Vækstfonden slikker sårene efter tab: Vi er gået i tænkeboks med cleantech

Vækstfondens bestyrelsesformand, Carsten Koch, indrømmer gerne, at nogle af fondens venture-investeringer i teknologitunge cleantech-virksomheder ikke er gået godt.

Investeringer, som Ingeniøren har beskrevet og problematiseret nogle af, efter at de har ført til konkurs og personlige tab for iværksætterne. Også Vækstfonden har måttet notere tab i 2012-regnskabet.

»Vi er i gang med at undersøge, hvad vi kan lære af de investeringer, vi allerede har foretaget. Vi skal have udformet vores fremtidige strategi på cleantech-området og drøfter for eksempel, om vi skal gå senere ind i virksomhedernes liv. Men intet er besluttet endnu,« siger Carsten Koch og understreger, at der ikke er tale om, at man vil opgive at investere i cleantech:

»Cleantech er et område, som samfundet har fokus på, og derfor skal vi også investere dér.«

Men når det er gået så dårligt, er det så, fordi venturekapital i virkeligheden ikke egner sig til teknologitunge cleantech-virksomheder?

»Nej, det er det ikke. Hvis du kigger på cleantech i al almindelighed – og også i udlandet – så er det ikke gået særlig godt. Vi har drøftet det internt, og vi plejer at sige det sådan, at cleantech har været et plusord og et meget hot område, og derfor tiltrækker det også mange personer, som måske ville have gjort bedre fyldest et andet sted.«

»Samtidig er det et område med stor politisk interesse, som er yderst afhængigt af støtte. Og med al respekt for politikere så kan de godt træffe nogle beslutninger, som ikke lige var dem, man drømte om, da man etablerede sin virksomhed, og som derfor gør cleantech til et meget risikobetonet område.«

Så I er altså også selv faldet for nogle af disse ‘kejserens nye klæder-virksomheder’ og har investeret i dem?

»Vi har interesseret os meget for cleantech, fordi det jo står i loven, at vi også skal anlægge mere samfundsmæssige betragtninger og kriterier for vores investeringer – og fordi cleantech optager politikerne meget. Derfor skal vi selvfølgelig stadig være kritiske, men vi kan ikke undgå at ramme ved siden af indimellem.«

Carsten Koch mener dog ikke, at Vækstfonden systematisk taber mere på cleantech end andre investorer:

»Jeg tror ikke, at du kan finde investorer, som ikke har haft tab på clean-tech. Se bare på Vestas, hvordan de slås med svære vilkår.«

Hvorfor mener du så, at venture-penge faktisk er velegnede til at finansiere cleantech-virksomheder med?

Sponseret indhold

Microsoft tilføjer AI til enterprise-software - og det sker fra Lyngby

AI

»Jeg vil nok nærmere kalde venture for den ‘mindst uegnede’ finansiering til teknologitunge cleantech-virksomheder. Venturekapital er mere risikovillig, langsigtet og deltagende end kapitalfonde, som skal ind og have et relativt hurtigt afkast. Lånekapital er ikke egnet til disse virksomheder, fordi banken kræver sikkerhed, og at tilbagebetalingsraterne falder til tiden. En typisk iværksætter er netop meget kapitalfattig og kan ikke give den slags garantier. Venturekapital er faktisk særdeles tålmodig; vi snakker investeringshorisonter på måske ti år, men vi har da selskaber, som vi har haft i porteføljen i 14 år nu.«

Milepælene er aftalt

Mange af dem, vi har talt med, mener ikke, det er særlig tålmodigt med meget skarpe milepæle, hvor betalingerne skal falde – ellers lukkes virksomheden ned.

»Jeg mener, det er tålmodigt, fordi man aftaler milepælene med ejeren selv. Vækstfonden lukker ikke bare virksomheder, fordi milepælene ikke nås. I stedet går vi i gang med en forhandling om, hvorvidt vi skal skære virksomheden til, eller vi skal prøve at få nye investorer og kapital ind. Men der kan også være situationer, hvor det bare ikke ser godt ud, og så må vi se, om vi kan sælge virksomheden til nogle andre eller inkassere tabet, så de tilbageværende midler kan bruges til andre virksomheder.«

»Det er sådanne valg, vi hele tiden må træffe, og man er nødt til at have milepæle, så man ikke bare trækker det ud. Man skal huske, at vi er en fond, som har en vis mængde kapital, som vi binder i nogle virksomheder, og derfor må sige nej til andre, og derfor kan vi ikke bare sige ja til uendeligt lange udviklingshorisonter,« siger han.

Ligger der ikke en konflikt i, at I gearer op til hurtig vækst i virksomheden, selv om det er sundere for virksomheden med en langsommere vækst, der tillader teknologien at blive udviklet ordentligt?

»Det er slet ikke mit billede af virkeligheden, at Vækstfonden kræver en hurtig vækst. Vi vil altid foretrække stabil vækst frem for hurtig vækst, men nogle gange er vi jo uenige med ejerne om, hvordan situationen skal tolkes. Der er virksomheder, hvor ledelsen/ejerne tror på virksomheden, mens vi ikke tror på den, og dér kan man godt opleve, at iværksætteren har svært ved at tage et nej for et nej og bliver meget skuffet og rasende. Men vi må prioritere – for vi har kun ét mål med Vækstfonden: at hjælpe så mange virksomheder som muligt til et godt forløb, og at få start-up-virksomhederne til at trives og vokse og skabe vækst i Danmark.«

Carsten Koch tilføjer, at Vækstfonden lægger stor vægt på, om teamet omkring virksomheden er godt nok, og at netop dette punkt godt kan give uoverensstemmelse mellem fonden og iværksætterne.

»At finde det helt rigtige team til bestyrelsen og i direktionen er alfa og omega for virksomhedens succes. Efter min mening er det ikke kapital, vi mangler til nye start-up-virksomheder, men dygtige folk, der ved, hvordan man starter og driver en virksomhed frem til succes og har et internationalt netværk. Sådan noget kan man nemlig ikke studere sig til – det kan kun læres gennem erfaring.«

Selvmodsigende formål?

Vækstfondens formål er både at agere på kommercielle vilkår og samtidig gå ind og tage en risiko med virksomheder, som andre ventureinvestorer ikke vil tage. Er det ikke en selvmodsigelse?

»Forklaringen er, at Vækstfonden som statsinstitution ikke skal generere store overskud på vores investeringer, sådan som andre venturefonde skal. Vi skal bare have tingene til at løbe rundt, og derfor kan vi gå ind lidt før og i lidt mere risikable investeringer end andre venturefonde.«

Ifølge Vækstfondens formålsparagraf skal I agere til gavn for samfundet. Omfatter det også at skabe arbejdspladser – og hvordan ser I så på, at mange af jeres virksomheder bliver solgt til udlandet?

»Vi ser ikke vores opgave som at skaffe mange job i sig selv, og derfor går vi heller ikke specielt efter virksomheder, som beskæftiger mange personer. Vi går efter virksomheder med et væsentligt vækstpotentiale, der skal kunne forbedre den danske konkurrenceevne og derigennem skabe nye job. Hvad angår at sælge til udlandet, så betyder det jo ikke nødvendigvis, at arbejdspladserne forsvinder til udlandet – og salg til udenlandske investorer er jo naturligt i en åben økonomi.«

Ifølge jeres årsrapport er Danmark nu det land i Europa, bortset fra Sverige, med mest venturekapital i forhold til BNP. Vil det sige, at jeres opgave med at opbygge et marked er slut, og I kan finde på andre ting?

»Nej, der er stadig mangel på private ventureinvestorer, og hvis staten trak sig ud af markedet, ville det klappe helt sammen, og derfor kan man heller ikke kalde det selvkørende. Men det tilsvarende sker i andre lande. Selv i USA – som er venturekapitalens fædreland – tror man ikke mere på, at venturemarkedet kan klare sig uden solid statslig støtte,« siger Carsten Koch og tilføjer, at han mener, at Vækstfonden er en rigtig god konstruktion for en statslig fond, fordi den er selvkørende og klarer sig for sine egne penge:

»Vi kommer ikke til staten og forventer nye penge hvert år.«