, hul i skroget og et oversvømmet motorrum var resultatet, da Scandlines-færgen Prinsesse Benedikte 11. marts væltede i en flydedok på det polske værft Remontowa i Gdansk.

Uheldet skete, netop som færgen var på vej ud af dokken. Det er endnu uklart hvorfor, men midt under uddokningen krængede flydedokken. Færgen gled ned fra kølblokken og faldt cirka to meter. Det resulterede i, at færgen kom til at stå op ad dok-væggen med en hældning på 13 grader.

Yderligere blev der slået et hul i siden af skroget, som gjorde, at der trængte vand ind i hele skibets længde.

Ingen mennesker kom til skade under uheldet.

Læs også: Hybridteknologi skal sikre grøn sejlads på Rødby-Puttgarden-overfart

Prinsesse Benedikte skulle som den sidste af de fire passagerfærger på Rødby-Puttgarden-ruten have installeret scrubber-røggasrensning. Illustration: Wikipedia

Kommunikationschef hos Scandlines Anette Ustrup Svendsen fortæller, at Scandlines naturligvis ikke har nogen andel i skylden for uheldet, og at man nu bare håber på, at færgen bliver færdig til aftalt tid, hvilket vil sige inden udgangen af juni, så den kan være klar til de travle sommermåneder.

Derfor skal der arbejdes hårdt på det polske værft. For da vandet trængte ind i motorrummet, blev både motor og batterier oversvømmet. Ifølge Anette Ustrup Svendsen er det blevet besluttet, at alt elektrisk udstyr, inklusive de 399 batterier, som udgør færgens hybrid-system, skal udskiftes.

Læs også: Scandlines-færger sejler grønnere med dieseldrevne batterier

Færgen var på et tre uger langt værftsophold blandt andet for – som den sidste af Scandlines’ fire Rødby-Puttgarden-færger – at få installeret røggasrensning.

Mens færgen er på forlænget værftsophold, vil færgen Holger Danske, der primært sejler med særligt gods på ruten, øge antallet af afgange for på den måde at flytte en del af lastbiltransporten væk fra de øvrige tre passagerfærger:

»På den måde bliver vi i højere grad i stand til at sejle med hængedæk på passagerfærgerne og dermed øge kapaciteten på de tre færger,« forklarer Anette Ustrup Svendsen.

Yderligere har Scandlines chartret M/F Mercandia VIII fra HH-Ferries.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Kommunikationschef hos Scandlines Anette Ustrup Svendsen fortæller, at Scandlines naturligvis ikke har nogen andel i skylden for uheldet"

Hvis jeg kender Scandlines korrekt, mener de givetvis det er Femerntunnelens skyld, ligesom de givetvis også ville påstå det var Femerntunnelen som dræbte Laura Palmer og står bag Jimmy Hoffas forsvinden :-)

  • 8
  • 9

og når Fehmmeren forbindelsen lukker pga. uheld eller vejret er det sikket færgernes skyld...

  • 2
  • 5

De vandtætte døre er selvfølgelig åbne under uddokning.
Dørene kan ikke lukkes på grund af kabler og slanger.
Selv om dokningsætning og uddokning er en almindelig kendt risikofaktor, om end sjældent forekommende.

  • 3
  • 1

Vandtætte døre ville ikke have nogen effekt ved dette uheld, da færgen "gled" ned fra kølklodserne som derefter lavede flere huller i skroget i det meste af skibets længde

  • 1
  • 0

Nu har færgen dobbelt bund, så hvis alle mannehulds dæksler havde været på plads og de vandtætte døre lukket, havde man nok undgået en total vandfyldning.

  • 2
  • 1

Nej, sådan en stålkasse er en solid konstruktion, det eneste problem er at kølklodserne bliver trykket op gennem bunden, så der bliver en del indtrykninger og lækager.
Globalt er belastningen ikke speciel, i sammenligning med sejlads i høj sø.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten