Vækstfonden tabte stort på cleantech-investeringer i 2012

13. maj 2013 kl. 07:153
Siden Vækstfonden for ti år siden gik ind på venturemarkedet, har fonden tabt 670 millioner kroner.
Artiklen er ældre end 30 dage

Konkurs og værdinedskrivninger på især cleantechvirksomheder - mellem dem Stirling, TK Energi og Dexawave - sætter sine spor i Vækstfondens årsregnskab for 2012, som blev offentliggjort på fondens årsmøde for nylig.

Underskuddet lød på 40 millioner kroner, hvoraf de 22,6 millioner kroner stammer fra netto-nedskrivninger af Vækstfondens egne direkte investeringer. Ifølge årsrapporten er der primært tale om 'betydelige nedskrivninger i cleantech-porteføljen'.

Vækstfonden, der er 100 procent finansieret af staten, investerer både penge i opstartsvirksomheder via sit eget selskab, VF Venture, og gennem andele i en række eksterne investeringsfonde.

I 2012 gik en fjerdedel af Vækstfondens ventureinvesteringer - omkring 100 millioner kroner - gennem VF Venture, der indkasserer de største tab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkring 322 millioner kroner blev investeret i virksomheder via fondene, og her lyder nettonedskrivningen på fem millioner kroner.

Bestyrelsesformand Carsten Koch kalder årets resultat 'langt fra tilfredsstillende' men henholder sig til, at svag efterspørgsel og lav risikovillighed har hæmmet aktiviteten.

»Tilbageløb og afkast skal forbedres væsentligt i de kommende år, hvis venturemarkedet for alvor skal være interessant for investorerne,« siger han ifølge årsberetningen.

Vækstfondens største aktivitet er forskellige typer af långivning til virksomheder, som løb op i 1,25 milliarder kroner i 2012. Ventureinvesteringer blev først en del af Vækstfondens palette i 2001, dog kun som deltager i andres fonde. Siden 2007 har fonden haft mulighed for at gå direkte ind i ventureinvesteringer og etablerede så via deres eget selskab VF Venture.

Samlet underskud på 670 millioner

I alt har Vækstfonden modtaget 2,693 milliarder kroner siden starten i 1992. Heraf er de to milliarder givet ved etableringen, som kom fra privatisering af statsansattes for livsforsikring, mens resten er tilført hen ad vejen af politikerne til brug for nye initiativer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kikker man på fondens økonomiske performance siden 2002, hvor venture-investeringerne kom ind i billedet, har Vækstfonden samlet set leveret et underskud på 670 millioner kroner. Til det skriver Vækstfondens kommunikationsafdeling i en mail til Ingeniøren:

»Vækstfondens årsresultat afspejler en negativ afkastshistorik i det danske venturemarked i de forgangne 10-15 år. Også fremadrettet vil vores årsresultat afspejle resultatet i det samlede danske venturemarked.«

Hvilken målsætning måler I jer op imod og hvordan?

»Vækstfondens mission er kort sagt at medvirke til at skabe innovation og vækst i bæredygtige forretninger. I det udgangspunkt prioriterer vi vores ressourcer, så vi får mest mulig innovation og vækst ud af midlerne.«

»Vi har kvantitative mål, som er afstemt efter vores ressourcer og vores politiske bevillinger. Vores målsætning for 2013 er, at vi vil medfinansiere op mod 600 virksomheder samt skabe et positivt resultat,« lyder det fra Vækstfonden.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
13. maj 2013 kl. 18:39

Problemet som jeg ser det er at for at kunne udvælge Steve Jobs, Bill Gates og Martin Eberhard typer fra ansøgninger kræver det folk af tilsvarende eller bedre kaliber. Ikke skindøde skrankepaver som har blind tiltro til deres egen dømmekraft og udvælger ideer udfra stærkt ubegavede kriterier såsom der er skrevet en PHD om emnet eller det indeholder et buzzword såsom medico tech og green tech. Hvis de får en genial rentabel ide præsenteret så siger de nej fordi de ikke har begavelse til at vurdere reel merit, hvis der er skrevet en PHD om det, ligegyldigt hvor tåbeligt og urentabelt et emne det er, så siger de ja. NOVI har således en solid stribe virksomheder i deres protefølje som ca altid følger et forudsigeligt forløb der involverer voksende tab hvert år indtil man har brændt et par hundrede millioner af og starter igen. For et par år siden stoppede de med at have regnskaberne for hver virksomhed i deres portefølje, antageligt fordi det så var for tydeligt hvor stort de fejler.

2
13. maj 2013 kl. 12:22

Virkeligheden for de virksomheder Væsktfonden investerer i er de skal opfylde de KPI er som vækstfonden opstiller for at få næste udbetaling. Alene det at direktøren holdt i 6 år viser da at han havde et skarpt fokus mod den kortsigtede kommercielle virkelighed. Knap 1 år efter at den nye direktør skiftede fokus og gav sig til at intereserer sig for om der var et produkt var Stirling.dk konkurs.

I forbindelse med TK Energi mange opslidende diskusioner og kampe med Væsktfonden har jeg gentagene gange været til møder med Christian Motzfeldt og en enkelt også med Cartsen Koch.

Min oplevelse af Christian Motzfeldt er at han mangler kontakt med den virkelighed der skal skabe forretningen. To gange har han med eftertryk sagt til mig at bestyrelsen er træt af urealistiske forretningsplaner - men når man sidder over for medarbejderne man skal forhandle med ser kravene helt anderledes ud - så skal der præsteres en ROI på 40-50 % om året for at de vil indstille investeringen. For TK Energi var vejen ud af Vækstfondens fantasi univers en konkurs.

Med hensyn til Cartsen Koch er der ingen tvivl for mig om at han er (var) en dygtig politiker - men hverken ham eller Christian Motzfeldt tog i mod min invitation til at besøge TK Energi og møde min virkelighed. De tabte 15 mio kr på deres investering i TK Energi - på en komponentforetning - som er det Christian Motzfeldt siger Vækstfonden vi satse på i fremtiden. Men de sidder jo også i en position hvor man kan lave enorme underskud uden det får nogen konsekvenser.

Det er med stor interesse og forbløffelse at jeg læste at Vækstfonden aktiviteter inden for clean tech i fremtiden skal satse på komponent foretninger og forretninger der er tættere markedet. TK Energi producerer komponenter - indfødere - til kraftværker. Vores udfordring er at disse indfødere er til meget store anlæg og der derfor er meget store omkostninger forbundet med udskiftning og eventuelle indkøringsdrifsstop. Vores forretningsplan siger at det vil tage 2-3 år at få en indføder til at fungere på et niveau så man kan overbevise teknikerne fra Shell - Siemens, GE, Krupp UHDE mfl om at de skal anvende den teknologi i deres næste tryksatte forgasser. og det vil tage yderligere et par år derefter at få den solgt. Procedurern for alle vores kunde kontakter har været at der sendes et hold teknikere - typisk 2-5 kvikke gutter med 20-30 års erfaring og før de er overbevist om at teknologien virker - kommer vi ikke videre.

Jeg kan sagtens forstå hvorfor Vækstfonden og TK Energi ikke skal videre sammen. Vores virkelighes opfattelse er alt for forskellig. Jeg havde drevet TK Energi i 23 år og har aldrig haft troen på den hurtige store gevinst. Vækstfonden troede de kunne score en enorm gevinst hurtigt - og derfor var det nødvendigt at presse mig ud - ligesom de smed stifteren af Stirling.dk ud fordi han forstyrrede deres verdensbillede ved at mene de skulle have noget at sælge før de solgte.

Men når det er det markeds segment - komponent leverance - som TK Energi arbejdede inden for - som Vækstfonden melder ud at de vil satse på i fremtiden - kan jeg simplethen ikke forstå at Carsten og Christian ikke kom ud af deres elfenbens tårn og brugte en eftermiddag på at høre på hvorfor jeg mener det gik galt med TK Energi - og om jeg har nogen ideer til hvad man måske skulle gøre anderledes i fremtiden.

Så ja - jeg er fuldstændig enig - et miljø der er så gennemsyret af fantasteri - grådighed - og 100 % skatte financieret kan ikke drage nogen fornuftige konklusioner.

1
13. maj 2013 kl. 09:36

»Tilbageløb og afkast skal forbedres væsentligt i de kommende år, hvis venturemarkedet for alvor skal være interessant for investorerne,« siger han (Carsten Koch) ifølge årsberetningen.

Men hvem styrer?

Af historien om Stirling DK fremgår at virksomheden gennem 6 år havde en direktør, der tilsyneladende var uden kontakt med virkeligheden i virksomheden. I stedet for at udvikle virksomhedens reelle grundlag er tiden blevet brugt på kostbare luftkasteller. Hvem havde indsat denne direktør? Hvorledes kan man udvikle en teknologi-virksomhed uden indsigt i den pågældende teknologi?

Sidst men ikke mindst: Hvorledes skal et miljø, der er så fuldstændigt domineret af "vulgær-kommerciel" tankegang kunne drage fornuftige konklusioner på et sådant begivenhedsforløb?