Usynligt lys afslører vores skjulte historie bag misfarvninger, svamp og overstregninger

På bordet ligger et 300 år gammelt dokument. Over det hænger et stort sort ­kamera, og på begge sider af det står der store LED-lamper.

Rummet er helt mørkt, ­undtagen når de store lamper blinker sig systematisk igennem regnbuens farver. De når til orange, så klar rød og dernæst en mørk dæmpet rød, alt imens kameraet knipser løs. Herefter fortsætter kameraet med at klikke rytmisk, selvom dokumentet ikke længere lyser op i forskellige farver. I virkeligheden ­fortsætter lysglimtene – bare uden for det synlige lysspektrum.

»Vi fotograferer i 16 forskellige bølgelængder. De billeder kan vi så bruge til at se ting, man ikke kan se ved almindeligt lys,« siger Maja Atterstig, der er fotografen bag det specielle kamera.

Teknikken hedder ­multispektral digitalisering og kan bruges til at se bagom bag om misfarvninger, svamp og overstregninger. I dag er det næsten 300 år gamle dokument under de store lamper fra den danske kolonitid på Trankebar.

Kameraet står på Amager og er ejet af Det Kongelige Biblioteks digitaliseringsafdeling. Dokumenterne, der bliver digitaliseret i dag, er til gengæld ejet af Rigsarkivet.

Tidligere har håndskrevne tekster af H.C. Andersen og Søren Kirkegaard ligget under lamperne.

Rumteknologi

Kameraet bruger en apokromatisk linse, der kan stille meget skarpt under en bred vifte af lys. Også lys uden for det synlige spektrum.

Apokromatiske linser med den evne bruges ofte i rumteleskoper og er noget af årsagen til, at vi kan få vilde farverige billeder fra rummet, der viser os meget mere, end hvad vi kan se med det blotte øje.

Kameraet, der bliver brugt på de historiske danske dokumenter, dækker bølgelængder fra omkring 365 nanometer til omkring 940 nanometer og dækker derfor længere end begge ender af det synlige spektrum, der går fra 380 nanometer til 760 nanometer.

En af de store fordele ved teknologien er, at den kan se tekster på papir, der har taget skade af svamp. For det blotte øje er teksten skjult af store plamager og er derfor umulige at læse. Men ved andre bølgelængder reflekterer de to materialer hver sin farve.

Det samme gælder med materia­ler som blyant og kul. Derfor kan vi for eksempel se nogle af Søren Kierkegaards overstregede noter, da han har skrevet dem med blyant og senere streget dem over med blæk.

Teknikken har også været brugt på historiske malerier, hvor fotograferingen kan afsløre blyantsskitserne, som maleren lavede, inden maleriet blev malet ovenpå.

Det kan dog være svært at se igennem overstregninger, hvis den oprindelige tekst og tegning er lavet af det samme materiale som efterfølgende overstregning.

I visse tilfælde har det dog været muligt. Teknikken er for eksempel blevet brugt på den russiske forfatters Dostojevskijs håndskrevne tekster.

Han havde ofte kun adgang til hjemmelavet blæk, der derfor varierede nok til, at forskellige portioner af blækket reflekterer visse bølgelængder forskelligt.

Denne ujævnhed i blæktypen gør også, at man kan bruge teknikken til at datere teksterne.

Historien i papiret

Ud over de to store LED-lamper ved siden af kameraet, sidder der også to mindre lamper, næsten nede i højde med dokumentet. Det flade lys er dårligt til at oplyse selve teksten, men kan til gengæld oplyse strukturen i papiret.

»Vi kan få mere information ved også at se på selve papiret og ikke kun teksten,« siger Maja Atterstig.

Kameraet er så godt, at man kan zoome ind på de enkelte fibre i papiret og på den måde afsløre, hvor og hvordan det er lavet, og hvilke forhold det har været opbevaret under.

Da teknikken blev brugt på ­Søren Kirkegaards og H.C. Andersens tekster, kunne man også se, hvordan papiret har været foldet. Det kan fortælle os noget om forfatternes arbejdsgang.

Søren Kirkegaard foldede for eksempel en lige linje ned gennem papiret, som han brugte som en bred margen til rettelser, mens H.C. Andersens papirer viste tegn på at være blevet foldet sammen til en lille firkant.

Den danske kolonitid

De næste måneder er kameraet rettet mod den danske kolonitid. Inden året er omme, er planen nemlig, at teknikken skal bruges til at fotografere 600 dokumenter fra den danske koloni Trankebar, der var i drift fra 1620 til 1845.

De seks hundrede sider er de såkaldte Sekretprotokoller, der løbende rapporterede situationen i den danske koloni.

Dokumenterne er hårdt medtaget, da de i en årrække lå i Indiens varme, fugtige og insektrige klima. Derfor fungerer denne teknik også rigtig godt på disse dokumenter, da den jerngallusblæk, som dokumen­terne er skrevet med, lyser op under infrarødt lys, mens dokumentets andre misfarvninger ikke lyser op.

Efter at dokumenterne er affotograferet med denne teknik, kan et computerprogram adskille linjerne fra bagsiden og forsiden af dokumentet, hvorefter historikerne kan transskribere teksten og måske lære noget nyt om vores danmarkshistorie.
Håndskrift fra Søren Kirkegaard, hvor den overstregede tekst »Digteriske forsøg« dukker op på nederste foto, taget under infrarød stråling med en bølgelængde på 940 nanometer. Foto: Det Kongelige Biblioteks digitaliseringsafdeling