Uvished lammer små kraftvarmeværker
Omkring 100 decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker og 40-50 industrielle ditto er fanget i en slags ingenmandsland: Gør de ingenting, bliver deres produkt meget dyrere, men alternativet er at løbe en stor risiko og investere i nye varmekilder, som de ikke kender de økonomiske vilkår for i fremtiden.
Læs også: 250.000 fjernvarmekunder står over for prischok om få år
»Vi vil gerne finde ud af, hvad der er det rette at gøre. Så vi håber, at nogle politikere vil gribe ind og hurtigt afklare tingene for os. Ellers risikerer vi at blive et nyt barmarksværk med alt for høje priser, som skal have støtte på anden vis,« siger kontorleder Anne-Mette Fig fra et af de ramte værker, Ejby Fjernvarme.
Humlen er, at politikerne tilbage i 2004 valgte at tidsbegrænse det såkaldte grundbeløb, som dengang skulle afløse en anden støtteordning for de små decentrale værker, der skulle aftage den danske naturgas.
Man bestemte dengang, at grundbeløbets størrelse skulle være afhængigt af elprisen, og at det skulle gives som en effektstøtte for at sikre, at elkapaciteten var til rådighed i markedet. Tidsbegrænsningen lød på 15 år, hvorfor støtten – som i 2014 udgjorde 1,35 mia. kroner – vil forsvinde med udgangen af 2018.
Alle troede på højere elpriser
Med til billedet hører også, at alle fremskrivninger dengang viste, at elpriserne ville stige støt, og derfor sås grundbeløbet kun som en slags starthjælp, indtil værkerne selv kunne tjene pengene ind på elproduktion.
I dag ser virkeligheden som bekendt helt anderledes ud: Elproduktionen fra de decentrale værker (og de centrale) er faldet rigtig meget de seneste år på grund af lave priser på det nordeuropæiske elmarked.
Ifølge en opgørelse fra fjernvarmens tænketank, Grøn Energi, er elproduktionen fra samtlige decentrale værker faldet med 63 pct. de seneste 12 år. Det vil sige, at værkernes økonomi er blevet meget mere skrøbelig og afhængig af grundbeløbets rare millioner.
Når værkerne så kigger sig om efter alternativer til prissmækket i 2019, kommer de ligeledes til kort.
Som dagens rammevilkår ser ud, vil også omlægning til solvarme, varmepumper eller biomassebaseret kraftvarme – ifølge brancheorganisationen Dansk Fjernvarmes beregninger – medføre store prisstigninger, som uanset den valgte løsning vil gøre fjernvarmen dyrere end individuelle naturgasfyr.
Analyse er prop i hullet
At for eksempel varmepumper ikke er en god forretning skyldes det gældende afgiftssystem. Stort set alle partier har meldt ud, at de vil ændre vilkårene for store varmepumper i fjernvarmesystemet, men alle afventer resultatet af en længe ventet analyse af tilskud og afgifter på energiområdet.
Læs også: Dansk Fjernvarme: Vi nærmer os en CO2-reduktion på 40 procent
Analysen skulle have været færdig i efteråret 2014, hvor den skulle skabe basis for at renovere afgiftssystemet, så det i langt højere grad kan fremme den grønne omstilling i stedet for at modarbejde den.
Politikerne er godt klar over, at grundbeløbets forsvinden kan medføre økonomiske problemer for kraftvarmeværkerne. Derfor var det emnet for et møde i forligskredsen i november 2014, hvor man forbedrede vilkårene for de helt små barmarksværker og ellers aftalte, at man skulle følge sagen op i foråret 2015, når tilskudafgiftanalysen var færdig.
I samme forbindelse skrev Energistyrelsen på sin hjemmeside, at prischokket fra grundbeløbets forsvinden ikke vil blive så slemt for forbrugerne, fordi politikerne samtidigt lige har tilbagerullet den berømte forsyningssikkerhedsafgift:
»Vi mener derfor ikke umiddelbart, at der generelt er tale om så høje prisstigninger, som Dansk Fjernvarme regner sig frem til,« siger kontorchef Marie Hindhede.
Et argument, som Dansk Fjernvarme har svært ved at forstå:
»Hvis ikke forsyningssikkerhedsafgiften var afskaffet, ville varmeprisen jo blot være steget med 6.000 kroner i stedet for med 4.000 kroner,« siger vicedirektør Kim Behnke.
Mange vil gerne skrotte værket
Usikkerhed om fremtidens vilkår får naturligt nok de decentrale værker til at overveje at stoppe eller helt skrotte elproduktionen og i stedet blive rene varmeproducenter på billig biomasse, hvis de får lov. Dermed risikerer Danmark at gå glip af elkapacitet, der kan fungere som backup til vedvarende energikilder.
Skrotning bliver i hvert fald helt sikkert konsekvensen for ét af de 40-50 industrielle kraftvarmeanlæg, nemlig Sophus Fulgsangs Export- Maltfabrik – søsterselskab til Bryggeriet Fuglsang:
»Vi skrotter værket, når grundbeløbet bortfalder. Det er for dyrt bare at have anlægget stående, selvom det ville være godt som backup-anlæg for vindmøllerne,« siger direktør Claes Fuglsang.
Energinet.dk har i deres analyser forudsat, at halvdelen af den totale kapacitet på de decentrale kraftvarmeværker – som i dag er på 2.590 MW inklusive industrielle værker og affaldsforbrændingsanlæg – vil være væk i 2025.
Dumt at lukke billig backup
Ifølge Bjarne Brendstrup, der er afdelingsleder i systemanalyse hos Energinet.dk, vil det ikke være kritisk for forsyningssikkerheden, hvis nogle af de små kraftvarmeværker lukker:
»En lukning af decentrale værker vil dog – alt andet lige – have en negativ effekt på niveauet for forsyningsikkerhed, og derfor følger vi som systemansvarlige situationen nøje. Ikke mindst i Østdanmark, hvor effektbalancen er mere presset,« siger han.
Energiprofessor Henrik Lund fra Aalborg Universitet advarer derimod mod at skrotte for meget kapacitet:
»Vi står i et vadested, hvor vi har brug for meget backup-kapacitet til vindmøllerne, og dét behov vil ikke mindskes fremover. Derfor er det dumt at lukke danske kraftvarmeværker, for eksisterende kapacitet er noget af den allerbilligste backup, vi kan få,« siger han og tilføjer, at vi så også får gavn af overskudsvarmen i fjernvarmesystemet – modsat back-up fra udlandet.
Og hos fjernvarmeværkernes organisation, Dansk Fjernvarme, ønsker man sig netop en ny kraftvarmeaftale, der prissætter værkernes værdi for elsystemet og betaler dem derefter:
»Vi skal have de nye rammer på plads inden jul, hvis værkernes omlægning skal være på plads inden 2019,« siger vicedirektør Kim Behnke.
