Utætte kloakker koster 500 mio. kr. om året: Det kan ikke betale sig at reparere dem

Illustration: mulderphoto/Bigstock

Hvert år fyrer de danske vandkunder omkring en halv milliard kroner direkte i kloakken. Det anslår en ny undersøgelse, som rådgivningsfirmaet Envidan har lavet for Miløstyrelsen.

Rådgiverne har estimeret, hvor meget af det vand der ender på landets rensningsanlæg, som egentlig aldrig skulle have været i kloakkerne. Og det er ikke så lidt. Ifølge beregningerne er mellem 25 og 30 procent af vandet regn- og grundvand og ikke rensningskrævende spildevand.

Koster mindst 500 mio. kr om året

De store mængder ‘uvedkommende vand’, som vandspecialister kalder vand, der enten på grund af fejlkoblinger eller utætheder i kloaksystemet trænger ind i rørene, medfører store ekstraudgifter til både drift og anlæg.

Læs også: Kloakvandet siver ud

Driftsudgifterne bliver større, fordi der skal pumpes og renses mere vand, end der egentlig var behov for, og kloakker, pumpestationer og rensningsanlæg skal dimensioneres til at håndtere større vandmængder, end der var behov for, hvis der kun var spildevand i systemet.

Rådgiverne vurderer, at ekstraudgifterne alene til pumpning og rensning løber op i cirka 500 mio. kr. per år.

Udleder mere forurening og mere CO₂

Miljømæssigt betyder det uvedkommende vand, at der oftere sker overløb, hvor spildevand ledes direkte ud i vandløb eller havet, end der ville have gjort, hvis der ikke havde været blandet grund- og regnvand i spildevandet. Fortyndingen af spildevandet betyder desuden, at det på nogle anlæg blivere sværere at rense spildevandet.

Læs også: Vandbranchens klimakamp endt med øget energiforbrug

Energimæssigt svarer det ekstra energiforbrug til pumpning og rensning til, at der udledes omkring 75.000 ton CO₂ mere end nødvendigt, hvis kloakkerne var tætte. Det svarer til CO₂-udledningen fra 94.000 husholdninger. Fordi en del af rensningsanlæggene producerer biogas, vil den reelle ekstra drivhusgas-udledning dog være mindre end de her angivne tal.

Forsyninger bakker op

Rådgiverne understreger imidlertid, at deres beregninger hviler på en lang række antagelser, som tilsammen gør, at beregningen højst kan kaldes ‘et groft estimat.’ De har imidlertid også lavet en usikkerhedsberegning, der viser, at den »samlede usikkerhed på andelen af uvedkommende vand er inden for ±10 %.«

Desuden har de tjekket beregningerne med otte forsyningsselskaber, der har bedre data for deres egne områder, end rådgiverne har kunnet skaffe for hele landet. Ifølge forsyningsselskaberne udgør uvedkommende vand mellem 24 og 65 procent af årsvandmængden i deres områder. Og det typiske niveau er mellem 25 og 35 procent.

Problemet ser ud til at blive forværret i de kommende årtier, for klimaforandringerne vil medføre mere nedbør og højere havvandstand, der igen medfører højere grundvandstand – og dermed mere tryk på de utætte kloakrør.

Målrettet indsats kan ikke betale sig

Alligevel kan det kun sjældent betale sig at gøre en særskilt indsats for at tætne rørene og finde fejlkoblinger, lyder det i rapporten.

Rådgiverne har beregnet, hvad det vil koste, at henholdsvis strømpefore kloakkerne, finde såkaldte etagebrønde, hvor der kan ske overløb fra regnvandsledninger til spildevandssystemet, opspore fejlkoblinger og adskille regn- og spildevandssystemerne.

»Ingen af de fire scenarier giver tilstrækkeligt store driftsbesparelser til, at de kan tilbagebetale de initiale investeringsudgifter i løbet af beregningsperioden,« skriver rådgiverne således.

Almindelig udskiftning vil klare problemet – på 100 år

Ifølge en pressemeddelelse fra Miljøstyrelsen er det derfor bedre at blive ved med at pumpe, rense og dimensionere efter, at der vil være store mængder uvedkommende vand i kloakkerne i lang tid endnu.

»I takt med at kloakrørene med tiden bliver udskiftet, vil problemet med uvedkommende vand blive mindre. Hvert år udskifter vandforsyningerne cirka 830 kilometer kloakrør i takt med den generelle renovering af kloaknettet, eller man separatkloakerer som led i klimatilpasning,« står der i pressemeddelelsen.

Da der ifølge rapporten er omkring 83.000 km kloakrør i Danmark, vil det med denne tilgang tage 100 år at fjerne problemet ved uvedkommende vand – forudsat at der ikke sker læk og nye fejlkoblinger i de nylagte rør i den mellemliggende periode.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu har nogen æggehoveder fundet ud af, at der er en vis portion "udvedkommende vand" fra bl.a. nedbør i kloakerne. I Danmark har man ikke et separat regnvandskloaksystem, som man har i f.eks. USA. Det hedder her "storm drain", hvor man kan lede regnvandet igennem, udenom rensningsanlæggene. Og så laver man kloakerne for dårligt: Der er kloakrør i Rom, der datereres tilbage til romertiden, der stadig er i drift. Cloaca Maxima er lavet af vandtæt cement, men tilsyneladende kan man ikke finde ud af at lave ligeså gode og holdebare løsninger i dag. Mht, "uvedkommende vand": Uden en vis mængde af det i kloaken, så risikerer man, at den stopper til. Da jeg arbejdede i Dyssegårdskirken var det netop et problem og der var kloakmester på flere gange på et år. En intelligent løsning ville være: 1. Holdebare, tætte kloakrør 2. Et parallelsystem med regnvandskloak 3. En vandstandsmåler i spildevandskloaken, som når vandstanden blev for lav, så havde et system, der automatisk ledte vand ind fra regnvandskloaken, så man undgik at kloaken stoppede til. 4. Kloakdæksler med højvandslukke, så der ved kraftig regn ikke løber vand op ad kloaken.

  • 5
  • 4

Så skal vi lige have lidt sprognørderi: Sådan et højvandslukke skal stoppe spildevand fra kloaken i at trænge ud af den, når det regner kraftigt, idet en ting er oversvømmelse med regnvand. Noget ganske andet oversvømmelse med kloakvand. Det første er afgjort at foretrække frem for det sidste.

  • 2
  • 0

Der er kloakrør i Rom, der datereres tilbage til romertiden, der stadig er i drift.

Først thumbs up til romerne, de var sgu dygtige.

Når det er sagt, så havde den almindelige romer jo ikke træk-og-slip på kristi tid. Altså et langt mindre projekt at bygge kloakrør til de få paladser og offentlige bygninger som man prioriterede med kloakrør og vandforsyning. Med 83.000 km. kloakrør i Danmark alene er opgaven en helt anden. Og hvor det så ikke længere er romerske herskere som skal betale for kvaliteten, men ganske almindelige danskere, bliver kravet til en mere økonomisk løsning væsentligt større.

Jeg er sikker på vi ville kunne bygge kloakrør som holder i 2.000 år også i dag, men jeg er også sikker på det ikke kan betale sig, hvilket ovenstående artikel med dets cost/benefit-analyse er et glimrende eksempel på.

De kloakrør vi lagde for 100 år siden er vi i dag ved at grave op og erstatte. Dels fordi de er slidte, men også på grund af klimasikring hvor vi vil forvente større mængder vand i fremtiden og i øvrigt vores almindelige forbrugsmønster hvor alle danskere i dag forventer mindst et bad dagligt. Havde vi brugt 5 gange flere ressourcer på nogle solide kloakrør som kunne holde i tusinder af år for 100 år siden - var pengene spildt.

  • 5
  • 0

Gad vide hvad det så er man går og ofre milliarderne på i cirkus DK. hvis ikke det er "seperate regnvandsledninger". Seperingshysteriet er i Sønderborg kommune vel ca. 75% færdigt - alt efter opfattelserne: "hvor mange huse skal være omfattet" - SKAL alle være ens - og kan det praktisk fungere? Fanatikerne mener alle SKAL med - og det bliver dyrt også i "vedligehold".

  • 1
  • 0

Det er da godt der er nogle andre æggehoveder der så ikke har styr på hvad de snakker om. Som andre skriver er der nu gang i en stor omlægning af det danske forsyningesnet til seperatkloakering hvor netop regnvand og spildevand separeres. Der findes et glimrende dokument udgivet af DANVA kaldet "Vand i tal". Her oplyses det at omkring 70% af de danske kloakledning er separerede.

Det er da rigtigt at med separering kommer der nogle andre udfordninger, større risiko for tilstopning og også dannelse af svovlbrinte grundet større organisk indhold og i mange tilfælde ændrede opholdstider. Men en del af disse ting kan løses ved bl.a. korrekt dimensionering.

  • 6
  • 0

Vi har brug for selvkørende små service biler der kan køre ud til lokalitet og åbne mandehuller og sende små arbejdsdroner ned til at sprøjte lidt "shock crete" (hurtigtørrende beton til tunnelboringer) burde ligge 15 år frem.

  • 0
  • 0

@Jesper Ørsted: Det lyder som om, at du tror, at vi "æggehoveder", der arbejder i afløbsbranchen er for dumme til at lave separatkloakering, men det er heldigvis ikke tilfældet. Hvis man ser bort fra hovedstaden, så er det faktisk den mest almindelige kloakeringsform... bare brug Google til at finde et par spildevandsplaner, hvis du vil vide præcist hvor meget, der er separeret i en given kommune. Der er naturligvis stadig alt for meget fælleskloak rundt omkring, men det bliver ikke regnet med, når man taler om uvedkommende vand. Begrebet drejer sig udelukkende om vand, der ikke burde være der: Dvs. fejlkoblinger og indsivning.

Du nævner også, at der bør være regnvand for at undgå tilstopning. Som enhver kloakmester kan fortælle dig, så er dette ikke korrekt. Hvis nye rør ikke er selvrensende, skyldes det dårligt arbejde fra kloakmesterens side.

Og hvad angår romerne, så byggede de ganske rigtigt imponerende godt, men du glemmer vist, at langt størstedelen af deres kloakker er væk... og jeg kan love dig for, at de aldrig har været mere vandtætte end de kloakker vi bygger i dag.

  • 4
  • 0

Et herligt eksempel på "selection bias" i funktion.

Har du også checket hvor mange kloakrør i Rom der ikke holdt den lovede levetid ud ?

Ja, PHK, "Selection Bias", nærmere bestemt "Best Practice Bias". Personligt er jeg revnende ligeglad om det er 100 m eller 100 km, der har overlevet siden romertiden. Hvis et kloakrør har overlevet 2.000 års slitage, så fortæller det mig 3 ting: 1. Det er godt designet. 2. Det er håndværksmæssigt godt bygget. 3. Der er anvendt rigtigt gode materialer. Kloakrør er ikke et radioaktivt isotop, hvor det tilbageværende er de rørstykker der ikke er forsvundet i halveringshenfald. Når man for 2.000 år kunne lave så gode kloakrør, så må danske kloakrør der skal udskiftes efter 100 år næsten være "planned obsolicence", som med glødepæren.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten