Usikkerhed kaster skygge over dansk solcelleboom
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Usikkerhed kaster skygge over dansk solcelleboom

2013 kan gå hen og blive et skæbneår for den danske solcellebranche. Regeringen har reduceret støtten til solceller, og samtidig ser det ud til, at priskrigen på solceller er ved at nå til vejs ende. Derfor kan solceller kan meget vel gå hen og blive en rigtig dårlig investering. Sådan lyder profetierne i hvert fald fra branchen selv.

Der er ellers vækst i solcellesalget som aldrig før. I 2011 begyndte danskerne så småt at se muligheder i solenergi, og ved årets udgang var solcellekapaciteten i Danmark steget fra næsten ingenting til 17 MW. Det svarer til omkring 3.150 solcelleanlæg.

Det var dog først i 2012, at det for alvor blev en folkesport at høste solenergi fra eget tag. I de første otte måneder blev der opsat 100 MW solcellekapacitet, og salget toppede i oktober med 7.400 solgte solcelleanlæg.

Omregnet til solcellekapacitet svarer det til, at der blev opsat 40 MW på én måned. Det er en femtedel af regeringens mål om en samlet dansk kapacitet på 200 MW solceller i 2020. Det mål bliver nået i år.

Solcellesalget er altså stormet frem mod alt forventning, og branchen beskæftiger i dag omkring 4.000 ansatte. Det skyldes ifølge formanden for brancheorganisationen Dansk Solcelleforening alene ét forhold: Solenergi er blevet en god investering.

»Priserne på solcelleanlæg faldt så meget, at det blev dyrere at betale elregningen end at investere i solceller,« siger Signe Antvorskov Krag, formand for Dansk Solcelleforening.

Men solfesten er lukningstruet. De to faktorer, som sikrer, at solceller er en god investering, ser ud til at ændre sig til det værre i 2013. Regeringen forringer statsstøtten, og prisen på solceller kan i værste tilfælde stige.

Solceller solgt til dumpede priser

Tre forhold kan gøre en ende på de faldende priser på solceller.

En væsentlig årsag til prisfaldet er den hårde konkurrence, som ganske vist har kostet mange udenlandske solcelleproducenter livet, men også holdt priserne på solceller helt i bund - til gavn for den danske branche, som primært installerer solceller.

En særlig aktør i den sammenhæng er kinesiske producenter, som anklages for at sælge solceller med tab og dermed dumpe markedet. Hvis anklagerne er rigtige, har kinesiske solcelleproducenter båret ved til den voldsomme priskrig, der hærger i Europa. 80 procent af Kinas solcelleeksport går nemlig til EU.

Men priskrigen kan lakke mod enden. I USA har mistanken om prisdumping fra kinesisk side ført til en midlertidig straftold på kinesiske solceller på mellem 24 og 36 procent. En undersøgelse er sat i gang for at finde ud af, om en permanent straftold skal stoppe handelskrigen.

To lignende undersøgelse er sat i gang i EU. En, der skal afdække, om kinesiske producenter dumper priserne, og en, der kaste lys over, om selvsamme producenter modtager ulovlig støtte. Begge kan ende med straftold.

Ifølge Nis Høyrup Christensen, der er rådgiver i Dansk Industri og forsker i Kinas sektor for vedvarende energi, er der stor sandsynlighed for, at Kinas solcelleindustri modtager statsstøtte, der gør den i stand til at konkurrere på ulige vilkår.

»De kinesiske producenter kan modtage politisk farvede lån. Derfor kan de blive ved med at tonse priserne ned, uden at bankerne lader dem gå konkurs. Det er jo et problem for de vestlige producenter, som ikke konkurrerer på de vilkår,« siger Nis Høyrup Christensen.

Han påpeger, at det ikke nødvendigvis er kinesernes hensigt at gøre brug af ufine konkurrencefordele, men at Kina støtter en grøn dagsorden på en måde, der strider mod den måde, vi gør det på i Vesten.

Det vil ramme den danske solcellebranche, hvis EU skruer solcellepriserne op med straftold. For i Danmark producerer industrien ikke selv solceller, men sælger og installerer kun - og næsten udelukkende billige kinesiske solceller.

Et andet forhold, som kan bremse prisfaldet, er, at markedet mættes. Ifølge konsulenthuset Deloitte viser adskillige analyser, at prisen falder med 20 procent, hver gang produktionen fordobles. Efterhånden som flere solceller bliver solgt, går der længere tid mellem en fordobling og derfor også prisfald.

Den sidste faktor, der også har sænket priserne på solcelleanlæg i Danmark, er, at den store efterspørgsel har givet virksomheder vokseværk og dermed også mulighed for at minimere udgifter, blandt andet ved at effektivisere logistikken. Men virksomhederne har også mindsket deres avance for at imødekomme konkurrencen på det nye marked.

»Du kan jo ikke være effektiv fra første dag. Det kræver en masse benarbejde at lave første salg, men når du er nået til salg nummer 100, har du en erfaring, der gør, at du kan være mere effektiv. Det er det, som er ved at ske i Danmark nu. Vi er ved at opbygge kompetencerne,« siger Signe Antvorskov Krag og fortsætter:

»Samtidig er vi blevet kastet ud i rigtig hård konkurrence, fordi der pludselig er mange spillere på markedet. Jeg tror ikke, der er nogen, som tjener mere end 20 procent på deres solceller.«

Det er endnu to faktorer, som næppe fortsætter deres udvikling. Det er begrænset, hvor meget en virksomhed kan effektivisere og skære på overskuddet og stadig overleve.

En rigtig støtte til den rigtige pris

Mange usikre faktorer spiller ind på, hvordan solcellepriserne udvikler sig. Men embedsværket har alligevel kun valgt én pris, da det regnede på, hvordan en støtteordning skal se ud næste år. For uden støtte er solceller ikke billige nok til at være en god forretning.

Den nye støtteordning baseret på, at et 5 kW-anlæg koster 75.000 kroner i 2013. Helt så optimistiske er man ikke ved Deloitte. Konsulenthuset har lavet en rapport om solcellers plads i Danmark, og her lyder gættet på 100.000 kroner for et 5,3 kW-anlæg.

De to meget forskellige tal kommer fra samme data, men er blevet behandlet på to forskellige måder. Energistyrelsen, som har lavet beregningerne for regeringen, har ligesom Deloitte brugt analyseinstituttet Bloombergs prisprognose som udgangspunkt. Men da priserne på solceller er faldet mere i 2012, end Bloomberg forudså, har Energistyrelsen regnet med, at 2013 vil byde på billigere solceller, end der hidtil er regnet med. Deloitte holder sig til Bloombergs tal. Ingen af dem har regnet med en eventuel straftold fra EU.

Konsekvenserne er, at regeringen forventer at kunne indføre en støtteordning, som koster staten mindre end den gamle, men stadig kan holde tilbagebetalingstiden på solcelleanlæg på 10 år.

Deloittes regnestykke viser derimod, at tilbagebetalingstiden kan stige op til 21 år, hvis regeringen forringer en ordning med de forudsætninger. Med til historien hører, at Deloitte regner med, at solcelleejere må låne til deres anlæg, mens Energistyrelsen regner med kontant betaling.

Kort sagt forventer regeringen, at de med en ny ordning kan holde solcellemarkedet i Danmark kørende, mens Deloitte gætter på, at det afgår ved døden.

Derudover er den nye ordning indrettet sådan, at solcelleejerne skal bruge den el, de producerer, inden for en time for at få fuld glæde af den. Hvis ikke de gør det, skal de sælge produktionen til en pris, der ligger under indkøbsprisen på el. I dag skal de bare nå at bruge deres produktion inden for et år.

Det kan ifølge Claus Conradsen, der er fagansvarlig for boligområdet i Spar Nord, få mange til at tøve med solcellekøbet.

»Det skaber mere usikkerhed for boligejerne om, hvornår solceller er en god investering. For nu skal de til at regne på, hvor stor en del af deres produktion de kan nå at bruge, mens solen skinner,« siger Claus Conradsen.

Han tror også, den usikkerhed kan være med til at afholde danskerne fra at investere i solceller.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Måske lidt hårdt, men efterhånden bliver data og argumenter tilpasset den aktuelle udfordring så meget, at det er ved at være helt umuligt at tage de enkelte argumenter seriøst, når de med stor sandsynlighed bliver skrottet det øjeblik vi andre gør det og det modsatte argument bliver opportunt for forsvaret af nettomålerordningen.

2,5 eksempler:

—————————

I en kronik her i Ingeniøren var det magtpålæggende for "Solar City Copenhagen” at minimere det “udlån” som solcelleejeren foretager til nettet for at få det til at se ud som om at solcelleejeren faktisk ikke bruger nettet særligt meget og f.eks. staten derfor faktisk slet ikke mister så mange penge:

http://ing.dk/artikel/133442-solcelledisku...

Men en del af myten er, at solcelleejerene får ca. 1,60 kr. pr. kWh forærende. Hvormed menes netlagringsstrømmen, for kun godt og vel halvdelen af solcellestrømmen er inde og vende på nettet.

Dette argument er godt i kronikkens sammenhæng, for det gør det muligt at konstruere et regnstykke, hvor der ikke er stor forskel på statens udgifter og indtægter (og som kun kan lade sig gøre, fordi man ignorerer heller ikke det direkte hjemmeforbrug ville blive produceret, hvis der ikke var priviligerede afsætningsmuligheder for den overskydende produktion).

Fint, så laver regeringen en model på basis af et regnstykke, hvor ikke halvdelen bruges direkte af solcelleejeren, men endda kun 40%, altså en antagelse, som lægger en margen til solcelleejernes fordel ind. Så kommer beregningerne fra ejerne og brancheorganisationerne der viser at det "fuldstændigt uholdbart” hvis det føres ud i livet. Ok, en direkte anvendelse på 50% blev brugt, da der skulle konstrueres et argument for at nettomålerordningen ikke kostede staten særligt mange penge (endda i en kronik som hedder "Solcellediskussion fordrejes af mange misforståelser") og 15%, når det blev opportunt for at argumentere for at tilbagebetalingstiden ville blive meget længere end forudsagt i regeringens oplæg.

—————————

Solcellebranchen får Deloitte til at udarbejde en rapport om solcellestrøms fremtidige økonomi. “Heldigvis” for køberne af rapporten kommer de frem til at solceller er en meget relevant del af den danske strømforsyning i 2020-30, hvilket ikke mindst bygger på en antagelse om løbende fald i solcellepriserne. Heldigvis, fordi det kan bruges som argument overfor det politiske system om at når solceller har en fremtid i det danske energisystem, så har det også en relevans nu og derfor vil det være dumt at sætte branchen på vågeblus.

http://ing.dk/artikel/133447-solstroem-bli...

Fint, regeringen laver en ny model for private solceller, der inddrager dette argument. Næ nej, siger branchen nu, det bygger på alt for overfladisk analyse. Der er HELT unikke årsager til at solceller er så billige i 2012 og vi kan slet ikke regne med fortsat fald. Derfor skal tilskuddet til solceller ikke løbende skrues ned i forventning om dette. Altså fald når det lige er opportunt for argumentationen og stagnation, når det passer ind i argumetnationen.

——————————————

Og de 0,5 er de 20%, som forskere fra Aalborg og Aarhus, bla. i forsvar for "dansk solcelleeksport" (?), mener at solenergi skal udgøre af dansk energiproduktion for at give det optimale mix imellem produktion og forbrug.

http://ing.dk/artikel/133036-forskere-uamb...

Desværre en meget tendentiøs konklusion, som ikke inddrager hverken andre energikilder end som og vind, tilstedeværelsen af udlandet eller prisforskel på produktionsomkostningerne. Normalt ville jeg aldrig kalde forskeres arbejde tendentiøst med mindre jeg var 100% inde i den opstillede model og kendte deres forudsætninger, men lige her har jeg selv foretaget akkurat den samme beregning og kommet frem til det samme resultat, så jeg ved hvilke faktorer der udeladt for at komme til det for solceller mest opportune resultat (jeg anklager hermed ikke forskerne for at fuske eller masserer deres resultat, næ nej. Kun at deres model er alt for mangelfuld til at kunne drage de real world konklusioner de gør.

  • 0
  • 0

..så jeg ved hvilke faktorer der udeladt for at komme til det for solceller mest opportune resultat

Du mener at når eksperter og forskere kommer til resultater der ikke passer dig, så kan det kun være fordi de overser helt elementære faktorer, eller at de er i lommen på nogen der dikterer de resultater de kommer frem til.

Du ved hvilke faktorer der udeladt, så må du da gerne komme frem med de faktorer der er så væsentlige, at forskernes resultater bliver helt forkerte.

Som jeg ser det har vi udbygget udlandsforbindelserne, og vi har planlagt endnu mere, og det er primært for at kunne eksportere de meget store mængder vindenergi om vinteren, dvs for at sikre at prisen ikke blæser ned, disse dyre forbindelser skal så ligge mere eller mindre st-by i de vindsvage sommermåneder, tilmed i en tid hvor strømretningen i forhold til Norge og Sverige er import fra dem, der er altså dobbelt kapacitet til rådighed, først kan vi fortrænge importen og dernæst fylde kablerne med eksport.

Vi skal under alle omstændigheder have stærke udlandskabler og godt indenlandsk back bone net, hvis ikke vinden skal kunne blæse prisen ned, det er af hensyn til de 4-5 måneder hvor lavtrykkene kommer som perler på en snor, infrastrukturen/produktionsmidlet skal under alle omstændigheder betales, men mener du virkelig, i modsætning til forskerne at produktionsapparatet/infrastrukturen skal stå st-by i 7-8 måneder af året?

Hvis årsagen til vores investering var vindkraft, skal vi også så holde os til kun at bruge vores dyrekøbte driftsmidler bytte af hydro og vindkraft?

Hvis du bestilte den sidste bil med anhængertræk for at du jævnligt har cyklen med til sommerhuset, skal du så afholde dig fra at låne en trailer hos elgiganten så du kan få tørretumbleren hjem med det samme?

  • 0
  • 0

Og de 0,5 er de 20%, som forskere fra Aalborg og Aarhus, bla. i forsvar for "dansk solcelleeksport" (?), mener at solenergi skal udgøre af dansk energiproduktion for at give det optimale mix imellem produktion og forbrug.

Jeg skrev faktisk til Gorm Bruun Andresen (gba@ase.au.dk) for om han ville kommentere på din kommentar til de beregninger der blev fremlagt i artiklen i Ingeniøren - jeg kunne ikke finde noget materiale på hvad han havde taget i betragtning. Men fik ikke noget svar. Har lige skrevet igen.

Hvis jeg stadig ikke får noget svar, tror jeg jeg prøver Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet. Der fandt jeg faktisk en nylig mini-artikel:

http://vbn.aau.dk/da/publications/solcelle...

  • 0
  • 0

... disse dyre forbindelser skal så ligge mere eller mindre st-by i de vindsvage sommermåneder, tilmed i en tid hvor strømretningen i forhold til Norge og Sverige er import fra dem, der er altså dobbelt kapacitet til rådighed, først kan vi fortrænge importen og dernæst fylde kablerne med eksport.

Hvordan har du tænkt at fortrænge en import og konvertere den til en eksport hvis modtageren i den anden ende i forvejen har overskud og er nødt til at eksportere?

  • 0
  • 0

Vi fik solceller op i midt september 8.5 Kwh låst til 6 kwh peak.
Jeg kan se hvis vi i dag skulle købe med de nye regler så ville et anlæg på 2,5 Kwh være det største anlæg der ville kunne betale sig.
I sommer perioden bruger vi (Maj - September) kun 1 Kwh og vil derfor kun kunne bruge 50%. af det vi producer, det er også i den periode solen skinner mest.
Oktober, November og Marts, April. bruger vi ca. 2 kwh. så her begynder vi at bruge 100% af det som anlægget kan producer. Der er bare det at vi også har samme forbrug om natten. De sidste måneder (December - Marts) er anlægget ikke stort nok til at kunne producere noget fordi solen ikke har den kraft der skal til.
Det kan jeg se på det anlæg vi har, når sollen er direkte på så får vi kun 35% af hvad anlægget kan producer, omsat til et 2,5 Kwh anlæg så vil det ikke kunne hjælpe ret meget da det kun vil producer så meget strøm en time om dagen på de bedste dage.
Med de nye regler vil det derfor ikke blive anskaffet.
NB!
vi bruge EL varme pumpe til varme.

  • 0
  • 0

Jeg er enig - Regeringen har taget livet af privates lyst til at bruge deres sparepenge på soceller med det seneste udspil.

Er man til klassisk musik kan man passende lytte til dette smukke stykke musik forbinde det med, at dansk solcelle-industri nu afgår ved døden.

http://www.youtube.com/watch?v=ia8ceqIDSJw...

Hvem vil fastholde, at vi har en grøn regering ? Men det er jo helt i tråd med, at det regeringspartierne lovede før valget holder de ikke efter valget.

  • 0
  • 0

[quote]..så jeg ved hvilke faktorer der udeladt for at komme til det for solceller mest opportune resultat

Du mener at når eksperter og forskere kommer til resultater der ikke passer dig, så kan det kun være fordi de overser helt elementære faktorer, eller at de er i lommen på nogen der dikterer de resultater de kommer frem til.

Du ved hvilke faktorer der udeladt, så må du da gerne komme frem med de faktorer der er så væsentlige, at forskernes resultater bliver helt forkerte.[/quote]

Jeg har ikke skrevet at deres konklusion er forkert eller de er i lommen på nogen. Man skal bare vide hvad det er for en verden de beskriver. Det er en verden, hvor man ved hjælp af to håndtag, vind og sol, prøver at få produktionskurven til at matche den danske forbrugskurve så godt som muligt.

Videnskab handler for en stor dels vedkommende om at lave modeller over virkeligheden for a) at kunne overskue den og b) kunne lave forudsigelser på baggrund heraf. Disse modeller kan være mere eller mindre korrekte og mere eller mindre anvendelige.

I dette tilfælde mangler modellen MINDST følgende faktorer:

1) prisforskellen i kWh på hhv. solstrøm og vindstrøm.
2) tilstedeværelsen af andre energityper, herunder biogas og -masse, men også det tilbageværende fossil energiproduktion, som alle har den fordel over både sol og vind at de er langt nemmere at regulere.
3) tilstedeværelsen af en omverden, hvis energibehov og -produktion giver begrænsninger og muligheder også for os (som f.eks. stor efterspørgsel om vinteren og overskudsproduktion om sommeren)

Alle tre faktorer påvirker hvilket mix der er mest optimalt imellem dansk sol og vind.

Mine gamle beregninger er røget ud, så i dag har jeg kun de resultater jeg skrev her i forummet. Men da det er forholdsvist nemt at genskabe, så gentager jeg dem senere og vil prøve at inkludere de tre faktorer så meningsfuld som muligt.

  • 0
  • 0

Vi diskutterer ofte hvor meget solcellestrøm vi med fordel kan integrere i det danske system. Jeg har selv lavet et væld af beregninger, faktisk endda motiveret af at bevise at solceller og vindmøller havde en positiv synergieffekt ift hinanden, så solceller ville medvirke til at integrere vindkraft i det danske system.

Efter at have behandlet 9 års produktions-, forbrugs-, import-, eksport- og vandkraftdata fra Energinet.dk, Nordpool, Svensk Energi og Statkraft, kom jeg frem til samme resultat som Anders Jakobsen:

  • Op til 10% solceller kan installeres uden at være til ulempe, men ej heller til fordel.

  • over 10% solceller medfører generel nettoeksport om sommeren, hvilket mindsker margin mod tørløb i foråret og overløb i efteråret, og vil de fleste år gå tabt i overløbet om efteråret.

  • Vindmøller lader sig integrere helt op til 100% p.g.a. samspillet med skandinavisk vandkraft - og vil kun øge margin til tør- og overløb.

  • Vindmøller lader sig intergrere lige godt i det danske/nordiske system, med eller uden solceller.

Det var den direkte årsag til at jeg droppede planen om selv at installere solceller i 2010.

Det mest interessante i den aktuelle nettomåler-debat, er egentlig ikke hvor mange solceller vi med fordel kan integrere.

Det mest interessante er at der slet ikke er noget officielt politisk mål for hvor mange solceller vi ønsker at få installeret, til denne pris.

Til sammenligning:

I 1996 var målet med den daværende vindmøllestøtte at dække 10% af forbruget med vindmøller.

I 1999 blev resultatet analyseret, og ordningen blev forlænget til 20% vindkraft i 2002.

I 2010-2011 blev bl.a. erfaringerne efter de mange år med 20% vind, udveksling med Skandinavien, nye muligheder med havvind og bioteknologier og sol indraget i Klimakommisionens rapport, og et nyt officielt mål med 48% vind i 2020 blev sat på baggrund af disse anbefalinger.

Men Klimakommissionen anbefalede ikke solceller udover det eksperimentelle plan, og der er ingen mål for hvor vi skal hen med solceller, og hvordan vi bedst og billigst når derhen.

  • ingen officielle analyser for hvordan solceller indvirker på systemet i større omfang.

  • ingen mål for hvor mange solceller vi behøver og hvornår.

  • ingen officiel analyse af prisudviklingen, som kunne være baggrund for i hvilke år det vil være mest kosteffektivt at sætte fart på udbygningen.

Vi tonser bare løs med eksorbitant overbetaling til solceller - og deraf fortsat accelererende udbygnings-frekvens og flere og flere højtråbende investorer og installatører til følge - helt uden at vide hvor vi skal hen!

  • 0
  • 0

Eksorbitant overbetaling til solceller ?

Jeg har opsat solceller i someren 2012.
Jeg har betalt fuld moms af mit anlæg.
Jeg har beskæftiget 2 håndværkere i 2 dage + 1 elektriker i ½ dag,
Jeg har beskæftiget en mand fra et transportfirma som leverede solceller + materialer til opsætning og fastgørelse.
Dertil kommer at udarbejdelse af materialerne har givet arbejde til folk både i Danmark og udlandet.
Jeg har beksæftiget en sælger ½ dag.
Jeg har beskæftiget kunderservice folk i mindst 2 dage.
Alle disse medarbejdere betaler skat af den indkomst de har fået pga af min investering i solceller
Jeg sparer staten for CO2 de næste 20 år.
Jeg skal rigtig nok ikke betale afgift for min el men det er jo mine penge som jeg så bare ikke skal sende ned i statskassens sorte hul. På samme måde som når man sparer penge ved at opsætte sparepærer i sine lamper.

Hvordan du kan finde på at tale om at jeg har fået et eksorbitant tilskud fatter jeg ikke - Jeg tænker at du måske har skrevet dine ord under bedøvelse.

Vh.
Ole

  • 0
  • 0

Hvordan du kan finde på at tale om at jeg har fået et eksorbitant tilskud fatter jeg ikke - [b]Jeg tænker at du måske har skrevet dine ord under bedøvelse.[/b]

Er det ikke på tide at ing.dk får indført nogle regler der håndhæves for hvad man kan skrive i debatten herinde?

  • 0
  • 0

Eksorbitant overbetaling til solceller ?

Eksorbitant skal forstås i forhold til alternativerne. Ikke nødvendigvis i forhold til solcellernes omkostninger.

Beklager hvis ordet "overbetaling" kan mistolkes - men de er da vist heller ikke ligefrem underbetalt. ;-)

  • 0
  • 0

Anders Jakobsen - Det er jo noget vrøvl at der er givet eksorbitant tilskud til solceller. Det er solcelleejerne der sikre at en ikke uanseelig mængde af mennesker ikke er arbejdsløse.

Vh
Ole

Det skal sammenlignes med hvad man kunne have fået ud af den samme samfundsudgift, men det er slet slet ikke mit ærinde. Du laver en helt absurdt personligt angreb på en anden debattør, som slet ikke er forummet værdigt. Det synes jeg Ingeniøren skulle sætte en stopper for, så kvaliteten af debatten kan opretholdes.

  • 0
  • 0

Anders Jakobsen - Det er jo noget vrøvl at der er givet eksorbitant tilskud til solceller. Det er solcelleejerne der sikre at en ikke uanseelig mængde af mennesker ikke er arbejdsløse.

Solcelleordningen har indtil videre været så bekostelig, at det har udsat en havmøllepark.

Du skal lige huske at modregne de arbejdspladser det koster - og ikke mindst den mængde CO2-fri energi denne park kunne have leveret, både sommer og vinter.

  • 0
  • 0

Ja Ja, kald det chips eller kald det pomfrit, man skal under alle omstændigheder bruge kartofler for at få nogle af delene. Skal vi ikke bare slutte diskussionen med at fjerne afgiften på el, så kan i for min skyld sætte alle de solceller op som i selv gider betale for.

  • 0
  • 0

[quote]... disse dyre forbindelser skal så ligge mere eller mindre st-by i de vindsvage sommermåneder, tilmed i en tid hvor strømretningen i forhold til Norge og Sverige er import fra dem, der er altså dobbelt kapacitet til rådighed, først kan vi fortrænge importen og dernæst fylde kablerne med eksport.

Hvordan har du tænkt at fortrænge en import og konvertere den til en eksport hvis modtageren i den anden ende i forvejen har overskud og er nødt til at eksportere?[/quote]
Det solcellerne producerer bliver her og nu til mindre import, det sker helt enkelt gennem prissignalet for den pågældende time, og skulle det samtidig blæse så giver det eksport, vel at mærke eksport til et marked der er mange gange større end vores, og solen yder ikke max mange timer i træk, jeg tror en solrig periode over døgnet vil øge importen fra Sverige, dvs en reduceret import mens solcellerne yder, og så vil den lavere pris give øget import resten af døgnet.

Det med hvor mange timer om året der kan være risiko for overløb fra magasinerne var så vidt jeg har forstået ikke noget der kan påvirkes af Danske solceller, dertil er vi alt for små, og muligheden for at mætte kabelforbindelserne med eksport er yderst teoretiske.

Når Skagerrak 4, Jylland/Norge går i drift sent 2014 stiger udvekslingen fra 1GW til 1,7GW, lad os sige at Norge i sommerperioden eksporterer 1,7GW, de Jyske solceller skal så levere 3,4GW for at mætte kablet.

  • 0
  • 0

Ja Ja, kald det chips eller kald det pomfrit, man skal under alle omstændigheder bruge kartofler for at få nogle af delene. Skal vi ikke bare slutte diskussionen med at fjerne afgiften på el, så kan i for min skyld sætte alle de solceller op som i selv gider betale for.

Jeg er meget, meget enig, Lars.

Afgifterne er jo bare en helt anden diskussion, som griber ind i debatten om indskomstskat og fordelingspolitik, og forbrugsafgifterne er jo resultatet af et par årtiers valgkampe, med indkomstskat som det foretrukne skræmmeord.

Egentlig er det jo en hån mod elforbrugerne, som selv har betalt for udviklingen af en stadigt grønnere elforsyning, via PSO, at de ikke får lov at mærke at vi faktisk også producerer strøm til langt under gennemsnitsprisen i EU.

Kunne vi dog bare få lagt disse urimelige og ufleksible afgifter tilbage hvor de hører hjemme, og i stedet nøjes med at beskatte de brændsler der giver problemer - ja - så ville nettomålerordningen jo lægge sig selv død, uden yderligere debat.

  • for jeg gad da nok høre en solcelleejeres argument for at beholde de høje ufleksible energiafter, fordi nettomålerordningen ikke er noget værd uden. ;-)
  • 0
  • 0

Når Skagerrak 4, Jylland/Norge går i drift sent 2014 stiger udvekslingen fra 1GW til 1,7GW, lad os sige at Norge i sommerperioden eksporterer 1,7GW, de Jyske solceller skal så levere 3,4GW for at mætte kablet.

Hvad tror du Nordmændende vil give pr kwh for at modtage vores overskudsstrøm?

Og hvad tror du de vil have for at sende strøm den anden vej når vi mangler?

Bare såen cirka..

  • 0
  • 0

Kunne vi dog bare få lagt disse urimelige og ufleksible afgifter tilbage hvor de hører hjemme, og i stedet nøjes med at beskatte de brændsler der giver problemer - ja - så ville nettomålerordningen jo lægge sig selv død, uden yderligere debat.

Den lader vi lige blive gentaget igen. Hermed ordnes også CO2 kvoteproblematikken mv.

Har dog lige nået at få gavn af de fordelagtige PV forhold. Bliver spændende om en SOFC/SOEC fuel cell løsning senere kan blive koblet ind, så udveksling med nettet kan minimeres.

  • 0
  • 0

[quote]
Når Skagerrak 4, Jylland/Norge går i drift sent 2014 stiger udvekslingen fra 1GW til 1,7GW, lad os sige at Norge i sommerperioden eksporterer 1,7GW, de Jyske solceller skal så levere 3,4GW for at mætte kablet.

Hvad tror du Nordmændende vil give pr kwh for at modtage vores overskudsstrøm?
Og hvad tror du de vil have for at sende strøm den anden vej når vi mangler?
Bare såen cirka..[/quote]
Prisen ved de store magasiner, er meget stabil, dvs så længe vandstanden er høj nok til at der kan kobles massive mængder turbiner ind, så vil det også ske, så over døgnet vil jeg tro at priserne vil være stort set ens, de prissving vi ser over korte tidsrum kommer når kablerne er mættet, og der har den smule solceller slet ingen effekt.

Både Norge og Danmark har interesse i et åbent konkurrerende marked, 80% af handelen går gennem nordpoolspot, så hvis prisen er lavere i middagstimerne, så skruer de ned i middagstimerne og op resten af døgnet, hydro skulle være blandt de letteste produktionsformer at regulere uden at det medfører væsentligt spild og slitage.

  • 0
  • 0

[quote]Anders Jakobsen - Det er jo noget vrøvl at der er givet eksorbitant tilskud til solceller. Det er solcelleejerne der sikre at en ikke uanseelig mængde af mennesker ikke er arbejdsløse.

Solcelleordningen har indtil videre været så bekostelig, at det har udsat en havmøllepark.

Du skal lige huske at modregne de arbejdspladser det koster - og ikke mindst den mængde CO2-fri energi denne park kunne have leveret, både sommer og vinter.[/quote]
Det koster penge at nedsætte energiforbrug, dvs det gør det ikke men man kan påstå at det svarer til tabte afgifter, men så vil jeg da gene have et bud på de tabte afgifter ved energivinduer som tjener sig hjem på 5år, det er uanstændigt lukrativt, og mon ikke der er andre grunde end solcellerne,til at udskyde Krigers Flak, f.eks at vi pga krisen og på grund af de solceller der allerede er installeret når vores CO2 reduktionsmål alligevel, eller at der i det nuværende marked er lang leveringstid på søkabler og transmissionsplatforme, jeg er sikker på at kritikken nok skulle hagle ned hvis vi satte havmøller op uden at forbinde dem til land, og her skal det tilmed ske i et knudepunkt midt i havet, med HVDC til både Tyskland og Danmark, og HVAC til Tyskland hvor endnu en havmøllepark kobles ind midt på kablet, altså ny teknik hele vejen igennem.

  • 0
  • 0

Solcelleordningen har indtil videre været så bekostelig, at det har udsat en havmøllepark.

Oprigtig talt forstår jeg ikke den med havmølleparken. Det er da ikke staten der sætter den op, er det? Så hvad er det for penge de har brugt til solceller, så de ikke findes til parken.
Er det støtten til møllernes strøm de har problemer med, men den er jo betalt af PSO. Det virker mest som avanceret spin.

  • 0
  • 0

Oprigtig talt forstår jeg ikke den med havmølleparken. Det er da ikke staten der sætter den op, er det? Så hvad er det for penge de har brugt til solceller, så de ikke findes til parken.
Er det støtten til møllernes strøm de har problemer med, men den er jo betalt af PSO. Det virker mest som avanceret spin.

Du kan også kalde det kortfattet, for ikke at skulle uddybe nedenstående hver gang:

Sagen er, at solcelleordningen fremover skal finansieres via PSO, fordi der ikke er penge i finansloven, til at fortsætte nettomålerordningen som hidtil, og da energiforliget kom på plads, ved at der blev aftalt en grænse for hvor meget man kunne hæve prisen for forbrugerne (dvs PSO) har de kommende solceller betydet at ikke én men to havmølleparker må udsættes.

Så får jo at se hvor mange solceller denne udsættelse giver råd til, indenfor den aftalte PSO - og så kan vi da også sammenligne hvor meget energi disse solceller vil producere i forhold til de møller der bliver må vige.

Men man kan da håbe at den nye ordning bremser solcelleudbygningen så meget som branchen truer med, så vi kan få råd til havmøller i stedet.

  • 0
  • 0

Sagen er, at solcelleordningen fremover skal finansieres via PSO, fordi der ikke er penge i finansloven, til at fortsætte nettomålerordningen som hidtil, og da energiforliget kom på plads, ved at der blev aftalt en grænse for hvor meget man kunne hæve prisen for forbrugerne (dvs PSO) har de kommende solceller betydet at ikke én men to havmølleparker må udsættes.

Havmøller skulle jo være så enormt gode, men åbenbart har man ikke råd til den støtte de kræver. Nu var det jo regeringen selv der ville have solceller ind under PSO, så jeg synes det er et selvmål.

Det kunne være en skæg øvelse, at fortælle mølleejerne at de fra i morgen kan sælge deres strøm til dem der vil købe den. Hvor meget ville staten så spare. Mølleproducenterne har jo i ti år lovet at det bliver konkurrencedygtigt, så lad os da tage dem på ordet.

  • 0
  • 0

Havmøller skulle jo være så enormt gode, men åbenbart har man ikke råd til den støtte de kræver.

Havmøller bliver altså bygget, både når de får 51,8 øre/kWh, 62 øre/kWh og 105 øre/kWh - også selvom de ikke får andet end markedsprisen efter 11 år.

Så må de jo være enormt meget bedre end solceller, som der iflg solcellebranchen ikke bliver installeret én eneste af, hvis du kun får 130 øre/kWh i 10 år, og 60 øre/kWh resten af levetiden.

  • 0
  • 0

Det er sikkert rigtigt, at vindmøller pt. har en bedre økonomi end solceller, men der er jo meget mere end økonomi at tage hensyn til.

DOF skriver fx følgende om vindmøller og fulgedrab:

http://www.dof.dk/index.php?id=nyheder&s=n...

Mange mennesker bryder sig ikke om at se på vindmøller og de skæmmer naturen.
Solceller er langt mere diskrete og med tiden kan de indbygges i byggematerialer som fx. facade-plader og glas.

Mht solceller har jeg oplevet, at man bliver meget mere bevidst om sit energiforbrug, når man selv producerer sin strøm. Hvis jeg sammen med 10.000 andre alternativt havde investeret i en vindmøllepark tror jeg ikke, jeg ville have haft samme fokus på mit eget forbrug.

Hvis endelig man var helt ligeglad med alt andet end det økonomiske regnestykke, så kunne vi jo lige så godt bare have sat 3-4 A-kraftværker op i Danmark.

Vh.
Ole

  • 0
  • 0

Det er sikkert rigtigt, at vindmøller pt. har en bedre økonomi end solceller, men der er jo meget mere end økonomi at tage hensyn til.

DOF skriver fx følgende om vindmøller og fulgedrab:

http://www.dof.dk/index.php?id...=985

Mange mennesker bryder sig ikke om at se på vindmøller og de skæmmer naturen.

I mit indlæg taler jeg udelukkende om havmøller.

Jeg har ikke meget respekt for debattører, der argumenterer imod havmøller, 20 km ude på havet, fordi de ikke bryder sig om at se på dem!

Hvis havmøller slår så mange fugle ihjel, som DOF påstår, så skyldes det nok ikke mindst den biodiversitet fundamenterne skaber i havet omkring møllerne.

Jeg har heller ikke meget respekt for solcellejere som argumenterer imod vindmøller på land, uden at komme med et seriøst forslag til hvad der skal forsyne deres eget forbrug om vinteren, i et land hvor vi bruger dobbelt så meget energi om vinteren som om sommeren.

Landmøller producerer mere og mere energi, med færre og færre vindmøller, og der er bred enighed om at den visuelle forurening mindskes med større og roligere møller.

Jeg er dog enig så langt, at vindmøller på havet er at foretrække frem for på land, hvorfor jeg som regel også henviser til havmøller, selvom jeg kunne finde mere konkurrencedygtige eksempler på land.

Ude på havet er kapacitetsfaktoren 50-100% større, så vi kan dække en meget større del af forbruget med samme kapacitet og derfor med samme netbelastning.

Tilmed generer de færre, både dyr og mennesker.

  • 0
  • 0

Mht solceller har jeg oplevet, at man bliver meget mere bevidst om sit energiforbrug, når man selv producerer sin strøm.

Du producerer ikke selv din strøm. Hvis du gjorde, ville du være tilfreds med timeafregning. :)

Hvis jeg sammen med 10.000 andre alternativt havde investeret i en vindmøllepark tror jeg ikke, jeg ville have haft samme fokus på mit eget forbrug.

Spørgsmålet er hvad forskellen egentlig er - hvad nu hvis der havde været nettomålerordning på investering i vindmølleparker?

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er hvad forskellen egentlig er - hvad nu hvis der havde været nettomålerordning på investering i vindmølleparker?

Den største forskel er, at solceller producerer strøm midt på dagen, hvor strømprisen er høj pga. stort forbrug. Vindmøllerne producerer også om natten hvor forbruget og dermed prisen er meget lavere. Nogle gange er prisen om natten endda negativ pga. overproduktion, som fx d. 7. november.

http://www.nordpoolspot.com/Market-data1/E...

Nettomålerordning for solceller er en dårlig forretning for solcelleejeren og en god forretning for netselskabet, som låner energi mens prisen er høj og giver det tilbage til solcelleejeren mens prisen er lav.

  • 0
  • 0

Ole O: Meget af det, du skriver, er helt korrekt, men to korrektioner:
1. Solceller leverer masser af strøm, når solen skinner - og ellers næsten ingenting. Men vi bruger mest strøm, når det er koldt, mørkt og blæsende.
Derfor er samfundsværdien af solstrømmen meget lille - foruden at den er dyr!
2. du nævnte til sidst 3-4 danske kernekraftværker. Da jeg byggede hus i 1971-74 valgte jeg elvarme, fordi elprisen vistnok var 15 øre/kWh, men mest fordi der i energiplanerne indgik 4-5 mellemstore kk-værker. Og dem kendte jeg fra DTH, og dem var jeg særdeles begejstret for! - Men jeg tror, at jeg alligevel ville have sparet på strømmen, - og muligvis have installeret varmepumper. - Det sidste gjorde jeg så alligevel nogle år senere, men desværre uden kk!

  • 0
  • 0

@rune
Så du mener altså at det er en skidt ide at solcelle ejerne aftager støm om natten der alligevel skulle sælges foræres væk!!!! hvorimod at de om dagen har modtaget strøm de kunne sælge uden at have brugt en kr på at producere den! Et godt eksempel på at det er etgodt match med solceller og vindmøller. Solceller produserer nemlig ikke når forbruget er lavt.

  • 0
  • 0

Den største forskel er, at solceller producerer strøm midt på dagen, hvor strømprisen er høj pga. stort forbrug.

Nej! - den største forskel er at vindmøllerne producerer om vinteren, hvor vi har mest brug for energi. Det gør solcellerne ikke!

Hvis man ikke ved bedre, kunne det ligne en krig på ord, men det er det vitterligt ikke.

Det kræver jo i princippet 365 gange så meget "batteri" at tilpasse et års lagre et års produktion frem for et døgns produktion, så det er peanuts om solcellestrømmen lige passer til dagslasten.

Det er m.a.o. bedøvende ligegyldigt, om enhederne producerer om dagen eller om natten, om tirsdagen eller om torsdagen eller på lige eller ulige uger - så længe vi er koblet på det 83 TWh batteri der ligger lige nord for os.

Lagring af en dags overproduktion fra dag til nat, eller omvendt, kan end ikke ses som en krusning på den skandinaviske magasinstand. 2-3 uger med vindoverskud kan til nøds anes på kurven, men er absolut betydningsløs, hvis bare det sidenhen afløses af 2-3 uger med blæst.

Det afgørende er at der ikke er et overskud et om sommeren, der skal gemmes til om vinteren, for at få det til at gå op, for det er stort set det eneste dette batteri ikke kan.

Magasinerne "O-stilles" nemlig stort set hvert efterår, når magasinerne fyldes (løber over), så al lagret strøm vil være slettet, idet der som udgangspunkt kun lige er strøm nok til det norske og svenske vinterforbrug i de fyldte magasiner.

Lagring af overskydende strøm over hele sæsoner, virker derfor kun så længe det "fylder i" magasinerne om vinteren, sådan at de går ud af vinteren med højere vandstand end normalt. Så er der nemlig rigelig strøm at hente tilbage om sommeren, inden de løber over igen om efteråret.

  • 0
  • 0

Nogle gange er prisen om natten endda negativ pga. overproduktion, som fx d. 7. november.

http://www.nordpoolspot.com/Ma...rly/

Det er meget godt du henviser til elpriser der er oppe på 40-50 øre/kWh om dagen, og kun 25 øre om natten, i det kommende døgn.

Men hvor meget er det nu lige dine solceller producerer i morgen?

Prøv at regne gennemsnitsprisen for dag og nat ud, for den periode i sommers, hvor dine solceller producerede - og sammenlign med priserne, nu hvor vi er gået ind i vinteren.

  • 0
  • 0

Men vi bruger mest strøm, når det er koldt, mørkt og blæsende.

Jo, det er ikke tilfældigt at varmeforbruget opgøres i graddage, der er ekstra forbrug når det blæser.

Nu har jeg ikke slået efter om der var transmissionsfejl den nat, men ellers viser det bare at vindmøllerne er mindst lige så problematiske som solcellerne, her er det nok de små landmøller, og antallet af de små møller falder helt af sig selv, hvis det skal lære os noget, så er det at man ikke kan bruge historiske data og bare skalere dem op, og at vi ikke skal satse ensidigt på en teknologi men sprede os på et mix, og så er vi tilbage ved fordelene ved solceller, med et mix hvor de små landmøller i stedet for havde været solceller, så havde solcellerne næppe lavet en nålestiksmanøvre omkring midnat, og slet ikke i November.

Vi må også spørge os selv om et lille spild i 2 timer, ud af årets 8.766 timer er så forfærdeligt at vi ikke kan leve med det.

  • 0
  • 0

Det er meget godt du henviser til elpriser der er oppe på 40-50 øre/kWh om dagen, og kun 25 øre om natten

Søren, Rune henviser til negative priser på lige under 15kr per MWh, men jeg er helt enig det sker så sjældent at det ikke er relevant, det skal vi også huske hvis solen en enkelt gang imellem presser de Tyske priser, så længe det er undtagelsen så kan det ikke tillægges betydning.

  • 0
  • 0

@rune
Så du mener altså at det er en skidt ide at solcelle ejerne aftager støm om natten der alligevel skulle sælges foræres væk!!!!

Nej. Min pointe er, at med den gamle nettomålerordning betaler solcelleejerne også for at bruge nettet som batteri, fordi den strøm de sætter ind er mere værd end den de trækker ud.

  • 0
  • 0

Min pointe er, at med den gamle nettomålerordning betaler solcelleejerne også for at bruge nettet som batteri, fordi den strøm de sætter ind er mere værd end den de trækker ud.

Og min pointe er så, at det er den ikke, fordi du bruger det meste af det døgnet rundt om vinteren, hvor strømmen er dyrere end om sommeren. ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Min pointe er, at med den gamle nettomålerordning betaler solcelleejerne også for at bruge nettet som batteri, fordi den strøm de sætter ind er mere værd end den de trækker ud.

Og min pointe er så, at det er den ikke, fordi du bruger det meste af det døgnet rundt om vinteren, hvor strømmen er dyrere end om sommeren. ;-)
[/quote]
Heri tager du fejl. Sæsonudsving i prisen er ikke nok til at udligne døgnforskellen - Den solgte solstrøm er mere værd end den strøm solcelleproducenterne senere køber ud.

For hver time i 2011 har jeg sammenkørt folkecentrets tal for solproduktion med spotpriserne http://www.nordpoolspot.com og kommet frem til, at den gennemsnitlige spotpris på solgt solstrøm var 40,04 øre/kWh mod 33,91 på tilbagekøbt. Altså har elselskabet tjent ca. 6 øre pr. kWh for at agere batteri.

Her er det rå output:

Read 24231 production records. Total production: 7198.727666666673
Read 8759 prices
Total production kWh: 7198.727666666673. Production sold (above 822W base consumption) kWh: 4874.063499999981 Total price for sold DKK: 1951.4046219866689 avg. price DKK/kWh: 0.40036503873752904
Total bought kWh: 4872.6530000002 Total price of bought power DKK: 1652.4424674499953Avg. price DKK/kWh: 0.33912582477141867
Total power consumption kWh: 7200.72. Total consumption of solar power generated in same hour kWh: 2327.2449999999167. Percentage of total power usage: 32.319615260694995

Kilder: http://www.folkecenter.dk/dk/rd/solenergi/...
http://www.nordpoolspot.com/Market-data1/D...
java-program: https://github.com/rsltrifork/solcelle

I mangel af forbrugstal, har jeg antaget et konstant forbrug på 822W, da total forbrug derved ca. går op med total produktion. Mange solcelle-købere opvarmer med el, varmepumper og jordvarme, så de bruger mere strøm om natten end om dagen og så bliver den købte strøm gennemsnitlig endnu billigere. På den anden side er der nogle spikes om aftenen, hvor priserne er relativt høje. Hvis du kan skaffe en forbrugsfordeling for en typisk husstand i 2011, regner jeg gerne det med.

Bemærk i øvrigt, at selv med et konstant forbrug, kan folkecentret kun anvende 32% af egen strøm indenfor samme time. I virkeligheden er forbrug jo ikke konstant, men spiker på nogle få timer, fx når en tørretumbler en kører. Med realistiske forbrugstal vil egenforbruget være væsentligt lavere end de 32%, og langt lavere en Martin Lidegaards jubeloptimistiske 40%

Vh Rune

  • 0
  • 0

Du har pakket kortene...

Tallene for 2011 er atypiske, herunder ikke mindst fordi vandreservoirerne blev holdt rekordstor fyldning ind i vinteren.

Når vi regner på disse ting, så er det normalt at regne med de foregående tre eller fem år.

Desuden er det vildt optimistisk at regne med et konstant forbrug. Det er IKKE normalt at dagens private solcelleejerne har jordvarme (og selv for disse få vil jeg gerne se dokumentation for at deres forbrug er kontant).

Prøv igen...

  • 0
  • 0

Du ser spøgelser. 2011 er det eneste hele år jeg kunne finde danske solcelleproduktionstal for. Folkecentrets datalogger har data fra 2010-06-21 til 2012-11-19. Hvis du finder danske produktionstal time-for-time for 2010, så regner jeg også på dem. De gamle el-priser er nemme at finde.

java-programmet er til fri afbenyttelse, så du kan også selv regne efter og tjekke programmet for fejl.

Selvfølgelig har ingen husstande et konstant forbrug. Konstant forbrug er den simpleste approksimering i mangel af time-til-time forbrugs-tal. Jeg fik først "intelligent" elmåler i år, så jeg har ikke time-for-time data for eget forbrug i 2011. Hvis nogen har det, så post gerne et link, så regner jeg det med også.

  • 0
  • 0

Du ser spøgelser. 2011 er det eneste hele år jeg kunne finde danske solcelleproduktionstal for. Folkecentrets datalogger har data fra 2010-06-21 til 2012-11-19. Hvis du finder danske produktionstal time-for-time for 2010, så regner jeg også på dem. De gamle el-priser er nemme at finde.

Jaja, det er selvfølgelig mig der ser spøgelser…

De danske solceller er heldigvis stadig så få, at de ikke påvirker prisdannelsen. Så du kan roligt tage produktionen i 2011 og kopierer ind i de foregående to år og tage den derfra.

java-programmet er til fri afbenyttelse, så du kan også selv regne efter og tjekke programmet for fejl.

Jeg kender ikke programmet og har ikke påstået at det har fejl. Jeg siger at DU anvender utilstrækkelige data og urimelige antagelser. Derfor: Prøv igen.

Selvfølgelig har ingen husstande et konstant forbrug. Konstant forbrug er den simpleste approksimering i mangel af time-til-time forbrugs-tal. Jeg fik først "intelligent" elmåler i år, så jeg har ikke time-for-time data for eget forbrug i 2011. Hvis nogen har det, så post gerne et link, så regner jeg det med også.

Mangel på data retfærdiggører ikke urimelige antagelser...

  • 0
  • 0

Selvfølgelig har ingen husstande et konstant forbrug. Konstant forbrug er den simpleste approksimering i mangel af time-til-time forbrugs-tal. Jeg fik først "intelligent" elmåler i år, så jeg har ikke time-for-time data for eget forbrug i 2011. Hvis nogen har det, så post gerne et link, så regner jeg det med også.

Jvf
http://www.goenergi.dk/presse/presseservic...
Bliver 34% af elforbruget brugt på underholdning. Dette er vel normalt i tidsrummet 17-23.
9% går til madlavning. Det er vel primært i tidsrummet 17-20
17% går til vask. Dette sker normalt også først når man kommer hjem fra arbejde, og selvfølgelig i weekenden.
13% går til belysning. Her er det svært, for det kommer jo an på årstiden. Men det er nok også primært i tidsrummet efter 17 i vinterhalvåret.
18% går til køl og frys. Disse kan med nogelnlunde retfærdighed spredes ligeligt over hele året.
Resten er til brugsvand og diverse.

Det giver cirka 30% der kan fordeles over hele døgnet. (230W)
ca 10% ekstra i timerne 17-20 (350W)
lidt ekstra i timerne 20-24 (specielt om vinteren) (320W om vinteren 280W om sommeren)
og måske også lidt ekstra i weekends i løbet af dagtimerne. (260W)

Det er ikke den hellige gral, men burde trods alt være meget bedre end en gennemsnitsberegning for hele døgnet.

Kan du regne på mine tal og sige hvad de giver?

  • 0
  • 0

Desuden kan du læse fordelingen måned for måned for en typisk husholdning her:

http://www.energimidt.dk/Privat/El-vand-og...

December bruges der næsten dobbelt så meget strøm som i juli.

Med mindre du har varmepumpe, hvor du bruger tre til tre-en-halv gang så meget.

Så er spørgsmålet om du synes at det er en god idé at holde fast i “de mange” med varmepumpe eller om du nu mere har lyst til at basere din beregning på husholdninger uden ;)

  • 0
  • 0

Her er først beregningen, som Anders bad om, da han mener at el-priserne i 2011 var helt specielle.
Hvis solstrøm produceret i 2011 var blevet afregnet efter 2010-priser:

Gennemsnitlig salgspris for solstrøm: 0.360 øre. gennemsnitlig pris for tilbagekøbt strøm: 0.339. Elselskabet tjener stadig på at agere batteri for solstrøm - omend mindre end i 2011.

Read 24231 production records. Total production: 7198.727666666673
Read 8758 prices
Total production kWh: 7198.727666666673. Production sold (above 822W base consumption) kWh: 4874.063499999981 Total price for sold DKK: 1756.2039723950008 avg. price DKK/kWh: 0.3603161863596992
Total bought kWh: 4871.8310000002 Total price of bought power DKK: 1649.3661293699947Avg. price DKK/kWh: 0.3385515896117757
Total power consumption kWh: 7200.72. Total consumption of solar power generated in same hour kWh: 2327.2449999999167. Percentage of total power usage: 32.319615260694995

Da de andre tal er med time-resolution, vil jeg hellere regne på tilsvarende rigtige forbrugstal, fremfor at foretage endnu en approksimering. Der må da være nogen, der ligger inde med time-for-time tal på en rigtig hustands forbrug i enten 2010 eller 2011.

  • 0
  • 0

Jeg giver ikke meget for hvornår på døgnet Jesper tror folk spiller X-box - det er rent gætværk - lad os få nogle målte timebaserede forbrugstal.

I mangel af bedre er her Anders' månedsfordeling af strømforbrug for enfamiliehus indregnet, og konklussionen er den samme: Solgt solstrøm er mere værd end tilbagekøbt strøm:

2011
salgspris: 40,01 øre/kWh
købspris: 33,77 øre/kWh

2010
salgspris: 36,04 øre/kWh
købspris: 34,47 øre/kWh

  • 0
  • 0

Jeg har ikke haft meget tid, men her er en gennemregning ud fra samme forudsætninger som du har lavet. Eneste forskel er at jeg har brugt teoretisk udbytte på en klar dag på et ideelt opsat socellepanel (http://re.jrc.ec.europa.eu/pvgis/apps3/pve...) omregnet til timeværdier for den enkelte dag og har fundet elprisen ved at tage gennemsnittet af øst og vest (fra energinet.dk, ikke nordpool) og ganget det med forbruget (det er dog mere rimeligt at tage gennemsnittet af den faktiske forbrugte el i stedet for gennemsnitsprisen for en kWh i time 1 plus en kWh i time 2 osv).

2010:

Solcellestrøm: 381,5 øre/kWh
Gennemsnitstrøm: 407,1 øre/kWh

Strømmen som solcelleejeren hjemtager vil dog være dyrere, da han afleverer strøm, når strømmen er gennesnitlig billigere.

Jeg synes også det er værd at vise disse to grafer:

https://dl.dropbox.com/u/1624676/str%C3%B8...
https://dl.dropbox.com/u/1624676/str%C3%B8...

Den første viser pris og forbrug som funktion af time på døgnet over året. Her er det tydeligt at “kogepeaken” omkring klokken 18-20 er dyrere end det første peak om formiddagen. Kogepeaken er husholdningernes peak, ikke industriens og en gennemsnitlig husholdningforbrugs døgnkurve ville have en langt tydligere peak på det tidspunkt.

Den Anden graf viser pris og forbrug som en funktion af måned. Her er prisen endnu mere forbrugsfølsom end prisen over et døgn, med lave priser om sommeren og dyre om vinteren. Som vist i mit tidligere link til en husstands årsforbrug er udsvinget imellem vinter og sommer højere for husholdningerne end det er for det gennemsnitlige forbrug og flere timer vil derfor ligge i den dyrere ende end på grafen.

Dette er kun et enkelt år, men kan sammelignes med de tal du fandt frem for 2010. Min beregning viser at solcellestrøm er klart billigere end gennemsnitlig strøm og som vist er der klare indikationer på at husholdningsstrøm er klart dyrere end gennemsnitlig strøm.

Så sådan står det nu, med mine lidt mere detaljerede beregning som viser at solcellestrøm har en markedsværdi lavere end gennemsnitlig strøm og før vi har timetal for privatforbrug, som med stor sandsynlighed vil vise en endnu større forskel. Dette er dog kun et enkelt år og bør gentages for mindst tre sammenhængende år.

  • 0
  • 0

Dette er kun et enkelt år, men kan sammelignes med de tal du fandt frem for 2010. Min beregning viser at solcellestrøm er klart billigere end gennemsnitlig strøm og som vist er der klare indikationer på at husholdningsstrøm er klart dyrere end gennemsnitlig strøm.

Og det er kun et status quo billede. Det inddrager ikke at solceller fortrænger anden kapitaltung men kWh let produktionskapacitet fra markedet til fordel for hurtigtregulerbar men dyr produktionskapacitet. Det er jo allerede sket ved at to store havmølleparker udsættes i et år, så der kan blive råd til fortsat høj produktionsstøtte til solceller.

  • 0
  • 0

Jeg giver ikke meget for hvornår på døgnet Jesper tror folk spiller X-box - det er rent gætværk - lad os få nogle målte timebaserede forbrugstal.

Jeg giver ikke meget for at Lars ikke finder det indlysende at både madlavning og underholdning primært foregår på tidspunkter hvor solen ikke skinner. Men lars, du har jo haft timemåling i noget tid efterhånden. Hvordan ser bare den seneste uge ud, mht forbrug?

  • 0
  • 0

Beklager at jeg så forkert, da jeg skrev dit navn, Søren.

Det er ikke afgørende for elprisen om solen skinner, men ret afgørende om kl. er 19 eller 23. Jeg tror ærligt talt ikke på, du kan ræsonere dig frem til den nøjagtige time-fordeling af elforbrug indenfor et upræcist begreb som "underholdning". Husk også standbyforbrug, osv, osv. Der skal målinger til.

Her er mit forbrug for sidste uge:
http://dl.dropbox.com/u/76679034/ugeforbru...

  • 0
  • 0

jeg har brugt teoretisk udbytte på en klar dag

Der røg allerede en del realisme. Der er i sagens natur spredning i produktionen, hvilket bl.a. reducerer muligheden for at forbruge egenproduceret strøm.[/quote]

fra energinet.dk, ikke nordpool

Hvorfor? kan du smide et link til deres tal - kan ikke finde dem.

ganget det med forbruget

Hvilken model har du for forbruget pr. time?

(det er dog mere rimeligt at tage gennemsnittet af den faktiske forbrugte el i stedet for gennemsnitsprisen for en kWh i time 1 plus en kWh i time 2 osv).

Ja, gennemsnitskøbsprisen på tværs af målinger skal vægtes med min(0,forbrug-produktion).

Strømmen som solcelleejeren hjemtager vil dog være dyrere, da han afleverer strøm, når strømmen er gennesnitlig billigere.

Den påstand er ikke underbygget af dine to tal, som jeg iøvrigt ikke forstår hvordan du er nået frem til. Jeg kommer frem til det modsatte resultat med en model som er offentlig tilgængelig, baseret på ægte produktionsmålinger og en approksimering af forbrug baseret på de månedsvægte, som du linkede til.

Dette er dog kun et enkelt år og bør gentages for mindst tre sammenhængende år.

Ja, hvor blev 2011 af?

  • 0
  • 0

[quote]jeg har brugt teoretisk udbytte på en klar dag

Der røg allerede en del realisme. Der er i sagens natur spredning i produktionen, hvilket bl.a. reducerer muligheden for at forbruge egenproduceret strøm.[/quote]

Ja, nogen gange kan der være skyet, men med mindre du har et godt argument for at nogle af årets potientielle “solcelletimer” (de billigste, dvs sommertimerne) er mere udsat for skyer end andre (efterår og forår), så er det i hvert fald ikke mindre realistisk at tage de tal jeg bruger.

[quote]fra energinet.dk, ikke nordpool

Hvorfor? kan du smide et link til deres tal - kan ikke finde dem.[/quote]

http://energinet.dk/EN/El/Engrosmarked/Udt...

ganget det med forbruget

Hvilken model har du for forbruget pr. time?

Samlet for vest og øst time for time fra samme sted som ovenfor.

[quote]Strømmen som solcelleejeren hjemtager vil dog være dyrere, da han afleverer strøm, når strømmen er gennesnitlig billigere.

Den påstand er ikke underbygget af dine to tal,[/quote]

Nej, fordi det jeg skriver er, at prisen på den reelle hjemtagne strøm vil være dyrere. De 407,1 kr/MWh er for husholdningens gennemsnitlige forbrugte MWh, men idet spotprisen er billigere ved egen overproduktion må den logisk set være dyrere ved underproduktion.

som jeg iøvrigt ikke forstår hvordan du er nået frem til. Jeg kommer frem til det modsatte resultat med en model som er offentlig tilgængelig, baseret på ægte produktionsmålinger og en approksimering af forbrug baseret på de månedsvægte, som du linkede til.

Jeg har beskrevet hvordan jeg kommer frem til mine tal, herunder kilderne.

Lad mig spørge, hvad danner basis for din timepris for el? Øst eller vest eller gennemsnittet? Har du vægtet det sådan at det er gennemsnittet af det samlede antal kWh eller blot et gennemsnit af timeprisen (det ligner det sidste, idet du kommer frem til en noget lavere kWh pris end jeg gør)? I det mindste må du antage at forbruget følger landets forbrugskurve end et fast forbrug time for time. Som skrevet tager det ikke fuldt højde for man nemt kan ræssonere sig frem til at husholdninger har et dyrere forbrug end andre forbrugere (kogepeaket, den større årsvariation end landets gennemsnitsforbrug), men ved at regne med det gennemsnitlige kWh-pris er jeg i hvert fald på den sikre side.

[quote]Dette er dog kun et enkelt år og bør gentages for mindst tre sammenhængende år.

Ja, hvor blev 2011 af?[/quote]

Jeg ville blot afprøve ET af dine tal med priser som ved hvor kommer fra, forbrug jeg ved hvor kommer fra, mere generaliserbart solcelleproduktion og med en MILD korrektion for husholdningens reelle timeforbrug, så kommer jeg frem til et noget andet resultat, som jeg i al beskedenhed mener er bedre kvalificeret...

  • 0
  • 0

Ovenstående diskussion taler kun for at indføre timeafregning snarrest muligt, så brugere af elsystemet, med eller uden solceller, får en anelse indsigt i hvordan virkeligheden ser ud!

Heri tager du fejl. Sæsonudsving i prisen er ikke nok til at udligne døgnforskellen - Den solgte solstrøm er mere værd end den strøm solcelleproducenterne senere køber ud.

Rune, jeg gentager; Langt størstedelen af dit forbrug (2/3 hvis du ikke har elvarme, 4/5 hvis du bruger varmepumpe), som gennemsnitlig husstand, ligger om vinteren, og fordeler sig typisk efter de timer, hvor strømmen koster mest, d.v.s. morgentimerne og kogeøen.

(det jo forresten også derfor strømmen koster mest der)

Når du udregner gennemsnits-markedsprisen, [b]vægtet ift dit forbrug[/b] i disse timer, så får du med garanti en betydeligt højere pris end gennemsnits-markedsprisen, vægtet ift dine solcellers produktion, som jo maksimerer kl. 11-13, hvor strømmen typisk er billigere end morgen og aften, og dyrere end om natten.

Når der kommer flere solceller, bliver prisen endnu lavere i disse timer - men det er trods alt solcellernes "fortjeneste". Derfor er det helt korrekt at sammenligne priserne for de seneste 5 år eller mere, før solcellerne får indflydelse på prisen.

Du kan finde de relevante data her: http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udt...

Når du skal bruge mindst 5 år, er det fordi priserne også er kraftigt influeret af vandtilstrømningen i skandinavien, drift/udfald af akraft i sverige og vindmøllernes produktion i Danmark.

Alternativt kan du udsøge et mindre antal sammenlignelige sommer og vinterdage, hvor vindkraft, tørår og akraft er nogenlunde ens. Det er hurtigere, hvis man har de seneste års variationer i nogenlunde frisk hukommelse.

Vandtilstrømning og akraft-data kan findes på Svensk Energi's hjemmeside.

God arbejdslyst.

  • 0
  • 0

Der er en alternativ til den nye nettoordning for anvendelse af solcelle anlæg

Ok, det kan godt være at staten har spillet fallit med deres såkaldt grønne politik og økologi. Senest da de ændret tilskudsregler for nettilsluttede solcelleanlæg. Jeg troede alligevel ikke på deres intentioner vil holde, og det holdt stik. Alt det snak om redaktion af Co2 udslip viser det sig at være spil for galleriet. Danske politikker er alt for selvhøjtideligt og selvoppustet og har alt for høje tanker om Danmark. De snakker om innovation og de siger at vi skal leve af innovation og vi skal leve af grønne energi som koncept og forretningsmodel. Men de har andre agendaer på Christiansborg. Lad mig sige det tydeligt. Dansk stat vil aldrig gå med til at miste deres indtægtskilder. At bruge strøm og betale statsafgift er et af eksemplerne. Ca. 60 % af din elpris går til staten. Hvorfor så formindske den del af sin indkomst ved at fremme ”Grønne energi”?

Hvor der er en vilje er der en vej.
Jeg har ikke hørt noget om, at der er stats afgifter på Stand-alone solceller. Så hvis det er tilfælde vil jeg opfordre alle Solcelle producenter og forhandlere, at går i kamp mod den nye nettoordningen ved at tilbyde store Stand-alone anlæg. I bliver ikke rig af, af den nye ordning i det ny år og I kan ikke leve af det i det ny år. Så begynd med at tilbyde parcelhusejeren store Stand-alone anlæg med gode og forbedret batterier.

Det er ikke en landsbytosse der skriver. Det er en man som har observeret det danske politikers virke og intentioner de sidste 25 år.

God fornøjelse med salg af Stand-alone solceller i 2013.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten