Usynlig sluse skal beskytte Kerteminde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Usynlig sluse skal beskytte Kerteminde

En ny type sluse placeret på bunden af Kerteminde Havn skal beskytte byen mod stormflod, som har ramt de lavtliggende dele af midtbyen flere gange. Løsningen med sluseporte, der rejser sig fra havbunden kan muligvis også bruges i andre udsatte danske og udenlandske havnebyer. Illustration: Kerteminde Sluselaug

Næste år kan en ny sluse stå klar til at beskytte Kerteminde mod stormflod. Det bliver imidlertid et forsvar, som er stort set usynligt. Lige indtil vandet kommer.

Sammen med det lokale sluselaug arbejder kommunen nemlig på en løsning med pontonklapper, der ligger på bunden af havnen og først stiger op, når vandet begynder at stige for alvor.

Sluse fra Venedig til Kerteminde

Metoden er inspireret af den løsning, der bruges til at beskytte Venedig, fortæller formanden for kommunens miljø- og teknikudvalg, Jesper Hempler (SF).

»Nogle af de borgere, der blev berørte af den store oversvømmelse, vi havde i 2006, blev inspireret af de løsninger, de har taget i brug i Venedig, og begyndte at arbejde for, at vi brugte noget lignende hos os - naturligvis i meget mindre skala.«

Læs også: Venedig cementerer forsvar mod havet

Ud over pontonklapperne skal der bygges højtvandsmure omkring havnen og anlægges et højere dige syd for byen. Fonden Realdania har bevilget 14,5 mio. kr. ud af de 40 mio. kr., som projektet er sat til at koste.

Slusen udføres som tre pontoner à 25 m længde, som normalt vil være placeret i en grube i havbunden, således at strømning og sejlads ikke påvirkes af slusen. For at undgå problemer med sedimentation, skal gruben være lukket og pontonerne slutte tæt til som et låg, når slusen ikke er i funktion. Hver ponton er fastholdt af lejer på to fundamenter placeret i kanten af gruben mod havet. Når pontonen fyldes med luft, vil den hæve sig på grund af opdriften. Når pontonen er helt luftfyldt, kan den tilbageholde en forskel i vandspejlet på 1,7 m, idet slusen først lukkes, når vandstanden i havnen er steget til + 0,5 m. Det vil tage tre timer at lukke slusen helt og en time at åbne den igen. Illustration: Kerteminde Sluselaug

Klimasikring må ikke skade vandkvalitet

Når den nordfynske havneby arbejder med en så usædvanlig løsning, skyldes det placeringen mellem havet og den bagvedliggende Kerteminde Fjord. En stormflod kan få vandet i fjorden til at stuve op, og så løber det ind i byen ‘ad bagvejen’ og oversvømmer de lavestliggende områder. Men vandkvaliteten af fjorden er afhængig af, at der frit kan løbe vand ind og ud fra havet, fortæller formanden for sluselauget, Niels Peter Raun.

»Der er meget lidt vandtilløb til noret inde i fjorden. Vandudskiftningen sker stort set kun ved hjælp af tidevandet. Den udskiftning må ikke forstyrres, og derfor kunne vi ikke lave en løsning med dokporte hen over indløbet til fjorden. Derfor var der nogen, der foreslog denne løsning efter et besøg i Venedig. Det har desuden den fordel, at det er meget billigere end en tradtionel løsning.«

Cowi har vurderet at en traditionel 20 meter bred sluse mellem spunsvægge i havnen vil koste 60 mio. kr. plus moms. Og den vil ikke kunne leve op til miljøkravene. Desuden vil der skulle bygges en række andre lokale løsninger, hvis byen skal beskyttes mod en vandstand på 2,10 meter over dagligt vande.

Hver sluseport fastholdes af to fundamenter, som skal optage vandtrykket på sluseporten og opdriften. Trækket fra sluseporten optages af to borede jordankre og pæle i hvert fundament. Forankringen af lejet til sluseporten skal indstøbes i fundamentet. For at sikre den nødvendige tolerance og kvalitet af de seks betonfundamenter er der regnet med, at de støbes tørt i en sænkebrønd eller byggegrube af spunsjern, som kan genanvendes seks gange. Illustration: Kerteminde Sluselaug / Rambøll

Billig løsning kan bruges i andre byer

I det nye forslag, udarbejdet af Rambøll, tages der udgangspunkt i, at byen skal beskyttes mod en vandstand på 2,20 meter over dagligt vande. Det vil være tilstrækkeligt indtil vandstanden i havet er steget med 30 cm. Det vil ifølge det klimascenarium, som Rambøll tager udgangspunkt i, ske omkring 2050. Desuden skal de enkelte konstruktioner forhøjes en smule for at beskytte mod, at bølger kan slå ind over dem. Det er ikke så alvorligt for sluseportene, for vandet løber bare ind i fjordens 10 km2 store opland, men de diger og stormflodsmure, der også er en del af systemet, er mere følsomme over for overskylning. Digerne kan erodere på grund af vandet, og boligejerne bag stormflodsmurene vil formentlig sætte pris på, at der ikke pludselig pibler vand ind under hoveddøren.

Læs også: Vilde indspark skal redde truede kyster

Hele systemet kan som nævnt bygges for 40 mio. kr. Realdania har bevilget 14,5 mio. kr., fordi fonden ser løsningen som en mulighed, der også kan bruges andre steder i Danmark og udlandet.

Flertal for slusen

Resten af pengene skal komme fra de lodsejere, der bliver hjulpet af beskyttelsen. De knap 1.000 lodsejere stemmer i disse dage, om de vil deltage i finansieringen. Indtil videre ser det ud til at blive et flertal for ideen, fortæller Niels Peter Raun.

»På nuværende tidspunkt er det mere end 50 procent af stemmerne, der er for slusen. Afhængig af interessen vil kommunen bestemme, om den vil fortsætte med projektet.«

Mellem 2006 og 2015 har stormfloder givet skader for 76 mio. kr. i kommunen, men går kommunen videre med projektet, kan den beskyttende sluse allerede komme op til overfladen næste år.

Forundersøgelse om sluse ved Kertemind

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kerteminde skal selvfølgelig have en stormflodsikring. Det skal de andre også. Det er der ikke nogen tvivl om. Men den skal laves i sammenhæng med de andre byer. Prøv at tænke på Aabenraa, Haderslev, Faarborg, Løgstør eller Kerteminde eller Nykøbing Mors eksempelvis. Det er bare at sende aben videre til næste by. Der ved strømmer det kraftigere og kraftigere når stormfloden begynder eller slutter. Et eksempel kan være i Løgstør eller Kerteminde, når den begynder eller når stormfloden slutter i Aabenraa, Haderslev eller Nykøbing Mors. Det kræver noget helt andet. Byerne kan lave en stormflodsikring ved at kikke/tale om, på hvad der bliver gjort andre steder.

Det kræver et statsligt overblik, at se hvor der rigtigt behov for det og hvordan. Det er IKKE ved en sluse, som vil få det vand som strømer langs Storbælt. Prøv at se på det nor, der ikke kan være med til, at regulere det vand der kommer strømnine. Det er derimod, men ved at bygge mure der, hvor den kraftigste strøm er inde i Kerteminde (og alle de andre steder). Figur 4/4 i Kerteminde.

Kerteminde er det en ide er, at se på de udenfor liggende steder. Havnen og marinaen eller syd på liggerne områder er der kun et begrænsede eller ingen foranstalter ved store vandstandsstigninger. Det er derfor, at bygge en mur omkring de lavere bydele, så vil alt være på plads og have i havnen eller marinerne så lange fortøjninger som der nu kræves eller broer som kunne tage vandstandsstigningen.

  • 0
  • 9

Er der nogen der kan henvise til nogle data fra oversvømmelsen 2006? Hvor hurtigt steg vandet i noret den gang?

Mig bekendt er oversvømmelser i Bælterne og Øresund aldrig et resultat af vind og såkaldt vandstuvning, heller ikke tidevand (som er meget ubetydeligt disse steder), men "skyl" i forbindelse med lavtryksvandringer. Den mest kendte oversvømmelse, den 14. november 1872 var sådan et "skyl", hvor et lavtryk i længere tid havde samlet en halv meter ekstra vand i det meste af Østersøen. Da lavtrykket pludseligt drev ind over det russiske fastland, slap "elastikken" og den udstrømmende vandbølge blev fanget i Øresund og Bælterne. Værst gik det ud over Lolland og det sydfynske øhav med ca. 80 druknede mennesker, mange druknede husdyr og store materielle skader. Også Kerteminde har givetvis også været ramt den gang, omend skaderne var større andre steder. Disse "skyl" kan også komme fra nord. Et eksempel på det var oversvømmelsen af Isefjorden og Roskilde fjord for nogle år siden.

Problemet er at disse vandstigninger kommer meget hurtig. Hvis lukningen af noret i Kerteminde først påbegyndes når vandet er steget 0,5 m, og først er gennemført tre timer senere, er jeg bange for at denne beskyttelsesforanstaltning ofte ikke vil virke efter hensigten.

John Larsson

  • 1
  • 1

Har de slet ingen mening om sådan et anlæg, eller er det udenfor deres område?
Jævnfør en anden tråd, så må folk jo bare affinde sig med naturens rasen.

  • 0
  • 3

Det må være i stor interesse for diverse forsikringsselskaber der dækker vandskader i området at denne sluse bygges . De vil spare mange milloner ad åre med denne sikring , hvormed de af en del heraf kunne medfinanciere slusen .
Derfor kunne det være en ide tage en dialog med dem om en medfinanciering .
Stormskadefonden burde også være med da de også sparer penge på løsningen .
Iver Schmidt Sørensen
Pejtersborgvej 7,1.tv.
9560 Hadsund 29878805

  • 0
  • 1