Vækstpakke: Nu skal industriens overskudsvarme udnyttes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vækstpakke: Nu skal industriens overskudsvarme udnyttes

Overskudsvarme, der årligt svarer til varmeforbruget i hele Aarhus, går i dag til spilde fra danske virksomheder, fordi høje afgifter gør det til en dårlig forretning at udnytte varmen. Det anslår interesseorganisationen Dansk Fjernvarme.

Det vil Vækstplan DK lave om på via en pulje på 100 millioner kroner om året fra 2015 til ’lempelser vedrørende overskudsvarme fra industri ’. Hvordan pengene helt præcist skal anvendes, skal en samlet analyse af mulighederne i overskudsvarme afklare.

Beslutningen vækker glæde i Dansk Fjernvarme, der har anslår potentialet for at udnytte overskudsvarme fra industrien til 7,3 PJ årligt:

»Det er spild af energi, at virksomheder i dag decideret bruger el på at køle spildvarmen bort, udelukkende til glæde for fuglene. Der er et kæmpe potentiale for at udnytte denne spildenergi,« siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.

Pudsigt nok er afgiften på overskudsvarme for nylig blevet hævet fra 32,5 pct. til 38 pct., men nu er regeringen og forligspartierne Venstre, Liberal Alliance og de Konservative kommet på andre tanker.

Ifølge Dansk Fjernvarmes beregninger vil en tilbagerulning af afgiftsstigningen til de 32,5 pct. sammen med de allerede vedtagne lavere elafgifter på strøm til varmepumper gøre det rentabelt for virksomheder at investere i at udnytte spildvarmen. Investeringerne vil kunne betale sig tilbage på omkring 3 år.

Læs også: Endelig: Store varmepumper ind i varmen med lavere elagift

Interesseorganisationen har beregnet, at det vil lede til investeringer for 440-560 mio. kr., hvilket giver en gevinst på 500-650 arbejdspladser på kort sigt. Statskassens provenu bliver ifølge beregningerne 150-200 mio. kr.

Emner : Fjernvarme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Trods snak om frie markeder og konkurrence, er energisektoren så indsyltet i afgifter og tilskud, at den nærmest virker styret af folketinget. Sådan et system kunne godt fungere rimeligt, hvis det fik lov at falde til ro, men med ændringer hurtigere end markedet virker, så når det aldrig at stabilisere sig. Specielt disse puljer og tidsbegrænsede støtteordninger, gør det umuligt at planlægge over længere tid.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten