Usikkerheder på 150-200 procent: Elendig viden om kloakoverløb til åer og søer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Usikkerheder på 150-200 procent: Elendig viden om kloakoverløb til åer og søer

Illustration: mulderphoto/Bigstock

Miljøstyrelsen ved ikke, hvor meget spildevand der hvert år ender i vandløb og søer, når regnskyl får kloakker til at løbe over. Det på trods af at overløb ofte indeholder store mængder bakterier og næringsstoffer, der kan skade de vandmiljøer, spildevandet løber over til.

Miljøstyrelsen selv skriver i et teknisk notat fra 2017 skrev, at »udledning af organisk og iltforbrugende stof fra bl.a. kloakoverløb generelt er det største problem for vandløbenes kvalitet.«

Det begrænsede overblik, Miljøstyrelsen i dag har over kloakoverløbene, stammer fra løbende indberetninger fra kommuner og forsyningsselskaber. Det skriver DR.

Men dataene er langt fra standardiserede. Nogle forsyningsselskaber indberetter alle overløb, nogle indberetter overløb, der varer længere end 10 minutter, og nogle indberetter slet ikke overløb.

Samtidigt benytter Miljøstyrelsen sig af beregninger, som ikke har hold i virkeligheden, fordi de ifølge en DTU-rapport fra starten af året har en usikkerhed på mindst 150-200 procent.

»Der er meget stor forskel på beregningerne og virkeligheden,« siger Claus Andersen, som er tekniker i vandmålingsfirmaet Danova, til DR og fortsætter:

»Der sker mange ting ude i kloakken, som man ikke kan beregne sig til, så de holder ikke rigtig. Det bliver meget teoretisk alt sammen.«

Data skal være rigtige

Vandsektorens brancheorganisation Danva understreger i en pressemeddelelse, at forsyningsselskaber allerede i dag forsøger at minimere kloakoverløb ved for eksempel at udbygge spildevandsanlæg, etablere regnvandsbassiner og separatkloakere.

Separatkloakering deler rørene op, så der er ét til regnvand og ét til spildevand. Idéen er, at når et skybrud så skyller ned, er det kun vand fra regnvejrsrøret, der vil løbe over. Det er dog langt fra alle steder i Danmark, hvor der enten allerede er separatkloakeret eller planlagt separatkloakering.

Læs også: Forsyningsselskab overså gamle tilladelser: Nu er de skyld i kloakvand i Esbjerg-kældre

Direktør i Danva Carl-Emil Larsen peger i pressemeddelelsen på, at det netop er ordentlige data, der skal sikre et retvisende overblik over kloakoverløb forskellige steder i Danmark.

»Det er i alles interesse, at data er korrekte og at vandselskaberne kan minimere oversvømmelser og overløb,« siger direktøren i pressemeddelelsen.

»Sikre data giver overblik over omfanget. Data skal være rigtige fra start til slut og desuden skal indrapporteringen være så enkel som mulig. Det, håber vi på, bliver forbedret, når Miljøstyrelsens længe ventede reviderede indrapporteringssystem bliver taget i brug formentlig sidst på efteråret,« fortsætter han.

Læs også: Forsyningsselskab: Beboere er selv skyld i kloakoversvømmelser

Minister anerkender problem men vil vente med indsats

Miljøstyrelsen mener selv, at de usikre modelberegninger er gode nok til at kortlægge problemerne med kloakoverløb.

»Vi har ikke et helt præcist billede, men vi har et billede, som vi mener er godt nok, i forhold til den belastning, som overløbene udgør,« siger kontorchef Mikkel Hall til DR.

Han peger på, at styrelsen også måler vandkvaliteten i åer, søer og ved kysten med målestationer, der er placeret forskellige steder i landet, og at de derved kan holde øje med, om kloakoverløb bliver et problem for det danske vandmiljø.

Miljøminister Lea Wermelin (S) medgiver overfor DR, at kloakoverløbene er et problem, når de ender i vandmiljøet. Hun vil dog først kigge politisk på problemet, når Miljøstyrelsen kommer frem med ny viden på området - et arbejde, de har været i gang med i flere år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Regnskyl har intet med kloak (sort vand) at gøre når der er separat systemer.
Så hvad taler vi om.
De gamle enkelt systemer stammer fra de første og gamle byer, der ikke er opgraderet som nybyggeriet.
Selv i sommerhus områder med store bevoksninger taler man om at lave regnvandsafløbssystemer - jeg kan slet ikke se nytten af dette.
Tilmed har man travlt med at kloakere som i byerne trods det, at der ikke er 'mad' til bioanlæggene i praksis med typisk maximal beboelse på under 2 mdr altså <15% af året.
Man har ovenikøbet klaret det i Odsherred med tvungen afhentning af det sorte med tankvogne, og det er væsentlige billigere end at etablere rørsystemer med vaccum.
Det kan tilmed fordeles optimalt til 'kørende biorens anlæg'

  • 4
  • 1

Der findes jo regler for overløb og fortyndingsgrad mv., men ansvaret for at overholde reglerne ligger hos de kommunale forsyningsselskaber, som igen er afhængige af, om de får opkrævet midler nok til at gøre noget ved problemet.
Hvor meget de kan opkræve afhænger i høj grad af, om lokalpo-litikerne vil øge brugerbetalingen, så risikoen for overløb begrænses til et acceptabelt niveau.
Der sidder typisk de samme politikere i bestyrelsen i forsyningsselskabet, som i byrådet, så det er hensynet til kloakkundernes økonomi, der i større eller mindre grad vægtes i forhold til miljøet.
Og det sker meget forskelligt fra kommune til kommune.
Krav til indberetning til miljøstyrelsen stilles til de samme selskaber, som udleder. Gad vist om det er hensigtsmæssigt set i forhold til at opnå en reel kontrol?

  • 4
  • 0

DR-TV`s indslag dd. var et rendyrket opråb om mere overflødig beskæftigelse til rådgivere og deres proselyttere. Ikke det mindste lille reelle problem blev formuleret. Kun blev der markedsført, at man ikke kendte tallene og data for de uforudsete overløbshændelser.

Og nej, naturligvis kendes der ikke tal for uforudsete hændelser. De står i kaffegrums. Overløbsinstallationerne er jo netop etableret for at tage uforudsete overløb, for at beskytte de velfungerende rensningsanlæg. Alt i alt en glimrende model.

Så: Hvad er problemet ?

  • 1
  • 3

Så: Hvad er problemet ?


Problemet kunne rent teoretisk være at en flok velaflagte, krænkelsesparate og radikaliserede konventionelle avlere skiftes til at harmes over landbrugets påståede onde og uretfærdige skæbne, uanset de faktuelle omstændigheder.

Denne gang er det øget kvælstof i de kystnære områder efter forbruget af kvælstof, med kun en stemmes flertal, blev øget væsentlig.
Det skete efter en Donald Trump style Fake News kampagne hvor en fondsejer og tidl. sommerhusbeboer samt statsminister også følte sig kaldet til at deltage. Det hævdedes, og hævdes stadig, i modstrid med de af konventionelt landbrug himmelhøjt besungne fakta, at dansk hvede var usælgelig grundet ringe kvælstoftilførsel.

En hr Flemming Fuglede Jørgensen tog senest chancen og relancerede den ofte dokumenterede løgn ved den sidste valgkamp, måske for at fastholde de allerede indviede og især skaffe ny bidragsydere til en evigt pågående serie af retssager landbruget påtænker at fører mod den onde stat.

  • 2
  • 5