USA’s 200 milliarder kr. dyre kystskibe kan skydes i sænk for et godt ord
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

USA’s 200 milliarder kr. dyre kystskibe kan skydes i sænk for et godt ord

Ikke alene kæmper den amerikanske flåde med forsinkelser af de nye og hundedyre kystfartøjer i Littoral Combat Ship-programmet. Måske viser det sig også, at skibene kan skydes i sænk for et godt ord.

Ifølge Bloomberg News, der har fået en rapport i hænderne skrevet af kontreadmiral Samuel Perez i foråret 2012, ser det i hvert fald ud til, at amerikanerne langtfra får det forventede for sine 200 milliarder kroner, der bliver skudt i programmet.

Problemet med skibene er nemlig, at der slet ikke er nok våben og mandskab om bord til at tage fra over for en virkelig trussel, skriver nyhedssitet. For at balancere penge og ydelse har flåden valgt at lægge sig op ad det laveste niveau for overlevelsesevne, og det har forsvarsministeriet, Pentagon, sagt god for.

Dog har Pentagons chefvåbentester, Michael Gilmore, tidligere konstateret, at skibet ’ikke forventes at være levedygtigt, da det ikke forventes at kunne oprette dueligheden efter at være blevet ramt hårdt i et fjendtligt kampmiljø’.

Det vil sige, at skibet kun er egnet til at bekæmpe små både, men er meget følsomt over for større skibe med langtrækkende krydsermissiler, som Iran ifølge rapporten har hele 67 af.

Meningen med skibene, der skal patruljere langs kysten, var, at de skulle være små, hurtige og fleksible. Det betyder blandt andet, at der hurtigt skal kunne udskiftes udstyr på skibene til forskellige missioner.

Læs også: USA bygger droneskib til ubådsjagt

I realiteten har fleksibiliteten dog været så som så, fremgår det af rapporten. Målet var, at man skulle kunne udskifte våbenmodulerne på skibet på 96 timer, så skibet kunne omdannes fra f.eks. at skulle finde miner til at jagte ubåde.

Men i virkeligheden kunne de 96 timer kun overholdes, hvis alle moduler stod klappede og klar på dokken. Ifølge rapporten viste en øvelse, at hele processen med skiftet sagtens kunne tage flere uger, hvilket gjorde det svært at være taktisk i en kampsituation.

Og de 40 mand om bord på hvert skib, som der var regnet med, bliver også lige i underkanten. Sammen med de øvrige problemer vil kun 40 mand gøre det hele alt for følsomt, fremgår det videre. Øvelser har vist, at besætningen er kørt træt allerede på tredjedagen.

Desuden er skibene for brede til at kunne komme ind i alle havne, og så gør planerne om at bygge to forskellige varianter af skibet det besværligt at håndtere logistik og vedligehold.

Læs også: 500-års dag for flåden: Næste søslag bliver Arktis og motorrøg

Versionen med et skrog af stål bliver fabrikeret af Lockheed Martin, mens en aluminiums-tramaran bliver bygget af Austal Ltd.

Budgettet lå oprindeligt på omkring 1,25 milliarder kroner pr. skib, men undervejs er omkostningerne fordoblet til omkring 2,5 milliarder kroner pr. skib.

Foreløbig har flåden underskrevet kontrakten på 20 skibe ud af i alt planlagte 52, der er efterspurgt penge til fire mere i finansåret 2014, og senest i 2015 skal flåden så tage stilling til, om de sidste 28 skal bygges eller ej.

En demokrat i staten Virginia kalder skibene ’marginalt brugbare’ og går derfor ind for, at det i hvert fald skal diskuteres seriøst, om amerikanerne i en tid med budgetnedskæringer generelt virkelig skal kaste så mange penge efter dem.

På den anden side står flådechefen Ray Mabus, som mener, at programmet nok startede med at være noget rod, men at det nu er et af flådens bedste.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... så ligger man.

Det kan på ingen måde overdrives, hvor problematisk et skib (faktiske, skibe som beskrevet i teksten, hvilket gør det endnu mere hovedløst) Littoral Combat Ship-klassen er. Klassen er vitterligt et problembarn af en udulig søværnskommando, et alt for magtfuld forsvarsindustri og et destruktivt politisk system.

Intet andet kan forklare, at USA har valgt at indføre en klasse, som består af to vidt forskellige skibe, som er langt dyrere samt langt mindre kapable end vores egne Absalon- og Iver Huitfeldt-klasser.

Eksempelvis er ideen med modulopbygning fantastisk på papiret (og bl.a. inspireret af det danske Flex300-system), men fungerer ikke i virkeligheden. Tilsvarende er skibene forsvarsløse over for moderne antiskibsmissiler, hvorfor de reelt ikke kan indsættes i en reel krigslignende situation.

Med al respekt burde Pentagon smide designet overbord og starte forfra med tegningerne og kravsspecifikationer. Tilsvarende burde de passende ringe den danske forsvarsattaché op i Washington D.C. for at forhøre sig, hvordan det lykkedes FMT i samarbejde med det nu lukkede Lindøværft at bygge to yderste kapable og billige fregatklasser. Vi alle ved dog, at det aldrig kommer til at ske, fordi det politiske miljø i Washington D.C. er så gennemsyret af egeninteresser og snævertsynethed, at hverken politikere eller officerer ville overleve, hvis de foreslog det. Suk.

Dbh,
Mikael

  • 12
  • 1

kan skuden komme op på.
Flere bileder.
http://www.usnews.com/science/photos/high-...

Særligt lige forfra ser skibet meget ondt ud. Hvis man nu malede nogle haj tænder i de sorte huller på hver side af skibet, kunne man nok skræmme nogle sørøver galejer. Der går nok nogle år før de blir udstyret med krydser misiler.
Man skal i samme moment sprede det rygte at flere pirat galejer er blevet spist af munden, og aldrig set siden.
Det burde ikke være nogen nyhed at militær udstyr skal se skræmmende ud. Englænderne blev meget skræmte da de så de første tyske Tiger tanks.

Der mangler nogle flere kanoner på skibet, men det har været en generel mangel på modernet krigsskibe.

  • 0
  • 0

Langt den største del af et krigsskibs liv er sol og fredstid. Bemærk at denne amerikanske klasse opfylder de mindste krav for krigsskibe. Er det blevet diskuteret hvilke krav de nye danske krigsskibe lever op til?

Hvor mange gør mere med deres hus eller bil end at opfylde de mindste krav?

Hvis man kan ramme med med den ene kanon, der kan skyde 16 kilometer med et skud op til 120 gange i minuttet og have over 100 skud klar ved kanonen og i øvrigt har moderne antiskibsmissiler, der med langt større virkning (over 200 kg sprængstof) kan ramme på langt større afstand (over 100 km)

  • 1
  • 0

Hvis man kan ramme med med den ene kanon, der kan skyde 16 kilometer med et skud op til 120 gange i minuttet og have over 100 skud klar ved kanonen og i øvrigt har moderne antiskibsmissiler, der med langt større virkning (over 200 kg sprængstof) kan ramme på langt større afstand (over 100 km)


- ja. Spørgsmålet er vel også, om skibsklassen overhovedet er tiltænkt 'soloindsættelse'? Hvis den først og fremmest skal indgå som element i en 'task force', vil denne jo bliver sammensat på en måde, der giver de bedste muligheder for løsning af den aktuelle opgave.

  • 1
  • 1

Hvis man vil sikre sig bedst muligt i en skarp situation skal man efter min bedste overbevisning altid udtænke "worst case" scenarios. Det siger sig selv, at disse LCS`er IKKE kan operere uden beskyttelse fra andre skibe mod nutidens antiskibsmissiler. Ikke engang den nye Zumwalt klasse vil være ordentlig beskyttet da man af sparehensyn (indtil videre) har valgt at droppe implementeringen af DBR (Dual Band Radar) og i første omgang satser på s-bånds AESA radarer. Mod en sværm af eksempelvis ss-22 "Sunburn" må selv daring klassens skibe sandsynligvis give op og med udviklingen af Brahmos 2 vil det sandsynligvis være en selvmordsmission at gå i kamp mod en fjende der vil bruge disse mod ens flådeskibe, uanset hvilke skibe der er tale om. Fremtidens destroyere skal som minimum være udstyret med DBR og jeg er ikke engang sikker på, at hverken ASTER eller ESSM for nuværende vil kunne nå at uskadeliggøre en sværm af indkommende antiskibsmissiler der seaskimmer med en fart af mach 3.

  • 0
  • 0

Det militære sind har aldrig været imponerende og de fleste strategier er da også kun gradbøjninger af gammel tids skyttegravskrigs dumheder.
Jeg er ikke bekendt med et militær i verden vis flåde er reelt udtænkt til kamp mod en fjende der har mere end spist græs.
Droner og missiler kan laves næsten gratis i masseproduktion. Hvilken flåde kan håndtere et angreb fra 1000 samtidige små missiler? eller 10000. eller 100000.
Som vi så i Falklandskrigen kunne den engelske flåde knap forsvare sig mod et enkelt missil for slet ikke at tale om mange. Og hvis missilerne har ringe radar profil hvor godt tror du så de klarer sig.. instant death.

En kampvogn er ligeså udsat. En ganske lille drone kan gå efter ledene i larvebælterne eller løbet og så går det virkeligt hurtigt ned ad bakke.
Jetfly ligeså. stealth er heller ingen beskytning hvis nogen rent faktisk udvikler system myntet på at se stealth hvilket er ganske let.
Alle systemerne er baseret på en meget ringe tankegang hvilket er både godt og skidt. så laver de ikke så mange ulykker men samtidig forhindrer den ringe tankegang at de vågner op og forstår hvor tåbelig krig er.

  • 6
  • 5

Nu er skibe ikke så nemme at have med at gøre som en kampvogn. For det første vil de altid forsøge at holde maximal afstand til fjenden, helst uden for hans rækkevidde og inden for din egen. Dernæst er de udstyret med ganske mange elektroniske modforholdsregler imod missiler, lige som fly er det.
Jeg må tilslutte mig at de nye LCSer ser dyre ud i forhold til hvad man får for pengene, de har mindre kampkraft end en flyvefiskklasse.

  • 0
  • 0

Man kan ønske så meget, at man måske kun får een af slagsen. Omvendt så kunne man købe små motorbåde og bemande dem med mandskab med avancerede våben, så man kunne få en hel armada.
Det er lidt ligesom med det "superavancerede" elektronik de bruger, som koster kassen, fordi det skal kunne alt muligt. For den samme pris kan man bruge 3 eller 4 gange så meget kommercielt udstyr, så man blot kan skifte, når det ene går ned.
Vietcongs transport på cykler er et godt eksempel på simpel teknologi en masse, som kan udkonkurrere en avanceret fjende.

  • 3
  • 2

I mange krige og mange slag har den underlegne vundet kampe ved at have mange billige og/eller fleksible små enheder, der tog kampen op mod større eller overlegne fjender.

I flæng kan nævnes
- 1802 - Slaget på reden (små kanonbåde anrettede stor skade på store fregatter)
- 1940 - hurtigtskydende lette danske 20mm kanoner standsede kolonner med kampvogne
- 1942 - japanske soldater erobrede Malaysia på cykel
- 1942 - specialsoldaters hit-and-run aktioner på flybaser i ørkenen i Nordafrika
- 1940-45 - motortopedobåde (en moderne udgave af kanonbåden)
- 1973 - egyptiske soldater med mandbårne granatkastere standsede israelsk modangreb i Sinaiørkenen
- 1980 - 88 Russerne i Afghanistan oplevede effekten af mandbåren raketstyr mod tung og klodsen PMV'ere
- 1982 - Falklandskrigen viste en lille rakets effekt på et stort (pissedyrt) krigsskib
- 2001-14 - droner
2020 - 30 - ?? Ruinerende dyre F35-fly ødelægges af bisværmedroner eller gøres ukampdygtig med avanceret radarbaseret jammingudstyr styret fra 1.000 cubesatellitter (gætværk), som pga. forskel i bevægelseshastighed til jorden, med lethed spotter flyene.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten