Vækst i kulforbruget giver rekordhøj global CO2-udledning
CO2-emissioner fra fossile brændsler og cementproduktion verden over slog endnu en gang rekord i 2012 med et udslip på 35 milliarder ton, og hovedårsagen er et stigende kulforbrug.
Det fremgår af forskningsnetværket Global Carbon Projects (GCP) årlige opgørelse af CO2 emissioner, der offentliggøres i forbindelse med det igangværende FN-klimatopmøde, COP 19 i Polen.
Stigningen i forhold til 2011 er på 2,2 pct. – hvilket dog er lidt mindre end den gennemsnitlige vækst på 2,7 pct. de seneste 10 år.
»Verden over ser man en positiv udvikling i anvendelse af vedvarende energiformer, men den øgede produktionskapacitet fortrænger blot ikke kulforbruget,« siger Glen Peters, én af forfatterne bag rapporten, som til daglig arbejder ved et klimaforskningsinstitut i Norge ved navn Cicero.
Kul dækker 68 pct. i Kina
Det er først og fremmest Kina, der er årsag til rekord-udledningen, idet 70 pct. af stigningen kommer fra kinesiske kraftværker og skorstene, som øgede deres CO2-udledning med 7,9 pct.
Kul er det foretrukne brændsel i Kina, hvor det dækker 68 procent af det kinesiske energiforbrug, mens vandkraft og vedvarende energi tegner sig for omkring 8 pct.
»Selv om anvendelse af vedvarende energi og vandkraft i Kina voksede med omkring 25 procent i 2012, så kommer denne vækst fra et lavt udgangspunkt og bliver mere end opvejet af væksten på 6,4 procent i kulforbruget,« siger Glen Peters.
Også lande som for eksempel Tyskland, Japan og Indien har i 2012 øget deres afhængighed af kul. For eksempel steg det tyske kulforbrug med 4,2 pct., det japanske med 5,6 pct. og det indiske med 10,2 pct. I EU som helhed faldt de samlede emissioner med 1,3 pct., mens emissionerne fra kul steg 3,0 pct.
USA og Kina skifter plads
I USA gik det den anden vej i 2012 - takket være skifergassen.
Her faldt kuldioxidemissionerne med 3,7 procent, fordi kulforbruget faldt med 12 procent. Hvis denne udvikling fortsætter, vil det, ifølge Peters, kunne føre til, at Kina kommer til at overhale USA i udledning per indbygger i perioden 2020-2025.
Kinas udslip pr. indbygger er i dag på 7,0 ton CO2 per person, hvilket ligger på samme niveau som i EU.
Ifølge den seneste IPCC-rapport må de akkumulerede CO2-emissioner ikke overstige 2900 milliarder ton, hvis vi skal holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under to grader. Indtil videre har verdenssamfundet udledt 69 procent af denne mængde.
Organisationen Global Carbon Project (GCP) blev etableret i 2001 for at samle viden om kulstofkredsløbet og dets betydning for Jordens bæredygtighed. Det videnskabelige mål med projekterne er at udvikle et komplet billede af det globale kulstofkredsløb og samspillet mellem de biofysiske og menneskelige aktiviteter.
Webinarer og whitepapers
keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
Kina!
Og Kina får hele skylden.
Kina har en økonomisk vækst på omkring 8% og en vækst i kulforbruget på cirka 8%.
Europa har en økonomisk vækst på cirka 0% og en vækst i kulforbruget på cirka det samme.
Kan der være en sammenhæng?
Kina gør det vi har gjort i cirka 160 år nu: Opbygget vores velstand via afbrænding af de billigste ressourcer først. Det har gjort os rige, og det er i færd med at gøre Kina rigt. Miljøet betaler prisen, for at kineserne kan producere vores billige iPhones (også den Johanne Schmidt render rundt med).
Påfaldende at det er verdens store kommunistiske nation som er den store forurener, ligesom de kommunistiske lande i Østeuropa før 1989 var berygtede for sort- og brunkuls afbrænding.
Miljødiskussionen er desværre vanvittig enkel:
Der er 7 milliarder mennesker på denne planet, det er 3-4 milliarder for mange.
Vi har valget mellem at lade et par milliarder mennesker sulte, eller ødelægge planeten i forsøget på at producere mad nok til alle.
Ligeledes vil de fattige U-lande (Kina, Indien og herefter de afrikanske lande) stræbe efter at få den samme rigdom som os eller mere, og hvem kan fornægte dem i det? I deres jagt på denne rigdom, brænder de de billigste energikilder af først, først kul, så olie og først når der ikke er mere af det eller når prisen på vind- vand- og geoenergi overstiger prisen på energi fra olie og kul vil de, og vi, for alvor ændre adfærd. Problemet er, at til den tid står vi nok med et uoverskueligt klimaproblem.
Løsning: Vi skal simpelthen være færre mennesker på denne planet. Primært i de lande som end ikke i dag kan proppe nok mad i munden på deres befolkning. De skal simpelthen holde op med at producere børn. Det gælder selvfølgelig Somalien, Egypten og Etiopien men også vestlige lande med en fødevareproduktion som ikke kan brødføde befolkningen uden at ødelægge naturen.
I den forbindelse er U-landshjælp en katastrofe, og også det kinesiske kommunistpartis plan om at kineserne skal have flere børn igen, så Kina ikke kommer til at stå med en stor ældrebyrde eller manglende arbejdskraft.
Katastrofalt!
Se denne, det bør være en borgerpligt (selv i et frit land):
http://www.youtube.com/watch?v=umFnrvcS6AQ (kopier linket til et nyt vindue, direkte link virker desværre ikke)
Det hele bliver brændt af
Altså, enhver kulbrinte som kan hentes op af undergrunden vil blive brændt af, uanset hvor meget vedvarende energi vi producerer. Vedvarende energi betyder blot at kulbrinter bliver billigere, og de høje afgifter i Vest Europa er kun til fordel for andre dele af verden som så får deres energi billigere.
Re: Kina!
Må jeg foreslå, at du til gengæld ser denne video med Bill Gates, specielt 3:56 - 7:00:
http://youtu.be/JaF-fq2Zn7I
Der findes måder at producere energi på, som ikke udleder CO2 (i betydelig grad). De har den fordel, at det ikke bliver nødvendigt at slå alle de fattige ihjel, og samtidig kan opnå større velstand. Dem kommer BG ind på senere i talen, og ender med den konklusion, at atomkraft er det eneste, der virkelig batter. Det kan man så mene om, hvad man vil, men der er metoder.
For at metoderne bliver anvendt, er det dog en væsentlig forudsætning, at de ikke fordyrer prisen på energi væsentligt. Heri synes jeg at være uenig med Palle G Jensen. Ikke så meget i personlig smag, men i tro på, hvad der kan lade sig gøre i den virkelige verden, drevet af økonomiske hensyn.
Den virkelige driver er ikke penge, men hvor mange ressourcer man skal kaste i energiproduktion, som ikke kan bruges på anden hævelse af velstanden.