Vådområder skulle spare 2.450 ton kvælstof: Landbruget har nået 12 pct.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Vådområder skulle spare 2.450 ton kvælstof: Landbruget har nået 12 pct.

Et af de vådområder, som er blevet til noget, er Hinge Sø, men det var før Landbrugspakken. Illustration: Wikipedia-billede

Med den ene hånd gav regeringen og Dansk Folkeparti med landbrugspakken de danske landmænd lov til at hælde mere kvælstof på deres afgrøder, så de kunne vokse sig større. Med den anden lokkede de med en økonomisk belønning til de landmænd, der gør en særlig indsats for at nedbringe udvaskningen af kvælstof.

En ny opgørelse viser imidlertid, at det er meget småt med landbrugets appetit på blandt andet at oprette vådområder, selv om de fjerner udvaskningen af kvælstof.

Ifølge opgørelsen, som Miljøministeriet offentliggjorde mandag, opererer Landbrugspakken fra 2015 med, at vådområder, skovrejsning og lavbundsprojekter skal fjerne 2.450 tons kvælstof, som ellers var blevet ledt ud i vandmiljøet. Målsætningen gælder ganske vist først i 2021, men det går alt for langsomt.

Svarer til en halv procent af udledningen

For kun 12 procent af de 2.450 tons er blevet til noget, eller er der givet tilsagn til. Først og fremmest er der stort set ikke kommet nogen minivådområder af betydning for vandmiljøet.

De 284 tons, som vådområderne trods alt vil reducere udledningen af kvælstof med, udgør knap en halv procent af de 60.000 tons kvælstof, som - korrigeret for ekstra nedbør sidste år - blev udledt til det danske vandmiljø. Hovedparten stammer fra landbruget.

Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Den konstatering er en af hovedårsagerne til, at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen i løbet af »få uger« har bebudet et lovforslag, »der strammer reglerne om kontrol og sanktioner for den kvælstofreducerende indsats«. Selve forslaget er ikke offentliggjort, men et bilag til ministerens pressemeddelelse giver indikationer af, hvad vej vinden blæser.

»Der er ikke leveret nok fra landbruget på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø (kollektive virkemidler). Derfor vil ordningen med kollektive virkemidler blive justeret, så der kommer større incitament for den enkelte landmand til at deltage. Såfremt landbruget fortsat ikke leverer indsatsen under den justerede ordning, vil den skulle leveres på anden måde,« står der.

Hvis ikke frivilligt, så...

Bilaget bruger ingen af ordene tvang eller obligatorisk, men truslen er tydelig nok.

»Der skal ikke være nogen tvivl - hvis ikke landbruget leverer denne indsats frivilligt, vil den skulle leveres på anden måde,« som ministeren siger i pressemeddelelse.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

Han åbner dog også for ekstra belønning til de landmænd, der bidrager med vådområder. Han vil undersøge, om de »oplever en positiv effekt i forhold til den målrettede regulering«, som fremover skal afgøre, hvor meget kvælstof landmændene må gøde deres marker med.

Hvad skete der med baselineeffekten?

Samtidig med stramningen af reglerne bestiller Jakob Ellemann-Jensen en lang række nye beregninger fra Aarhus Universitet. Først og fremmest skal forskerne igen se på den såkaldte baselineeffekt. Den er en betegnelse for effekten af tidligere politiske tiltag og af ændret landbrugspraksis.

Med baselineeffekten forudsatte Landbrugspakken, at udledningen af kvælstof ville falde helt af sig selv, i 2017 med godt 3.000 tons. Det gav, hvad regeringen konsekvent har betegnet som et råderum, som både blev brugt til at tillade mere gødning på markerne og nye havbrug.

Læs også: Analyse-skandalen: Minister sætter tilladelse til omstridte havbrug i bero

En ny opgørelse fra Aarhus Universitet viser imidlertid, at udledningen af kvælstof ikke falder som forudsat. Tværtimod steg den en anelse sidste år. Det undrer Miljøministeriet sig over, fordi landbruget ikke har brugt hele den ekstra kvote af kvælstof, som Landbrugspakken gav mulighed for. Det opgjorde ministeriet bl.a. i et svar til Folketingets miljøudvalg i december.
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/mof/spm/196/svar/1541117/1988327.pdf

Aarhus Universitet vil også blive sat til at regne på, om klimakorrektionen af udledningen stadig er korrekt. Den faktiske udledning af kvælstof, som universitetet opgør på baggrund af både målinger og modelberegninger, bliver korrigeret for vejret, bl.a. hvor meget og hvor kraftigt det regner. De seneste tre år er den normaliserede udledning korrigeret ned i forhold til den faktiske udledning. Spørgsmålet, som ministeriet vil have svar på, er, om det stadig er retvisende, når klimaforandringerne giver os kraftigere nedbør.

Landbruget: Det er regnvejrets skyld

Netop nedbør er, hvad Landbrug & Fødevarer forholder sig til i sin reaktion på den stigende udledning af kvælstof i 2017.

»Det var et usædvanligt vådt og koldt efterår, som gav elendige vilkår for vintersæd, så som raps og korn, og efterafgrøder, hvilket betød ekstraordinært tab af næringsstoffer. Tager man højde for det, så bekræfter de nyeste tal formentlig blot, at den grundlæggende trend er, at kvælstofudledningen falder,« siger landbrugsorganisationens formand, Martin Merrild, i en pressemeddelelse.

Læs også: Rystede forskere: Analysefejl sår tvivl om det danske vandmiljø

Han forventer desuden, at landmændene fremover vil etablere de vådområder, som miljøministeren efterlyser.

»Der har været en del usikkerheder, som har holdt landmænd tilbage fra at gå ind i miljøprojekter. Blandt andet har landmændene selv skullet lægge ud for etableringen, og der har været uklarhed om skatteforhold, og om områderne kunne blive omfattet af naturbeskyttelsesloven. Med en ny bekendtgørelse er mange af de bekymringer nu ryddet af vejen. Derfor forventer vi et stort ryk i 2019 på de kollektive virkemidler,« forklarer Martin Merrild.

Forskerne tror ikke selv på ny model

Endelig skal universitetet se at blive færdig med en model for, hvor stor en del af kvælstoffet fra markerne, der ender med at blive udvasket. Modellen har fået stærkt kritik af en tidligere forsker fra Aarhus Universitet, der i den forbindelse arbejdede som konsulent for Danmarks Naturfredningsforening.

Læs også: Slagsmålet om landbrugspakken: Videnskabsredaktør giver svarene

Det skyldes, at universitetet havde nedskrevet udvaskningen betragteligt op til vedtagelsen af landbrugspakken. Det var der ifølge miljøorganisationen ikke belæg for.

Aarhus Universitet arbejder nu på en ny opdatering af modellen. Men den viser i sin foreløbige udgave endnu lavere udvaskning. Det kan universitetet selv ikke få til at stemme med virkeligheden, og derfor er modellen forsinket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

var og er, som en by i det hedengangne USSR.

Amterne blev nedlagt for ca. 13 år siden, og med dem gik en del af de mere samvittighedsfulde, økonomisk uafhængige og faglige opgørelser over vandmiljøets tilstand og udvikling i graven. Det var meningen med øvelsen!

Og ja, det var virkeligheden, der ikke svarede til de modeller, som Danmarks Naturfredningsforening har betalt for at få set efter, og ikke kun noget, som den ifølge DN ikke gjorde og fortsat ikke gør, hvorfor modellernes fædre og mødre nu står over for at måtte lave dem om, igen og igen, netop for at kunne få det til at se ud, "som om" de havde noget at sige om den fremtid, fuglene på taget til enhver tid handler om og som altid har været undskyldingen for ikke at gøre noget med bare anelsen af anstændighed eller det, som vores store forbillede for al økonomisk rationalitet havde som motto, nem RETTIDIG OMHU, (salig Mærsks motto).

Jens Jørgen Thorsen blev taget i det, og han blev stillet til regnskab for det, hvoraf et andet, af denne nations store entreprenante typers motto kom til verden, "set i bagklogskabens ulideligt klare lys".

Modellerne er manipulerede, Århus Universitet var ansat til det, med mundkurv og dobbelt mundkurv, konkurrenceudsat og bundet på hænder og ben.

Vi ved det, og alligevel så er der ingen, der for alvor kaster det lort tilbage i hovedet på disse servile konstruktivister af virtuelle og uanstændige udsagnsværdier om en grøn fremtid, som vi ved at bønder, partiet venstre, finanssektor, kemiingeniører, grovvareselskaber, Bayer/Monsanto har ansat dem til at lave.

Modellerne kan ikke bruges til det, som de er skabt til. De afviger for meget fra virkeligheden til at kunne bruges til at illudere en udvikling, som skal bruges til at legitimere de uhellige alliancers sande indflydelse på vandmiljø til lands og til havs.

Dansk landbrug står over for at miste yderligere 17 milliarder i indtægt, hvis skræmmescenariet omkring Brexit har noget med fremtiden at gøre.

Det får ca. 10 milliarder i direkte tilskud om året i offentlig bistandshjælp, tæt på det gennemsnitlige dækningsbidrag, som landbrugene har opnået fra 2015 til 2017.

Beskæftigelsen inden for erhvervet omfatter bl.a. ca 10 000 østarbejdere, som er ansat uden for overenskomst.

Fiskeriet i de indre danske farvande er en skygge af sig selv, takket være udvaskningen af kvælstof fra landbruget.

Løsningen af problemet, multiresistente bakterier i svinebrugene, ville koste 14 milliarder.

Det økonomiske bruttobidrag til nationens nationalprodukt udgør 1,2 %

Men erhvervet skylder fortsat ca 300 milliarder til finanssektoren, og en del til alle de andre, som har investeret i at servicere indsustrilandbruget (her under dette steds mange ansattes arbejdspladser) er ikke interesseret i en anden produktionsform, end den der kører udviklingen væk fra det grønne og bæredygtige.

Så modellerne har bare at få virkeligheden til at passe ind. Fast arbejde til Århus universitet, tagrygge til fugle og falske billeder på rettidig omhu.

Sådan ligger landet, i klogskabens brændende lys, nøgent og uanstændigt svinet ind i egne løgne og lort.

https://www.google.dk/search?hl=da&authuse...

  • 6
  • 6

Det var et usædvanligt vådt og koldt efterår, som gav elendige vilkår for vintersæd, så som raps og korn, og efterafgrøder, hvilket betød ekstraordinært tab af næringsstoffer. Tager man højde for det, så bekræfter de nyeste tal formentlig blot, at den grundlæggende trend er, at kvælstofudledningen falder,« siger landbrugsorganisationens formand, Martin Merrild, i en pressemeddelelse.

ER DER nogen her på ING der har adgang til de tal eller kan henvise?

  • 4
  • 0

Det usædvanlige tenderer, hvad nedbørsmængderne angår, mod at blive mindre udsædvanligt i fremtiden, og er derfor kun en dårlig undskyldning for landbruget, da undtagelsen her ser ud til at nærme sig reglen i fremtiden.

Det, som Merril henviser til, er en standard for, hvad der er normalt, og den er under forvandling takket være den globale opvarmning.

Udviklingen går mod mere nedbør uden for vækstsæsonnen og mere voldsomme regnskyld i sommerperioden samt perioder med tørke og hede i sommerperioden. Sådanne vejrfænomener så vi i 2018 og det falder inden for trenden, tilbøjeligheden til generelt øget udvaskning og nedsat evne til at optage næringsstoffer i vækstperionden grundet global opvarmning.

  • 7
  • 3

For at konkretisere mit spørgsmål, hvis det skulle misforstås. Så efterspørger jeg de tal, landbrugsorganisationens formand, Martin Merrild udtaler sig om. For de må jo findes når han henviser til dem. Altså data der viser modregnet nedbøren, er der fald i udledningen af kvælstof fra landbruget.

  • 3
  • 0

Altså din respons afkræfter ikke Steens benævnelse om, at der kommer større udvaskning af næringstoffer grundet øget nedbør.
I linket du giver til Vandets Vej, så siger de, at udledning af nitrat til fx et vandhul (groft sagt) stammer fra fæces i spildevand og fra landbrugets spredning af gylle. Og så siger de at fosfor er fra vaskemiddel, også fra spildevandet.

Synes ignorant er et hårdt ord, at bruge om dem der har skrevet siden på Vandets Vej. Men det er misledende kun at sige, at fosforudledning stammer fra vaskemidler, når der findes større kilder i udledningen i Danmark. Lyder jo nærmest noget sagt fra 90'erne.
Ikke for at lyde nedsættende, men syntes du skal droppe Vandetsvej.dk. De har ikke opdateret siden i jeg ved ikke hvor længe og siden er primært beregnet til børn (Dette fremgår meget tydeligt af den forældede og meget simple tekst, som også kan fremstå misvisende for viden omkring området). De trænger vsit til en god opdatering på en række indhold på siden.
Jeg kan anbefale dig MST / DCE / GEUS / NOVANA
i stedet for.

For lige at nævne landbrug. Udledninger fra landbruget er meget svære at finde, især retvisende, data på. Det tætteste man kommer i den kommende tid (2019-2020) er modellen for marginaludvaskning, NLES5, hvis de ellers får bedre styr på usikkerhederne.

Så indtil vil jeg afvente og i stedet bare sige, at man skal blive ved med efterafgrøder og rodzoner etc. (som også er nævnt i Landbrugspakken, men ikke udført tilstrækkeligt), og fortsætte omlægning til seperatkloakering og få alle koblet på rensningsanlæg. Teknologierne for rensningerne skal selvfølgelig optimeres, selvom rensning på ca. mindst 90-99 % er hvad nogen ville vurdere højt.
Og ej forglemme er det jo også vigtigt, at der især sættes ind internationalt via EU for at få reducereret udledningerne udefra.

Jeg nævner ikke hvems skyld det er for at der ikke har været nok tilstrækkelige tiltag for god økologisk tilstand i vores vandmiljøer. Men siger at der skal til at ske noget over hele linjen!

  • 4
  • 1

@BM
I dit link ses det at det er landbruget der forurener med Nitrogen, bl.a. fordi det ikke bliver optaget eller renset på vej mod havet.

Nitrogen kommer også fra landbrugets dyreproduktion. Store mængder gylle (urin og afføring) fra f.e.ks. svineproduktionen køres ud på markerne som gødning for afgrøderne, og en del siver herfra med regnvand ud i vandløb, søer og havet. Denne nitrogenkilde går således udenom kloaksystemet og renseanlægget og kan ende med at forurene havet.

Der er en lille rest af fosfor tilbage fra rensningsanlæggene.

Derimod er renseanlæggene bygget til at fjerne fosfor. I det rensede spildevand, der ledes ud i søer og havet, er der dog stadig en fosforrest tilbage (ofte omkring 10%). Så generelt kan det siges, at jo mindre vaskemiddel du bruger, des mindre fosfor ender i vandmiljøet

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten