USA’s miljøagentur: Glyphosat er uskadeligt for mennesker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

USA’s miljøagentur: Glyphosat er uskadeligt for mennesker

Illustration: GesturGis / Bigstock

USA’s miljøagentur EPA (Environmental Protection Agency) fastslår i en nyligt udsendt meddelelse, at det vurderer sprøjtemidlet glyphosat som uskadeligt for mennesker.

Glyphosat, som er den aktive ingrediens i bl.a. ukrudtsmidlet Roundup, er blevet livligt diskuteret i de senere år, da midlet har stået foran en fornyet godkendelse i EU.

Oplægget til fornyelsen hed i første omgang 15 år mere, men massiv modstand i EU fra både miljøorganisationer og politikere fik skåret perioden ned til foreløbig fem år efter en længerevarende proces i EU-Kommissionen og appeludvalget.

Autoriteter strides

Kritikken udsprang især af WHO’s rapport fra 2015, der konkluderede, at glyphosat sandsynligvis var kræftfremkaldende, selv om EU’s fødevareautoritet, EFSA, og EU’s kemikalieagentur, ECHA, senere har erklæret sig uenige i den sag.

Begge har vurderet, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende, mens en komité af kræftlæger under verdenssundhedsorganisationen WHO (IARC) har stemplet sprøjtemidler med glyphosat som »sandsynligvis kræftfremkaldende«.

Læs også: EU forlænger omstridt ukrudtsmiddel i fem år

EPA mener altså heller ikke, at stoffet er kræftfremkaldende eller har andre konsekvenser for menneskets helbred, hvis blot man holder sig til de doseringer, der er angivet på etiketten, skriver de.

Svarer ikke for fugle og planter

For at nå frem til den konklusion har agenturet undersøgt helbredet hos folk både i og uden for landbruget samt undersøgt diverse databaser med kræftstudier.

Agenturet vil dog ikke garantere for bivirkninger for fugle, pattedyr og forskellige planter, som utilsigtet bliver udsat for glyphosat ved brug af sprøjtemidlet.

EPA har udgivet et udkast af den samlede evaluering på sin hjemmeside, og det vil blive muligt at kommentere konklusionerne i 60 dage, når EPA siger til.

Emner : Kemikalier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil ikke pisse glyphosat. Det hører ikke hjemme i hverken mennesker, dyr eller planter! De sidste er genmodificerede og ejet at giftfabrikanten, som ønsker at eje vore basale fødevarer, så vi altid skal betale dem, hvis vi ikke vil dø af sult.

  • 20
  • 14

at teste stoffer alene. Roundup er ikke kun glyphosat. Hjælpestofferne er pisse giftige, og cocktaileffekten er slet ikke medregnet.

  • 24
  • 14

Uden at ville lyde for konspiratorisk, så må jeg altså tilstå at jeg har lidt svært ved at stole på “Verdens Bedste Demokrati” og verdens vildeste omgang kapitalisme.
Ved nærmere eftertanke, så er det nok ikke meget bedre med EU, i det mindste når det kommer til menigmands ve og vel.

Det er store, uhyggeligt store, summer der er på spil her.

  • 11
  • 8

De kemikalier der bruges ved fracking er også helt uskadelige, men der var en olie boss der ikke ville have at der blev fracket i nærheden af hans gård med heste, de kunne jo komme til at drikke disse kemikalier så han sagsøgte oliefirmaet!

  • 9
  • 7

Selvfølgelig mener Environmental Protection Agency at glyphosat er uskadelig. EPA ledes i dag af Scott Pruitt. En mand der, inden Donald Trump ansatte ham som chef for EPA, flere gange har anlagt sag mod EPA på vejene af kemi industrien.
Så den undersøgelse giver jeg ikke meget for. Man har sat en ulv til at passe høns.

  • 22
  • 10

Det er ualmindelig svært at frikende et stof for skadevirkninger (kræft), så når de kommer frem til at det er uskadeligt, har de haft meget svært ved at finde nogle resultater der viste nogen sammenhæng med kræft.
Jeg holder dog med dem der mener, at man skulle kigge på hjælpestofferne også, men så kan de tage dem til sin tid.
Så resterer at EPA revurderer giftigheden af CO2, som efter min mening har ødelagt deres ry.

  • 11
  • 6

Det er ualmindelig svært at frikende et stof for skadevirkninger (kræft), så når de kommer frem til at det er uskadeligt, har de haft meget svært ved at finde nogle resultater der viste nogen sammenhæng med kræft.

Som Peter Hviid skriver, så er EPA i dag ikke et troværdigt institut. Der har været mange interne kampe mellem EPA's egne forskere og de politiske ledere, og voldsomme omstruktureringer så EPA i dag, fx, slet ikke varetager miljøbeskyttelse. Det kan sagtens være at glyphosat ikke forårsager kræft - men der er også stor risiko for, at Scott Pruitt har besluttet det bare er sådan fordi det giver politisk mening.

  • 11
  • 5

Skal man altid kigge efter hvad der bliver udeladt, feks.:

Feks:

Science story of the year

Kate Kelland
Cancer agency left in the dark over glyphosate evidence
Reuters

https://www.reuters.com/investigates/speci...

https://www.fpalondon.net/media-awards

Og:

https://www.reuters.com/article/us-who-iar...

Og:

https://www.reuters.com/article/us-who-can...

Samt man jo må oplyse journalisten på ing.dk at det jo sådanset er samtlige overordnede videnskabelige myndigheder der ikke er enige med IARC:

http://www.bfr.bund.de/cm/349/glyphosate-e...

"All the original studies on the toxicity of glyphosate cited by Christopher Portier in his letter to the President of the EU Commission have been taken into account in the evaluations of the European authorities in accordance with their scientific reliability and relevance, and have been assessed on the basis of agreed scientific principles. This means that individual data on the specified tumour types and incidences that have now been additionally analysed by Christopher Portier using his own method were already known. Following their own evaluations using established, internationally recognised, standard toxicological methods, all assessment authorities worldwide who had access to these original data have reached the conclusion that glyphosate should not be classified as carcinogenic. These authorities include:

o The European Food Safety Authority (EFSA) as well as the experts and risk assessment authorities of the EU member states
o The Environmental Protection Agency (EPA) in the USA
o The Canadian Pest Management Regulatory Agency (PMRA)
o The Australian Pesticides and Veterinary Medicines Authority (APVMA)
o The Japanese Food Safety Commission
o The EPA in New Zealand
o The Joint FAO/WHO Meeting on Pesticide Residues (JMPR)
o The European Chemicals Agency (ECHA)

All of the tumour incidences described by Christopher Portier as "new" can also be found in the original studies of the manufacturers. The scientific principles used by EFSA in the evaluation of rodent carcinogenicity studies are based on an integrated weight of evidence approach that reflects the CLP Regulation (Regulation on Classification, Labelling and Packaging of Substances and Mixtures) and the relevant ECHA guidance.

One of the key elements in this approach is the assessment of the quality of the studies and the identification of errors that might influence the findings as described by the study authors. The integrated assessment of the statistical significance of the findings and their biological relevance is also of decisive importance. Moreover, the use of agreed methods, guidelines and principles is essential to ensure coherence in regulatory scientific assessments.

According to OECD guidelines on the evaluation of experimental animal studies, statistical significance should not be equated with biological relevance. After the process was completed at EFSA, the Committee for Risk Assessment (RAC) at ECHA reviewed the scientific findings and determined that classification as carcinogenic is not warranted.

As part of the re-approval procedure, the German Federal Institute for Risk Assessment (BfR) was commissioned to assess the health risk of the active substance glyphosate. This assessment was incorporated into the European assessment process and independently peer reviewed by the experts of the member states and the EFSA in a transparent assessment process, resulting in confirmation of the basic statements contained in the BfR assessment. Based on the Community assessment, EFSA forwarded its "Conclusion" to the European Commission and to the member states of the European Union. In the ECHA-managed procedure for the harmonised classification and labelling of substances (CLH), the CLH report prepared by Germany was also subject to a public consultation.

The ECHA then communicated on 15 March 2017 that, following the evidence-based assessment of data from epidemiological studies and animal experiments, a hazard classification of glyphosate as carcinogenic, mutagenic and reprotoxic in line with the CLP Regulation is not justified. Independently of ECHA, the competent WHO/FAO body – the Joint FAO/WHO Meeting on Pesticide Residues (JMPR) – reached the conclusion that glyphosate does not pose any carcinogenic risk.

Jeg har svært ved at forstå at de danske medier stadigvæk spiller med på det sputnik/RT/Russiske narrativ, hvis formål er at skade vestens/EUs fødevareproduktion, som svar på sanktioner.

  • 7
  • 5

Hvis de der siger ting ikke er farlige, må de velsagtens selv kunne indtage tingene i anseelige mængder?

Værsågod de herrer Eksperter og Producenter.
De næste 3 år skal i, jeres ægtefæller og børn udelukkende indtage måltider og drikkevarer tilberedt af en god cocktail blanding hvor alle tænkelige ting er nøjagtigt afmålt på hver deres grænseværdi.

  • 4
  • 10

Når man læser diverse artikler på et overordnet niveau, synes jeg kun man kan komme til én konklussion:
Der er meget spredte meninger om hvorvidt Roundup (glyphosat alene eller den samlede coctail) er skadelig og selv videnskablige artikler synes ofte at være påvirket af politik. Derfor synes jeg ikke at videnskaben kan give et klart svar - og i mangel på fakta, har jeg tyet til at taget et politisk standpunkt:

Hvis glyphosat eller Roundup er skadeligt, kommer det til at påvirke vores miljø rigtig længe. Allerede i dag er der fundet rester af det i grundvandet og det tager lang tid at komme derned. Endvidere er konsekvenserne er store. Der nævnes risiko for kræft. Er der mere? Historien har vist, at man ikke nødvendigvis har fundet alle sammenhænge. Det er rigtig svært at bevise, at noget er uskadeligt.

Jeg holder mig til forsigtighedsprincippet og derfor er min politiske holdning, at Roundup ikke bør benyttes.

Her kan andre så vælge at sætte økonomi over forsigtighed - det er deres standpunkt. Men at diskutere diverse undersøgelser syne jeg kun fører til mundhuggeri om diverse kilders objektivitet.

  • 6
  • 7

Her kan andre så vælge at sætte økonomi over forsigtighed - det er deres standpunkt. Men at diskutere diverse undersøgelser syne jeg kun fører til mundhuggeri om diverse kilders objektivitet.

Tror du ikke mere at din forespørgsel efter fakta, skyldes at du ikke kan se hvad der faktisk er fakta. Glyphosat er nok det mest undersøgte herbicider der findes, og det har trods alt også været på markedet i over 20år.

Feks. så hvis vi endeligt skal snakke om økonomisk interesse i glyphosat, så har Monsato feks. langt mere økonomisk interesse i at få det forbudt, så deres ny patenteret erstatning Dicamba kan få markedsandele, men det ville så være skidt for både, folkesundhed, miljø og landbrug, da hvis du kun har få pesticider at bruge, opnår du langt højere resistens imod det, hvilket betyder man bruge langt højere doser for at opnå samme effekt. Det kan man undgå med flere midler man kan skifte imellem.

  • 7
  • 6

Tror du ikke mere at din forespørgsel efter fakta, skyldes at du ikke kan se hvad der faktisk er fakta. Glyphosat er nok det mest undersøgte herbicider der findes, og det har trods alt også været på markedet i over 20år.

Det er muligt at jeg kan få en anden holdning hvis jeg sætter mig ned og læser et væld af undersøgelser og undersøger objektiviteten bag dem alle sammen. Men nu er mit ultimative mål for tiden ikke at forstå om det er sikkert at hælde et bestemt kemikalie ud i naturen. Derfor har jeg taget den holdning, at jeg ikke ønsker at bidrage til det.

Dit indlæg har ikke bidraget til at give mig mere korrekt information. Det er muligt der ligger mange undersøgelser, men de peger angiveligt ikke i samme retning og mange er fedtet ind i så meget politik at det er et større projekt at finde ud af hvad man kan tro på.

Jeg siger ikke at jeg har ret - men jeg har taget et standpunkt og det kan godt ændres.

  • 7
  • 2

At glyphosat er ugiftigt er gammelkendt viden.
At glyphosat ikke skal indtages gennem munden, men bruges til at bekæmpe
uønsket plantevækst er åbenbart ikke almen viden?
At pesticidrester i giftighed svarer til et glas rødvin hvert syvende år er åbenbart skræmmende stof for en del. (Kilde: professor i miljøkemi ved KU).
AK ja. Vi lever i et såkaldt informationssmfund.

  • 9
  • 11

Dit indlæg har ikke bidraget til at give mig mere korrekt information. Det er muligt der ligger mange undersøgelser, men de peger angiveligt ikke i samme retning og mange er fedtet ind i så meget politik at det er et større projekt at finde ud af hvad man kan tro på.

Ja det er jo netop problemet, ikke kun for dig, men generelt i dag. Fordi det du beskriver at du faktisk ikke kan stole på videnskaben, fordi der er så mange modsatstrittende forskning og påstande at det er umuligt at finde ud af. Det er der sådan set mange af de mest erfarne professorer som er fuldstændigt enig med dig i, fordi siden 60erne er forskningen blevet politiseret i sådan en grad at det meste der bliver produceret ikke lever op til de helt basale elementer i videnskabelig metode, og dette er bestemt kun blevet værre de sidste 10-20år med udrulningen af de sociale medier og overeksponering af aktivist "forskning", se evt her hvor en professor og ekspert i bier, beskriver hvordan forskningsmidler bliver uddelt efter et populistisk bias i stedet på baggrund af ekspertise på området, og det i sig selv skævvrider hele den videnskabelige process, hvor man mere søger at bekræfte et bias, fremfor at finde sandheden/og reelle løsninger:

https://www.swissinfo.ch/eng/sci-tech/neon...

Men du har jo heller ikke den basale baggrundsviden til at vurderer hvad der er op og ned, og ingen alm. normale personer med fuldtidsjob, familie osv, har tid til at sætte sig ind i dette som en professor med 30års erfaring. Du er nødt til at stole på de øverste videnskabelige myndigheders vurdering, fordi det er dem der har ekspertisen til at fortælle dig sandheden og er faktisk forpligtet til det samt at bygge disse konklusioner på en vægtning af alt forskningen på området, sorteret efter hvor realistisk og seriøs metode der er brugt.

  • 7
  • 5

Hvorfor er der ingen der nævner et brugbart alternativ ?
Man kunne eksempelvis gå tilbage til mekanisk bekæmpelse af kvikgræsser, hvis bekæmpelse er hovedmålet med anvendelsen af Glyphosat.
Her vil 2 liter 27% Glyphosat erstattes med forbrug af ca 20-30 liter diesel. Dette er hvad man gør i økologiske landbrug.
Vi bliver nødt til at foretage en vægtning af hvor belastningen skal ligge

  • 8
  • 2

Det hævdes, at

”At pesticidrester i giftighed svarer til et glas rødvin hvert syvende år er åbenbart skræmmende stof for en del. (Kilde: professor i miljøkemi ved KU).”

Jeg har sjælden set en sådan bekræftelse af pesticidrester alvorlige giftighed.

Ifølge Ingeniøren fra den 8.maj 2009 gælder Drik et halvt glas rødvin om dagen og lev fem år længere.

Hvis man derfor kun drikker et halvt glas rødvin hver 7.år, kan man for en 55 årig man forventer at leve 5 år kortere i forhold til en daglig indtagelse af et halv glas rødvin.

Når en professor i miljøkemi fra KU skriver sådan, må det selvfølgelig være korrekt eller også er det en tåbelig sammenligning af miljø-professoren.

  • 9
  • 4

som sædvanligt en sjov diskussion, fordi nogle eksperter siger et og andre noget andet.
Som udgangspunkt tror jeg ikke på dem der kunne have økonomiske interesser i at gøre noget tilladt ( direkte eller indirekte).
- og så - vil jeg ikke have gift i min mad og drikke!! lige gyldigt hvor sundt eller usundt "forskere" mener det er! og så længe nabolandmanden ikke kan garantere det bliver på hans grund og i hans vand(og kun der), så bør det principielt forbydes.

  • 8
  • 5

Man kan rimeligt præsis udtale sig om glyphosat giftighed.

Glyphosat har (for rotter) et LD50 på 5.600mg/kg vægt. Til sammenligning har bordsalt (natriumklorid) et LD50 på 3.000 mg/kg vægt og rent vand har et LD50 på 100 ml/kg vægt.

Hvis man antage den samme LD for mennesker må man forvente at for en population 100 voksne mænd med en gennemsnit vægt på 100 kg, vil halvdelen falde døde om ved indtagelse af enten 3 kg bordsalt, 5,6 kg glyphosat, eller 10 L vand. Giftigheden af glyphosat er altså i samme størrelsesorden som bordsalt og rent vand.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 9
  • 6

at teste stoffer alene. Roundup er ikke kun glyphosat. Hjælpestofferne er pisse giftige, og cocktaileffekten er slet ikke medregnet.


Vel også useriøst at forbyde Glyposat på grund af hjælpestofferne. Måske man skulle nøjes med at forbyde hjælpestofferne.

Man kan rimeligt præsis udtale sig om glyphosat giftighed.


Der er vist ingen forskere som betvivler at Glyphosat ikke er giftigt for andet end planter. Det som der er fremført som en mulighed, er at det skulle være kræftfremkaldende.


Så køb økologisk.

Imens bør man stille sig selv spørgsmålet hvorfor det er muligt at finde Glyphosat rester i madvarer. Mit bedste gæt er, at man bruger det for tæt på høst. Det er altså for dumt, også selvom der ikke er bevist nogle skadeeffekter ved det.

  • 5
  • 2

Du bør aldrig tage en svømmetur i havet. Hvis bare du måler godt nok findes hele det periodiske system og deres forbindelser i havet. Og oh ve oh skræk, der er så meget uran (du ved stråling) at man overvejer at udvinde det fra havet.

  • 6
  • 6

Politisk set er glyphosat for økonomisk vigtigt til at lade falde! Derfor er USEPA, EU og DK nødt til med alle midler, herunder usandheder, at finde en måde, hvorved brugen kan fortsætte. Dette ville også ske selv hvis glyphosate havde været endnu farligere end vi ved nu.

Kun IARC er politisk uafhængig, åben og til at stole på! Men sandheden kan være ilde hørt i politiske kredse!

  • 6
  • 4

Kun IARC er politisk uafhængig, åben og til at stole på! Men sandheden kan være ilde hørt i politiske kredse!


En del af WHO! Så helt uafhængig er det vel ikke? Det er igen uafhængig af politisk (og demokratisk) kontrol. Tillid er godt, kontrol er bedre.
Om de er til at stole på, afhænger vel af åbenheden. Særligt om hvad der gemmer sig bag. IARC overflødiggør ikke mijlø-myndigheder verden over, for det er slet ikke deres opgave. Eller er WHO et verdensdiktatur?

  • 2
  • 5

@Damgaard
Måske skulle du læse preamblen for en af IARC monografierne, før du påstår, at IARC's vurderinger også er politiske.

Selvom IARC er en del af WHO systemet, så er deres vurderinger helt uvildige. Arbejdsgruppens medlemmer skal være kyndige i emnet, repræsenterer kun sig selv, skal være uvildige og må ikke repræsentere eller arbejde for relevante særinteresser. Repræsentanter for særinteresser (industri, myndigheder, NGO) kan deltage som observatører i det ugelange møde med taleret, men uden at deltage i beslutningerne. Heriblandt var der både medarbejdere fra virksomhederne og universitetsforskere, som havde lavet rapporter for industrien om de diskuterede stoffer.

Dette viser IARC's åbenhed, men mødedetaljer og arbejdspapirer er naturligvis fortrolige, hvad industriens observatører desværre forbrød sig i mod. Da de ikke under møderne kunne få alle deres synspunkter igennem, fortsatte de bagefter med politisk pres på højt plan og bagtalelse for at få IARC til ændre konklusionerne i deres retning. Dette lykkedes ikke, hvad der understreger IARC's uafhængighed.

  • 5
  • 2

Fuldstændig ligegyldigt hvad de enkelte aktivstoffer testes til at kunne eller ikke kunne.

Når der testes på den anvendte formulering og det er slut med hemmelige forskningsresultater i godkendelsen af pesticider kan testresultater tilskrives en værdi - ikke før.

Få så overført landbrugsstøtten til økologisk eller i det mindste giftfri landbrug.

  • 5
  • 4

Der fremgår af følgende link, at man mener, at glyphosat virker som et svampemiddel og slå gærceller ihjel i forbindelse med øl-produktion.

Kan nogen bekræfte dette ? Er det almindelig viden ?

Her er min kilde:

In fact, beer brewers are having a problem with glyphosate. A few years ago, when one of my colleagues wanted to get more Abraxis test strips for testing materials for glyphosate residue, he was told that they had a 3 month backlog. He asked, what was causing this? He was told that every load of malt barley coming out of North Dakota has to be tested, because the glyphosate levels were so high that it kills the yeast in the brew mix.

Glyphosate Herbicide Causes Antibiotic Resistant Bacteria, Kidney Disease, and Infertility

  • 5
  • 5

At sprøjtning af maltbyg med RoundUp medfører at der kommer Glyphosat i øllet, har man vist længe.
Men jeg tænker at da man jo har fundet Glyphosat i mange vandboringer, kan det vel også være en forureningskilde?

Og hvad med mælk? En ko der drikker flere hundrede liter vand Glyphosat forurenet vand dagligt, vil vel også give mælk med Glyphosat rester?
Og hvis vil selv økologisk mælk jo være forurenet, medmindre bonden har vand fra ejen uforurenet brønd.
Jeg ved at der er fundet spor af sprøjtegifte i mælk fra konventionelle landbrug, og for den sags skyld i modermælk, men er der nogen som har kendskab til målinger af Glyphosat i økologisk mælk?

https://ing.dk/artikel/glyphosat-rester-i-...

  • 1
  • 3

At sprøjtning af maltbyg med RoundUp medfører at der kommer Glyphosat i øllet, har man vist længe.


Malterierne, hvor byggen skal spire, kræver at der kun leveres partier uden spor af glyphosat, aflatoksiner mm.
Der er i 2017 testet alle maltbygpartier hos DLG, hvor der ikke er påvist behandling før høst.
Hvis der er problem med gæring, er problemet muligvis aflatoxin eller ochratoxin. Toxinerne påviser at der ikke har været brugt fungicid til bekæmpelse af bl.a. fussarium.
Maltose omdanner stivelse til sukker, derfor skal byggen spire for at der produceres maltose.
Ølproducenter kan bruge denne malt til at omdanne stivelse fra andet korn til sukker før gær tilsættes. Hvordan der ligger med kontrol af dette andet korn er uvist.

Landmanden får en højere pris for maltbyg, så incitament til at overholde handelsbetingelserne er der. Sporbarhed for hvert enkelte parti findes allerede, også for foder.
Derfor er det en overforsimplet tilsnigelse at måling i øl skulle være ensbetydende med glyphosat-behandling af maltbyg. Kilden til målingen skal findes hos bryggeren. Er der sporbarhed herfra?

  • 3
  • 3

Malterierne, hvor byggen skal spire, kræver at der kun leveres partier uden spor af glyphosat, aflatoksiner mm.

Ikke helt rigtigt, malterierne kræver kun at maltbygen ikke tvangs modnes med sprøjtning umiddelbart før høst

  • 2
  • 0

Spørgsmålet om forekomst af glyphosat i maltbyg er diskuteret her:

Er der glyphosat i dine øller, kan det skyldes vind og vejr ?

Fakta er, at der selv i maltbyg i dag forekommer glyphosat om end i små mængder.

Hvad er forklaringen på dette ?

1) Dråbe drift ?
2) Dampe drift ?
3) Der finde et lager i jorden af glyphosat som aktiveres næste år ?
4) Landmændene snyder med at sprøjte maltbyg med glyphosat ?

Hvem tør komme med en forklaring ?

Ført høst sprøjtning med Glyphosat bevirker

a) ringere kvalitet af maltby ?
b) ringere bagekvalitet af brødkorn ?

Dette følger af, at Glyphosat også virker som et fungicid. Er dette korrekt ?

  • 1
  • 3

Der er ikke kasseret nogle partier pga glyphosat. Med den dosering der skal bruges for at få bugt med rodukrudt, vil det klart overskride tilladte normer. Derfor er det ikke fra maltbyg det i øllet målte hidrører.
Der savnes stadig svar på om det er den byg der bruges til malt, eller om det er fra stivelseskilder som majs, hvede, foderbyg som brygerierne jo også bruger. De er trods alt billigere end maltbyg.
Hvordan de behandler deres korn i udlandet, har dansk landbrug jo ingen indflydelse på.
Er der dokumentation for de andre ingredienser i ølbrygningen?

  • 3
  • 1

Der er selvfølgelig relevant at undesøge, hvorfra glyphosat i øl kommer fra, men diskussionen her vedrører forekomsten af glyphosat i maltbyg og i brødhvede !

Er der nogen, der ved noget om, at glyphosat i brødkorn skader bagekvaliteten ?

Hvorfor er "landbrugseksperterne" helt tavse ?

Er det fordi de ved, men ikke tør sige det af hensyn til at skade landbruget?

  • 2
  • 2

Her er en artikel, der omhandler gluten intolerance og glyphosate:

Glyphosate, pathways to modern diseases II: Celiac sprue and gluten intolerance

Here, we propose that glyphosate, the active ingredient in the herbicide, Roundup®,is the most important causal factor in this epidemic.

Det vil tage mig rigtig lang tid både at læse den og rigtig forstå den. Derfor håber jeg på at nogen har.

Er der nogen der har læst denne artikel ? Holder den ?

  • 1
  • 2

Der er selvfølgelig relevant at undesøge, hvorfra glyphosat i øl kommer fra, men diskussionen her vedrører forekomsten af glyphosat i maltbyg og i brødhvede !


Nu var emnet (og din egen overskrift) Maltbyg og Glyphosat.
Men nuvel:
Læs biokemi om korn, særligt og byg og hvede. Aks, korn, kim. Kornet der bruges til øl eller brød er spiredygtigt. Dødt korn skal opbevares i gastæt silo, og bruges kun til foder.
Derfor mit svar: "Foringet spireevne"
Det er uhensigtsmæssigt at sædekorn, maltbyg og brødkorn ikke kan spire. Desuden er risikoen for kvantitet- og kvalitetsforingelse ret stor.

  • 2
  • 2

Den mest sandsynlige forklaring på, at der forkommer glyphosat i maltbyg og hvedemel er, at nogle landmænd overtræder reglerne og anvender ulovlig sprøjtemidler:

Hver sjette kontrollerede landmand har ulovlige sprøjtegifte

NaturErhvervstyrelsen finder ulovlige sprøjtegifte hos stadig flere landmænd og gartnere. I 2014 fik hver sjette kontrollerede en indskærpelse eller en politianmeldelse for at besidde eller anvende ulovlige sprøjtegifte.

Den 5. februar 2014. NaturErhvervstyrelsen er på uanmeldt kontrolbesøg hos en landmand ved Søndersø på Fyn. Kontrollørerne finder disse seks ulovlige sprøjtegifte i en kummefryser: Manex Flo, Derosal, Roundup 2000, Devrinol 45, Premilan og Refugon. Landmanden får en bøde på 10.000 kroner.

Det er ikke forkert at hævde, at nogle landmænd er forbrydere.

  • 5
  • 5

Nu fremtures der med noget der ikke har noget med emnet at gøre. Der er lavet nye regler, så rester af samme middel fra året før kaldes ulovligt fordi der nu laves en ny mærkat hvert år. Landbruget har lavet en app der hjælper landmanden med at kunne rense ud i lageret.
Fordi et middel står i en kemilager, betyder ikke at det har været brugt ulovligt.
Myndighederne kunne også selv have lavet en app, når de laver love med hovedet under armen.

@Klaus
Skal denne galde betyde at svaret på maltbyg og glyphosat ikke var en kommentar værdig?
Eller søges der klikbait til propaganda-organisationenerne DN, (anti)Gylle og landbrugsfjendske (beton)kommunister? For det er vel ikke DØR der spiller med?

  • 3
  • 5

Det er ikke forkert at hævde, at nogle landmænd er forbrydere

- strengt taget ikke, eftersom forbrydere formentligt kan findes blandt udøvere af alle fag (incl. lediggang!). Udsagnet er til gengæld i sammenhængen irrelevant, medmindre du vil gøre gældende, at frekvensen af kriminelle landmænd er (markant) større end blandt øvrige samfundsgrupper...og et sådant postulat vil nødvendiggøre solid dokumentation (hvis du vil tages alvorligt!).

  • 4
  • 4

...sine udsagn før end de publiceres er åbenbart en evne der er på retur....hvad det så end skyldes.

Og den nedad vendte tommelfinger til HHH´s kommentar viser med al tydelighed at dette er tilfældet......sagt ganske venligt :(

  • 5
  • 5

Jeg mener, at man kan anvende glyphosat i planteproduktionen, men ikke på en så idiotisk måde som hidtil.

Hvad ligner det, at alle mulig fødevarer og alle mennesker pisser glyphosat samtidig med, at man hævder, at danske landbrugsprodukter af kvalitet .

Det er derfor jeg benytter ordet forbryder i forbindelse med landbruget.

  • 4
  • 4

Jeg tror...tror....at de grøntsager, mælke og melprodukter jeg indtager hovedsagligt kommer fra udenlandske producenter.
Advocado
Granatæbler
Rødvin
Meloner
Bananer
Vindruer
Rosiner
Rødvin
Appelsiner
Citroner
Kaffe
Chili
Asparges
Majs
Solsikke olie
Whisky
Øl
Med flere !

Så hvis man mener at de har danske oprindelser så må man vist være ret naiv.

  • 5
  • 3

I tidligere tråde om glyphosat har det været nævnt, at det er patenteret som antibiotikum.

  • 2
  • 1

Kære Jan C Damgaard

Når skriver følgende

Så er det bare hvilken lov alle landmænd har brudt, og om der findes en lov mod tilbagevirkende kraft. For den sjakren mellem alle mulige( og umulige) anklager, kollektiv straffe der advokeres for og forsimplede usammenhængende galde vi skal bevidne, er i trolde eksperter i.

påstår du, at der er tale om et justitsmord , hvis man påpeger lovovertrædelse af landmænd.

Desuden afviser du indirekte, at der er et legitimt ønske om sunde fødevarer. Det burde være helt naturligt for alle at mene, at der ikke skal være pesticidrester i fødevarer.

Du har dermed malet dig om i en krog, hvor du mener, at der godt må være pesticidrester i fødevarer.

Du skader landbruget med denne argumentation.

  • 4
  • 4

Når du vedholdende mistænkeliggør alle landmænd, så stiller det krav om dokumentation.
Du leverer intet andet end postulater og fordrejer alt.
Emnet i denne tråd er endnu et miljøagentur, der har vurderet et middel der har været brugt i en længere periode. Dette forholder du dig slet ikke til. Det første du byder ind med er en klar afsporing om "5 level år". Start din egen tråd, men hold dig til emnet uden at springe rundt som en loppe.

  • 2
  • 4

I tidligere tråde om glyphosat har det været nævnt, at det er patenteret som antibiotikum.

Det er ikke korrekt. Det er et herbacid (det slår planter ihjel). Det er ikke et fungicid (det slår ikke svampe ihjel) - omend nogle af de formuleringer det optræder sammen med (i eksempelvis roundup) muligvis gør i en eller anden mindre grad.
Se: https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

Som Jan skriver andetsteds i tråden, så påvirkes spireevnen til gengæld lidt. Det er skidt for øl (og vin mv), fordi maltningen af byg netop skal aktivere en kortvarig spiring af frøets kim, der siden tørres bort. Ved spiringen produceres et enzym (amylase), der benyttes under urtens (lun suppe af byg og vand) mæskning (sukkerforvandling) til at omsætte kornets stivelse til maltose, som siden spises af gæren og derved omdannes til ethanol (og CO2). Det er til at løse, fordi det meste billige byg ikke modificeres tilstrækkeligt under maltningen alligevel (højmodificeret malt har et højt indhold af amylaser), så bryggerierne tilfører ekstra amylase under mæskningen anyways :o)

Højt skum, gutter.

  • 2
  • 0

Kære Claus Jellling
Tak for dit svar , som jeg har studeret. Jeg er selvfølgelig klar over at glyphosat er anført som et herbicide.

For mange år siden blev glyphosat patenteret som et bredspektret antibiotikum ifølge

Kan rester af glyphosat i foderet påvirke husdyrs sundhed?

Glyphosat er imidlertid også patenteret som et bredspektret antibiotikum, der kan påvirke bakterier og andre mikroorganismer. Glyphosat er endvidere patenteret for sin store evne til at binde mineraler. Det nye projekt fokuserer netop på disse aspekter.

Hvorvidt glyphosat også har en fungicid virkning på f.eks. den gær, der anvendes til brødbagning, ved jeg ikke. Jeg undersøger det nærmere.

  • 0
  • 1

For mange år siden blev glyphosat patenteret som et bredspektret antibiotikum ifølge

Jeg tror artiklens forfatter har været lidt hurtig ved tasterne. Et antibiotikum er per definition et naturligt stof der udnyttes af organismer i naturen til at bekæmpe infektioner. Sådan et stof er glyphosat ikke - det er kunstigt skabt og kan derfor ikke være et antibiotikum. I bedste fald er det antibakterielt eller antimikrobialt. Anyway, det er jo ikke så vigtigt hvad vi kalder det.

Jeg går ud fra at Monsanto i sin tid har fået det patenteret til alt tænkeligt og tilladeligt for at undgå konkurrenter der udnytter deres stof til andre ting - det er vist sædvane i den kemiske industri a la lægemidler. Jeg har imidlertid aldrig hørt om (og har heller ikke fundet nu hvor jeg har ledt) studier hvor man har forsøgt at få det godkendt til sygdomsbehandling af hverken dyr eller mennesker. Det er givetvis rigtigt at stoffet i en del større doser end til planter vil påvirke enzymproduktionen i visse bakterier og i endnu større doser vil slå dem (og i øvrigt alt andet liv, herunder mennesker) ihjel. Lidt ligesom alkohol også er antibakterielt; men heller ikke kan anvendes til bekæmpelse af infektionssygdomme (indvortes), da den krævede dosis også slår patienten ihjel :o)

Som jeg forstår artiklen vil man studere om tarmfloraen vil blive påvirket af de doser af stoffet avlsdyr modtager i foder sprøjtet med glyphosat inden høst, da mange dyr mistrives grundet diarrhé. Umiddelbart lyder det ualmindelig usandsynligt at de relativt små doser (5-6 størrelsesordener lavere end LD50 for bakterier, dvs en miliontnedel af den toksiske dosis for bakterier) skulle have nogen som helst betydning for tarmfloraen; men man ved jo aldrig noget sikkert før det er undersøgt og det er jo også rart når forskning tilbageviser teser...

Stoffet har eksisteret i 40-50 år og er vel (næst efter nikotin) et af de mest testede stoffer overhovedet - især på dyr. Jeg aner ikke hvor mange studier der allerede er foretaget for at se på stoffets påvirkning af bakterier i almindelighed og tarmbakterier i særdeleshed; men der er en hel del studier af både ren glyphosat og af Roundup formuleringen og deres effekt på diverse bakterier. De europæiske (i form af de tyske) miljøundersøgelser har kigget al forskning på området igennem (inklusive monsantos egen) og har samlet et 4000 siders dokument sammen - ifølge hvilket glyphosat alene ingen effekt (overhovedet) har på bakterier i de doser man må anvende - heller ikke på andre mikrober (herunder gærsvampe) så vidt jeg husker. Roundup er en del mere giftigt for bakterier end glyphosat, så kræfterne kunne nok bruges bedre på at teste det i stedet for ren glyphosat, skulle man synes.

  • 2
  • 0

Peter Damborg

Har du mulighed for at uddybe dette?

Links?

Der er selvfølgelig et stykke vej til at kunne sige at glyphosat påvirker brødbagningen negativt.

Det du skriver skærpet min nysgerrighed.

  • 0
  • 0

Der er selvfølgelig et stykke vej til at kunne sige at glyphosat påvirker brødbagningen negativt.

Er du med på, at udvikling af mug på glyphosat er en indikation af, at det netop IKKE er et fungicid, da det ellers ville forhindre mugdannelse?

Når de koncentrationer som det rå produkt optræder i, ikke er i stand til at slagte mug, så kan resterne i melet i hvert fald ikke gøre noget ved hævningen af brød - det vil jeg vædde ret store formuer på.

Glyphosat er et meget specifikt stof, der er designet til at gøre een bestemt ting (hæmmelse af fremstilling af en bestemt gruppe enzymer, som planter behøver for at overleve). Stoffets popularitet skyldes egentlig ikke at det er specielt godt til at slå planter ihjel; men at det er usædvanlig godt til ikke at gøre andet end det er beregnet til. Der vil ganske sikkert være svampe og bakterier, som også fremstiller disse enzymer; men indtil videre ser det ud til at de doser som er tilstrækkelige til at skade planteliv hverken slår svampe eller bakterier ihjel; men blot hæmmer væksten midlertidigt i disse særlige svampe og bakterier. I større doser slår glyphosat også bakterier og svampe (og i endnu større doser også fugle, fisk og pattedyr) ihjel - ganske ligesom alle mulige andre stoffer, naturlige som kunstige.

Monsanto og Bayer er virksomheder med meget blakkede fortider. Og Roundup er et produkt omgæret med hemmelighedskræmmeri og muligvis en formulering som er mindre ugiftig end påstået. Der er al mulig grund til at være mistænksom overfor såvel produkt som virksomhed. Men selve aktivstoffet er tilsyneladende temmelig uskyldigt. Det er indtil videre frikendt for alle anklager - trods rigtig mange sigtelser og grundige efterforskninger.

  • 1
  • 0

Hej.

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke læst alle jeres indlæg i debatten. Jeg har kun læst nogle af disse.

Jeg er på ingen måde ekspert eller fagmand når det kommer til dyre/plante-brug og glyfosat. Men som privatperson jeg glad for, hvis man i dyre/plante-brug må bruge glyfosat. Midlet har jo visse fordele.

I en artikel fra Samvirke 2017 står der f.eks, at glyfosat kan nedvisne kornet, så landmanden kan spare pløjning og harvning af markerne. Derved frigives der jo mindre mængder af drivhusgassen CO2 og der ses en mindre udvaskning af skadelige stoffer til vandløb. Hvor meget CO-2-udledning kan blive mindre ved brug af stoffet i forhold til ved ikke brug af stoffet, ved jeg dog intet om. Det kan være, at I andre læsere ved noget om dette, så jeg kan blive klogere.

Det britiske landbrugs-ministerium har anslået, at en forbud mod glyfosat vil betyde, at landmændene fra et år til det næste kan høste omkring 20 % mindre. Jeg kan forestille mig, at landmændene over en periode MÅSKE kan finde andre slags planter og andre metoder ved et forbud, så nedgangen ikke bliver disse 20 %.

Overstående 2 påstande er fra artiklen i Samvirke 2017. Jeg har ikke viden nok til at vurdere, om påstandene er rigtige eller forkerte. Men de to påstande gjorde et MEGET stort indtryk på mig, da jeg læste dem. Disse 2 påstande har jeg tænkt meget over. Og under alle omstændigheder kan man ikke komme uden om, at glyfosat giver landmændene visse fordele. Ellers ville det jo ikke bliver brugt i så store mængder, som det bliver brugt.

Derfor er jeg imod, at man forbyder glyfosat.

Men på den anden side kan man jo ikke lukke øjnene for de sundheds-problemer m.m. som der muligvis findes med dette stof. F.eks kan stoffet i kombination med andre stoffer måske være farligt. Derfor bør man jo nok bruge mindre mængder end det som i dag er tilladt. Så måske vil det være en god ide at lave en lovgivning, hvor man begrænser brugen af stoffet. Måske kan loven sige, at nu må man ikke længere bruge stoffet til det og det formål, som man ellers har måttet i 2017. Så kan man kun bruge stoffet til de vigtigste formål og til at mindske den udledning af CO-2, som jeg skrev om tidligere i indlægget. Hvordan man så kan kontrollere, at landmændene overholder sådan en ny lovgivning, har jeg intet svar på.

Hvad vil alternativerne være, hvis man helt forbyder stoffet ? Det spørgsmål er jo også interessant. Vil et forbud mod glyfosat eventuelt medføre et øget forbrug af andre midler, der er lige så skadelige eller mere skadelige end glyfosat ?

Som jeg har skrevet før er jeg hverken tilhænger af det almindelige landbrug eller det økologiske og biodynamiske landbrug. Jeg er derimod tilhænger af det, som jeg som privatperson kalder det lysegrønne landbrug, hvor man stadig må bruge sprøjtemidler men i mindre mængder end i dagens almindelige landbrug. I det lysegrønne landbrug kan der være plads til små mængder glyfosat.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( Og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 2
  • 3

Vil et forbud mod glyfosat eventuelt medføre et øget forbrug af andre midler, der er lige så skadelige eller mere skadelige end glyfosat ?

Der skal nok en landmand eller tilsvarende ind over; men jeg kan kun se tre mulige udgange hvis stoffet forbydes. Det skal erstattes af et andet stof (og der findes pt ikke nogen tilsvarende virksomme alternativer, der er blot tilnærmelsesvis så ugiftige), dets virkefelt skal erstattes af andre processer (manuelt eller maskinelt - begge del har økonomiske og udledningsmæssige udfordringer) eller afgrødemængden vil mindskes pr m2.

Så enten bliver varerne mere giftige eller dyrere af et forbud. Det vil forhåbentlig være det sidste som sker - men jeg har ingen anelse. Desuden vil landmændene formentlig ikke have ressourcer til mekanisk eller manuel bekæmpelse, så det vil nok være afgrødemængden der falder. Da bonden stadig skal betale afdrag til kreditforeningen vil prisen stige pr vareenhed og vi vil blive nødt til at importere varer til at dække den manglende produktion. Forhåbentlig kan vi finde et land der bruger lige så lidt gift som os at købe fra...

  • 1
  • 1

Hej Claus.

Tak for sit spændende og interessante svar. Ja, der er nok at tænke over, hvis man forbyder glyfosat. Jeg tror, at den bedste løsning er ikke at forbyde stoffet, men at man bruger betydelig mindre mængder end man gør idag.

VH Jan, Projekt S og T

  • 1
  • 4

Antibiotika:
Glyphosate formulations and their use for the inhibition of 5-enolpyruvylshikimate-3-phosphate synthase US 7771736 B2

Som jeg læser følgende resume er der udtaget et patent på glyphosat med en antibiotisk virkemåde.

SUMMARY OF INVENTION
Among the various aspects of the present invention is a method for treating a subject infected or susceptible to an infection by a pathogen containing the enzyme 5-enolpyruvoylshikimate-3-phosphate synthase. Briefly, therefore, the present invention is directed to a method for therapeutically or prophylactically treating a subject for a pathogenic infection, the method comprising administering to the subject glyphosate or a salt, ester or other derivative thereof and a dicarboxylic acid or a derivative thereof.

The present invention is further directed to formulations for the treatment of pathogenic infections in a subject in need thereof. The formulation comprises a glyphosate or a salt, ester or other derivative thereof, a dicarboxylic acid or a derivative thereof, and a pharmaceutically acceptable vehicle.

Fungicide
Glyphosat påvirker gær i forbindelse med brødbagning, vinfremstilling og ølfremstilling. Dette fremgår af følgende artikel:

The effect of Saccharomyces cerevisiae on the stability of the herbicide glyphosate during bread leavening

It was shown, for the first time, that S. cerevisiae plays a role in metabolizing glyphosate during the fermentation stages of breadmaking. Approximately 21% was degraded within 1 h.

Med udgangspunkt i disse artikler, er det ikke svært at forstå, hvorfor man ikke ønske glyphosat i de materialer, der anvendes til brødbagning, vin fremstilling, ølbrygning etc.

Indrømmet:
Jeg har svært ved at forstå, hvad der står og vurdere proportionerne, dvs. det kan godt være, at der er en virkning, men den er kun marginal set i det store billede.

Håber nogen vil læse disse artikler og give deres mening til kende.

  • 0
  • 0

Det er svært at vide hvor der er fulgt en forkert tangent. Artiklerne omhandler noget andet end det der er konkluderet i de overskrifter i fede typer.

Først EPSP er fuldt ud kendt.

EPSP synthase has been divided into two groups according to glyphosate sensitivity. Class I enzyme, contained in plants and in some bacteria, is inhibited at low micromolar glyphosate concentrations, whereas class II enzyme, found in other bacteria, is resistant to inhibition by glyphosate.

https://en.wikipedia.org/wiki/EPSP_synthase
Dernæst nedbrydes glyphosat, hvilket er kendt.
https://en.wikipedia.org/wiki/Glyphosate

Der er ikke nogen antagonisk effekt i hævning eller gæring. Det er mere dannelsen i korn-kernen der påvirker dets egenskaber i enzymaktivitet og kernens indhold.
Tilsættes glyphosat umiddelbart før gæring, nedbrydes det, uden at det påvirker selve gæringsprocessen. (Det står i artiklen)

  • 2
  • 3

Kære Jan C Damgaard

Prøv at læse følgende artikel

Glyphosate was patented as an antibiotic … is this contributing to antibiotic resistance?

For decades, the environment – rivers, lakes, fields, humans, livestock and wildlife – has been exposed to the toxic effects of glyphosate, the active ingredient in the weed killer Roundup. The chemical, classified as a probable carcinogen by the World Health Organization in 2015, has been linked to kidney disease, liver damage, birth defects, cancers, Parkinson’s disease, non-Hodgkin’s lymphoma and more.

Plus, as if this situation weren’t outrageous enough, troubling news is emerging about one of glyphosate’s less well-known properties. It turns out that glyphosate is also an antibiotic, and has been registered as such by the most hated corporation in the world, Monsanto.

Der er åbenbart nogle, der mere, at glyphosat har en antibiotisk virkning og som sådan er det patenteret..

Giver dette ikke anledning til, at du burde komme med en korrektion til din sidste kommentar ?

  • 0
  • 0

Giver dette ikke anledning til, at du burde komme med en korrektion til din sidste kommentar ?


De forrige artikler havde intet med det der nu vælges at henvise til. Læs artiklerne, og for svar på de begreber der er uklarhed over. Fagbiblioteker har sikkert nogle lærebøger, der kan udvide de faglige horisonter.
Det patent der blev taget, omhandler nogle doseringer der ligger noget højere end der bruges i markerne. Dette er nok mere objektiv end det ovenfor henviste.
https://www.google.com/patents/US7771736

  • 1
  • 0

Dette notat er skrevet af Martin Tang Sørensen, Hanne Damgaard Poulsen og Ole Højberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

I dette notat står der på side 3

Hvilke organismer påvirkes af glyphosat
I lighed med planter optræder shikimate reaktionsvejen og dermed EPSPS enzymet også hos en række mikroorganismer (svampe og bakterier) og lavere dyr (parasitter). Monsanto tog således i 2003 patent på anvendelsen af glyphosat som anti-parasit (mod f.eks. malaria-parasitten). I patentet nævnes det specifikt, at bakterier og andre mikroorganismer er glyphosat følsomme (https://www.google.com/patents/US7771736). Det har således længe været kendt, at glyphosat kan påvirke mikroorganismer, hvilket betyder, at f.eks. bakterierne i mave-tarmsystem hos dyr og mennesker kan påvirkes af glyphosat, der tilføres med føden. Glyphosats påvirkning af mikroorganismer i mave-tarmsystemet hos husdyr og pattedyr indgår imidlertid ikke r indgår imidlertid ikke i risikovurderingen af stoffet (Fødevareinstituttet DTU, personlig kommunikation).

Undtagelser for glyphosats virkning
Der er variationer i EPSPS-enzymets følsomhed overfor glyphosat. Hos en række organismer optræder varianter af enzymet, der i mindre grad blokeres af glyphosat og derfor heller ikke fuldstændig hæmmer dannelsen af de aromatiske aminosyrer. Potentielt sygdomsfremkaldende bakterier som Salmonella og E. coli er blandt de mikroorganismer, hvor der kan optræde mindre følsomme EPSPS varianter (se patent EP 2327785 A2, https://www.google.com/patents/EP2327785A2...)

Se Aarhus-forskere i unik advarsel: Verdens mest solgte sprøjtemiddel kan gøre dyr syge

For mig lukker det diskussionen om, at Glyphosat har en anti bakteriel virkning.
Glyphosate virker både som et herbicid, som et fungicid og som anti bakteriel middel.

Ikke desto mindre vil landbrugstroldene trolde videre og nægte, at Gyphosat kan have en negativ virkning både på mennesker, planter og dyr.

  • 2
  • 1

Kære Claus Jellinggaard:

Du skrev følgende:

Jeg tror artiklens forfatter har været lidt hurtig ved tasterne. Et antibiotikum er per definition et naturligt stof der udnyttes af organismer i naturen til at bekæmpe infektioner. Sådan et stof er glyphosat ikke - det er kunstigt skabt og kan derfor ikke være et antibiotikum. I bedste fald er det antibakterielt eller antimikrobialt. Anyway, det er jo ikke så vigtigt hvad vi kalder det.

Prøv at læse Notatet fra 2014 og kom så tilbage og fortæl om "Forfatterne har været for hurtige på tasterne"

  • 2
  • 1

Hvis man er indstillet på, at bruge pesticider i landbrugsproduktionen, skal man efter min mening vælge de pesticider, der mindste giftig og nedbrydes hurtigt. Nedbrydningstiden udtrykkes ved hjælp af en halveringstid. Ifølge en international standard angiver man nedbrydningstiden ved en temperatur på 20 °C. Som et international sammenligningsgrundlag virker det ganske fornuftig med et valg af 20 C. Det er givetvis rimelig at vælge 20°C når det gælder den sydlige del af Europa, men ikke for den nordlige del Europa, hvor temperaturer er lavere. Miljøstyrelsen er klar over dette, men foretager kun en temperaturkorrektion i nedsivningsmodellerne.

I forbindelse med nedvisning af korn har Miljøstyrelsen fastlagt en karenstid på 10 dage mellem sprøjtning og høst. I SEGES middelbase står der om Round Max

Korn, korsblomstrede afgrøder, ærter, hestebønner og græs må ikke behandles senere end 10 dage før høst. Må under frugttræer kun anvendes indtil 1 måned før høst og om efteråret efter høst.

Hvor rimelig er denne karensperiode? Kan den begrundes?

For Glyphosat har man beregnet en halveringstid på 15 dage ved en temperatur på 20°C, men jordtemperaturen er ikke på 20°C, men væsentlig lavere i nogle perioder. For at illustrere dette, har jeg fundet jordtemperatur i 1 meter dybde månedsvis fra DMI’s Teknisk rapport 13-18 side 20.

Her er en graf med jordtemperaturen månedsvis som et gennemsnit for hele Danmark

DMI jordtemperatur 1 meters dybde

I juli måned er temperaturen i 1 meter dybde på 15.6 °C.

Her er en graf over halveringstiderne og nedbrydningsraterne. Arrhenius formel er brugt til at finde raterne og halveringstider for de angivne temperaturer for Glyphosat.

Henfaldsrater og halveringstider for Glyphsat

Raterne og halveringstiderne svinger asynkront og er styret af temperaturen. Det fremgår af grafen til højre, at halveringstiden svinger ca. 19 dage til 125 dage.

Restkoncentrationer efter behandling med Glyphosat afhænger i høj grad af tidspunktet for anvendelsen.

For at finde restkoncentrationen efter en behandling løses en differentialligning numerisk og resultatet af disse løsninger kan aflæses her:

Tabel med DT50 månedsvis og restkoncentrationer

Hvis der foretages en behandling med Glyphosat i maj måned, hvor temperaturen er på 11.5°C ved jordoverfladen og 8.8°C i 1 meter dybde, vil halveringstiden være på 36 dage svarende til en temperatur på 10.6°C. Der vil efter 10 dage være en restkoncentration på 86% af den oprindelig koncentration. Efter 365 dage vil restkoncentrationen være på 0.16 %.

Ovenstående beregninger skal selvfølgelig bekræftes af de forskere, der har dette område som speciale, men hovedresultatet mener jeg holder. Kan give et link til mine R-programmer hvis det ønskes.

Miljøstyrelsen vejledning siger, at der skal være en karenstid på mindst 10 dage mellem behandling og høst, men en så kort karenstid kan ikke begrundes ud fra sammenhængen mellem temperatur og halveringstid for Glyphosat.

Viden om pesticider findes i Miljøstyrelsen, SEGES, Universiteter og i de store kemikaliekoncerner. I SEGES er samlet nogle af de bedste hoveder, som Danmark kan frembringe indenfor rådgivning og forskning vedr. landbruget i bred betydning. Derfor går jeg ud fra, at bl.a. SEGES har en viden og erfaringer med et temperatur afhængigt henfald af Glyphosat som overfor.

Men hvorfor SEGES holder denne viden tilbage?

Er det ikke kriminelt og selvskadende for landbruget, at SEGES ikke for længst har gjort opmærksom på problemet med en temperatur afhængige halveringstider for pesticider?

Bør der ikke ske justeringer i rådgivningen?

Samme analyse kan udarbejdes for alle pesticider også for sulfosulforun og neonikotinoider.

Bemærkning
Der er ved at ske noget mht. halveringstiderne i EU-regi, jf nedenstående link.

I mange år har der været en tommelfingerregel mht. halveringstider, nemlig at mange skal gange halveringstiderne ved 20°C med en faktor 2.2 for, at få halveringstiden ved 10°C. Halveringstiden for Glyphosat ved 10°C skulle altså være på 15*2.2 dage = 33 dage - ikke helt forkert.

Sammenhængen mellem nedbrydningen af et pesticid og temperaturen kan/vil/bør få konsekvenser for Peticidforliget 2017, specielt bilag I. Udfordringen ligger i, at der er meget få, der forstå hvad konsekvenserne af bilag 1 har for godkendelse af nye pesticider. Der er så vidt jeg kan finde ingen kommentarer/spørgsmål til bilag 1 fra Folketingsmedlemmer.

Indarbejdelse af temperatur korrigerede henfaldstider vil også have konsekvenser for PBI, dvs. Pesticid Behandlings Index. Der har næsten ikke være nogen diskussion af dette begreb og det anvendelse.

Henvisninger

Temperature-Dependent Degradation of Pesticides: Theory, D.L. Nofziger

Considerations of temperature in the context of the persistence classification in the EU

Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 bilag 1 side 5

  • 2
  • 1

I notatet Fodring af husdyr med produkter fra genmodificeret (GM) soja står der på side 7:

"Med hensyn til binding af metaller har AMPA formentlig stadig denne egenskab, idet den del af glyphosatmolekylet, der binder metaller, også er en del af AMPA. Umiddelbart vurderes det derfor, at AMPA ikke er vigtig for vurderingen af glyphosatresters virkning på bakterier, men muligvis er vigtig hvad angår tilgængeligheden af metaller.

Det er ikke et bevis, men en begrundet formodning om at AMPA binder metaller. AMPA har en halveringstid på 121 dage ved 20 C.

Det har igen og igen været hævdede af Per A Hansen, at AMPA er total uskadelig og derfor ligegyldigt.

AMPA's formodede virkning er ny for mig og formodentlig også for Per A Hansen.

  • 2
  • 1

Er der nogen, der ved noget om, at glyphosat i brødkorn skader bagekvaliteten ?Hvorfor er "landbrugseksperterne" helt tavse ?


Landbrugseksperten Flemløse burde måske være tavs, men det er han ikke.
Hvis man finder, at der er glyphosat i brødkorn eller øl, så er det nedbrydningsproduktet AMPA man har fundet.
Der kan findes AMPA i alle produkter, hvor man har benyttet opvaskemidler.
Den fundne AMPA i kornprodukter såsom øl, stammer uden tvivl fra rengøringen af reagensglassene.
At glyphosat er mindre giftig end rent vand ser Monsanto-hadere helt væk fra.
Alle indtager en vis mængde AMPA hver dag, men hvorfor skal egne forureninger absolut tørres af på landmændene?
Nogle er måske lidt sure over, at landmænd har den højeste levealder af alle erhverv?

  • 3
  • 5

At pesticidrester i giftighed svarer til et glas rødvin hvert syvende år er åbenbart skræmmende stof for en del. (Kilde: professor i miljøkemi ved KU).
AK ja. Vi lever i et såkaldt informationssmfund.

Jo hr Hansen vi lever ganske rigtigt i noget der kalder sig selv for et informationssamfund, men den banale demagogi der er eneste indhold i påstanden om at pesticidrester skulle svare til et glas rødvin hvert syvende år har intet med information at gøre, og så er det ikke en gang underholdende.

At glyphosat er mindre giftig end rent vand ser Monsanto-hadere helt væk fra.

Hmm! Mindre giftig end rent vand! Vil det sige at det enkelte glas rødvin hvert syvende år nu er aflyst efter bare 8 måneder?
Det er da ikke særligt opmuntrende.

Fortæl så i stedet hvorfor The National Academy of Sciences of the United States nye artikel (link nederst) om bidød heller overhovedet slet ikke passer, men prøv at holde en mere videnskabelig tone end den rødvinsbeduggede professor! På forhånd tak..

http://www.pnas.org/content/early/2018/09/...

  • 3
  • 3

Koncentrationer kan rumme en del demagogi.

Nogle stoffer er vandopløselige, andre er fedt/olie opløselige.

Sætter man en lille fisk i et 10 liter akvarium med forurenet vand, vil den leve fint. Sætter man den i et akvarium med 1000 liter vand, vil den dø, for den optager alle de fedtopløselige giftstoffer.

Det er så let at sige, at man skal drikke x kubikmeter vand dagligt for at tage skade af et stof. Men gennem årene indtager vi en del vand, og hvis stoffet er fedtopløselig, bliver det i os, og koncentrationen stiger stille og roligt, og på et tidspunkt er det måske for meget.

  • 5
  • 1

Per A Hansen påstår:

Hvis man finder, at der er Glyphosat i brødkorn eller øl, så er det nedbrydningsproduktet AMPA man har fundet

Per A Hansen påstår, at man analytisk ikke kan skelne mellem Glyphosat og AMPA.

Det er umiddelbart at skelne mellem Glyphosat og AMPA ved hjælp af gaskromatografi eller væskekromatografi. Så vidt jeg ved bruger man disse målemetoder til at undersøge forekomst af bl.a. pesticider i fødevarer.

Der må være nogle kemikere på denne side, der kan bekræfte dette.

Hvis der er Glyphosat i brødkorn eller øl, er det umiddelbar at identificere disse pesticider.

Per A Hansen påstand er falsk.

  • 2
  • 1

Per A Hansen skriver:

Nogle er måske lidt sure over, at landmænd har den højeste levealder af alle erhverv

Et af problemerne ved at undersøge levealderen for forskellig erhvervsgrupper er, at der både sker en selektion ved indgang til erhvervet og ved afgang fra erhvervet.
Man bliver kun landmand, hvis man har et godt helbred. Man forlader erhvervet når man har et dårlig helbred.

Banken lukker for pengekassen ved et dårlig helbred.

Desuden er pesticider ikke den eneste forklaring variable for levealderen. Både kost og livsstil spiller en væsentlig rolle.

Politibetjente har også en høj levealder, men det skyldes, at der sker en selektion ved indgangen til erhvervet og ved udgangen af erhvervet.

Per A Hansen's påstand er falsk.

  • 2
  • 1

Lad os da håbe at laboratorierne er professionelle nok til at håndtere det.
Men ja, AMPA er overalt.


@Flemløse,
det er vel snart det tidspunkt, hvor du burde undskylde den danske befolkning for dine årelange og heftige angreb på dansk landbrug, hvor der er kolporteret misinformationer om pesticider i almindelighed og Roundup i særdeleshed.
Alle mennesker der anvender opvaskemidler får et dagligt tilskud af AMPA, som er en metabolit fra de aktive stoffer i Roundup og lignende produkter..
Det er da dybt problematisk at angribe landbruget for at sprede små mængder af den samme gift, som alle får i større mængder fra sit spisebestik!

At BAM er et giftstof med ca. samme giftighed som rent vand, er da meget bekymrende.
Denne beregning af giftigheden af vand og glyphosat ikke min, den har jeg hentet fra en eksperts beregning.

  • 3
  • 2

Du forholder dig ikke til om nogen er sure over de tal der faktisk er.

Er det ikke de sures egen sag hvis det er faktuelle tal?

Men altså det var kun en (sjov) sidebemærkning fra Per's side som du kører op i højeste gear.

Hvis der hermed hentydes til hr Per A. Hansens påstand om landmænds eksorbitante levealder så er det ikke en sjov sidebemærkning, det er en seriøs påstand, forstået således at den fremføres serielt, idet den har været fremført tidligere og også tidligere er blevet behørigt tilbagevist.
Debatreglerne oplyser at kommentarer skal føre debatten videre, og det er vel for så vidt opfyldt så længe det ikke er specificeret om der menes lineær eller cirkulær videreførelse af debatten.

  • 1
  • 2

Det er da dybt problematisk at angribe landbruget for at sprede små mængder af den samme gift, som alle får i større mængder fra sit spisebestik!

Er det virkelig? På hvilke regler eller konventioner bygger den bemærkelsesværdige påstand?
Præciser venligst hvem der er forpligtet til at nævne enhver anden eksponering for samme gifte som konventionelt landbrug anvender?
Skal problematikken omkring den gift der angives at befinde sig på spisebestik først være løst tilfredsstillende før det igen er tilladt at omtale brug af Roundup i konventionelt landbrug?
Er der andre restriktioner m.h.t hvilke sprøjtemidler det ikke er tilladt at omtale uden at nævne alle andre forekomster udenfor landbruget?

  • 2
  • 1

Hmm! Mindre giftig end rent vand! Vil det sige at det enkelte glas rødvin hvert syvende år nu er aflyst efter bare 8 måneder?
Det er da ikke særligt opmuntrende.

Som nævnt er det ikke mig, der er kilde til denne oplysning, der tager udgangspunkt i de enkelte midlers LD-50 værdi.
Erik Bresler påstår at det tidligere er tilbagevist, at landmænd hører til de erhverv med den længste levetid.
Kom med en dokumentation, Bresler, du kræver ofte dokumentation, men leverer ikke selv nogen. Alle mine oplysninger bygger på faglige kilder.

https://www.dropbox.com/s/w52jfkis71sm9r1/...

syglighed:
https://www.dropbox.com/s/9s28z0d5eh8n14f/...

risiko for kræft:
https://www.dropbox.com/s/2ahq83n7is2e09d/...

Vederørende det sidste opstød, så bygger mine oplysninger på analyser.
Som det er nævnt andet sted, så optræder AMPA masser af steder, stoffer er ikke hverken farligt eller giftigt, kun i Breslers og andre landbrugsfjendskes univers.
Er man uenig, så læs fkes. prof. Nina Cedergren fra KU.

Jeg venter i spænding på Breslers dokumentation for, at danske landmænd slet ikke har en speciel høj levealder.

  • 1
  • 3

Desuden er pesticider ikke den eneste forklaring variable for levealderen. Både kost og livsstil spiller en væsentlig rolle.Politibetjente har også en høj levealder, men det skyldes, at der sker en selektion ved indgangen til erhvervet og ved udgangen af erhvervet.Per A Hansen's påstand er falsk.

@Flemløse manipulerer med treksten, eller har problemer med at forstå almindlig dansk?
På intet tidspunkt har jeg skrevet noget om årsagen til at danske landmænd hører til blandt de længstlevende erhverv.
Man kan kun konkludere, at selv om landbruget sprøjter pesticider ud, som nogle debattører mener sker dagligt og i overdoser, så ser det ikke ud til, at de bliver forgiftet, som mange debattører i utallige indlæg i mange debatfora mener er konsekvensen af at beskytte afgrøderne mod diverse skadevoldere.
I stedet burde de være glad for, at behandlede afgrøder indeholder mindre af de farligste giftstoffer, svampetoxiner.

De landbrugsfjendtlige debattører burde være glad og stolte over, at danske landbrugsvarer hører til de reneste på kloden, herunder drikkevandet, som er renere end drikkevandet i flasker, som mange køber selv om det er dyrere end mælk.

Jeg er i hvert fald stolt over dansk landbrugs varer, som ikke mindst skyldes, at landmænd hører til de, der har den længste uddannnelsestid.

  • 2
  • 3

Erik Bresler påstår at det tidligere er tilbagevist, at landmænd hører til de erhverv med den længste levetid.

Retteligt, hr Hansen, så brugte jeg betegnelsen eksorbitant uden mængdeangivelse.

M.h.t dokumentation er jeg i tvivl om hvad der forlanges dokumentation for! Dokumentation er nu om dage en handelsvare. Hvis der er midler så er det muligt at bestille en rundspørge der, for eksempel skal højne landmænds selvrespekt og samtidig berolige forbrugerne og fortælle at det er forsvindende få der er utilfreds med hvordan 11 mia skattekroner forvaltes i landbrugsproduktionen hvert år.

Men ellers, - den forrige tilbagevisning har vi begge læst, det var i en debattråd på ing.dk for ikke så længe siden. og der var ingen henvisninger til nogen Dropbox.

Som det er nævnt andet sted, så optræder AMPA masser af steder, stoffer er ikke hverken farligt eller giftigt, kun i Breslers og andre landbrugsfjendskes univers.

Her tager den gode hr Per A. Hansen sig godt nok betydelige friheder!

Hvis det må være tilladt at kritisere så er det stærkt tvivlsomt hvorvidt det er grammatisk korrekt at skrive "landbrugsfjendskes" hedder det ikke: landbrugsfjendtlige!
Det andet lyder grangiveligt som noget man gør med byboere og en tyk kæp når de har sagt noget som ene og alene landmænd må udtale sig om:-)

Jeg venter i spænding på Breslers dokumentation for, at danske landmænd slet ikke har en speciel høj levealder.

Den er på vej, men brug ventetiden på noget fornuftigt! - Virkeligheden for eksempel!

  • 2
  • 1

M.h.t dokumentation er jeg i tvivl om hvad der forlanges dokumentation for! Dokumentation er nu om dage en handelsvare. Hvis der er midler så er det muligt at bestille en rundspørge der, for eksempel skal højne landmænds selvrespekt og samtidig berolige forbrugerne og fortælle at det er forsvindende få der er utilfreds med hvordan 11 mia skattekroner forvaltes i landbrugsproduktionen hvert år.Men ellers, - den forrige tilbagevisning har vi begge læst, det var i en debattråd på ing.dk for ikke så længe siden. og der var ingen henvisninger til nogen Dropbox.


@Bresler,
Meget enkelt, en dokumentation af at mine oplysninger er ukorrekte.
Der er ingen grund til semantiske analyser af indlæg, det hele er ganske enkelt.
et ser dog ud til, at Bresler ikke rigtig ved, hvad Dropbox står for?
Det er såmænd er lager, hvor jeg kan lægge dokumentation op, som alle så kan linke til, altså ligesom man kan henvise til en hylde, hvor der står en artikel om emnet.
Det fremgår bla. at levealderen for forskellige erhverv stammer fra Danmarks Statistik.

Men tak for oplysningen om, at man ikke kan forvente dokumentation for Breslers mange overfald på landbrugserhvervet, som har stået på i flere år. Og for en sikkerhedsskyld nok engang, så får landbruget ikke "støtte" fra danske statsborgere, tværtimod sørger stat og kommuner for at landbruget belastes med langt flere skatter og afgifter, end deres kolleger i udlandet.
Derimod slipper bla. E. Bresler lidt billigere.
De mange milliarder er kompensation for politiske tiltag, som fordyrer produktionen, og for at holde fødevarepriserne nede. Altså et tilskud til forbrugerne.

  • 2
  • 2

et ser dog ud til, at Bresler ikke rigtig ved, hvad Dropbox står for?

Kære hr Hansen, det er ikke hver gang der er to forskellige opfattelser at det er de andre der har misforstået. Dropbox kan indeholde udgivelser der efterfølgende er manipuleret med rettelser og tilføjelser uden læserens viden eller mulighed for at se hvilke ændringer der er foretaget. Med al respekt så er ikke alle kommentatorer fuldkommen uhildede hvorfor undertegnede så vidt muligt undgår link til Dropbox.

Men tak for oplysningen om, at man ikke kan forvente dokumentation

Selv tak i lige måde.

Og for en sikkerhedsskyld nok engang, så får landbruget ikke "støtte" fra danske statsborgere

Det er ganske rigtigt, naturligvis forudsat vi alle blive enige om at se bort fra kendsgerningerne.

  • 2
  • 2

Dropbox kan indeholde udgivelser der efterfølgende er manipuleret med rettelser og tilføjelser uden læserens viden eller mulighed for at se hvilke ændringer der er foretaget


Bresler,
du ved stadig ikke, hvad Dropbox er!
Det er et slags bibliotek, hvor jeg alene lægger referencer ud, så du og andre ikke behøver at hente det på biblioteket.
Jeg manipulerer naturligvis ikke med materialer, som alle (næsten) kan se, så er det meste kopier af bla. fagligt stof, som andre har skrevet.
Jeg leverer således faglig stof videre med dokumentation, i modsætning til Bresler, der slet ikke synes man behøver andet end løs snak.

Kendsgerningerne vedrørende "landbrugsstøtte" er den jeg allerede har givet adskillige gange, nemlig at ingen danske skatteydere betaler en eneste krone til landbruget, tværtimod slipper alle danskere lidt billigere i skat pga. at EUs landbrugsordninger beskattes.
Ordningerne betyder, at også Bresler får billigere fødevarer i butikkerne.
At danske fødevarer og dansk drikkevand hører til klodens reneste, synder der ikke at være ret mange, der sætter pris på.
Du får masser af dokumentation, men leverer ikke noget selv.
Det er en skam for debatten.

  • 1
  • 3

du ved stadig ikke, hvad Dropbox er!

joo jeg har kendt konceptet før Dropbox startede og været tilmeldt kort efter den blev udrullet.

Jeg manipulerer naturligvis ikke med materialer,

Det gør meget få men vi kan alle komme til at viderebring materialer der allerede er forfalsket eller forældet.

Jeg leverer således faglig stof videre med dokumentation,

Vi er mange der stadig er i tvivl om det er det rigtige tal når hr Per A. Hansen opgiver antal døde i milliarder ved overgang til ren økologi.
Især taget i betragtning at Danmark er et lille land der kun producere omkring 1% af verdens fødevare.
Sammes vedholdende påstande om ¨giftighed og forurening ved økologisk produktion er heller ikke peer review valideret men snarere grebet ud af den blå luft.

Stillet overfor valget mellem: Uden gift, eller med ubetydelige giftrester, så er de færreste i tvivl. Det samme gælder dyrevelfærd. Forbrugerundersøgelser viser over en bank klart flertal for færre kemirester og større dyrevelfærd.
Det er rettidig omhu at flytte det udbetalte tilskud fra: Meget, til meget godt, og bæredygtigt.

i modsætning til Bresler, der slet ikke synes man behøver andet end løs snak.

Det er gement, forudfattet og fordømmende. Den type ytringer høre ikke hjemme i saglig debat.

Kendsgerningerne vedrørende "landbrugsstøtte" er den jeg allerede har givet adskillige gange, nemlig at ingen danske skatteydere betaler en eneste krone til landbruget, tværtimod slipper alle danskere lidt billigere i skat pga. at EUs landbrugsordninger beskattes.


Det er ikke dokumenteret og lyder snarere som en favorabel mentalhygiejnisk udlægning end en egentlig økonomisk analyse af landbrugsstøtten.
Vi er i øvrigt enige om at landbrugsstøtte kan være et gode, især når den opdateres jævnligt.

At danske fødevarer og dansk drikkevand hører til klodens reneste, synder der ikke at være ret mange, der sætter pris på.

Det er muligt men til gengæld er der mange der vil sætter pris på at yderlige forringelser forhindres, også selv om renere fødevare koster mere.

  • 3
  • 2