Usorteret skrald bliver til brændstof og strøm på Amagerforbrændingen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Usorteret skrald bliver til brændstof og strøm på Amagerforbrændingen

Renescience-anlægget på Amagerforbrændingen er nu klar til blive afprøvet i kontinuerlig drift. Indtil nu er der kun blevet kørt forsøg på anlægget, men nu er det klar til at køre 24 timer i døgnet.

Inputtet er usorteret husholdningsaffald, som Renescience-processen adskiller i en organisk og en uorganisk fraktion. Outputtet vil være en brun masse, der kan bruges til produktion af biogas, bioethanol, benzin, el og varme - helt afhængigt af markedsefterspørgslen.

Det nye trin i udviklingsproccessen blev markeret i dag, hvor anlægget, der bliver kaldt 'raketten' af de ansatte på Amager, blev starten efter en nedtælling fra 10.

Herefter bevægede den store klo sig ned efter det helt almindelige usorterede affald. Her gik den dog i stå - muligvis fordi en af gæsterne havde lænet sig op ad nødstopknappen, men efter lidt manuel styring kom der gang i kloen igen, affaldet blev smidt i anlægget og reaktorerne begyndte at snurre.

Direktør for Amagerforbrændingen, Ulla Röttger, indviede anlægget sammen med Knud Pedersen fra DONG Energy.

»Vi er glade og stolte over, at vi er kommet så langt, at vi nu kan starte anlægget og er klar til klimatopmødet i næste uge, hvor folk kan komme og se det. Vi har hidtil puttet husholdningsaffaldet i forbrændingen, men nu har vi yderligere en mulighed,« sagde Ulla Röttger og påpegede, at projektet var startet fordi energi og ethanol-folkene var mødtes.

DONG Energys direktør for forskning og udvikling, Knud Pedersen, var enig.

»Det her er kun første skridt, men hvis det holder, hvad det tegner til, er der store perspektiver i projektet, og vi kan få fjernevarme og affald til at spille endnu bedre sammen. Vi tror på, at der er et spændende udviklingsperspektiv for samfundet, og herudover er det her et vigtigt skridt for eksport af teknologien,« sagde Knud Pedersen.

Kemi afløser rumfolk ved samlebånd

Ulla Röttger forklarede desuden, at der for 15 år siden i præcis samme hjørne af Amagerforbrændingen havde været et projekt, hvor folk i rumdragter havde stået ved et bånd og sorteret affald. Der havde været så dårlige arbejdsforhold, at projektet blev droppet, og Ulla Röttger fandt det sjovt, at kemi nu kan gøre arbejdet i stedet.

Projektet er et samarbejde mellem Amagerforbrænding, DTU, Haldor Topsøe, Københavns Universitet LIFE og Dong Energy, som har projektledelsen. Projektet er støttet af PSO midler fra Energinet.dk.

DONG Energy har udviklet teknologien, som en direkte fortsættelse af erfaringerne fra enzymatisk behandling af halm til biobrændstof. Arbejdet med REnescience teknologien er sket gennem de seneste fem år.

Det hele startede med madrester fra kantinen

For fem år siden startede projektet med en stor suppegryde, hvor madrester fra kantinen blev kogt, og smidt i en cementblander, hvor der blev tilsat enzymer og almindelig bagegær.

Nu er det vokset til et stort anlæg, hvor helt konventionelt usorteret husholdningsaffald først koges ved små 100 grader i 20-30 minutter. Her bliver alt det organiske affald opløst, så enzymerne kan arbejde med det.

Bagefter sies noget af vandet fra og det køles ned til 50-60 grader på transportbåndet ved hjælp af køleluft. Herefter tilsættes enzymerne og det kommer ind i en endnu en reaktor, der snurrer frem og tilbage, så affald og enzymer bliver godt blandet.

I sidste ende bliver det flydende og det faste opdelt ved hjælp af en vibrationssigte.

Alt det organiske kommer ud som en brun flydende substans, mens resten - plastik, metal og glas kommer ud mere eller mindre som sig selv. Disse dele kan så sorteres yderligere og genbruges eller brændes.

Den brune væske er derimod rigtig god at bruge i for eksempel biogasanlæg, påpeger Erik Ravn Schmidt, der er leder af projektet og kalder dagen for en milepæl.

»Vi er blevet mest overrasket over, hvor mange gode resultater vi har fået. Vi har gået og tænkt, at nu må der snart dukke noget umuligt op eller komme en afgrund rundt om hjørnet, men det er ikke sket endnu,« siger Erik Ravn Schmidt og fortsætter:

»Den største udfordring bliver at enzymprisen ned, for den udgør en tredjedel af behandlingsudgifterne. Men den kommer ned i takt med, at der kommer volumen i afsætningen. I løbet af de fem år projektet har kørt, er prisen blevet halveret, så det går den rette vej.«

De andre to tredjedele af udgifterne kan tilskrives henholdsvis anlægsinvesteringer og selve driften. Erik Ravn Schmidt understreger dog, at udgifterne højst er på niveau med dem, der er ved afbrændingsanlægget.

Fuldskala-anlæg skal bygges om to år

Enzymerne får de fra Dong Energys Inbicon-anlæg, som får leveret enzymer fra både Danisco og Novozymes.

Ellers påpeger han at selve forbehandlingen af husholdningsaffaldet, så enzymerne kan komme til det, er meget nemmere, enklere og billigere end det er med halm.

Nu skal der køres forsøg med anlægget i et års tid, og så er håbet, at konsortiet kan gå i gang med projekteringen af et fuldskalaanlæg, som kan blive bygget i slutningen af 2012. Hvor det bliver, kommer an på, hvem der vil have det.

Men for at det kan blive til virkelighed skal der arbejdes med optimering det kommende år. Konsortiet skal finde de optimale enzymtyper, opholdstiden i anlægget skal afkortes og så skal energitætheden i det endelige resultat øges, for jo højere tørstofindhold, des mindre skal transporteres.

»Lige nu er der 30 procent tørstof, og vi kender ikke den øvre grænse, men nogle mente ikke, at vi kunne komme over 10 procent, så nu må vi se, hvor langt vi kan nå,« siger Erik Ravn Schmidt.

Han fortæller desuden, at anlægget nu kan tage 800 kg affald i timen, og at opholdstiden i anlægget er 20 timer. Han regner med, at de om et år er oppe på to ton i timen.

Producerer strøm ved høj elpris

REnescience har en el-virkningsgrad på 47 procent i forhold til de normale 25 procent.

Lektor på DTU, Thomas Astrup, der har en ph.d., der laver livscyklusanalyse af anlægget, mener, at det er interessant projekt.

»Det er meget spændende, at man kan få udnyttet husholdningsaffald i stedet for at brænde det. Det her er en måde at klare den manglende sortering af husholdningsaffald i Danmark. Det er langt bedre for miljøet at genanvende plasten frem for at brænde det,« siger Thomas Astrup.

Steen Vestervang, der er forskningskoordinator ved Energinet.dk, som har støttet projektet, kalder projektet meget spændende og lovende.

»Fleksibilitet er en af fremtidens nøgleord og anlægget her er både fleksibelt i forhold til hvad der kommer ind og hvad der kommer ud. Vi får flere og flere vindmøller og produktionen fra dem går op og ned. Det her anlæg kan spille rigtig godt sammen med det. Det kan lave benzin, når elprisen er lav, og el når elprisen er høj,« siger Steen Vestervang.

Han er desuden glad for, at der har vist sig endnu flere muligheder undervejs. For eksempel kan projektet også være med til at booste biogasprocessen og det er godt, da biogasprocessen skal opprioriteres, hvilket Energinet.dk støtter, da vi løber tør for naturgas.

»Den store udfordring bliver at gå op i rigtig stor skala. Hvordan gør man det? Hvordan skaffes kapital? Og så videre. Det er en risiko i det - ellers ville vi heller ikke have støttet det,« siger Steen Vestervang.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Endelig et fornuftigt tiltag.
Ehver tænkende ingeniør burde kunne have indset det folængst. Ikke alle ingeniører har dog lige mange brikker at flytte med. I min hjemkommune, Slagelse, sorterer vi affald og ved gud om ikke bioen bliver omsat til muldjord i et område med den højeste bonitet i Danmark.
Der gøres dog noget for miljøet, f.eks. er det fornyligt blevet forbudt at ryge på genbrugspladsen. Til det modsatte tæller dog at al affald skal affald skal afleveres i klare sække uanset om dette er haveaffald. jeg vil tro de belaster miljøet med mindst 50% mere. Alle jeg kender rundt omkring i Danmark skriger af grin. Nu bliver det jo så spændende at se når sammenlægningen mellem KAVO og Fasan træder i kraft. Jeg tror at min søn i Næstved både kan beholde sine miljørigtige sorte sække og få sig en smøg på affaldspladsen

  • 0
  • 0

vil gerne give folkene som har været involveret i projektet et skulderklap.
Glæder mig til at følge med i hvordan processen optimeres og der findes flere udviklings/anvendelses muligheder på området.
Godt arbejdet.

p.s. Krydser fingre for at der ikke er nogle lobbyister der får stukket en kæp i hjulet for dette også. Det kan være Kristian Jensen finder på en "Mad-rester skat" som får ødelagt det gode tiltag.

  • 0
  • 0

Den "brune vædske" er en blanding af sukker, protein og fedt fra affaldet. Rent teknisk kan den konverteres til både flydende og gasformige energibærere. Den p.t. mest oplagte anvendelse er til biogas hvor den har et langt højere gasudbytte end gylle.

  • 0
  • 0

Energistyrelsesn oplyser, at den til energiformål til rådighed værende biomasse udgør 165 PJ og affald iøvrigt 30 PJ bionedbrydeligt og 9 PJ ikke bionedbrydeligt. Vind + affald + biomasse kan altså give ialt 229 PJ. Tredobler vi vindkraften kommer vi op på 279 PJ/år.

Vort bruttoforbrug er ca. 860 PJ/år.

Men målet er, så vidt jeg ved, uafhængighed af fossile brændstoffer. Har nogen et forslag til, hvor de manglende omtrent 600 PJ/år skal komme fra?

Det ville iøvrigt også være interessant, at se et endeligt regnskab for projektet.

  • 0
  • 0

Endelig et projekt til UG med kryds, bolle og slange (hvor f.. det udtryk så kom fra).

  • 0
  • 0

Forsøgsprojektet skal endelig køre videre, og der er sikkert et marked for produktet*; men
jeg tror stadig at NOMI projektet i Holstebro med affaldssortering og bioforgasning er bedre. Der mistes mindre energi under fremstillingen, og energi-affaldet kan medforbrændes i kulværkerne med en udnyttelsesgrad magen til kul!
Der er meget langt fra 47 % og op til 60-90 %
Karlo Brondbjerg

  • 0
  • 0

Men målet er, så vidt jeg ved, uafhængighed af fossile brændstoffer.

Søren!
Tror du den "brune sovs" kommer ud af intet.
- Den skal, naturligvis, erstattes med andre ressourcer, der hvor den oprindeligt kommer fra.

Dette projekt er ikke "de vises sten".
- Affaldsmængden bør ideelt nedbringes til nul!

  • 0
  • 0

Det kan muligvis være udmærket at lave motorbrændstof ud fra affald - bare vi får ordentlig besked om, hvad det koster.

Foragt for omkostninger og regnskaber førte som bekendt til den lykkeligste begivenhed siden Japans kapitulation i august 1945 - Sovjetimperiets sammenbrud.

Men vi kan altså ikke både bruge affaldet til motorbrændstof og til el- og varmeproduktion.
Så jeg må fastholde mit spørgsmål:
Hvorfra skal den el og varme komme, der nu ikke mere produceres ud fra affald?

  • 0
  • 0

Hvad er så bedst, at kilde sorter eller lade anlægget gøre det, hvad er mon mest energi rigtigt?
Jeg tænker på at ved kildesortering vil der være flere indover med lastbiler m.m. kontra at hælde hele skidtet ind i maskinen, i en arbejdsgang....

@Søren
Energien kommer vel fra et par lokale vindmøller...

  • 0
  • 0

@John Johansen

Du har helt ret i at vi skal udnytte ressourcerne effektivt og producre og forbruge med mindst muligt spild.
Men kernen i hele dette projekt er at der ikke er noget der hedder affald. Skraldespanden er en rigdom af carbonhydrter, proteiner og fedtstoffer som ikke må gå til spilde. Alt er en ressource som skal udnyttes bæredygtigt og hvor det gør mest nytte.

  • 0
  • 0

@ Karlo Brondbjerg

De 60-90% fra kul må da vist inkludere det teoretisk mulige når man også kan afsætte varmen fra el-produktionen.
De 47% der er nævnt her gælder kun el, kan man også bruge varmen er virkningsgraden selvfølgelg højere.

  • 0
  • 0

De 47% der er nævnt her gælder kun el, kan man også bruge varmen er virkningsgraden selvfølgelg højere

  • op til 93 % på Avedøre II ved noget lavere ELvirkningsgrad.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten