menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det er blevet langt dyrere end ventet at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser ved hjælp af biogasproduktion, efter at stikprøver har vist, at den kraftige drivhusgas methan lækker fra anlæggene i langt større mængder end hidtil antaget.
Udslippet af methan, der virker mindst 25 gange kraftige som drivhusgas end CO2, ligger på 4,2 pct. i målinger, som blandt andre Agrotech og Dansk Gasteknisk Center har foretaget for Cowi.
Det er også det tal, som Energistyrelsen anvender i sin nationale drivhusgasopgørelse til FN.
Det er en af grundene til, at det ifølge en ny beregning fra Energistyrelsen næste år vil koste næsten 3.000 kroner at reducere udslippet af drivhusgasser med hvad der svarer til ét ton CO2 (et ton CO2-ækvivalenter) ved hjælp af biogas. Et tal, der i fagsproget også kaldes ‘skyggeprisen’.
Beløbet fremgår af et svar fra energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), og der er tale om det første bud på den reelle pris på at reducere CO2-udslippet ved hjælp af biogasproduktion, som er udarbejdet siden 2013.
Dengang antog Energistyrelsen, at det kostede mellem 500 og 1.200 kr. at fjerne et ton CO2-ækvivalenter fra atmosfæren med biogas.
Prisen er altså steget betragteligt, men Energistyrelsen peger over for Ingeniøren på, at tallene ikke er direkte sammenlignelige. De er både beregnet forskelligt, og flere forudsætninger – herunder først og fremmest elprisen – har ændret sig.
Styrelsen understreger dog også, at netop de utætte biogasanlæg gør det dyrere at reducere udslippet af klimagasser ved hjælp af biogasproduktion.
Ifølge Energistyrelsen er det heller ikke muligt umiddelbart at opdatere beregningerne af, hvad det koster at reducere CO2-udledningen med de kystnære vindmøller, som Venstre-regeringen vil skrotte.
Overslagsberegninger, som brancheorgansationen Dansk Energi har udført for Ingeniøren, anslår dog prisen til mellem 200 og 550 kr. pr. ton afhængigt af forudsætningerne. Det er under alle omstændigheder langt mindre end skyggeprisen for biogas.
For netop biogas er skyggeprisen ekstremt vigtig, da en del af klimagevinsten finder sted ude hos landmanden og ikke ved at producere vedvarende energi. Biogasproduktion forhindrer nemlig, at methan fra gyllen damper op i atmosfæren. I stedet bliver det konverteret til energi i den forbrænding, hvor biogassen bliver udnyttet.
Energistyrelsens nye beregninger viser imidlertid, at methanudslippet fra biogasanlæggene på 4,2 pct. stjæler en tredjedel af hele klimagevinsten.
Alene i 2016 betyder det, at den reduktion af Danmarks CO2-udledning, som vi opnår gennem vores samlede biogasproduktion, falder fra godt 600.000 ton til 428.000 ton, hvilket i kroner og øre svarer til at sende knap en halv milliard op i den blå luft.
Bag tallene ligger en ny regnemetode, som Energistyrelsen har været nødt til at udvikle i samarbejde Aarhus Universitets Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), fordi FN ikke mente, at der var tilstrækkeligt nationalt datagrundlag bag de tidligere regnemetoder.
I den nye regnemodel kommer DCE frem til, at afgasning af gylle i et biogasanlæg i gennemsnit mindsker udledningen af methan med 11,0 kg CO2-ækvivalenter pr. ton gylle. I den gamle model, som FN nu har dømt ude, blev reduktionen beregnet til 11,6 kg CO2-ækvivalenter pr. ton gylle. Altså 5,5 procent mere.
Lars Chr. Lilleholt ønsker ikke at røre ved støtten til biogasanlæggene, men han medgiver, at methanudslippet fra anlæggene er et problem.
‘Ja, jeg mener, at det er problematisk, hvis en tredjedel eller halvdelen af klimaeffekten ved biogasproduktion forsvinder som konsekvens af for store methanudslip fra biogasanlæggene,’ konkluderer ministeren i et svar til Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel.
Ministeren vil dog vente på resultatet af flere undersøgelser og sætter sin lid til, at en frivillig ordning for måling af methantabet fra biogas kan mindske problemet.
‘Hvis det frivillige program får svag tilslutning eller ikke leverer resultater hurtigt nok, er jeg indstillet på at overveje yderligere tiltag,’ skriver han dog.
Hos Dansk Folkeparti mener energiordfører Mikkel Dencker, at de nye tal viser, at der er behov for en revision af støtteordningerne inden for vedvarende energi.
»Vi skal se grundigt på de støtteordninger, der er, og luge ud i dem, hvor man får mindst for pengene – og der ved jeg godt, at biogas er en af de dyre,« fastslår han.
Det er landbrugets kreditorer, som har søgt efter nogle mekanismer, som kan bruges til at legitimere den ekstremt kapitalintensive animalske produktion. Miljø har været et plusord, som man har søgt at aktualisere i relation til produktionen af biogas af gylle og andre organiske spildprodukter fra erhvervet, som skylder sine kreditorer ca. 370 milliarder. Det er ikke landbruget og finanssektoren, som har bedt om en reel vurdering af konsekvenserne af landbrugets overproduktion for klima og miljø.
Nu er metan blevet dæmoniseret i en sådan grad, at blot 5% læk fra biogasanlæg ødelægger gevinsten.
....kalde biogas for biomethan i stedet for at give problemet et "grønt"navn?
Man kan dæmonisere alt hvad man vil, men det er nu stadig kun fysikken, der tæller for klimaet. Jeg tror faktisk, at vi nåede frem til, at selv et endnu mindre udslip ødelægger gevinsten ved biogas, fordi GWP for metan er næsten 100 i de første 10-20år, som for alvor tæller i det menneskeskabte bidrag til den globale opvarmning... https://ing.dk/artikel/haard-kritik-indsat...
Beregningen er sikkert rigtig med forudsætningerne, som man har gjort ekstra slemme for metan, da man regner kilo for kilo. Normalt regnes strålingseffekten pr mol, og så fås helt andre tal. Det er da lidt mærkeligt at GWP beregnes i vægt, hvor indholdet i luften ellers konsekvent udtrykkes i volumen ( eller mol).
Det er vel OK, hvis udslippet regnes i kg - og det gør det mig bekendt. Jeg mindes i hvert fald ikke at have læst artikler om så og så mange mol udslip. I sidste ende er det blot en praktisk måde at opgøre og tale om klimagassers betydning.
Det er faktisk lidt upraktisk, når indholdet i luften normalt opgøres i ppm(volumen). Mellem CO2 og CH4 er der en faktor 2,7, om man opgør det i vægt eller volumen.
Hej Svend Ferdinandsen
Problemet er at det er den samme klima dæmoniseret metan, som har retfærdiggjort at give tilskud til biogasprojekterne.
at man ikke kan holde sådan et anlæg tæt.
Ud fra et ingeniørmæssig synspunkt, er det dog en mærkelig debat, hvor man diskuterer konsekvenserne ved et udslip, fremfor hvordan man undgår det.
Enig. Der til kommer, at en betydelig del af den metanmængde, der her kaldes for udslip eller lækager, kommer fra metanudvikling i for- og efterlagertanke, som ligger henholdsvis før og efter produktionsanlægget. Så det billede, der opstår i læserens hoved, når anlæggene kaldes "pivutætte", passer ikke med virkeligheden.
"mindst" betyder i dette tilfælde "hvis man bruger det nu forældede estimat af drivhuspotentialet for methan, som IPPC lavede i 2007."
IPPC opjusterede selv i 2013 år siden sit bedste estimat for methan (GWP100) til "34 gange så kraftigt som CO2".¨
Hvis Energistyrelsen stadig regner med faktor 25 undervurderer de sandsynligvis skaden af udslippene.