Usikker byggemetode: Hundredevis af britiske højhuse i fare for at kollapse

Højhuset Ronan Point efter sammenstyrtning i 1968. Illustration: BBC Newsnight / skærmbillede fra Youtube

Mange hundrede højhuse i flere britiske byer er opført efter et system, der betyder, at byggerierne er i fare for at kollapse.

Det skriver The Independent.

I flere britiske højhuse oplever beboerne, at væggene slår revner. I nogle tilfælde har revnedannelserne været så store, at man kan føre en hånd ind mellem de revnede vægge.

Revnerne skyldes, at højhusene er bygget efter Large Panel System-metoden (LPS), hvor fabriksfremstillede betonelementer stables og herefter boltes sammen. Metoden blev anvendt i løbet i 1960’erne og 1970’erne, og eksperter vurderer, at denne struktur gør bygningerne særligt sårbare over for sammenstyrtninger.

Nu viser dokumenter, som det britiske medie har fået adgang til, at mere end 575 højhuse i Storbritannien er bygget efter denne LPS-metode. Det svarer til over 41.000 lejligheder.

»Det er som et korthus«

Allerede i 1960’erne erfarede man, at LPS-metoden gjorde højhusene særligt skrøbelige. Her førte en gaseksplosion til, at hele det sydøstlige hjørne af højhuset Ronan Point styrtede sammen. Bygningen var opført efter LPS-metoden.

Se video af Ronan Point efter sammenstyrtningen

»Det er som et korthus,« siger bygningsinspektør Arnold Tarling til The Independent.

Han har lavet undersøgelser i flere af Londons højhuse bygget efter det skrøbelige system. Ifølge inspektøren nytter det ikke at forstærke byggerierne, fordi fejlene er så markante.

»Kortene er stablet oven på hinanden og holdt sammen af simple afstivningssystemer. Det gør husene sårbare og kan føre til kollaps i forbindelse med gaseksplosioner, eller hvis der opstår ild i en LPS-bygning. Højhusets gulvplader vil simpelthen udvide sig og skubbe vægpanelerne ud, og så vil tingene hurtigt falde fra hinanden,« siger han til The Independent.

Værre end Grenfell-sagen

Alene i byerne Leicester, Portsmouth og London har man det seneste år fundet eksempler på fejl og sårbarheder i bygningsstrukturen i ejendomme, der er opført efter LPS. I nogle af byerne er beboerne blevet flyttet, og bygningerne står nu til nedrivning.

I andre sager har lokale myndigheder forsøgt at forstærke byggerierne, men flere steder mangler der optegnelser for, om højhusene er blevet forstærket eller ej, forklarer bygningsinspektør Arnold Tarling til The Independent.

Sagen om de skrøbelige byggerier kommer i kølvandet på branden i Grenfell-højhuset, og ifølge den britiske vidensgruppe Tower Blocks UK er LPS-sagen »et endnu større problem på grund af, at flere hundrede bygninger er ramt«.

Gruppen opfordrer til, at regeringen iværksætter en landsdækkende inspektion og sikkerhedsvurdering af LPS-højhusene.

Læs også: Grenfell-brand: Gasrør manglede brandbeskyttelse

Dansk firma bag det skrøbelige system

Det delvise kollaps af højhuset Ronan Point 16. maj 1968 medførte stor bekymring i Danmark, fordi det byggesystem, der blev anvendt i bygningen var udviklet af det danske firma Larsen & Nielsen. I 1968 nedsatte Ingeniørforeningen et udvalg til at undersøge sikkerhedsproblemer i høje huse. Boligministeriet satte desuden gang i en undersøgelse af eksisterende høje huse.

I maj 1969 afleverede Stabilitetsudvalget sin rapport til boligminister Aage Hastrup. Konklusionen lød, at 'det eksisterende sæt af normer og belastningsforeskrifter er utilstrækkelige til med sikkerhed at kunne undgå risikoen for fremadskridende sammenstyrtninger som følge af lokalbrud, men den advarer imod, at problemerne løses via en række rigoristiske forholdsregler til skade for dansk byggeri. Sandsynligheden for, at der skal ske lignende sammenstyrtninger herhjemme er nemlig ret ringe,' som opsummeringen lød i Ingeniøren.

Indtil normerne kunne opdateres, blev der indført et midlertidigt normsæt og igangværende højhusprojekter, som Stabilitetsudvalget kendte til, blev om nødvendigt forstærket.

Boligministeriets undersøgelse blev i praksis foretaget af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), hvorefter ministeriet henstillede til enkelte kommuner, hvis der skulle gøres noget ved konkrete byggerier. Det eneste byggeri, som vi kan se omtalt, som problematisk, er et etagebyggeri i Hvidovre, hvor gasinstallationerne derfor blev udskiftet med elektriske installationer.

Der er altså uden tvivl bygget montagebyggeri i Danmark, før normerne blev strammet i 1969-1970. Hvor meget, der er, og om det er blevet forstærket eller ændret, er Ingeniøren i gang med at undersøge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej igen John Det ser ikke sådan ud. Der blev lavet nye normer i 1969-1970, der krævede bedre stabilitet i montagebyggeri, og igangværende højhusbyggerier (over seks etager i dansk kontekst) blev forstærket. Vi har kun kunnet finde omtale af en enkelt ejendom i Hvidovre, hvor man krævede gasinstallationer udskiftet med elinstallationer, fordi bygningen ikke kunne holde til en gaseksplosion. Læs her: https://www.e-pages.dk/ingarkiv/10095/?pag...

mvh Henrik Heide Red.chef

  • 8
  • 0

Hej John Seneste opdatering - foretaget af Ingeniørens byggejournalist Ulrik Andersen:

Det delvise kollaps af højhuset Ronan Point 16. maj 1968 medførte stor bekymring i Danmark, fordi det byggesystem, der blev anvendt i bygningen var udviklet af det danske firma Larsen & Nielsen. I 1968 nedsatte Ingeniørforeningen et udvalg til at undersøge sikkerhedsproblemer i høje huse. Boligministeriet satte desuden gang i en undersøgelse af eksisterende høje huse.

I maj 1969 afleverede Stabilitetsudvalget sin rapport til boligminister Aage Hastrup. Konklusionen lød, at 'det eksisterende sæt af normer og belastningsforeskrifter er utilstrækkelige til med sikkerhed at kunne undgå risikoen for fremadskridende sammenstyrtninger som følge af lokalbrud, men den advarer imod, at problemerne løses via en række rigoristiske forholdsregler til skade for dansk byggeri. Sandsynligheden for, at der skal ske lignende sammenstyrtninger herhjemme er nemlig ret ringe,' som opsummeringen lød i Ingeniøren.

Indtil normerne kunne opdateres, blev der indført et midlertidigt normsæt og igangværende højhusprojekter, som Stabilitetsudvalget kendte til, blev om nødvendigt forstærket.

Boligministeriets undersøgelse blev i praksis foretaget af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), hvorefter ministeriet henstillede til enkelte kommuner, hvis der skulle gøres noget ved konkrete byggerier. Det eneste byggeri, som vi kan se omtalt, som problematisk, er et etagebyggeri i Hvidovre, hvor gasinstallationerne derfor blev udskiftet med elektriske installationer.

Der er altså uden tvivl bygget montagebyggeri i Danmark, før normerne blev strammet i 1969-1970. Men hvor meget, der er, og om det er blevet forstærket eller ændret, kan vi ikke sige for nuværende.

  • 8
  • 0

Hej Henrik

Mange tak for oplysningerne om danske forhold. Det virker beroligende.

Samtidig ser de britiske problemer nærmest uoverskuelig ud.

  • 1
  • 0

Ud fra de udemærkede opdateringer er der måske hverken grund til at være beroliget eller råbe "ulven er i hønsegården".

Jeg synes opdateringerne giver anledning til at tro på byggeri efter 19691970.

Jeg synes ikke der helt er belæg for at være sikker på byggeri før dette tidspunkt, men jer erkender at ing.dk har fundet eet eksempel. Men der er vel et tældeligt antal byggerier over 6 etager fra tidligere ? Højhuse var vist usædvanlige før, men huskes kan dog Bellahhøj (1950'erne), SAS-hotel (1960), Atlantic Hotel (1961), Høje Gladsaxe (1966).

  • 0
  • 0

For det første er de opført før LPS systemet var opfundet, for det andet fordi det bærende bur/gitter er opført med glideforskalling (formene kaldtes aber) . Dette gitter blev så siden fyldt ud med vægelementer.

  • 4
  • 2

@ Jan Heisterberg

Mængden af den slags byggerier er vel, som du nævner, relativt begrænsede i Danmark. Vi har ikke som i London og (Øst)Berlin haft det samme akutte behov for at genetablere boliger til de store masser.

  • 0
  • 0

Bygningsberegninger af Bjarne Crh. Jensen og Sven Ole Hansen beretter om et tilfælde af progressivt kollaps af en bygning i Skovlunde (1973). Jeg vil gerne pointere, at der kan være risici ved andre byggesystemer end LPS, ligesom det ikke kun er højhuse, der kan svigte ved progressivt kollaps. Det er ikke uvæsentlig, at indtænke robusthedsprincipper i projekteringen og det skal vurderes for byggerier i alle konsekvensklasser. Personligt syntes jeg, at det er ret spændende at tænke i alternative lastveje og konstruktionernes følsomhed for utilsigtede påvirkninger. Det kan være ret komplekst.

  • 0
  • 0

Jeg menes en tv udsendelse som min far så, mens jeg kom ind i stuen, som jeg forstå er det det byggeriet Ronan Point, det var i hvert fald den type skade som var på bygningen, og der havde de glemt at komme armerings-jern imellem elementerne.

så spørgsmålet er hvordan er revnerne, i forbindelse med de enkelte elementer plaseret?

PS undskyld for stavefejl, grammatisk og syntaksfejl, jeg er lidt ordblind

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten