USA's elforbrugere: Drop elnettet

200.000 amerikanske familier har trukket sikringen ud og afbrudt deres boligs forbindelse med det offentlige elnet, fordi de mener, de selv kan gøre det bedre, mere pålideligt eller mere grønt. De kaldes off-gridders.

Antallet af sådanne energi-freelancere er vokset med cirka 30 procent om året i de sidste ti år, skriver magasinet New Scientist.

Der er altså ikke tale om familier, der blot supplerer deres energi med vedvarende kilder. De ovennævnte 200.000 er folk, som er blevet helt selvforsynende.

Vindmøllen Windspire kom på markedet i juli måned i USA. Den kan producere 2 MWh årligt, og køberne kan få op til 20.000 kroner per ejendom i skattefradrag. Møllen er 9 meter høj og vejer 273 kg. (Foto: Mariahpower) Illustration: Mariahpower

Også i Europa er folk begyndt at klare sig på egen hånd. I England lever 40.000 familier nu uden tilknytning til de offentlige elværker. Tallet vokser også her, dels på grund af stigende huspriser og dels på grund af dyr lånefinansiering. Det får folk til at slå sig ned ude på landet, langt fra tilslutningsmuligheder til elnettet.

Selvforsyning betyder ro i sindet og god samvittighed.
»Det føles fantastisk at bruge ren, gratis energi, som ikke stammer fra fossile brændstoffer,« siger forfatteren Suzanne Galant fra Wales til magasinet.

En gennemsnitsfamilie i England bruger 22,5 MWh elektricitet om året, mens familier i solrige Dallas i Texas kun bruger 16 MWh - selv medregnet aircondition. I køligere stater bruges 28 MWh, når opvarmningen regnes med.

Off-gridders isolerer deres huse og bruger solfangere eller jordvarmeanlæg.

Til at forsyne familiernes fladskærme, sparepærer og computere bruges solceller, små vindmøller - eller ved at man stikker en vandmølle ned i den nærmeste bæk.

Men når familierne ikke har en ledning til elværket, bliver man nødt til at opmagasinere energi til de dage, hvor skyerne dækker solen, vinden er gået i stå, og bækken tørrer ud. Den mest almindelige - og for tiden billigste løsning - er at gemme strøm i blybatterier. Men netop problemet med at gemme energi til dårlige tider, er det, der forhindrer mange i at droppe det offentlige elnet helt, skriver New Scientist.

Et opbevarings-kompromis er at bevare elværkets stikledning og sælge overskudsenergi til værket for til gengæld at kunne trække på "opsparingen", når der er brug for det.

Købs- og salgspris per kWh varierer meget i Europa, når man vil bruge elnettet som batteri. I Tyskland får private energiproducenter fire gange så meget for den energi, de sælger til elværkerne, som de selv skal give. Derfor er produktionen af privat solcellestrøm nu 200 gange større end i England.

Men i England er der planer om at give lignende fordele fra 2009.

I USA er den slags køb og salg indtil videre næsten ukendt. Kun Californiens og New Jerseys elværker vil betale for privatproduceret energi. Prisen varierer stærkt, ofte mellem 40-150 øre per kWh, afhængigt af tidspunktet på døgnet og kontrakten i øvrigt.

Dokumentation

Artikel i New Scientist

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt nok er det en tidlig fredag morgen, men at en alm familie bruger 22.5 Mwh om året kan da vist ikke være rigtigt...dvs at der skal bruges 11 stk af den viste slags vindmøller for at skaffe strøm til et hus. Ikke engang Al Gore, den store miljøaktivist, har så stort et elforbrug i sit hus....

  • 0
  • 0

New York ligger på højde med Rom i Italien, hvorfor størstedelen af USA ligger virkeligt godt for solenergi. Det forklarer hvorfor man der langt lettere kan etablere ø-drift anlæg med fordel i privat regi. Der er kraftigere sol , dog kun i 12 timer per døgn. Dernæst er det langt varmere på de sydlige himmelstrøg, så man behøver ikke at bruge energi til opvarmning i så mange måneder af året. Men i det nordlige USA i Michigan arbejder man med begrebet Home Power , hvor flere forskellige energikilder forsyner hjemmet med ”stand alone” energi. Kan det overføres til danske forhold ? Ja og nej. Når prisen på elektricitet og olie bliver for høj vil man søge andre løsninger. Det blev efter 1973 til halmfyr, brændeovne, stokerfyr , solfangere og vindmøller. Og husene blev isoleret ligesågodt som de elopvarmede huse. I dag bygger vi nul-energihuse , hvor forbruget til at begynde med er minimalt. Men det er de almindelige huse i USA der satser på ø-drift. Og der kommer 60 procent af energien ofte fra butan. Det vi i daglig tale kalder flaskegas, men det glemmer man ofte i regnestykket. Så Home Power indeholder ikke uvæsentlige mængder butan. Man brugte i 1980erne omkring 30.000 kwh elektricitet årligt i et almindeligt elopvarmet dansk hus. Heraf var 4 til 8000 kWh almindeligt elforbrug resten varme. At lave 4 til 8000 kWh med solceller og små vindmøller er let nok. At gemme den nødvendige back up energi på batterier er heller ikke teknisk umuligt. I USA har man ofte en Honda nødstrømsgenerator, der kører på butan som reserve. Og det kan man jo også bruge her. At lave varmeenergi der svarer til mellem 22.000 kWh og 26.000 kWh elektricitet eller 2200 liter til 2600 liter fyringsolie kræver anvendelse af brændeovn eller stokerfyr. Og det har mange danske familier. Vi mangler altså eldelen i at være uafhængige. Her vil man skulle bruge mindst 40 solcellepaneler for at dække elforbruget op til 4000 kWh og en mindre vindmølle til den mørke tid. Et batterilager med nødstrøms back up. Derudover vil 20 kvadratmeter solfanger supplere varmeforsyningen sammen med et stokerfyr. At det er billigere at bruge nettet som energilager og back up er en anden ting, men umuligt er det ikke. Træpiller, butan, blybatterier og vedligehold koster jo også noget , Med mindre man har egen skov og økse. Og satser på genbrug og 100 procent eget arbejde.

  • 0
  • 0

Enig i dine betragtninger Ian!

Dagens solceller dur ikke rigtigt i DK, og små vindmøller er dyre, grimme, støjende og ikke særlig effektive.

Generelt har de fleste fordel af at arbejde sammen i et stort netværk...jo større jo bedre. Lokale afgifter og skatter kan så ødelægge dette forhold.

At lagre energi er normalt en dårlig ide. Det koster både penge og virkningsgrad.

Hvis vi i DK kommer til at se ø-drift i villakvartererne, så bliver det nok alene med SOFC brændselsceller, og kun kombineret med solceller hvis solcellerne falder yderligere i pris pr. produceret KWh.

  • 0
  • 0

der skal bruges 11 stk af den viste slags vindmøller for at skaffe strøm til et hus.

Njah - en 2MW vindmølle kan jo lave 2MWh på 1 time (hvis vinden er rigtig) og derved generere de 22,5 MWh på 11,25 timer.

Jeg tror du blander MW og MWh lidt sammen.

  • 0
  • 0

Hvis vi i DK kommer til at se ø-drift i villakvartererne, så bliver det nok alene med SOFC brændselsceller, og kun kombineret med solceller hvis solcellerne falder yderligere i pris pr. produceret KWh.

SOFC brændselsceller der køre på biogas leveret fra husets eget kloaksystem? Tænk stort og tænk fremad.

  • 0
  • 0

Det er oplyst, at møllen på artiklens foto kan producere 2MWh om året. Så det eneste, vi kan vide med rimelig sikkerhed er, at møllen er på mindst 228 W. Og i pap: Altså 228 Wh pr time ved "fuld skrald" - dvs ca. 5,5 kWh pr dag - dvs ca 165 kWh pr måned - og endelig ca. 2000 kWh (2MWh) pr år. Stadig under forudsætning af "fuld vind". Så møllens effekt er nok noget større end som så. Men mon ikke man har regnet de 2MWh ud ved at sige: møllens effekt ganget med det normale antal "vindtimer" på stedet....? Og efter endt beregning har man slået på tasken. Og afrundet :-)

Den simpleste (med ingeniørmæssigt kedeligste)metode er selvfølgelig blot at kigge på fabrikantens website: http://www.mariahpower.com/reserve_buy.html, hvor det fremgår, at møllen er på 1,2 kW. El-ementært, kære Watt-son, hehehehe....

  • 0
  • 0

Jeg er enig i, at hvis vi har et stort elnet som binder os sammen er der fornuft i at bruge dette net - men det net vi har her i Danmark får nogle gange for meget energi tilført når det blæser. Denne "overskudsstrøm" som vi i dag forærer væk, har sat mange hjerner i sving. Hvordan kan vi gemme den og bruge den på et senere tidspunkt ? Lige P.T. ser det ud til at vi skal gemme overskuddet i batterier eller brint til transport - eller fører strømmen tilbage på nettet igen via elektricitet. Desværre taber vi meget af energien ved det - og vi indfører nogle levetidskomponenter med begrænset holdbarhed. Vi har et andet forslag som kan lade sig gøre uden levetidskomponenter og stort tab til følge. Nemlig at spalte vandet til brint, og bruge denne brintgas som energibærer og bruge brintgassen direkte, i f.eks køleskab og fryser, gasblus og gaskomfur m.m.- gør vi det undgår vi at konverterer brinten tilbage til elektricitet - resultatet bliver en meget bedre udnyttelse af overskuds strømmen. I stedet for at bruge overskudsstrøm kunne vi godt tænke os at afprøve denne teknologi i et lille innovativt off-grid samfund, det innovative består i at byens beboere (opfindere) står for videreudviklingen af apparatur som i dag kan drives af n-gas, så de i fremtiden kan drives den brint vi får lavet på vore, vedvarende energi, småskala anlæg Måske kunne der ligefrem være store eksportmuligheder i selvforsynende huse med egen energiforsyning. Læs mere om projektet på www.sek.dk/brintdomecity (optimal opløsning 1280*1024) - Hilsen Lars

  • 0
  • 0

Hej Jan Nu er der tale om en mølle der kun kan producere 2 MWh årligt og ikke i timen. Den på billedet kan måske producerer 1KWh når der blæser godt. Mvh Per

  • 0
  • 0

Jeg er enig i, at hvis vi har et stort elnet som binder os sammen er der fornuft i at bruge dette net - men det net vi har her i Danmark får nogle gange for meget energi tilført når det blæser. Denne "overskudsstrøm" som vi i dag forærer væk, har sat mange hjerner i sving. Hvordan kan vi gemme den og bruge den på et senere tidspunkt ? Lige P.T. ser det ud til at vi skal gemme overskuddet i batterier eller brint til transport - eller fører strømmen tilbage på nettet igen via elektricitet. Desværre taber vi meget af energien ved det - og vi indfører nogle levetidskomponenter med begrænset holdbarhed. Vi har et andet forslag som kan lade sig gøre uden levetidskomponenter og stort tab til følge. Nemlig at spalte vandet til brint, og bruge denne brintgas som energibærer og bruge brintgassen direkte, i f.eks køleskab og fryser, gasblus og gaskomfur m.m.- gør vi det undgår vi at konverterer brinten tilbage til elektricitet - resultatet bliver en meget bedre udnyttelse af overskuds strømmen. I stedet for at bruge overskudsstrøm kunne vi godt tænke os at afprøve denne teknologi i et lille innovativt off-grid samfund, det innovative består i at byens beboere (opfindere) står for videreudviklingen af apparatur som i dag kan drives af n-gas, så de i fremtiden kan drives den brint vi får lavet på vore, vedvarende energi, småskala anlæg Måske kunne der ligefrem være store eksportmuligheder i selvforsynende huse med egen energiforsyning. Læs mere om projektet på www.sek.dk/brintdomecity (optimal opløsning 1280*1024) - Hilsen Lars

Problemet med el, som vi forærer væk er voldsomt overdrevet! Det drejer sig om ganske få timer om året, og skal sættes i forhold til hvor meget vindmøller er med til at presse prisen ned på strøm i andre perioder.

Når nordmændene kan købe billig strøm fra os, når det blæser, og sælge den dyrt, når det ikke gør, så er det dels fordi vi ikke slukker for kraftværkerne, når der er masser af vind, og dels fordi nordmændene har et overlegent produkt, som de kan tænde og slukke for som det passer dem. Det er også et udtryk for at de frie markedsmekanismer og understøtter forsyningssikkerheden.

Ville vi ønske, at vi havde hals og håndsret over et par vandkraftværker i Norge? Ja, for helvede da, men det får vi ikke lov til. Sådan er det bare. Ærgelig, ærgelig. Tør øjnene og spis en kiks.

Der er uforholdsmæssig meget tuderi over den smule MWh, der sælges til 0 kroner (i øvrigt deler Energinet.dk og norske Stattnet gevinsten ved prisdifferencen, så vores årlige regning for eltransmission bliver mindre)! Jeg vil anslå, at vindmøllestrøm "foræret" til Norge udgør ca. 1 ud af de 175 øre, jeg betaler pr. kWh for strøm ud af mine stikkontakter. Helt ærligt, who the f**k cares?!?! I forvejen udgør strøm, som mere eller mindre er mit eksistensgrundlag, ca. 0,7% af min indkomst efter skat. Så den forærede strøm koster mig 0,004% af mit rådighedsbeløb. Det synes jeg sandelig vi skal gøre en stor sag ud af!!! [sarcasm off]

  • 0
  • 0

Der er megen debat om kæmpemøller, solfangere og al den slags der kan producere energi. Meget af den energi falder på tidspunkter hvor ingen kan bruge den til noget da de sover. Ligesom kraftværkerne, der bare tonser derudaf, er vindmøllernes kraft ineffektivt udnyttet - medmindre man altså begynder at lagre den. Vand er et oplagt medie at lagre det i. Generere brint en anden. Hvordan går det med at gemme i superledere? Er det ikke her de største miljømæssige gevinster kan hentes?

  • 0
  • 0
  • i stedet for hvad?

At bruge strømmen i Norge og skrue ned for turbinerne i deres vandkraftværker giver en virkningsgrad på 100% (OK, 90% hvis vi medtager tab i HVDC'en).

De fleste danskere overser helt fordelen i det de facto ellager vi har i Norge. OK, de tager sig rigeligt betalt for det, men det ville vi nok også have gjort i samme situation.

Min prioritering er:

  1. Brug strømmen, når den er der
  2. Transmitter strømmen fra regioner med overskud til regioner med underskud
  3. Send strømmen til lager (el-lager)
  4. Sluk for VE produktion

Paul Christensens koncept med vindmøller og varmepumper understøtter punkt 1 i og med at det implicit mangedobler elforbruget, men det meste af ekstra-forbruget kan forskydes tidsmæssig ved investering af billige varmeakkumulatorer. Det løser helt og aldeles problemet med overskudsproduktion om natten.

Et stort HVDC kabel direkte til England kan bruges til at udnytte end endnu større andel af den producerede energi med lavt tab af virkningsgrad.

Deciderede batterier, eller endnu værre; brint, har store tab (el-biler hører ind under punkt 1) og vil ikke være særligt økonomisk ifht. punkt 4, hvor vi bare accepterer at have mere kapacitet end vi kan bruge og slukker for produktion, hvis der er for meget. Den situation har vi allerede i dag, hvor elproduktionen på centrale og decentrale værker er dimensioneret efter, at alle kan have alle elektriske apparater tændt på een gang med et eller flere værker ude af drift. Det koster også mange penge, men tiltrækker sig åbenbart ikke så meget opmærksomhed, som vindmøller der snurrer om natten...

  • 0
  • 0

Som forslået: http://ing.dk/artikel/93721-debat-inddaem-...

Inddæm Østersøen fredag 28. nov 2008 kl. 00:45 Af Knud Henrik Strømming, Civilingeniør, Valby

Både financiering og drift kan klares ved landvindning og tilstrækkelig lagring af Danmarks hele elforsyning med vindkraft og omkring 10 m lavere Østersø.

Det blir 'kun' omkring halvt så omfattende som "De tre kløfter" i Kina. Der beskytter anlæget en befolkning som EU's og kan give en effekt på 18 GW.

I Danmark behøver man ikke engang benytte dyrbare HVDC overføringer. Vindkraft, pumper og turbiner kan placeres indenfor en radie på få 100 km.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Med individuelle møller på ca 1 kW effekt og 2 MW*h årsproduktion kan et passende elsystem hentes fra en større personbil.

For en uges lagring behøver man ca 20 gange større batteri, men i øvrigt bør man kunne leve stationært med den driftsikkerhed og service, som en moderne bil kræver på sit elsystem.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Dette er et godt eksempel på at den solsialistiske revolution er nær sin endelige sejr: disse mennesker er ikke afhængige af pengegriske kapitalister der sidder og tjener penge på deres energiforbrug - husk - Solen er ren socialisme - der er nok til alle !

  • 0
  • 0

God ide. Og Danmark kunne maaske ved samme lejlighed skaffe sig en Kattegatsforbindelse mellem Jylland og Själland.

Men der skal immerväk skaffes enighed mellem ni lande!

Og tänk paa hvormange turist- og badesteder der mister deres badestrande, deres hoteller og promenader, som i öjeblikket ligger ved vandet! Bevares, der kan maaske laves nogle nye, men de vil ligge längere ude og om kvaliteten af en ny strand bliver ligesaa god, som man har nu, ved man jo ikke.

Og tänk paa alle de smaahavne som mister deres besejlingsforhold! Ok de kan opretholdes, hvis man foretager uddybninger og graver kanaler ind til dem og bygger nuvärende stenkajer om. Men det bliver hundedyrt!

Jeg ville frygte en voldsom modstand fra mange lokale kystbefolkninger.

Til gengäld kunne der saa blive lidt "sukker" til nogle af de lande som har store flodudlöb. For med en vandstandssänkning paa 10 m, kunne der blive mulighed for et lille stykke inde at bygge et givtigt flodkraftvärk. Men til gengäld maa man jo ofre dämninger og sluser.

Allervärst bliver det for de store havne. Ved -10 m bliver de ubrugelige eller skal totalt ombygges, og omkostningerne maa blive voldsomme. Jeg ville forudse problemer med at faa reddet en aftale iland!

Men svenskerne er jo heldige. I Stokholm ville man ved nogle dämninger kunne välge at bevare vandmiljöet rundt om Kungsholmen. I Köbenhavn bliver det värre. Hvordan mon det nye operahus vil se ud uden vand foran? Nu var vi jo ellers lige begyndt at vänne os til det! Allright vi kan jo altid lave en parkeringsplads. Det er der i hvert fald brug for!

Mvh Per

  • 0
  • 0

Den bedste udnyttelse af vind-el er at bruge den decentralt på produktionstidspunktet. 1/3 af vores energiforbrug sker til bygningsopvarmning og varmt brugsvand. Langt det meste kommer, direkte eller indirekte, fra fossilt brændsel. Det skal ændres, uanset hvad "fjernvarmemafiaen" mener. Bruger man el og varmepumper (luft til vand) kan man nedbringe dette energiforbrug til 1/12 (af DKK's energiforbrug) og hente resten (af 1/3-delen) som VE ud af den blå luft. Decentralt. Bliver el billigt i blæsevejr og dyrt i stille vejr, kan et par 1200 liters vandtanke i kælderen eller nogle m3 grus under indkørslen lagre varme til et par dage. Decentralt. Kun ved kun at transportere energi som el kan vi både udfase fossilt brændsel og undgå store energitab. Decentralisering er vejen frem (undtagen for direktørerne i den gammeldags energiforsyning).

Vh Mogens Bülow, formand for foreningen: SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere. www.energiforbrugeren.dk

  • 0
  • 0

Det er spændende at læse de mange indlæg. Det er vigtigt at have den el og varme man har behov for, og deraf kommer så også, at jo mindre behov, jo mindre.... Banalt, men ofte overset.

Vi er en familie med 2 børn under 3 år. Vi er en del væk, men har også tit langtids-logerende gæster (helpx.net og wwoof.org)

Vi har i dag sat en engelsk 1kW Future Wind vindmølle op (1,8meter diameter, fem blade, 48V), og koblet den på nettet via en WindMaster 500.

Vi har haft fokus på at skabe et sundt hus der er billigt at bygge men samtidig billigt i drift.

Pt bruger vi til varme og varmt vand ca 6m3 brænde, og deler en 2,2m2 solfanger med naboen. Vi kommer i år til at bruge knap 1000 kWh. Huset er på 100m2 udvendigt, og står os i ca. 150.000,-.

Mht el-forbruget: Sidste år ved juletid fik vi koblet vores finske masseovn på vores varmtvands-system. Udover at kunne trække stikket ud til el-patronen laver den i vinterhalvåret varmt brugsvand og gulvvarme, varmer huset op og bidrager med varme til at bage brød, stege, osv. (om sommeren er der 2,2m2 solfanger til at levere det varme vand).

Sidste år ved juletid gennemgik jeg vores elapparaters standby- og brugseffekter. Derefter skiftede vi gammeldags pærer ud til lavenergi, og nogle få til LED. Vores cirkulationspumpe er A-mærket. Jeg satte fælles-sluk-knap på computer-grej og en på stereoanlægget. Derudover har vi vaskemaskine (ikke opvaskemaskine).

Nu til jul gør vi to yderligere tiltag mht at spare strøm, og derefter kan vi pt ikke komme lavere ned uden at skulle ændre livsstil:

  • vores dykpumpe i pumpebrønden der pumper det grå- og sorte spildevand ud i pilerensningsanlægget har hidtil været timerstyret: 15 minutter a ca 700W om dagen. Vi vil istedet bruge en minut-variabel timer, da der kun er brug for 3 minutter om dagen: besparelse: 51kWh.

  • vi sætter en manuel tre-vejs-ventil på bruser-slangen, således at vi kan bruge det varme vand fra masseovnen/solfangeren, istedetfor det elopvarmede i vaskemaskinen. Besparelse ca. 100 kWh.

  • 0
  • 0

Jeh har svært ved at forstå, hvordan ?#¤&! det at inddæmme Østersøen og sænke den ville kunne skaffe energi! Østersøen afvander et kæmpe område. Hvad med alt det vand der flyder til Østersøen, skal det også pumpes ud? Det er alt det vand der idag giver Sverige vandkraft. Hertil kommer tilløbene i alle de andre lande. Stockholm ville i øvrigt kun få et minimalt problem. Der er i forvejen dæmning/sluser ved 'Gamla stan', Hammarby og Södertälje. Desuden er indsejlingen til Stockholm så dyb, at det ikke ville gøre forskel. For at få glæde af det, skulle vandstanden hæves, og en hævning af vandstanden på 10 m vil ha' en ret direkte indflydelse på bl.a. Christiansborg ;-). Det vil dog ikke være et problem for mig, da jeg bor på kote 47 ;-))

  • 0
  • 0

Jeg vil anslå, at vindmøllestrøm "foræret" til Norge udgør ca. 1 ud af de 175 øre, jeg betaler pr. kWh for strøm ud af mine stikkontakter. Helt ærligt, who the f**k cares?!?!

  • nok 'noget' (= ret meget) for lavt sat! Se fx. denne artikel:

http://home20.inet.tele.dk/san/Energikriti...

og denne:

http://home20.inet.tele.dk/san/mia_spare.doc

(Som det ses, er sidstnævnte skrevet af et par af de flittige bidragydere til 'Ingeniøren's debatsider! :)

  • 0
  • 0

Hans Henrik Hansen,

De artikler du linker til har ingen som helst beviser, eller overhovedet omtale, af det du mener at vise, nemlig at overløb af vindmølle-el udgør mere end 1 øre pr. kWh. Men vi kan da også sige 2 eller 3 øre - det gør stadig ingen forskel for mig.

Hvad Mogens Bülow mener om noget som helst rager mig en høstblomst! Hvad IEA mente i 2006 rager mig endnu mindre, for det har de selv trukket tilbage siden da. Det eneste man kan regne med fra IEA er, at de altid tager fejl! Og det er bevist utallige gange.

Hvis det du ville var at demonstrere, at vindmøller udgør en målbar merudgift i form at direkte omkostninger, så værsgo - jeg har heller aldrig påstået andet! Jeg har derimod udtalt mig om de meget få timer om året, hvor vindmøllestrøm gør, at prisen på el kommer ned på nul (øhh, hvordan var det nu lige, at det kom til at koste dig og mig flere penge?!?). Jeg har så ydermere forsøgt at perspektivere, hvor ubetydeligt lidt denne måske-udgift udgør af min privatøkonomi, specielt set i forhold til, at elektricitet er rygraden i vores samfund. Du har ikke ført nogle modbeviser eller argumenter, men blot refereret til et par partsindlæg fra Sammensluttede Danske Vindmøllehadere. Kanon godt gået... Jeg kunne specielt godt lide dit argument om, at de er flittige bidragydere til 'Ingeniøren's debatsider! Ha ha ha! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til sådanne hårdtslående argumenter..?

Undskyld den krasse tone - det er sidst på dagen...

  • 0
  • 0

Thomas Pedersen, du har da ret i at hvis man betragter elproduktion som en forretning med både gynger og karruseller, så betyder det nok ikke noget at vi hælder overskuddet af vindmøllestrøm ud gratis når vi samtidig sælger mere el i dyre domme som vi har produceret på kul.

Danske politikere har jo med stor succes fået lukket Barsebäck, og tyske miljøorganisationer har været lige så succesfulde på deres side, så derfor er der marked for at sælge sådan løst anslået i gennemsnit 1 GW el som står for forøgelsen at vort kulforbrug siden lukningen at a-kraftværkerne.

Så det vi taber på at vi i første omgang fik bygget lidt for mange vindmøller, det vinder vi nok rigeligt på vor kulkraft, hvis man ser rent forretningsmæssigt på det. Så kan man selvfølgelig mene at hvis miljøorganisationerne tager CO2-reduktion alvorligt, så skulle de måske have gjort sig disse overvejelser inden de gik igang med at få lukket a-kraftværker?

  • 0
  • 0

Undskyld den krasse tone - det er sidst på dagen...

  • alt forladt! Det, der interesserer MIG ( og sikkert mange andre?) mere, er faktisk størrelsen af det samlede underskud ved eksport af (vind-)el! Det må være kendt - af fx. Energistyrelsen, Energinet eller hvad ved jeg - men vi andre har åbenbart ikke 'godt af' at vide dét!?
  • 0
  • 0

[quote]Undskyld den krasse tone - det er sidst på dagen...

  • alt forladt! Det, der interesserer MIG ( og sikkert mange andre?) mere, er faktisk størrelsen af det samlede underskud ved eksport af (vind-)el! Det må være kendt - af fx. Energistyrelsen, Energinet eller hvad ved jeg - men vi andre har åbenbart ikke 'godt af' at vide dét!?[/quote]

Hans Henrik har naturligvis ret i at vindmøllestrøm, og strøm generelt for den sags skyld, ikke udnyttes godt nok idag, grundet at vores energisektor er skruet så håbløst sammen.

Alene planøkonomien på elmarkedet er en tåbelighed.

En intelligent energisektor fokuserer både på intelligent produktion og intelligent forbrug.

I Danmark fokuserer vi alene på uintelligent produktion.

  • 0
  • 0
  1. Artiklen oplyser, at 40.000 familier i England er uden forbindelse til det offentlige elnet. Javel, men hvordan? Vindmøller? Vandmøller? solceller? eller ??? OK, strøm til direkte elvarme, et primitivt elkomfur og lidt glødelamper... kan leveres af en passende vindmølle, for til de formål behøver frekvens og spænding ikke at være konstant. - Og nogle få (med brændeovn) vil vel kunne leve uden moderne bekvemmeligheder. Men radio, TV, computere og almindelige typer vaskemaskiner, varmepumper og husholdningsmaskiner samt de ca. 100 forskellige elektroniske apparater, som vi omgiver os med... kan ikke eller kun vanskeligt drives uden et stabilt net eller særdelig bekosteligt lagrings- og reguleringsudstyr. Kunne vi få blot et eksempel herhjemmefra... på en familie, der kører udennets?
  2. Til HHH: Mig bekendt er der ingen offentlig instans, der beregner, hvor stor en del af den danske elproduktion, som det er nødvendigt at sælge pga eloverløb - fra især vindmøller (det er jo en varm kartoffel!). Der eksporteres jo også el af andre grunde, og det kræver en time-for-time-beregning at opgøre det nogenlunde nøjagtigt. Og tabet er (objektivt) endnu sværere at beregne, da vi jo ikke ved, hvad strømmen kunne sælges til - uden eloverløb!!! Andelen af solgt vindmøllestrøm er beregnet (ud fra time-for-time tal fra energinet.dk) for årene 2005-2007, og rapporten ligger på www.reo.dk under "Aktuelt". Resultatet er, at knap halvdelen af vindmøllestrømmen sælges pga eloverløb, men de økonomiske konsekvenser er ikke vurderet.
  • 0
  • 0

Og tabet er (objektivt) endnu sværere at beregne, da vi jo ikke ved, hvad strømmen kunne sælges til - uden eloverløb!!!

  • tak for kommentar. Ja, det er muligt, jeg ser for simplistisk på det!(?): Min opfattelse er, at vindmølle-el er sikret en minimumal afregningspris, og at differencen mellem denne og en evt. lavere salgspris dækkes vha. PSO-midler - dette er vel også underforstået i Boe Carslund-Sørensens indlæg af 13:26 d.d.? Så hvis halvdelen af den samlede PSO udbetales til møllejere, er dét vel stort set lig den samlede subsidiering (i produktionsleddet) - eller hur??
  • 0
  • 0

HHH: For simplistisk... - måske? - Jeg kan ikke overskue det! Tænk på en typisk blæsende vinterdag, hvor DK eksporterer (billigt) mange hundrede MW, der dels kommer fra kul, dels decentral kraftvarme, dels vindmøllerne. Hvordan vil du fordele underskuddet? Og en blæsende sommerdag, hvor der er skruet gevaldigt ned for kul og gas-kv, men hvor vindmøllerne leverer en masse strøm, som vi ellers skulle have købt hinsidan. Men det er klart, at det nævnte vind-eksport-regnestykke må kunne kombineres med time-for-time-prisen på den nordiske elbørs... - og give et økonomisk resultat. - Dog næppe indiskutabelt! Jeg vil foreslå en sådan udvidelse af beregningsmodellen.

  • 0
  • 0

[quote]Og tabet er (objektivt) endnu sværere at beregne, da vi jo ikke ved, hvad strømmen kunne sælges til - uden eloverløb!!!

  • tak for kommentar. Ja, det er muligt, jeg ser for simplistisk på det!(?): Min opfattelse er, at vindmølle-el er sikret en minimumal afregningspris, og at differencen mellem denne og en evt. lavere salgspris dækkes vha. PSO-midler - dette er vel også underforstået i Boe Carslund-Sørensens indlæg af 13:26 d.d.? Så hvis halvdelen af den samlede PSO udbetales til møllejere, er dét vel stort set lig den samlede subsidiering (i produktionsleddet) - eller hur??[/quote]

Nej, det er kun de direkte tilskud. Af andre subsiderier kan nævnes fordelagtige skatteregler, hver vindmølleanparthaver har et bundfradrag på 3.000 kr før der skal betales skat. Så ikke nok med at vind-el får tilskud, tilskudet er også delvis skattefrit. Dansk Vindmølleforening har ca. 45.000 medlemmer, hvis alle får en skattefri indkomst på 3.000 kr giver det 135 mio. skattefri kroner pr. år. PS: Horns Rev II er garanteret en mindstepris pr. kWh på 51,8 øre i 10 TWh eller de første 20 år, alt efter hvad der nås først.

  • 0
  • 0

Thomas,

Hvad Mogens Bülow mener om noget som helst rager mig en høstblomst! Hvad IEA mente i 2006 rager mig endnu mindre, for det har de selv trukket tilbage siden da. Det eneste man kan regne med fra IEA er, at de altid tager fejl! Og det er bevist utallige gange.

du må da indrømme, at de har et par meget væsentlige pointer - -klip fra artikel-

De danske el-forbrugere vil hellere have stabile elpriser i stedet for »elevator« priser. De danske forbrugere skal også betale for det produktionsapparat, der må stå stand-by, for med øjebliks varsel at kunne overtage el-produktionen, når vindmøllerne stop-per enten på grund af, at det blæser for meget eller det slet ikke blæser

VE er en del dyrere for forbrugerne, end de officielle beregninger fortæller. Det skyldes at man udelader en del udgifter og ofte indregner nogle problematisk fordele ved f.eks. vindenergi. De ekstra omkostninger som kraftværkerne belastes med, når de skal stå stand-by når det blæser kraftigt, skal naturligvis medregnes i vindenergiens regnskab, men det gør man ikke. Regnefejl af denne art er desværre reglen og ikke undtagen i VE-sektoren, sikkert for at pynte på tallene. Hvorfor stikke folk blår i øjnene, mange forbrugere vil da gerne betale en overpris for energi fra VE-sektoren uden der pyntes på tallene. Mogens Bülow og Boe Carslund-Sørensen har da meget ret i det udmærkede indlæg.

En ting jeg er usikker på er, hvorvidt ø-drift påvirker kvaliteten af elforsyningen i eksemplet fra USA. Hvis de 50 Hz ikke kan holdes, vil det el give problemer med visse motorer og TV-udsendelser? Er der nogen, der ved. hvordan man takler det?

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej Per Både frekvens og spænding kan og skal "reguleres", dvs. holdes konstant. Et varierende effektudtag må styres af det drivende maskineri. Motorer, vand-,gas- og dampturbiner, også KK, er og kan uden videre bygges til dette. Vandturbiner uden magasin og vindkraft kan også bygges med styring af effekt, men så taber man overskuddet i energi.

Per, jag henviser til din forskning i tråden: http://ing.dk/artikel/93721-debat-inddaem-... Har du tid og lyst må du meget gerne ytre dig; beder Tyge

  • 0
  • 0

Det er jo fantastsik at høre folk selv gør noget ved det, dog kan jeg ikke helt overskue at det skal være så svært at for producenter og importører at sælge mini vindmøller.

Ellers kan man bare selv bygge sin mini vindmølle som denne guide jeg prøver at få lavet færdig. : http://www.offthegrid.dk/byg-en-mini-vindm...

  • 0
  • 0

En ting jeg er usikker på er, hvorvidt ø-drift påvirker kvaliteten af elforsyningen i eksemplet fra USA. Hvis de 50 Hz ikke kan holdes, vil det el give problemer med visse motorer og TV-udsendelser? Er der nogen, der ved. hvordan man takler det?

I USA har de 60HZ. De fleste moderne "elektronikdimser" har switchmode strømforsyninger, og er bedøvende ligeglade med frekvensen, da strømmen først ensrettes og derefter vekselrettes til en høj frekvens (så kan den transformeres til en passende spændig i en meget lille transformator) De tåler også et større spændingsudsving end en gammeldags jerntrafo. Ældre apparater kan godt have et problem. En asynkron motor har et omdrejningstal i forhold til frekvensen.

  • 0
  • 0

De tåler også et større spændingsudsving end en gammeldags jerntrafo. Ældre apparater kan godt have et problem. En asynkron motor har et omdrejningstal i forhold til frekvensen.

EL-varme er bedøvende ligeglad med frekvensen bare spændingen ikke er for høj. Problemet med frekvensen er nok mere hvornår vi skal op om morgenen, idet mange vækkeure "kører" på netfrekvensen i stedet for de tyske radio-clock signaler. I "gamle" dage havde vi synkronure til at styre tiden ;-D

  • 0
  • 0

Hej Henning,

I USA har de 60HZ. De fleste moderne "elektronikdimser" har switchmode strømforsyninger, og er bedøvende ligeglade med frekvensen, da strømmen først ensrettes og derefter vekselrettes til en høj frekvens (så kan den transformeres til en passende spændig i en meget lille transformator)

det vidste jeg egentlig godt, men er ikke helt klar over, om "dimserne" kan arbejde med samme frekvens og fase som det, der anvendes af f.eks. et TV-signal? Men det er utvivlsomt en metode, der inder indpas i stigende grad. Også selv om der tabes en del ved denne ens-vekselretning.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Det er meget brugt i Argentina, hvor forsyningen ikke er særlig stabil, at have en lille dieselgenerator stående, til at klare strømudfald. Hvis man gerne vil være "offgrid" kan man bare købe en sådan generator - det er jo ikke værre end at man i Danmark kører med kulkraft.

Iøvrigt kunne det være sjovt at vide, hvormange af disse "offgridders", nævnt i artiklen, der løser "dage uden grøn energi" med en dieselgenerator. (Løseligt udregnet er en dieselgenerator konkurrencedygtig med priserne med skatter og afgifter på det danske forsyningsnet. Forudsat at man bruger dieselolie med afgiften betalt) Måske kan man få en aftale med den lokale grilbar om at bruge gammel fritureolie etc...

Så der er ingen grund til at holde sig tilbage, hvis man har adgang til grøn energi i baghaven/på taget!

Er det egentlig forbudt for private at lave strøm på den måde?

  • 0
  • 0

Tjaa, hver mand sin dampmaskine.

I øjeblikket ønsker vore politikere jo at fremme det fossile brændsel, og hæmme den grønne vindmølle-el, ved at sørge for at en KWh fyringsolie kun koster 70 øre hos forbrugeren, mens en KWh vindmøllestrøm koster ca. 2 kroner.

Så kan man blot opnå 35% el-virkningsgrad i sit minikraftvarmeværk, jamen så er der næsten breakeven ;-).

  • 0
  • 0

Vel egentlig ikke uinteressant, at hvis man alligevel har "mange bække små" til rådighed og stabilitetskravet kan klares med en dieselgenerator i en tilpas lav %del af tiden så det kan konkurrere med med den samme % af kul/vind/vand m.m. i det offentlige system, hvad skulle der så være i vejen for det ? Omstillingen til 100% selvforsyning for den enkelte i den situation bliver jo væsentlig forkortet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten