menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Stiftere af tre markante cleantech-virksomheder, som i dag er gået konkurs, retter nu en skrap kritik mod Vækstfonden for dens medvirken til virksomhedernes endeligt.
De tre kritikere har stået bag hhv. mikrokraftvarmeproducenten Stirling DK, bølgekraftvirksomheden Dexa Wave og leverandøren af biomasseteknologi TK Energi. I alle tre tilfælde har Vækstfonden, som er en statslig investeringsfond, sammen med andre fonde eller investorer, indskudt venture-kapital i virksomhederne og indsat sine folk i bestyrelserne.
Kritikken fra stifterne går på manglende forståelse for udvikling af energiteknologi, at Vækstfonden i stedet fokuserer på salg af ufærdige produkter, og at Vækstfonden mere agerer som fjende end som ven i forhold til en lille iværksætter, selvom fonden er statslig og har til formål at fremme vækst og fornyelse.
»Vækstfonden egner sig efter min mening ikke til forpligtende samarbejde med små vækstvirksomheder, for den mangler både viden og indsigt i området og i teknologiudviklingens betingelser,« siger direktør Lars Elbæk fra det hedengangne Dexa Wave Energy, der fik Miljøministeriets Cleantech-pris i 2009.
Stirling DK vandt i 2009 hovedprisen i Climate Cup og blev i den forbindelse kaldt ‘Danmarks nye håb på klimafronten’. Men stifteren, professor og institutleder på DTU Mekanik, Henrik Carlsen, der blev skubbet ud af både ejerkreds og bestyrelse i 2012, mener, at fonden udelukkende fokuserede på vækst:
»Ledelsen havde tre prioriteter: salg, salg og salg,« siger han.
Thomas Koch, TK Energi, troede på, at Vækstfonden ville hjælpe ham med at udvikle virksomheden, men må erkende, at han nok var for naiv:
»Det viste sig, at jeg i stedet skulle slås med dem om aktieandele og definitioner, og på et tidspunkt smækkede de kassen i og lod ikke høre fra sig i månedsvis.«
Flere uafhængige aktører med godt kendskab til virksomhedsudvikling bakker op om kritikken af Vækstfonden og dens håndtering af udviklingstunge virksomheder.
Blandt dem er Poul Arne Jensen, tidl. koncernchef i Dantherm, nu direktør i Innovation Midt-Vest, som også skød penge i Dexa Wave Energy. Han siger, at Vækstfonden går efter at realisere en stor gevinst på kort tid:
»Det er ikke nogen god måde at udvikle dansk erhvervsliv på. For mange teknologitunge iværksætter-virksomheder handler det om et langt, sejt udviklingstræk, som ikke nødvendigvis giver stor gevinst, men på sigt måske en solid forretning med arbejdspladser og en pæn overskudsgrad.«
Selv skriver Vækstfonden i sin årsrapport fra 2012, at fonden skal fremme vækst og fornyelse i virksomheder for på den måde at opnå større samfundsøkonomisk afkast.
Men direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt afviser, at fonden har et specielt samfundsansvar, f.eks. i forhold til at skabe arbejdspladser:
»Forretningsplaner er jo baseret på antagelser, og nogle gange holder antagelserne altså bare ikke. Vi regner med, at halvdelen af alle de virksomheder, vi investerer i, slår fejl. Vi fortæller altid, hvad betingelserne for vores medvirken er. Vækstfonden investerer på lige fod med private fonde, og hovedparten af virksomhederne forstår godt betingelserne.«
En rigtig vigtig information.
Mange har nok vidst det længe, men som har været svært ved at komme igennem.
Det er paradoksalt, at de små nye ideer alle mener Danmark skal løftes af, bliver kørt i sænk af skrupelløse kapital interesser.
Problemet er om iværksættere skal advares mod investorer eller investorerne skal ændre fremgangsmåde.
Der skal mere dygtig journalistik til at komme dybere ned i VF's ser-up herunder hvem der har fordel af at firmaer går konkurs. Om der er sammenhængende interesser. Det vil jeg gerne læse mere om...
Som iværksætter, der startede for over 40 år siden, kan jeg kun nikke genkendende til de kedelige sider af nogen som helst form for offentlig støtte, når den gives med betingelser!! Det ender altid med mindre kreativitet fra "opfinderens" side og total styring fra investors side,- denne cocktail vil få alle gode projekter til at kuldsejle. Jeg troede, at man var blevet klogere gennem årerne! Siden mit møde med systemet i 70 erne og 80 erne, har jeg kørt mit eget løb, og det er gået glimrende! Derfor bør alle kreative kræfter, der tumler med gode ideer, passe meget på disse "hjælpere"..
Hans Peter, din analyse hænger bare ikke rigtig sammen. Kapitalinteresser er netop grundlaget for vækst. Hvis Vækstfondens investeringsstrategi er for kortsigtet, må man give adgang til andre investorer i stedet, som har et lidt længere sigte.
Ja Claus jeg kan godt se det er en selvmodsigende påstand, men samme mønster er set mange gange, stille og sikkert bliver opfinderen kørt ud af projektet og står tilbage med en kæmpegæld og investor køber teknisk bistand fra andre. Hvorfor??
"Vi regner med, at halvdelen af alle de virksomheder, vi investerer i, slår fejl."
Det virker lidt som om det snarere er blevet deres målsætning end forventning.
Den offentlige administration er en administration, og har ikke skygge af viden om iværksætteri og opfindelser.
Det er den slags vore ploitikkere hele tiden hopper på - og bevilger en masse penge til uden den store virkning.
Iværksætterne ville være bedre tjent med forenklinger af den offentlige administration. Der er utallige områder at tage fat på, Skat som er det mest håbløse i forbindelse med opstarts virksomhed, men også rigtig mange andre områder, som f.eks. energi og miljø.
Der er nok ikke tvivl om at Vækstfonden passer rigtig godt på pengene.
Det helt oplagte spørgsmål som enhver politiker burde stille sig selv er, "hvorfor skal vi bruge skattepenge på Vækstfonden, hvis de alligevel blot leger bank?"
Selvfølgelig har Vækstfonden en forpligtigelse til at skabe vækst - det er jo deres eneste berettigelse - deraf navnet!
Vi har for snart mange år siden, som en af de større idegeneratorer droppet enhver tanke om økonomisk støtte fra Vækstfonden - alene fordi de er alt for fokuserede på lynhurtig ROI. Og pudsigt nok er højteknologiske projekter ikke lige netop kendetegnet ved en lynhurtig ROI!
Måske Vækstfonden skulle bruge lidt mere energi på at afsætte de fornødne mandskabsmæssige, økonomiske og videns-resourcer til at forstå deres oplagte kernekunders mangler og behov - medmindre Vækstfonden blot er til "for syns skyld"?
Mvh. Lars plbrake.dk
Vækstfonden må have uduelig bemanding ,når den overhovedet tager taberteknologier som bølger og Stirling ombord.
Hvad skal der til for at amatører kan afgøre hvilken teknologier,der er lovende,bortset fra, at de er malet grønne?
ja det burde du jo selv kunne svare på. Du har jo på amatørvis udråbt to teknologier til tabere, uden at komme med et eneste argument for din påstand. Den adfærd kendetegner typisk amatørerne.
I efteråret 2010 udarbejdede TK Energi og Vækstfonden det aftalegrundlag og den forretningsplan der dannede grundlag for at Vækstfonden investerede 15 mio kr i TK Energi ved årsskiftet 2010/2011.
Det var et meget meget ambitiøst forretningsgrundlag.
Mange gange i forløbet sagde jeg at jeg havde svært ved at tro at man kunne overbevise kunderne i den hastighed men fik så at vide at Vækstfonden ville tilføre TK Energi de nødvendige kompetence i "go to market strategy" "Internationalising" "marketing" "økonomistyring" osv.
Det første jeg mærkerede til Vækstfondens kompetencer var at de mente jeg skulle på et 5 dages kursus på MIT i Boston i "Value chain management" og at de ville afsætte 200.000 kr. i budgettet til det.Jeg kom dog aldrig afsted
Det gik ret hurtigt op for mig at Vækstfondens kompetencer var af temmelig tvivlsom kvalitet - og jeg følte mig godt gammeldags snydt.
I sommeren 2012 blev vi enige om at lade en voldgiftsdommer vurdere om mine forventninger til Vækstfonden var rimelige.
Hans konklusion var at det var de IKKE - idet Vækstfondens formål ALENE er profitmaksimering. Vækstfonden investerer på lige fod med alle andre venture selskaber (dog med den forskel at statens dækker deres underskud igen og igen og igen) og de er ikke JURIDISK forpligtet til at stille kompetencer til rådighed til de firmaer de har investeret i.
Vækstfondens budskab om at de tilfører kompetencer mm er ALENE bløde politiske vendinger.
Set i det lys syntes jeg det er meget kritisabelt at der er puttet ca. 2 mia skattekroner i Vækstfonden de sidste 5 år til at dække deres underskud.
Afkast må naturligvis være det primære fokus for investering, men hvor er det ærgerligt, at det hos en statslig investeringsfond tilsyneladende ikke har større fokus, at vækstvirksomheder klarer sig, i forhold til at den samlede investeringsportefølje giver størst mulige afkast.
Specielt set i lyset af den samfundsmæssige gevinst ved på længere sigt at skabe nye selvbærende arbejdspladser. Dette bidrager Vækstfonden nu formentlig kun i mindre grad til indenfor cleantech, idet fonden nu har ændret strategi for denne branche.
Kan dette være rigtigt for en fond hvis formålsformulering fordrer, at der skal ses positivt på ansøgere med "miljøvenligt produkt eller produktionsproces…"?
Andreas Lolle,
Lolle & Nielsen
Selvfølgeligt er afkast det primære mål ved at drive forretning - og selvfølgeligt skal der stilles krav om indtjening. Og en gang i mellem vil konklusionen være - STOP - nu gider vi ikke mere!! - og selvfølgeligt er tålmodigheden for hvor når den grænse nås forskellig afhængigt af den forretning man arbejder i.
Hvis man skal nå resultater skal man have viden, sund fornuft og forretningssans og for cleantech lidt politisk tæft,
Man skal have en god fornemmelse af markedets og det vilkår og kotymer og man skal omgive sig med folk man stoler på.
Jeg tror ikke Vækstfonden har mange chancer for at drive forretning inden for cleantech hvis de satser på komponentforretninger og firmaer der er tættere på markedet. Hvad skulle få de seriøse aktører i markedet til at vælge dem som samarbejdspartnere?
Det kræver i hvertfald at de lytter meget mere til den expertise de løber ind i på deres vej - og det er der ikke meget der tyder på de gør.