Ustabil strøm og høje elafgifter tiltrækker små batterianlæg

Ustabil strøm og høje elafgifter tiltrækker små batterianlæg

Prisreduktionen på små solcelle/batteri-anlæg trækkes af en stigende efterspørgsel verden over, rapporterer Energinet.dk i sin screening af den globale markeds­udvikling.

Et værn mod en ustabil elforsyning, en billig måde at elforsyne nye forbrugere i ulandene på og en givtig mulighed for at slippe for høje elafgifter.

Det er nogle af de forskellige ‘drivere’, som verden over ser ud til at få efterspørgslen på batterianlæg i husstandsstørrelse til at vokse.

Kombineret med en forventning om kraftige teknologispring og deraf følgende prisfald betyder det, at markedet for batteriteknologi for alvor vil vokse frem mod 2020.

Det konkluderer Energinet.dk efter en screening af forskellige globale aktørers syn på markedsudviklingen inden for batteriteknologi.

Læs også: Små batterianlæg vil tilplastre danske tage med solceller

Det er Energinet.dk’s afdeling for Energianalyse, som står bag screeningen, og her forklarer afdelingsleder Hanne Storm Edlefsen, at det var overraskende at erfare, hvor hurtigt prisen på batterierne falder:

»Vi havde da forventet et vist prisfald på batteriteknologien. Men at det går så hurtigt rundtomkring, var virkelig overraskende og betyder, at vi måske skal være klar til at håndtere disse anlæg tidligere, end vi troede,« siger hun.

Artiklen fortsætter under grafikken

Hun forklarer, at solcelle-batteri­anlæg ikke i første omgang vil påvirke transmissionsnettet – som er Energinet.dk’s ansvarsområde – fordi de typisk tilsluttes på distributionsniveau, altså helt ude ved forbrugeren:

»Men vi skal være klar til at håndtere den stigende og hurtigt varierende mængde solcellestrøm, som batterianlæggene er med til at fremme. For eksempel skal vi have endnu bedre data til vores solprognoseværktøjer, når vi skal holde balancen i elnettet,« siger Hanne Storm Edlefsen.

Hjælper mod svagt elnet

Mens den stigende efterspørgsel på batterianlæg er en global foreteelse, er der alligevel stor forskel på årsagen til den store interesse, viser Energinet.dk’s screening.

I ulandene kræver en voksende middelklasse en mere stabil elforsyning, som ikke altid kan leveres fra centralt hold. Derfor anskaffer man sig batterier som private nødstrøms­anlæg.

El-forsyning af nye elforbrugere i ulandene klares ligeledes billigst ved små såkaldte offgrid-løsninger med for eksempel solceller og et batteri – frem for lange kabler ind til et kraftværk. Det øger også efterspørgslen.

I USA afhjælper batterianlæg i kombination med solceller et svagt net og giver samtidig forbrugerne mulighed for at spare elafgifter.

Forbrugere i Japan slås med effektmangel efter Fukushima og er derfor klar til at investere i både brændselscelle-nødstrømsanlæg og batteri­anlæg, ligesom man udnytter elbilens batteri som nødstrømsanlæg.

Endelig har udviklingen i Tyskland – hvor man har givet støtte til etablering af batterianlæg – på rekordtid ført til etablering af 20.000 solcelle-batterianlæg sidste år.

Levetid stiger til 30 år

Ifølge screeningen er prisen på mange el-lagringsteknologier faldet eksponentielt fra 2008 til 2013. Det er især lithium-ion-batterierne, som er blevet billigere, og som nu forventes således at lande mellem godt 1.300 og 2.000 kroner pr. kWh i 2020.

Også batteriernes levetid vil forbedres dramatisk frem mod 2020, ligesom det allerede er sket i 2008-2013, vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA) i sin Technology Perspective Rapport fra 2015.

Således regner IEA med en levetid for lithium-ion-batterier på 10.000 cykler i 2020. Det svarer til knap 30 år med én daglig op- og afladning; levetiden i dag er 5-10 år.

Hos elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, holder man også et vågent øje med udviklingen inden for små batterianlæg.

»Når man ser på udviklingen i Tyskland, så siger det os, at det pludselig kan gå meget stærkt,« siger forsknings- og udviklingsdirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi.

Ifølge Energinet.dk’s analyse, der bygger oven på screeningen, vil de mange kombi-batterianlæg ikke ændre på, at elkunderne fortsat skal kunne trække på elnettet, ligesom spidslast-effektforbruget derfor stadig vil være det samme.

Til gengæld mener Jørgen S. Christensen, at batterierne – hvis man bruger dem intelligent – vil kunne afhjælpe de spændingsproblemer, som de mange solcelle­anlæg kan skabe ude i distributionsnettene:

»Vi kigger efter måder, hvorpå man kan udnytte batterierne intelligent. For eksempel kunne man forestille sig, at husstande med solcelle-batterianlæg frivilligt begrænsede deres træk på nettet til mindre end 25 ampere og til gengæld fik penge for dette,« forklarer han.

Råd: Vent et par år endnu

Konsulent Lars Riise fra firmaet Green Ways, der rådgiver om investering i mindre VE-anlæg, mener dog, at der kommer til at gå et par år, før batterierne er kommet så meget ned i pris, at det kan betale sig at investere i et batterianlæg til sine solceller:

»Sidste år kiggede jeg sammen med Teknologisk Institut på økonomi og ydeevne ved forskellige typer husstandsbatterier. Her stod det klart, at af de teknologier, der udbydes på markedet for private husstande i dag, så er det lithium- ion-batterierne, der bliver fremtiden,« siger han.

Han tilføjer, at det klogeste, man i dag kan gøre som solcelleejer, er at forberede sit solcelleanlæg til batterier og så vente et par år, til prisen er faldet tilstrækkelig.

Energinet.dk’s screening peger endvidere på, at mange kombianlæg vil medføre, at netselskaberne får mindre ind i nettariffer og derfor må sætte satsen op pr. kWh.

En højere nettarif vil gøre det til en endnu bedre forretning at lagre og dermed udnytte egenproduceret solcellestrøm.

Derfor kan ændrede tarifferinger og nye markedsmodeller overvejes på sigt for at imødekomme denne udvikling, hedder det i screeningsnotatet.

Kommentarer (32)

kunne man ikke også tænke sig at batteri-ejere fik penge for at slå deres opladning i vintermånederne fra op til store blæste - så vindmøllerne kan lade de lokale batterier op i stedet for at sælge strømmen til 0 kr. uden for de danske grænser?

  • 4
  • 0

fik penge for

... er der provenu i det? Nå ikke? Så glem det. ;-). Undskyld den sarkastisk tone. Det er en fin teknisk idé, men det er dybest set ikke et teknisk problem, for som tingene flasker sig lige nu bliver det løst helt af sig selv og hurtigere end vi næsten kan følge med. Problemet er at man har opfattet el-systemet som et skattesystem og ikke brugt afgifterne med beherskelse.

  • 7
  • 1

...med en meget høj leveringssikkerhed på ialt 99,997 %, så der er ikke et problem, som batterierne skal rette op på. Men det er selvfølgeligt mere attraktivt pga de høje danske el-afgifter og PSO, der gør batterier billigere. Det er måske bare ikke den rigtige samfundsøkonomiske løsning, hvor man nok istedet skulle bruge det kollektive elnet, der allerede er investeret i.

  • 1
  • 1