Sidste sommer måtte tidsskriftet Nature Methods flere gange justere en videnskabelig artikel fra universiteterne Stanford og Columbia.
I artiklen pegede forskerne på, at genredigeringsteknologien Crispr-Cas9 måske kunne medføre utilsigtede genetiske forandringer andre steder i kroppen end lige der, hvor man havde klippet i dna-strengen. Forskerne havde benyttet Crispr-Cas9 på mus, og efterfølgende fandt de over 1.700 genændringer ved en helgenomsekventering på musene.
Men efter offentliggørelsen af studiet blev Nature Methods kontaktet af mange forskere, der kritiserede metoden, hvorefter forskningsprojektet var udført. Ligesom forskningen byggede på forsøg med få mus. Og nu har tidsskriftet valgt at trække artiklen tilbage.
Individuelle indavlede forsøgsmus?
Forskerne havde benyttet Crispr til at ændre en genetisk mutation i (kun) to forsøgsmus af FBV/NJ-stammen. Efterfølgende kiggede man på hele genomet og sammenlignede dem med forsøgsmus fra samme musestamme – og der fandt man altså store genetiske variationer.
Læs også: Genredigering på sprøjte skal kurere genetiske sygdomme
Selv om der er tale om indavlede mus, der burde være genetisk identiske, var der ikke tale om samme forældremus, man havde ikke på forhånd kortlagt genomet fra de to hold mus, og forældremusenes dna var heller ikke undersøgt. Og der var som nævnt kun tale om to mus.
Derfor kan man ikke konkludere, at det er Crispr-teknologien, der har ført til ændringerne, lyder kritikken. Og det bekræfter en ny gennemgang af studiet, for der kan være tale om normale forskelle mellem individer – trods indavlen.
Nature Methods beklager
I en leder beklager redaktionen på Nature Methods. For man burde have haft en ekstra ekspert på med ekspertise inden for genetik hos indavlede musestammer i forbindelse med peer-review, hvor uafhængige forskere gennemgår og vurderer andre forskeres videnskabelige arbejde for at sikre så høj faglighed som muligt.
Læs også: Amerikaner ændrer sine gener for at få større muskler
Desuden har tidsskriftet været med til at 'oversælge' konklusionen, for forskerne pegede selv på, at deres observationer ikke kunne tages som generelle, men mere som en opfordring til, at man undersøger risikoen for utilsigtede genændringer på grund af Crispr-Cas9.
Nature Methods har nu ændret på procedurerne, så der ikke opstår lignende publiceringer.
Samtidig understreger tidsskriftet i sin leder, at der er brug for yderligere undersøgelser af, hvorvidt Crispr kan føre til andre utilsigtede genændringer end kun lige der, hvor man foretager genredigeringen. Især fordi det vil kunne have uanede konsekvenser for mennesker, hvor Crispr er spået enorme muligheder inden for sygdomsbekæmpelse.
