Usikkerhed om CO2-lagring får Dong til at droppe kullene
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Usikkerhed om CO2-lagring får Dong til at droppe kullene

Efter snart to år med underskud på kulkraftværkerne opgiver Dong Energy nu de fleste af deres kulkraftsinvesteringer frem mod 2020 og bebuder midlertidig lukning af en-to af selskabets store, danske kulkraftværksblokke.

Kovendingen bunder ikke alene i dårlig økonomi, men også dæmpede forventninger til CO2-lagring.

»Kulkraft uden CCS (CO2-lagring, red.) rimer ikke på vores strategi, og jeg vurderer ikke, at CCS er en kommerciel realistisk teknologi før 2020,« siger han, men understreger, at Dong ikke for alvor tvivler på CO2-lagring.

»Men vi har da dæmpede forventninger frem til 2020. Vi tror på teknologien, men politisk er CCS stadig uafklaret,« siger Niels Bergh-Hansen og tilføjer, at der ikke vil blive investeret i kulkraft før efter 2020. Lige bortset fra det tyske kulkraftværk i Greifswald, hvor man afventer vilkårene for en miljøgodkendelse.

Til gengæld vil Dong Energy ifølge koncerndirektør Niels Bergh-Hansen investere i vindkraft og i at ombygge de eksisterende værker til biomasse i henhold til det mål som koncernen har sat sig i 2040, hvor hele 85 procent af selskabets energiproduktion skal komme fra CO2-neutrale energikilder og kun 15 procent fra fossile brændsler. I dag er det omvendt.

Den nøjagtige indsatsplan frem til 2020 offentliggør Dong sidst på året. Men målet er, at halvdelen af energien i 2020 skal komme fra CO2-neutrale energikilder.

Ekspert: Dong tvivler på CCS

Hos EA Energianalyse bliver Dongs udmelding modtaget med interesse, fordi den signalerer, at selskabet nu for alvor tager klimaproblematikken alvorlig, men også fordi man åbenbart tvivler på CCS-teknologien:

»Det tager jo lang tid at få planlagt og bygget et kulkraftværk, der senere kan få CCS, så man burde jo begynde allerede nu for at være klar til 2020. Så jeg fortolker udmeldingen som, at Dong tvivler,« siger han.

Han tilføjer, at flere af EA Energianalyses beregninger viser, at træpiller er et konkurrencedygtigt brændsel i store centrale kraftværker på grund af CO2-kvotepriser, afgiftsstruktur med videre.

Billig gas skader kullene

Hans-Henrik Lindboe er ikke overrasket over, at kulkraftværkerne ikke har tjent mange penge de seneste par år. Det skyldes, at elforbruget har været faldende, og at kulprisen har været relativt høj, uden at elpriserne er fulgt med op i fuldt omfang.

Det skyldes igen en stor vandkraftproduktion, og at naturgaspriserne er faldet på grund af lavere efterspørgsel efter den økonomiske krise. Alt det går ud over kulkraftværkerne.

Gasprisen har betydning, fordi kulværkerne især tjener penge i spidslastperioderne, hvor de traditionelt dyrere gasfyrede kraftværker sættes ind og dermed presser elprisen op. Men det er ikke sket siden begyndelsen af 2008, og derfor har kulværkerne klaret sig skidt.

Om det tætte forhold mellem gas- og kulpris holder sig, er svært at sige, påpeger Hans-Henrik Lindboe og henviser til beregninger af elpriserne og kulkraftværkernes produktionspriser, som er udarbejdet i forbindelse med Varmeplan Hovedstaden:

»Jeg tror, at vi skal til at gøre op med forestillingen om, at kul er et billigt brændsel. Efterspørgslen er stigende i verden uden for EU, tilskuddene til kulproduktion forsvinder i Europa, og udgifterne til CO2-kvoter eller CCS vokser sandsynligvis,« siger han.

Det er skidt, alt fosforen og sikkert også en bunke andre mineraler går til spilde når man brænder biomasen af på et ombygget kulkraftværk. Meget godt nu og her, men dong skal hellere satse på en anden energikilde til at erstatte biomasse afbrændingen i fremtiden så vi kan bruge den til at forsyne transportsektoren og genindvinde mineralerne i den og få dem ud på markerne igen.

  • 0
  • 0

[i]...tilskuddene til kulproduktion forsvinder i Europa...[/i]

Er der en venlig sjæl der kan forklare mig hvad der menes med ovenstående sætning?

  • 0
  • 0

[i]...tilskuddene til kulproduktion forsvinder i Europa...[/i]

Er der en venlig sjæl der kan forklare mig hvad der menes med ovenstående sætning?

Tyske kulminearbejdere og danske vindmølle ditto får penge af det omgivende samfund, da man grundlæggende ikke aner hvad de ellers skal lave.

  • 0
  • 0

[i]...tilskuddene til kulproduktion forsvinder i Europa...[/i]

Er der en venlig sjæl der kan forklare mig hvad der menes med ovenstående sætning?

For et par år siden bevilgede Forbundsdagen i Tyskland 120 mia kr for over en 5 årig periode at holde liv i dybt urentable kulminer.

  • 0
  • 0

Det er da fint, at DONG dropper et kul + CCS-projekt i Tyskland.
Og nu, hvor danskerne ser mere positivt på karnekraft, kunne man vel foreslå, at DONG i stedet går sammen med tyske/franske kraftværksleverandører og medfinansierer det/de næste kernekraftværker i Tyskland.
Om Danmark, så se Politikens leder i dag. - Det er det mest REO-listiske, der er set i dagbladene siden 1985.
Se lederen på: http://politiken.dk/debat/ledere/article81...

  • 0
  • 0

Det er skidt, alt fosforen og sikkert også en bunke andre mineraler går til spilde når man brænder biomasen af på et ombygget kulkraftværk.

Hvis biomassen får lov at ligge vinteren over på skovbunden inden den flises, så er kviste, bark og blade stort set løsnet, og blir altså på jorden. Det er netop her næringsstofferne findes.

Om noget lign gælder for halm mfl må andre svare på.

  • 0
  • 0

Naturligvis kan hele det almindelige el- og varmebehov dækkes af KK.
Flydende brændsler fremstilles ved pyrolyse (varmebehandling) af biomasse. Den fremkomne iltholdige suppe behandles derefter med brint til fremstilling af olie til transportens behov.
Brinten fremstilles om natten ved elektrolyse, når elbehovet fra KK værkerne er mindre.
Det bliver ikke en gang meget dyrere end dagens oliepris. Og tænk på alt det militær vi vil kunne spare, hvos vi ikke behøver at bekymre os om situationen hos de nuværende vigtigste olieproducenter.

Det ser sort ud, for den venstrefløj, der vil have os til at kravle op i træerne igen.

  • 0
  • 0

Må jeg minde om, at 100% udnyttelse af dansk biomasse (affald, halm, flis, gylle m.v.) kan levere 165 PJ om året eller 19% af det danske energibehov.
Men da denne biomasse også skal forsyne biogasanlæg, bioetanolanlæg, biodieselanlæg og de allerede eksisterende bio-kraftvarmeanlæg, bliver vi nok nødt til at importere en del biomasse. - Altså hvis vore nabolande ikke får samme gode ide.
Læs evt. regnebogen fra 4. klasse!

  • 0
  • 0

Hej Holger,

Når vi i dag importerer 200 PJ kul pr. år, behøver vi så få ondt i hovedet ved tanken om at importere 50 eller 100 PJ biomasse med tiden?

Biomasse som brændsel er et internationalt marked, som først så småt er ved at udvikle sig. På globalt plan bruges der vel i dag (slag på tasken) 10-20 EJ biomasse i moderne energiforsyning (og 30-40 EJ til traditionel brændefyring med dårlige virkningsgrader). IEA forventer, at disse tal vil være øget til i alt omkring 150 EJ pr. 2050. Altså +100 EJ biomasse (bæredygtigt vel at mærke). Det globale kulforbrug ligger vist aktuelt på omkring 140 EJ.

Det er i øvrigt ikke kun IEA, der forventer denne kraftige vækst i brug af biomasse som brændsel. Det genfinder man i alle de scenarier, der udsendes fra forskellige sider.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Tak for biomassetallene, men de beroliger ikke mig.
Jeg vil også slå et slag på tasken... - og gætte på, at potentialet for biomasse er nogenlunde det samme i de fleste lande, vi handler med. - I hvert fald samme størrelsesorden - procentisk. Affaldsbidraget er jo den dominerende del, og der er ingen lande, der satser på at producere mere affald! Træ og flis KAN jo eksporteres fra lande med større skovarealer, så her er måske en mulighed for import af en del brænde. Halm produceres jo sammen med korn - og mængden må være nogenlunde proportional med befolkningstallene.
Så min konklusion er stadig, at total udnyttelse af biomassen kan dække 15-20% af de fleste landes energiforbrug. Da verdens forbrug af primær energi er 2300 mio ton olie-eqv. = ca 96 EJ, giver det 15-20 EJ.
Jeg tror handelen vil vær begrænset, dels fordi de fleste lande nu skal til at være mere grønne, dels fordi transportomkostningerne er relativt store pga det meget lille energiindhold pr ton. Og transporten skal jo begrænses af mange grunde.
Så kun hvis vi (og verden) opprioriterer dyrkning af egentlige energiafgrøder (energi-pil m.v.), så forstår jeg ikke, hvorfor netop Danmark skulle få væsentlig større biomasse-andel end det nævnte potentiale.

  • 0
  • 0

Med øget efterspørgsel efter biomasse risikere vi at store skove i udlandet vil blive slagtet.
Hvis vi (eller andre) begynder at dyrke energipil på landbrugsarealer, så vil der blive endnu færre fødevarer til de sultende masser, som nu tæller over 1 milliard mennesker.
Hvis vi forestillede os at hele verdens energiforbrug blev fremstillet på 4. Generationsreaktorer, så kan 2.500 tons uran eller thorium dække hele verdens energiforsyning. Forudsætning: 11 mio KWh pr. kg uran/thorium.

  • 0
  • 0

Hej Holger.

Jeg er enig i at potentialet for bioenergi aktuelt er 15-20% globalt. Det er vel heller ikke så tosset. Det er jo hele energiforbruget vi taler om.

Desuden er der masser af plads til udvidelse af dette potentiale, da produktion af afgrøder m.m. slet ikke er optimeret i forhold til udbyttet af bioenergi. Dertil kommer potentialet i alger og vandplanter, som kan dyrkes på lavt vand eller i basiner, og som indeholder 4 gange så meget kulstof som de aktuelle energiafgrøder.

Hvor meget det kan blive til, kan man vel kun gisne om. Men hvis man forestiller sig følgende sammensætning i hovedtræk:

50% Vind
20% Sol
20% Bio
10% Vand

  • og det hele forbindes i en Europæisk supergrid, hvor tilpasning til forbruget fortrinsvis foregår via udveksling mellem landene og fleksibelt elforbrug, og resten via regulerebar produktion på biobrændsel, samt via de eksisterende energilagre, plus dem der er fornuftige forudsætninger for at anlægge, - så ser det jo ikke så tosset ud ?

Kernekraft kan jo indgå i den udstrækning det er konkurrencedygtigt (økonomisk såvel som politisk), evt. indtil de eksisterende anlæg udrangeres og fortrænges af stadigt billigere VE.

Nøglen er HVDC.

  • 0
  • 0

Hvis vi forestillede os at hele verdens energiforbrug blev fremstillet på 4. Generationsreaktorer, så kan 2.500 tons uran eller thorium dække hele verdens energiforsyning. Forudsætning: 11 mio KWh pr. kg uran/thorium.

Ja, det ville være fint. Lad os tage det op når det kan bruges kommercielt, måske om 20-30 år, hvis drømmen nogen sinde bliver til virkelighed.

  • 0
  • 0

Hvis Dong ikke har kunnet tjene penge på sine kulkaftværker i de sidste par år, hvor stor skal en CO2-afgift, så være for at dette sikres i lang tid fremover, således at alle planer om at bygge nye kulværker kommer til at se ud til ikke at ville kunne give overskud. Hvor stor skal afgiften være for at nedlæggelse af eksistrende værker fremskyldes?

Hvad er tipping point for disse beslutninger?

  • 0
  • 0

@ Søren Lund

Nøglen er HVDC.

Jeg vil tilføje at nøglerne er HVDC OG Effective el-markeder i Europa/Verden OG CO2-afgifter.

Når disse tre institutionelle forudsætninger er på plads, så vil investorer investere massivt i energilagre, VE og KK.

Det er vigtigere at få de strukturelle forudsætinger på plads end at tage stilling til om vi vil den ene eller den anden CO2-frie energiform frem for den anden.

Det er som vi ved masser af muligheder for tekniske løsninger, som vil komme i spil og konkurrence, så snart vi har:

HVDC OG Effective el-markeder i Europa/Verden OG CO2-afgifter.

Det vil resultere i rigtigt mange forretningsmuligheder.

  • 0
  • 0

Mon det kan tillades at antage, at forretningsfolkene bag "Desertec" er enige med:

Tre institutionelle forudsætninger
Af Anders Juhl Jensen, 18.10.2009 kl 09:35

og

Re: Tre institutionelle forudsætninger
Af Søren Lund, 18.10.2009 kl 13:49

Det kan resultere i få rigtigt store forretningsmuligheder.

Det er ikke noget jeg ved, og andre må hellere end gerne have andre formodninger, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Der har i indläg i baade denne og i tidligere diskussioner väret omtalt projekter som indehoolder vandkraft og/eller brug af et udstrakt HVDC net samt forhold som "effektive el-markeder".

For det förste er de i öjeblikket til raadighed staaende vandmagasiner, selv i lande som har gode muligheder for at udnytte vandkraft (som f.eks. i Mellemeuropa) stort set udnyttet. Godt nok kan der stadig tänkes nye opstemmninger, men saa snart saadanne nye projekter kommer paa tale, rejser der sig en storm af protester til forsvar for de tilbagevärende naturresourcer.

Der har vi saa bare vore egne problemer med Tange sö og Gudenaaen, men blot i forstörret udgave.

For det andet har de fleste lande i Europa, ikke mindst stöttet af anstrengelser fra EUkommisionen, netop väret igennem (forsög paa) omlägning af elmarkedet i Europa til et saakaldt "frit marked".

Dette betyder at ved overförsel af energi mellem forskellige lande/elselskaber skal el handles.

Naar man derfor forsöger at opgöre omkostningerne ved brug af eventuelle fremtidige/nye HVDCforbindelser, er det ikke nok blot at medregne det rent tekniske effekttab samt de forbrugsafgifter, der kommer fra brug af kabelsystemerne og netreguleringsenhederne (i DK Dansk Energinet), men ogsaa resultatet af köbs- og salgstransaktionerne maa medregnes.

Og med de kommende aartiers ökonomiske reaktioner paa de svindende raaoliereserver vil omgaaende virkninger paa alle energipriser ikke kunne undgaas.

Og derfor vil det väre yderst vanskeligt/umuligt at forudberegne priser paa energi, som skal igennem en (eller to gange) handel paa et internationalt "frit" marked.

Vindenergi produceres paa udstyr, som har en relativ kortvarig levetid. Og det vil, naar det öges i omfang, kräve flere og flere systemer for udjävning. D.v.s. systemer med omkostninger som stort set ikke findes el. beregnes i dag.

I modsätning til andre former for indenlandsk energiproduktion, men som godt nok kan medföre store öjeblikkelige investeringer, men som har längere levetid end vindmöller, og hvor mängden af fremtidige variable omkostninger (f.eks. driftsmidler, brändstof) er ringe, og hvor totalomkostningerne derfor i höj grad kan betragtes som overvejende faste og forudberegnelige, vil vindkraft og/eller energi som en eller to gange skal handles (i systemer som ikke findes endnu) mere faa karakter af stärkt variable omkostninger.

Min konklusion er derfor at Bjarkes "tre instutitionelle forudsätninger" er särdeles väsentlige.

  • 0
  • 0

[quote]
Hvis vi forestillede os at hele verdens energiforbrug blev fremstillet på 4. Generationsreaktorer, så kan 2.500 tons uran eller thorium dække hele verdens energiforsyning. Forudsætning: 11 mio KWh pr. kg uran/thorium.

Ja, det ville være fint. Lad os tage det op når det kan bruges kommercielt, måske om 20-30 år, hvis drømmen nogen sinde bliver til virkelighed.
[/quote]
Kina har lige bestilt 2 4. Generationsreaktorer i Rusland, nærmere bestemt BM-800 blykølede hurtigere reaktorer. Rusland regner med at kunne indvie deres eget første BM-800 værk i 2012

http://www.world-nuclear-news.org/NN_China...

  • 0
  • 0

Tak til Jesper for oplysningen om 3½ "hurtige" reaktorer (FBR) i Sovjet og Kina.
Det er lidt pudsigt at kalde FBR-reaktorer for 4. generation, når der har kørt (en stor og en lille) i Frankrig i mange år og en i Skotland.
De er temmelig komplicerede og derfor dyrere end de gennemprøvede letvands-typer, men udnytter brændslet (uran og thorium) 40-50 gange bedre, og har desuden nogle sikkerhedsmæssige fordele: de kører med lavt tryk i reaktortanken (ca. 1 bar!) og har en ekstra barriere mellem brændsel og vandkølesystemet. Altså de Na-kølede reaktorer. Jeg ved ikke, om det også gælder de blykølede(!!), men jeg vil meget gerne vide det!! - Smeltet bly reagerer vel ikke voldsomt med vand, ligesom natrium!
Faktisk fatter jeg ikke, at man kan bly-køle brændslet. - Det lyder som en (god) vittighed!

  • 0
  • 0

Mit indlæg om FBR-reaktorer lige herover indeholdt den værste misforståelse, jeg længe har præsteret.
Jeg fik oplæst Jesper link, og hørte det som bly-kølede reaktorer.
Heldigvis undrede jeg mig naturligvis højlydt over denne (gode) vittighed. Bly er jo ikke særlig villig til at lade neutroner passere rundt i brændslet, men køleeffekten er sikkert god!!
Så glem det. - Jeg kunne ikke slette det.

  • 0
  • 0