USA's energiminister: Vi opgiver brintbiler

Det amerikanske energiministerium har droppet al udviklingsstøtte til brintbrændselsceller til biler. Teknologien er simpelthen for uudviklet til, at den kan få praktisk betydning inden for de næste 10-20 år, skriver New York Times.

Det er dermed en af Bush-periodens stolte projekter til miljøbeskyttelse og uafhængighed af olieimport, som hermed forsvinder ud af Obama-regeringens fokus.

Udviklingen af bilbrændselsceller til brint og problemerne med at tanke brint er en stor udfordring, siger energiminister Steven Chu, som selv er Nobelpristager i fysik.

General Motors prototype på en brintbil - Hydrogen 3. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

Derimod vil ministeriet stadig støtte udvikling af stationære brændselsceller til elselskaber, som kan bruge dem som energireserver, og som ikke er afhængig af at kunne transportere brinten i en lille tank, sådan som brintbiler skal kunne det.

Ingen betydning for Danmark

Beslutningen om at skyde bilbrændselscellerne ud i fremtiden får ikke betydning for den danske udvikling af brændselsceller.

»Mig bekendt er der ingen i Danmark, der udvikler brændselsceller til direkte drift af biler. Danske firmaer udvikler flere forskellige slags stationære brændselsceller og brændselsceller til batteribackup, navnligt til transportsektoren,« siger Søren Rathmann, som er bestyrelsesformand i brintbrændselscellefirmaet IRD i Svendborg.

Det amerikanske energiministerium vil i stedet trække et andet projekt op af mølposen, hvor det blev anbragt af Bush-regeringen. Nemlig udviklingen af en prototype på et kraftværk, som omdanner kul til brint og CO2. Drivhusgassen CO2 skal straks pumpes ned i undergrunden, mens brinten skal bruges til energiformål.

Dokumentation

Artikel i New York Times

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en fantastisk nyhed, at man er villig til at prioritere skarpt. Der er INTET værre for VE og grønne energiteknologier end hvis det anses som ren feel-good drømme uden forbindelse til hvad der teknologisk kan lade sig gøre og beregninger af hvilke løsninger der er håbløse i forhold til andre. Brintbilen, i forhold til alternativerne, var den allersvageste unge i reden og det var rent spild at bruge føde på den.

Det er resultatet af at sætte et menneske, der ved hvad han snakker om, i ministerstolen.

  • 0
  • 0

Dyre brintbiler skal smykke København til klimatopmødet

Københavns Kommune vil vise alverdens topledere, at byens magthavere bruger det lange, klimastrategiske blik, når der indkøbes biler.

Københavns Kommune med teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) i spidsen bruger nu 14 millioner skattekroner på et brintbil-projekt, som skal fremhæve København som et globalt centrum for miljøinnovation. Bilerne skal indgå i kommunens bilpark og være klar til brug, når det store klimatopmøde skal afvikles i byen til efteråret.

Så kan han lære det !

  • 0
  • 0

Anders Jakobsen:

Brintbilen, i forhold til alternativerne, var den allersvageste unge i reden og det var rent spild at bruge føde på den.

Lagring af energi i brint er billigere end lagring i batterier der er egnet til elbiler. Det er ikke uvæsentligt, når meget af vores elektricitet kommer som vinden blæser.

  • 0
  • 0

Anders Jakobsen:[quote]Brintbilen, i forhold til alternativerne, var den allersvageste unge i reden og det var rent spild at bruge føde på den.

Lagring af energi i brint er billigere end lagring i batterier der er egnet til elbiler. Det er ikke uvæsentligt, når meget af vores elektricitet kommer som vinden blæser.[/quote]

Uanset om dette er rigtigt eller ej ændrer det ikke meget i forhold til biler drevet med brint...Derimod kan man sikkert godt se på lagring af fx. vind-el i stationære brintlagre og så drive en brænselscelle på det når der igen er behov...Men også dette er nok lidt ude i fremtiden trods alt.

  • 0
  • 0

Hvad er det sket med verden?! Hvad blev der af at sætte folk, der ikke har forstand på emnet, på sådanne poster?

Ja det er faktisk skræmmende.. jeg syntes også det lød underligt med en veluddannet mand på en ministerpost. Sådan burde det bare ikke være!

  • 0
  • 0

Lars, du skriver: "Lagring af energi i brint er billigere end lagring i batterier der er egnet til elbiler. Det er ikke uvæsentligt, når meget af vores elektricitet kommer som vinden blæser." Enig i problemet, men virkningsgraden for processen (elektrolyse af vand) ligger tæt ved 50%. Så skal brinten komprimeres og lagres - og evt. overføres til biler. I brændselscellerne skabes derefter elektricitet - til bilmotor eller til nettet. - Alt i alt en total virkningsgrad på ca. 25%. Og anlæggene er jo ikke billige, så mon ikke USA's energiministers konklusion er "temmelig rigtig"? - Den totale virkningsgrad for elbiler er tæt på 75%. Begge virkningsgrader kan nok forbedres en smule... - men det ændrer næppe på forholdet!

  • 0
  • 0

Anders Jakobsen:

Lagring af energi i brint er billigere end lagring i batterier der er egnet til elbiler. Det er ikke uvæsentligt, når meget af vores elektricitet kommer som vinden blæser.

Man bliver jo helt nostalgisk :-)

Du skulle have levet i La Cour's tid. Kunne du bare få fysikken "optimeret", så dette var vejen frem, så ville du og Poul La Cour blive større end Edison og Niels Bohr tilsammen ;-)

  • 0
  • 0

Kan man genindføre luftskibene? Tænk over hvad man kunne præstere i 20´erne og 30´erne. Der var god benplads og næppe rygeforbud i salonen. Det var først efter at en forkert type maling og en statisk udladning samt en imponerende pressedækning "on location", at verden gik i chok og satte stopklodsen i. Mange store skibe med talrige passagerer er gået tabt; "Titanic" for 100 år siden, men det har ikke stoppet udviklngen. Tænk at kunne flyve for at opleve omgivelserne fra 300 m. højde. Ja tak!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten