Usikkert om DTU får udbetalt 80 millioner til veterinærbyggeri

Det nye LifeScience-byggeri på DTU rummer flere end 250 specialiserede laboratorier og undervisningslokaler, og flere end 650 mennesker har deres daglige gang i bygningerne, der ifølge DTU altså også rummer faciliteter, der erstatter faciliteter på Lindholm. Illustration: Hanne Kokkegård

I 2013 fik DTU lovning på 80,3 millioner kroner fra den særlige laboratoriepulje til flytning af nedslidte faciliteter på øen Lindholm i Stege Bugt til et stort, planlagt lifescience-byggeri i Lyngby.

Nybyggeriet skulle sikre, at DTU på forsvarlig vis kunne håndtere det veterinære beredskab mod farlige husdyrsygdomme.

Undervejs i byggefasen ændrede byggeriet sig dog ifølge DTU, så de nye faciliteter blev indtænkt i en anden bygning (202) end den oprindelige bygning 205A.

For et år siden droppede DTU bygning 205A, fordi byggeriet ville blive for dyrt, samtidig med at DTU forventede at tabe myndighedsopgaven med det veterinære beredskab, hvilket også skete.

Nu kan det ende med, at DTU ikke får de mange millioner kroner. Det vil i hvert fald kræve et nyt aktstykke, som skal godkendes af Folketingets finansudvalg. Det fremgår af en beretning, som Statsrevisorerne offentliggjorde i går.

Finansudvalget øjnene et problem

Folketingets Finansudvalg fik øje på bevillingen på 80,3 millioner kroner i efteråret, da det skulle behandle en anden bevilling til laboratoriebyggeri på Statens Serum Institut, der overtager det veterinære beredskab i 2020. Udvalget bad statsrevisorerne undersøge DTU-bevillingen nærmere, og i april blev Rigsrevisionen sat på sagen.

Læs også: Bevilling på 80 mio. kr. til DTU vækker undren – Christiansborg har kontaktet statsrevisorerne

I beretningen fastslår Statsrevisorerne, at der (endnu) ikke er en ’sag’, eftersom pengene ikke er blevet udbetalt, og Bygningsstyrelsen heller ikke forventer at udbetale pengene til DTU.

Ministeriet har også meddelt DTU, at der ikke er hjemmel til at udbetale pengene. Det vækker dog undren på DTU, for her mener man, at man har fulgt reglerne, siger direktør Claus Nielsen til Ingeniøren:

»Byggeriet var faseopdelt, og laboratoriepulje-midlerne knyttede sig til en bestemt bygning, men der har altid været tale om et samlet byggeri. Vores pointe er, at pengene er møntet på en lang række nedslidte laboratorier på Lindholm og slet ikke den nye indeslutningsfacilitet i Lyngby, som den droppede bygning (205A, red.) skulle have rummet. Så det er vores synspunkt, at pengene for en stor dels vedkommende er anvendt til laboratoriebygninger, modtagefaciliteter og kølerum i dét, som er bygget.«

Universitetsbyggeri er aldrig 'en til en'

DTU peger på, at der ved universitetsbyggerier aldrig plejer at være tale om én til én-princippet med bygninger.

Læs også: Kaos på DTU: Byggestop risikerer at koste universitetet dets veterinærberedskab

»Derimod afløfter man ét problem ét sted ved at løse det et andet sted. Det er helt i overensstemmelse med de principper, som der har været for udmøntning af laboratoriepulje-midlerne hidtil,« siger Claus Nielsen.

Statsrevisorernes bemærker da også, at DTU er uenig med Bygningsstyrelsens konklusion om, at der er behov for et nyt aktstykke, som skal omkring Finansudvalget, for i givet fald at kunne udbetale de 80,3 millioner kroner.

Så når DTU får anmodet Bygningsstyrelsen om pengene, og der er truffet en afgørelse, vil statsrevisorerne granske afgørelsen.

DTU vil drøfte sagen med styrelsen

På DTU er man rolig, forsikrer Claus Nielsen:

»Nu vil vi drøfte med Bygningsstyrelsen, hvad der så skal ske med de 80,3 millioner kroner. Vi har kørt efter bogen, og har investeret i en masse laboratorier i god og reel tro til erstatning af den gamle bygningsmasse på Lindholm.«

Læs også: DTU kritiserer: Vitale danske dyreforsøg flytter til Spanien

Hele ’misæren’ er opstået, fordi Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke undervejs har oplyst Finansudvalget om, at byggeriet havde ændret karakter, så det ville kræve et nyt aktstykke at udbetale pengene.

I beretningen konstaterer Statsrevisorerne, at der ikke er regler for sådan orienteringer. Men samtidig forventer Statsrevisorerne, at ministeriet orienterer Finansudvalget gennem et nyt aktstykke i år.

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Peder Larsen, der er formand for Statsrevisorerne, Men vi har i skrivende stund ikke hørt fra ham.

Beretning på vej om konkurrenceudsættelse

Beretningen er den første af to, som Statsrevisorerne kommer med omkring DTU og det veterinære beredskab.

Læs også: Rigsrevisionen skal kulegrave, om DTU blev offer for iscenesat udbudsteater

Man er også ved at undersøge, om begrundelsen for at flytte myndighedsbetjeningen af det veterinære beredskab fra DTU til Københavns Universitet/Statens Serum Institut (SSI) fra 2020 har fulgt reglerne.

Som Ingeniøren har skrevet tidligere, tyder flere ting på, at håndteringen af det indbudte konkurrenceudbud, hvor Statens Serum Institut, SSI, og Københavns Universitet sammen blev bedt om at komme med et bud på varetagelse af det veterinære beredskab og vandt det fra DTU, skulle hjælpe med at stabilisere økonomien på SSI.