Utopiske shelters? Danskere vil høste strøm fra støvstorme på Mars
I december rejste de to arkitektstuderende Karl-Johan Sørensen og Sebastian Aristotelis Frederiksen til Wadi Rum-ørkenen i Jordan, hvor de sov i telt nogle nætter.
De levede spartansk med deres medbragte vand og pulvermad – isoleret, lidt som hvis de var havnet på en fremmed planet.
Det var da også tanken. Wadi Rum har udgjort kulissen for mange science fiction-film, blandt andre ‘The Martian’, fordi dens røde sand minder om Mars’. Og de studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole i København var på research netop for at få en fornemmelse af den røde planet.
Hjemme igen har de tegnet et forslag til, hvordan man kan bygge, hvad de kalder Dandelion Shelters, på Mars. Arkitekturen er inspireret af mælkebøtters frøstand, ligesom navnet betyder mælkebøtte på engelsk. Og overfladen er designet ud fra ideen om at høste statisk elektricitet fra Mars’ støv- og sandstorme.
Forslaget deltager lige nu sammen med 135 andre ideer som det eneste danske i det britiske designmagasin Eleven Magazines åbne konkurrence ‘Marstopia’ om fremtidens boliger på Mars.
Opholdet i det golde landskab satte tankerne i gang hos de unge mænd først i 20’erne.
»Jeg havde regnet med, at jeg ville tænke på god mad og et varmt bad, men det var ikke problemet. Når de mest basale fysiske nødvendigheder er tilfredsstillet, er det kontakten med mennesker, der er vigtigst,« forklarer Karl-Johan Sørensen.
Så de 20 shelters skal placeres strategisk på en rute som de ly, man kender fra bjergegne på Jorden, hvor vandrere kan mødes, tanke op socialt og få mad og vand. På Mars skal man bare også kunne oplade roveren med strøm, før man rejser videre ud i det martianske landskab.
»Vores shelters skal gøre overfladen på Mars mere tilgængelig, så man føler sig mere tryg ved at udforske større dele af Mars,« forklarer Karl-Johan Sørensen.
Tænk på Jorden og ikke rummet
Samtidig spiller mælkebøtteformen og indretningen en central rolle.
Læs også: Realitytjek: Kan man bygge mælkebøtte-shelters på Mars?
»Vi prøver at holde os lidt væk fra sci-fi-inspirerede ting, der godt nok er cool, hvis man er på Jorden, fordi det så er modsætningen til det meget jordnære. Men hvis man først er ude i rummet, tror jeg, man hellere vil have noget, som er meget Jorden-agtigt i stedet for noget klinisk og sci-fi-agtigt,« siger Karl-Johan Sørensen, mens Sebastian Aristolelis Frederiksen uddyber den trods alt noget aparte formgivning:
»En af de ting, som er vigtig for os, er at se på Mars’ unikke karakter. Det ville være mærkeligt, hvis arkitektur på Mars lignede arkitektur på Jorden.«
Begge mener, at man især skal tænke ud over de essentielle fysiske behov.
Læs også: Spørg Scientariet: Kan man skabe en Jord-lignende atmosfære på Mars?
»Det er ikke kun astronauter, der kommer til at bo på Mars. På rumstationen ISS er det måske okay at gå på kompromis med, hvor behageligt det er, for det er trods alt astronauter. Men hvis man koloniserer Mars, bliver man nødt til at lave en arkitektur, der også bygger på velvære,« siger Karl-Johan Sørensen.
Intet krav til naturvidenskab
Konkurrencen Marstopia er som navnet antyder tænkt som inspiration, og selv om der skal være lidt hold i ideerne, er der ikke noget krav om, at de holder naturvidenskabeligt.
Og danskerne har da heller ikke været omkring astrofysikere eller ingeniører for at få testet shelterideen, erkender Karl-Johan Sørensen. Derimod har de tænkt alternativt.
Læs også: ESA-topchef ser en international månelandsby for sig
»Noget af det unikke og udfordrende ved Mars er støvet og sandpartiklerne i luften. Og så fandt vi på at bruge det til noget positivt i stedet for at betragte støvstormene som et problem,« siger han.
»Vores forslag bygger på en ny måde at høste energi på. Vi har undersøgt muligheden for at høste den statiske elektricitet, som opstår, når støvpartiklerne kommer i kontakt med overfladen på vores shelters, og bruge den som energikilde på samme måde som solpaneler,« siger han – og peger på, at Nasa har lavet forsøg med statisk elektricitet på Mars.
Begge studerende har tidligere i forbindelse med deres bachelors arbejdet med Mars-projekter, og begge gange krævede det lidt overtalelse, før vejlederen på arkitektskolen sagde ja til, at de måtte tegne til Mars i stedet for et arkitektprojekt på Køge Havn, som ellers var planen.
Den 11. maj bliver det så afgjort, om Dandelion Shelters-forslaget har nok innovationshøjde til Marstopia. Brugerne kan stemme på de 136 forslag, og i sidste ende bestemmer et dommerpanel, hvem der vinder prisen på godt 20.000 kroner.
»Når jeg kigger på de andre forslag, er der mange fantastiske projekter, men også meget af noget, som vi har set før som ved Nasas konkurrencer, f.eks. 3D-printede strukturer af regolit eller 3D-printet is,« forklarer Karl-Johan Sørensen.
»Så jeg tror, at vores chancer er gode, fordi vi bruger et princip, en teknologi og en form, som ikke er set før. Det var målet fra starten at stikke lidt ud. For kravet til konkurrencen er originalitet. Så hvis vi skal have en chance for at vinde, er det, fordi vores projekt er unikt,« siger han.
Uanset hvordan det går, fortsætter begge med at tegne rumarkitektur, forsikrer de.
NBI og DTU Space: Interessant tanke
Ingeniøren har taget Dandelion Shelters en tur omkring DTU Space og Niels Bohr Institutet. Og her er der enighed om, at det er forfriskende nyt at tænke shelters fordelt ud på Mars.
»Men der skal i hvert fald en mindre hær af ingeniører ind over konceptet, før det kan flyves til Mars,« siger professor John Leif Jørgensen fra DTU Space.
Læs også: Realitytjek: Kan man bygge mælkebøtte-shelters på Mars?
Planetforsker Kjartan M. Kinch på Niels Bohr Institutet roser også ideen, selv om projektet halter på en del punkter:
»Men det er interessant at tænke på, om man på en eller anden måde kan trække energi ud af den statiske elektricitet, som ganske rigtigt bygges op på støvet og i atmosfæren på Mars. Den praktiske udformning af et sådant system ville åbenlyst kræve en del tests og udvikling, og jeg tvivler på, at det vil kunne betale sig i forhold til solpaneler eller en eller anden form for energi afledt af kernereaktioner. Men ideen er bestemt værd at arbejde med,« siger Kjartan Kinch.
