Usædvanligt vejrfænomen kan gøre Danmark til europæisk miljøskurk

Tiden er ikke til at stille sig på Langelands sydspids og indånde den friske havluft. Luften er nemlig fyldt med usædvanligt mange partikler, der bliver blæst hertil fra Polen og Tyskland.

Faktisk er luften så beskidt, at Danmark lige nu overskrider den fastsatte tærskelværdi for partikelforurening.

Siden den 23. februar har DMU målt en meget høj partikelforurening i hele Danmark. Selv uden for byerne har massen af partikler været mere end dobbelt så høj som normalt, lyder meldingen fra DMU. Og den høje partikelforurening er blevet målt på samtlige målestationer i Danmark.

Årsagen er et højtryk over Nordeuropa, hvor varm luft ligger oven på kold luft ved overfladen og virker som en hat, der mindsker luftudskiftning. Den mængde luft, vi så får tilført, er partikelfyldt luft fra biler og til dels kraftværker. Og selvom vi på det seneste har haft ret kraftig vind fra sydøst, så var partikelforureningen stadig usædvanlig høj, oplyser seniorforsker Jesper Christensen fra DMU.

Tærskelgrænse overskredet 10 gange på en måned

Vejrfænomenet har også ramt målestationen på H.C Andersens Boulevard midt i København, hvor partikelforureningen i forvejen er høj på grund af massiv trafik. Men i den seneste måned er der målt 10 overskridelser af døgnmiddelværdien på 50 mikrogram for de største partikler, PM10. Heraf er de otte overskridelser sket siden den 21. februar.

Hvis Danmark skal gøre sig håb om at leve op til EU´s luftdirektiv, må vi kun overskride tærskelværdien 35 gange på et år. Og på Langelands sydspids er tærskelværdien blevet overskredet fire gange siden den 23. februar.

»Vi skal ikke have for mange af de her vejrfænomener for at overskride EU´s grænseværdi,« lyder det fra Jesper Christensen, der kalder det 'meget sjældent', at også tærskelværdierne på landstationerne bliver overskredet.

Danmark risikerer at ende i retten

Hvis Danmark ikke lever op til EU´s grænseværdier kan det ende med, at Danmark bliver stillet for en EF-domstol. EU-Kommissionen har allerede tidligere givet Danmark et rødt kort, fordi vi ikke levede op til grænseværdierne. Dengang gav kommissionen i juli 2009 afslag på regeringens anmodning om dispensation til at overskride grænseværdierne for partikler frem til 2011.

Heldigvis ser det ud til, at et skift i vejret kan hjælpe Danmark ud af partikelskyen om en til to dage. En ny front er på vej ind over landet og bringer frisk luft med sig fra nordvest, hvor forureningen er mindre, lyder det fra Jesper Christensen.

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dengang jeg gik i skole hørte vi myten om Knud den Store, hvis hofmænd havde lovprist hans magt og vælde ugen grænser, hvorefter Knud den Store satte sig i en stol ved stranden og befalede bølgerne at lade være med at overskylle hans fødder. Så fik hofmændene den at tygge på.

Måske skulle man lade EU-domstolen og en hel del andre høre denne myte.

  • 0
  • 0

Jeg tror det var Dirck Passer der stod ved strandkanten og befalede bølgerne til at rulle...og så gjorde de det sgu'.

Mange partikler i luften virker som kondensationskerner for nedbør... det må kunne fradrages i klima-gas sammenhæng.... det trækker en masse vanddamp ud af atmosfæren.... men den slags tæller vel sagtens ikke med i regnskabet.

  • 0
  • 0

Fint eksempel på bagsiden af medaljen ved at opfatte verden som små isolerede selvstændige øer (nationalstater). Virkeligheden anno 2011 er en anden. Tid til enten dogmeskift eller fortidens verdenssamfund.

  • 0
  • 0

Grænseværdierne er der vel for at sikre et minimum for vores sundhed og ikke for at genere os, og lige meget hvor partikelforureningen kommer fra, bliver den farligere for sundheden når grænseværdierne overskrides. Så det interessante er vel hvordan vi ialt - med Tyskland og Polen - får forureningen ned. Og her er EU vel et ganske godt sted at starte?

  • 0
  • 0

almægtige EU kommission

Nu er jeg generelt mod EU, men lige her synes jeg da de gør noget fornuftigt. Der skal simpelthen være en overnational politimand. Et godt eksempel er Østrig, hvor luften e.g. om vinteren i dalene er helt tyk af kakkelovnsrøg. De ville aldrig gøre noget hvis ikke EU greb ind; østrigerne ryger selv som skorstene hele bundet, hvorfor skulle de bekymre sig om udendørsforurening?

  • 0
  • 0

og motionister der hverdag filtrere partikler i deres lunger. Ellers havde vi forlængst overskredet vores kvoter...tak tak!. Tænk hvis de alle kørte i en "grøn" diesel bil i stedet for på cykel....tak tak.

  • 0
  • 0

Vil det sige at Europa, hvorfra det åbenbart kommer, er blevet blæst rent, så det kun er os der har partiklerne. De steder hvorfra det kommer, må da alt andet lige have større belastning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten