Usynlige biler forsvinder: Om to år skal baglygterne tænde af sig selv

Fra 2016 skal nærlyset på nye personbiler tænde automatisk både foran og bagpå, når mørket falder på, eller sigtbarheden er dårlig. Formanden for Havarikommissionen for vejtrafikulykker er begejstret.

Nu vil EU tage hånd om de glemsomme bilister, der kører rundt i mørke og tåget vejr med slukkede baglygter og skaber trafikfarlige situationer.

Fra 30. juli 2016 skal alle personbiler i EU automatisk tænde for nærlyset og dermed også baglygterne, når mørket falder på, eller sigtbarheden falder. Det oplyser transportminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til en bekymret borger:

»På EU-niveau har man forståelse for problematikken vedrørende manglende baglys ved brug af kørelyslygter, og jeg kan oplyse, at det er besluttet at skærpe de fælleseuropæiske regler for nye biler med krav om, at nærlyset (og dermed baglygterne) automatisk skal tænde i mørke og usigtbart vejr,« skriver transportministeren.

Læs også: Svenske myndigheder: Slukkede baglygter er en 'åndssvag regel'

Reglerne vil omfatte personbiler, der typegodkendes efter denne dato, og vil først omfatte lastbiler fra 30. januar 2018, så udfasningen af biler med slukkede baglygter på de danske veje kan stadig have meget lange udsigter.

Trafikstyrelsen kender endnu ikke de tekniske detaljer i de nye regler, men et oplagt bud kunne være, at nærlyset i fremtiden vil være afhængigt af lyssensorer.

Dansk begejstring

I Danmark hilser formanden for Havarikommissionen for vejtrafikulykker, Sven Krarup Nielsen, de nye regler velkommen.

»Det her er en god nyhed. Når jeg kører i mørke, er det for tit, at jeg oplever manglende baglys. Så jeg synes helt klart, der skal gøres noget ved det her – at få alle trafikanter til at huske at slå baglygterne til er jo en håbløs opgave,« siger Sven Krarup Nielsen.

Sensorafhængige lygter kan dog også være roden til ny forvirring på vejene. Når en bil kører ind i en tunnel og automatisk tænder baglygterne, kunne man således forestille sig, at den bagvedkørende kunne opfatte det røde lys som bremselys.

Det ser Sven Krarup Nielsen dog ikke som det store problem.

»Lygterne skal jo under alle omstændigheder tændes på et tidspunkt. Hen ad vejen lærer vi jo som trafikanter, at bilerne tænder, når det bliver mørkt. Men det er klart, at enhver ændring af den slags selvfølgelig kan medføre, at nogen misforstår signalet,« siger han.

De eksisterende regler, der blev indført i januar 2011, påbyder alle europæiske bilfabrikanter at installere kørelys, der tænder samtidig med bilen. Formålet var primært at styrke trafiksikkerheden i EU, men reglerne omfatter imidlertid kun forlygterne, da Europa-Kommissionens undersøgelser dengang viste, at baglygterne ikke bidrog nævneværdigt til trafiksikkerheden, så længe bilisterne slog dem til, når forholdene krævede det.

Læs også: Slukkede baglygter: Stor risiko og minimal CO2-besparelse

Det glemmer mange danskere dog, da vi siden 1990 har været vant til, at lyset både for og bag tændte, når vi drejede nøglen og begav os ud i trafikken. Det har blandt andet vist sig som et problem, når morgentrafikken er indhyllet i tåge, og FDM har ad flere omgange opfordret bilister til at huske at slå baglygterne til.

Kommentarer (34)

Lad nu for fanden bare det fucking lys være tændt hele tiden. Der er sgu' da bedre måder at spare 0,05% energi på.

Jeg undskylder ordvalget, men idioti af denne grad, får simpelthen mit pis i kog. Det bliver hamrende dyrt med sensorer, styringer mm. og der bliver nu bare endnu flere ting der kan gå i stykker i bilen. Desuden vil det stadigvæk skabe "spændende" situationer i trafikken.

  • 44
  • 0

Forleden aften, på vej sydover på købugt motorvejen, kl. 1830 var der en bil helt uden lys. Imponerende hvor intelligente folk kan være.

  • 6
  • 0

Er jeg den eneste der synes at man måske ikke burde have kørekort, hvis ikke man kan finde ud af hvornår man skal tænde sine lygter?

Men i virkeligheden handler det her jo nok også om den job-skabelses-ordning vi har for afdankede politikerer og bureaukrater, også kaldet EU.

  • 8
  • 9

De lygter skal bare altid være tændt. Alt andet er tåbeligt. Hvis det handler om energi, så kræv blot LED bag på alle biler. Det er stadig billigere end en sensor.

En sensor kan IKKE opdage let til middel TÅGE - og derfor er den værdiløs.

-Thomas

  • 33
  • 0

Én ting er at folk ikke kan finde ud af at tænde lyset og at 'dankerne' så vil lave nye 'beskæftigelsesregler' - bliver nu nok mest i Kina elektronikken fremstilles - men skal de bruge krudt på noget, så burde det da være noget brugbar elektronik, der ADVARER om afbrændte pærer.
Selvmords entusiasterne der kører rundt med afbrændt pære (i venstre forlygte) er talrige, og tilsvarende slukkede bremselygter er ej heller ufarlige.

Og lad så de baglygter brænde hele tiden. Så kan man da se om tumben foran kan flytte dytten og så er risikoen for at den 'fine' chauffør i sin Mercedes, har kunnet finde ud af at tænde frontlyset.

  • 4
  • 2

Som billist har man altid mulighed for at få permanent kørelys på sin bil, hvis det er det man ønsker.
-Og hvis ikke andre billister kan finde ud af at bruge lyset rigtigt, så er det et andet sted man skal sætte ind.
Det er jo billisten, som har ansvaret for at betjene bilen rigtigt og man skal jo også stadig kunne huske at blinke før sving og tænde/slukke tågelys.. For ikke at tale op at træde på bremsen når bilen skal stoppe og åbne døren når man skal ud..

  • 2
  • 6

Jeg tror/håber der er en misforståelse I artiklen. For problemet er at kørelys kun tænder kørelys lygterne foran. (typisk LED) men ikke tænder baglys. Biler med kørelys automatik reagerer IKKE tidligt nok og tænder derfor ikke nærlys og baglygter I regnvejr og tåge, og så opstår problemet med biler uden baglys (og mangelfuld lygteføring foran). Et andet problem er så nye biler med kørelys (lys foran) men uden kørelys automatic. Her er det udelukkende bilisten der kan sørge for lyset I baglygterne.
Jeg håber og tror at regelændringen går ud på at "kørelys" også skal tænde baglygterne.

  • 8
  • 0

Lad nu for fanden bare det fucking lys være tændt hele tiden.


Præcis. Jeg ku' godt tænke mig at vide hvilket geni der kom på ideen med at slukke baglygterne? Hvad i alverden er der mon gået gennem hans hoved?

KISS - det er ordet.

Jeg har en forestilling om at al den hjælp, automatik og assistance moderne trafikanter bombarderes med, i længden er med til at sænke det generelle kompetenceniveau. Folk vænner sig til at bilen selv gør det hele. Den bremser selv hvis man er uopmærksom, den kan selv parallelparkere ifald man er for debil til at udføre manøvren, den husker selv lys, viskere og i visse verdensdele selen. Basal motorbetjening i form af gearskifte er også outsourcet til automatikken og vi kan vel snart forvente at afviserblinket bliver autonomt.

Oh well, så bliver der bedre tid til at spille Angry birds på mobilen, mens man kører.

Min pointe er nemlig at bilindustrien ta'r helt fejl; folk investerer ikke de af automatikken frigjorte ressourcer i kørselen. Desværre. Facebook-opdateringer er da et meget sjovere valg, nu hvor man er reduceret til semi-passager.

  • 15
  • 0

Nej det kan den ikke. Den kan heller ikke finde ud af at SLUKKE tågelyset når man er i by område eller når der er nogen bag dig der bliver generet at det forbandede tågelys.

  • 11
  • 1

En sensor kan IKKE opdage let til middel TÅGE - og derfor er den værdiløs.

En ren lyssensor er ikke nok for der kan jo godt være rigtig meget lys og samtidigt være tåget, men hvis sensoren kan detektere fugt og temperatur, så må den også kunne detektere tåge.

LED lys bag på så snart der er tænding på bilen, dvs så snart den er køreklar må være det sikreste og mindst forvirrende.

Og når så vi er i gang med lovgivning og omprogrammering af bilens teknik, så må man samtidig sætte alarm eller sørge for at bilen slukker tågelyset ved 40 kmt, hvor ofte ser vi ikke en bilist der mener det er tæt tåge komme blæsende, det må man jo ikke hvis man ikke kan se en hånd frem for sig.

  • 3
  • 1

Hej Esben,

Det er meget sparsomt med oplysninger omkring, hvad regelændringen vil komme til at indebære, men skal Magnus Heunickes svar stå til troende, så kommer regelændringen til at indebære lovpligtig automatik på 'nærlyslygterne', hvilket også omfatter baglygterne.

De nuværende fælleseuropæiske regler for de såkaldte 'daytime running lamps' (kørelys, kun foran) kommer så vidt jeg er informeret til at fortsætte uændret (altså kun lovpligtigt lys foran i dagtimerne). Ændringen bliver så, at personbiler typegodkendt efter '16 også skal have installeret en eller anden form for automatik - formentlig en lyssensor - der kan tænde for 'nærlyset', når det bliver mørkt eller sigtbarheden falder.

Du kan have ret i, at det var den mest oplagte løsning bare at lade baglygterne være omfattet af 'kørelyset', men EU har altså tilsyneladende valgt denne løsning.

Mvh. Martin, Ingeniøren

  • 4
  • 0

Først laver de en uheldig regel, men i stedet for at indrømme det og fjerne den, så lægger de bare et lag til på med noget besværlig automatik.
Hvis de virkelig ville spare CO2, så satte de en begrænsning på brændstofforsyningen som i Formel 1.

  • 7
  • 0

For en potentiel besparelse på 10-15kr/år og et system med lysdetektor, som har en større afskrivning, er det som om man har lavet en opfindelse, man leder efter en anvendelse til.
Lad dog lyset være tændt!

  • 7
  • 0

Politiet kunne jo starte med at lave en lygte kontrol på bilerne af og til.
Hver morgen på en strækning på 12km ser jeg de samme 10 - 12 biler med enten defekte pærer foran, eller HELT uden lys. Også hvis det er vinter og praktisk talt nat når jeg kører på arbejde.
Giv dem 1500,- hver gang de bliver stoppet, så kan det være at de får hovedet ud af røven.

  • 3
  • 0

Argumenter med virkningen af, at lyset tænder ved kørsel i tunneler, er dog noget af det mest søgte, jeg længe har hørt. Hvis det skulle være et problem, ville det have vist sig for længst. Få nu permanent lys på de biler!

  • 3
  • 0

"Når en bil kører ind i en tunnel og automatisk tænder baglygterne, kunne man således forestille sig, at den bagvedkørende kunne opfatte det røde lys som bremselys."
Er de fleste biler i dag, ikke typegodkendte med 3 bremselys?
Det er nok de færreste billister, der kan gennemskue reglerne for korrekt lygteføring, allerede uden de her tåbelige regler om slukkede baglygter og nu også lyssensorer.
For eksempel ser jeg rigtig tit, billister med tågelyset tændt om natten. Det er ikke tilladt, med mindre der er tæt tåge. Om dagen er det dog ganske tilladt, da det er sidestillet med kørelys. (?)

  • 3
  • 0

Hvis denne magiske sensor findes, fungerer og ikke koster adskillige tusinde kr, så forbind den til motorstyringen, så det ikke er muligt at køre +130km/h i tæt tåge.

  • 3
  • 0

Var det ikke lettere at bilfabrikanterne indså idiotien ved de slukkede baglygter, og derfor gratis tilbød bilisterne at komme ind på serviceværkstedet og få baglygterne tændt sammen med kørelyset.
Det må kunne lade sig gøre gennen bilens computer.
Hvor mange skal lemlæstes og dø på grund af dette EU-direktiv ??

  • 8
  • 0

For eksempel ser jeg rigtig tit, billister med tågelyset tændt om natten. Det er ikke tilladt, med mindre der er tæt tåge. Om dagen er det dog ganske tilladt, da det er sidestillet med kørelys. (?)

Tænk på at tågelys bag på bilen er 3-4 gange så kraftigt som alm baglys, altså lige så kraftigt som bremselys, det kan om dagen virke blændende hvis ikke bare generende på ham der kører eller holder bagved, og endnu værre så vil det i en række af biler hvor dem bagved ser 3-6 biler frem, betyde at de slipper speederen hver gang de ser det stærke røde lys, som forveksles med bremselys, det giver ujævn hastighed og øger brændstof forbruget, samt øger risikoen for ulykker når vi har lært at det altid er falsk alarm.

Jeg håber virkelig ikke at der er flere der tror at tågelys kan sidestilles med kørelys.

  • 0
  • 0

Jeg har i mere end 30 år givet modkørende biler med en eller nul forlygter tændt - et par venlige blink.
Og meget tit ser jeg i bakspejlet, at de helt sorte straks tænder lyset. Det er nemt, og du har ikke andet at lave!
De enøjede er farlige af to grunde. Dels kan de i mørke forveksles med motorcykler, dels kan det gå grueligt galt, hvis de kører et mørkt sted (i en skov!) - og den anden forlygte også slukker. UHA-da-da!
Og kører man i tåge bag en bil uden bag-tågelygte tændt, vil et par blink som regel vække ham/hende af dvale.
Statistik: Når jeg undtagelsesvis kører med en forlygte, er det ca. en ud af 50 bilister, der giver mig et par blink. Og det er tilstrækkeligt til at man registrerer, at der er noget galt.

  • 3
  • 0

Enig, og man må formode at i de fleste moderne biler i fremtiden, vil det være LED lamper hvilket gør det endnu mere tåbeligt.

  • 0
  • 0

Tågelys foran er både tilladt og en rigtig god idé som kørelys - i mangel af dedikeret kørelys på det aktuelle køretøj. Det reducerer slid på nærlyspærerne (som kan være en meget dyrere slags), og det giver for de fleste lygtetyper en væsentligt bedre synlighed.
Af sidstnævnte årsag skal tågelygterne foran naturligvis slukkes når det er tid til nærlys.

  • 0
  • 0

Tågelys foran er både tilladt og en rigtig god idé som kørelys

Citat færdselsloven § 33 Stk. 5.
"Tågelygter må kun anvendes i tåge og under kraftig nedbør og kan i så fald anvendes i stedet for de foreskrevne lygter. Hjælpelygter må ikke anvendes til andet formål end det, hvortil lygten er bestemt."

Du kan omskrive hvad du kalder dine hjælpelygter, for dem må du forudsat at de ikke kan blænde godt bruge som kørelys foran, men så er det jo ikke tågelygter.

Med kørelys foran, må du ikke køre med så kraftige baglygter at de kan forveksles med bremselys, og det med de 3 bremselys gælder kun for nyere biler, altså ikke for hele bilparken.

Der er ingen undskyldning for at køre med tågelys hvis ikke det er meget tåget, og man bør aldrig bruge det i normal tæt trafik.

  • 1
  • 1

Rolig, jeg omskriver da ikke! Hermed også citat fra færdselsloven:

§ 33 a. Ved kørsel uden for lygtetændingstiden skal nærlys (kort lys) anvendes på motordrevne køretøjer. Ved kørsel med motorredskab gælder dette dog kun, såfremt motorredskabet er forsynet med nærlyslygter. I stedet for nærlys kan anvendes tågeforlygter eller særligt kørelys.

Endvidere citeres fra Detailforeskrifter for Køretøjer 2013:

6.12 Kørelys
6.12.001 Generelle bestemmelser
(1)Kørelys er beregnet til uden for lygtetændingstiden at øge andre trafikanters opmærksomhed på køretøjet.
(2)Som kørelys kan anvendes
a) nærlyslygter,
b) tågeforlygter,
c) kørelyslygter eller
d) nærlyslygter med reduceret spænding.

Så kan der vist ikke længere være tvivl.

TågeBAGlygterne skal naturligvis holdes HELT slukket medmindre der er tilstrækkeligt tåget.

  • 0
  • 0

Tænk hvis vi så også kunne få bilen til selv at blinke ud af rundkørslen eller ved vognbaneskift, eller måske ligefrem slukke de irriterende tågelys (foran og bagpå) som nogle har en tendens til at køre med.

Jeg tror måske ikke helt jeg forstår - folk der kører bil burde kunne betjene bilen og have et minimalt kendskab til, hvornår man tænder og slukker lys!

  • 1
  • 0

Automatisk køre-baglys løser i øvrigt heller ikke problemet om op/nedblænding. Det er stadig ikke godt nok at køre med kørelys når det er mørkt, og man skal som bilist stadig være opmærksom på både at blænde op og ned. Alt for mange bilister kører konstant med nedblændede lygter når det er mørkt, og det giver bare ikke den samme reaktionstid som hvis man havde blændet op!

Rigtig lys, pærer der virker, blinklys osv. er stadig førerens ansvar. Til gengæld så jeg meget gerne at politiet tog lidt mere initiativ her. En bil med manglende pærer eller forkert lygteføring tyder ofte på, at føreren er ligeglad på andre områder også!

  • 1
  • 0

Så hvis vi skal skrive noget som der er dækning for i færdselsloven må de blive at tågeforlygter kan anvendes som kørelys.

Dit udsagn om at sidestille tågelys med kørelys har du hermed selv tilbagevist, da det jo inkluderer lyset bag på.

Vær også opmærksom på, citat fra samme detail forskrift:
(4) Kørelysautomatik skal træde ud af funktion, når køretøjets lyskontakt sættes i
positions- eller nær-/fjernlysstilling.
a) Nærlyslygter kan være tilsluttet kørelysautomatik.
b) Tågeforlygter må ikke være tilsluttet kørelysautomatik.
c) Kørelyslygter skal være tilsluttet kørelysautomatik.
d) Nærlyslygter med reduceret spænding skal være tilsluttet kørelysautomatik.
(5)
Et køretøj må kun være forsynet med påbudt eller tilladt kørelys.

Du skal altså være helt sikker på hvad du kalder dine lygter inden du kan afgøre om de er lovligt tilsluttet.

  • 1
  • 0

Er jeg den eneste der synes at man måske ikke burde have kørekort, hvis ikke man kan finde ud af hvornår man skal tænde sine lygter?

Tror ikke uvidenhed er problemet. Problemet ligger nok mere i at folk ikke tænker på at det kun er kørelyset, der er tændt når skumring/mørke indtræder, og man kører et sted hvor der er en del lys i forvejen fra andre trafikanter eller gadelys. Føreren kan jo se lyset fra bilen foran - men ikke se det manglende lys bagpå.

I stedet for "højteknologiske" løsninger som lyssensor osv synes jeg det ville være bedre at beslutte at kørelys skal tændes automatisk både for og bag når bilen sættes i køre-tilstand.

  • 3
  • 0

Dit udsagn om at sidestille tågelys med kørelys har du hermed selv tilbagevist, da det jo inkluderer lyset bag på - og for bilisten selv og medtrafikanter.


Nej. Det er ikke så kompliceret, hvis bare man ikke blander tingene sammen. Tågeforlygter må gerne anvendes som kørelys. I samtlige godkendte biler tænder positionslys og nummerpladelys sammen med de forreste tågelygter, ganske som foreskrevet - og resultatet er forbilledlig godt kørelys, både foran og bagpå.
Tågeforlygterne må derimod ikke tænde automatisk, men det er jo en helt anden snak.

  • 0
  • 0

Du kan omskrive hvad du kalder dine hjælpelygter, for dem må du forudsat at de ikke kan blænde godt bruge som kørelys foran, men så er det jo ikke tågelygter.


Tågelygter må nu heller ikke blænde. De skal have samme fald i kernestråle som nærlyslygter

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...
6.02.004 Tågeforlygter (3)

Tågeforlygter skal være indstillet således, at de blændende kernestråler har et fald på mindst 1% (10 mm pr. m).

  • 0
  • 0

"Tror ikke uvidenhed er problemet. Problemet ligger nok mere i at folk ikke tænker på at det kun er kørelyset, der er tændt når skumring/mørke indtræder, og man kører et sted hvor der er en del lys i forvejen fra andre trafikanter eller gadelys. Føreren kan jo se lyset fra bilen foran - men ikke se det manglende lys bagpå.

I stedet for "højteknologiske" løsninger som lyssensor osv synes jeg det ville være bedre at beslutte at kørelys skal tændes automatisk både for og bag når bilen sættes i køre-tilstand."

Er bestemt ikke uenig i at der bør være kørelys på konstant (med de nye LED lygter er det så lidt energi der bruges alligevel). Det jeg mente var at det virker som det helt forkerte område at sætte ind med lys-sensorer og anden avanceret teknologi. Det kunne gøres meget simplere:
- Altid kørelys på når bilen er tændt (både for og bag).
- "Almindeligt" lys tændes af chaufføren, når det er mørkt. Præcis som idag.
- Tågelys kan evt. tændes ved tåge.

  • 2
  • 0