Renescience-anlægget på Amagerforbrændingen er nu klar til blive afprøvet i kontinuerlig drift. Indtil nu er der kun blevet kørt forsøg på anlægget, men nu er det klar til at køre 24 timer i døgnet.
Inputtet er usorteret husholdningsaffald, som Renescience-processen adskiller i en organisk og en uorganisk fraktion. Outputtet vil være en brun masse, der kan bruges til produktion af biogas, bioethanol, benzin, el og varme - helt afhængigt af markedsefterspørgslen.
Det nye trin i udviklingsproccessen blev markeret i dag, hvor anlægget, der bliver kaldt 'raketten' af de ansatte på Amager, blev starten efter en nedtælling fra 10.
Herefter bevægede den store klo sig ned efter det helt almindelige usorterede affald. Her gik den dog i stå - muligvis fordi en af gæsterne havde lænet sig op ad nødstopknappen, men efter lidt manuel styring kom der gang i kloen igen, affaldet blev smidt i anlægget og reaktorerne begyndte at snurre.
Direktør for Amagerforbrændingen, Ulla Röttger, indviede anlægget sammen med Knud Pedersen fra DONG Energy.
»Vi er glade og stolte over, at vi er kommet så langt, at vi nu kan starte anlægget og er klar til klimatopmødet i næste uge, hvor folk kan komme og se det. Vi har hidtil puttet husholdningsaffaldet i forbrændingen, men nu har vi yderligere en mulighed,« sagde Ulla Röttger og påpegede, at projektet var startet fordi energi og ethanol-folkene var mødtes.
DONG Energys direktør for forskning og udvikling, Knud Pedersen, var enig.
»Det her er kun første skridt, men hvis det holder, hvad det tegner til, er der store perspektiver i projektet, og vi kan få fjernevarme og affald til at spille endnu bedre sammen. Vi tror på, at der er et spændende udviklingsperspektiv for samfundet, og herudover er det her et vigtigt skridt for eksport af teknologien,« sagde Knud Pedersen.
Kemi afløser rumfolk ved samlebånd
Ulla Röttger forklarede desuden, at der for 15 år siden i præcis samme hjørne af Amagerforbrændingen havde været et projekt, hvor folk i rumdragter havde stået ved et bånd og sorteret affald. Der havde været så dårlige arbejdsforhold, at projektet blev droppet, og Ulla Röttger fandt det sjovt, at kemi nu kan gøre arbejdet i stedet.
Projektet er et samarbejde mellem Amagerforbrænding, DTU, Haldor Topsøe, Københavns Universitet LIFE og Dong Energy, som har projektledelsen. Projektet er støttet af PSO midler fra Energinet.dk.
DONG Energy har udviklet teknologien, som en direkte fortsættelse af erfaringerne fra enzymatisk behandling af halm til biobrændstof. Arbejdet med REnescience teknologien er sket gennem de seneste fem år.
Det hele startede med madrester fra kantinen
For fem år siden startede projektet med en stor suppegryde, hvor madrester fra kantinen blev kogt, og smidt i en cementblander, hvor der blev tilsat enzymer og almindelig bagegær.
Nu er det vokset til et stort anlæg, hvor helt konventionelt usorteret husholdningsaffald først koges ved små 100 grader i 20-30 minutter. Her bliver alt det organiske affald opløst, så enzymerne kan arbejde med det.
Bagefter sies noget af vandet fra og det køles ned til 50-60 grader på transportbåndet ved hjælp af køleluft. Herefter tilsættes enzymerne og det kommer ind i en endnu en reaktor, der snurrer frem og tilbage, så affald og enzymer bliver godt blandet.
I sidste ende bliver det flydende og det faste opdelt ved hjælp af en vibrationssigte.
Alt det organiske kommer ud som en brun flydende substans, mens resten - plastik, metal og glas kommer ud mere eller mindre som sig selv. Disse dele kan så sorteres yderligere og genbruges eller brændes.
Den brune væske er derimod rigtig god at bruge i for eksempel biogasanlæg, påpeger Erik Ravn Schmidt, der er leder af projektet og kalder dagen for en milepæl.
»Vi er blevet mest overrasket over, hvor mange gode resultater vi har fået. Vi har gået og tænkt, at nu må der snart dukke noget umuligt op eller komme en afgrund rundt om hjørnet, men det er ikke sket endnu,« siger Erik Ravn Schmidt og fortsætter:
»Den største udfordring bliver at enzymprisen ned, for den udgør en tredjedel af behandlingsudgifterne. Men den kommer ned i takt med, at der kommer volumen i afsætningen. I løbet af de fem år projektet har kørt, er prisen blevet halveret, så det går den rette vej.«
De andre to tredjedele af udgifterne kan tilskrives henholdsvis anlægsinvesteringer og selve driften. Erik Ravn Schmidt understreger dog, at udgifterne højst er på niveau med dem, der er ved afbrændingsanlægget.
Fuldskala-anlæg skal bygges om to år
Enzymerne får de fra Dong Energys Inbicon-anlæg, som får leveret enzymer fra både Danisco og Novozymes.
Ellers påpeger han at selve forbehandlingen af husholdningsaffaldet, så enzymerne kan komme til det, er meget nemmere, enklere og billigere end det er med halm.
Nu skal der køres forsøg med anlægget i et års tid, og så er håbet, at konsortiet kan gå i gang med projekteringen af et fuldskalaanlæg, som kan blive bygget i slutningen af 2012. Hvor det bliver, kommer an på, hvem der vil have det.
Men for at det kan blive til virkelighed skal der arbejdes med optimering det kommende år. Konsortiet skal finde de optimale enzymtyper, opholdstiden i anlægget skal afkortes og så skal energitætheden i det endelige resultat øges, for jo højere tørstofindhold, des mindre skal transporteres.
»Lige nu er der 30 procent tørstof, og vi kender ikke den øvre grænse, men nogle mente ikke, at vi kunne komme over 10 procent, så nu må vi se, hvor langt vi kan nå,« siger Erik Ravn Schmidt.
Han fortæller desuden, at anlægget nu kan tage 800 kg affald i timen, og at opholdstiden i anlægget er 20 timer. Han regner med, at de om et år er oppe på to ton i timen.
Producerer strøm ved høj elpris
REnescience har en el-virkningsgrad på 47 procent i forhold til de normale 25 procent.
Lektor på DTU, Thomas Astrup, der har en ph.d., der laver livscyklusanalyse af anlægget, mener, at det er interessant projekt.
»Det er meget spændende, at man kan få udnyttet husholdningsaffald i stedet for at brænde det. Det her er en måde at klare den manglende sortering af husholdningsaffald i Danmark. Det er langt bedre for miljøet at genanvende plasten frem for at brænde det,« siger Thomas Astrup.
Steen Vestervang, der er forskningskoordinator ved Energinet.dk, som har støttet projektet, kalder projektet meget spændende og lovende.
»Fleksibilitet er en af fremtidens nøgleord og anlægget her er både fleksibelt i forhold til hvad der kommer ind og hvad der kommer ud. Vi får flere og flere vindmøller og produktionen fra dem går op og ned. Det her anlæg kan spille rigtig godt sammen med det. Det kan lave benzin, når elprisen er lav, og el når elprisen er høj,« siger Steen Vestervang.
Han er desuden glad for, at der har vist sig endnu flere muligheder undervejs. For eksempel kan projektet også være med til at booste biogasprocessen og det er godt, da biogasprocessen skal opprioriteres, hvilket Energinet.dk støtter, da vi løber tør for naturgas.
»Den store udfordring bliver at gå op i rigtig stor skala. Hvordan gør man det? Hvordan skaffes kapital? Og så videre. Det er en risiko i det - ellers ville vi heller ikke have støttet det,« siger Steen Vestervang.
