Usædvanlig stor meteorit fundet efter nedslag i Sverige

2. marts 2021 kl. 13:3712
Usædvanlig stor meteorit fundet efter nedslag i Sverige
Ådalen-meteoritten er nu navnet på den 14 kilogram tunge jernklump, som var et fragment fra en ni ton meteorit, som overraskede indbyggere i de nordiske lande i november. Illustration: Andreas Forsberg/Anders Zetterqvist.
Et stort fragment fra en ni ton meteor, der fik danskere til at kime Forsvaret ned, er nu fundet lidt nordvest for Stockholm takket være private meteorit-jægere.
Artiklen er ældre end 30 dage

Omkring klokken 22.30 lørdag aften den 7. november begyndte telefonerne at ringe hos Forsvarskommandoen i Danmark. Borgere flere steder i landet fortalte, at de havde observeret en kraftig rød-orange ildkugle fare gennem atmosfæren.

Lignende meldinger løb ind til myndighederne i Norge, Finland og især i Sverige, og der gik ikke længe før de første videoer på social medier gav syn for sagen. Især i Sverige var ildkuglen kraftig. Nogle steder så voldsom, at det trods tåge flere steder, så ud som om Solen blev tændt for et kort øjeblik.

Remote video URL

Der var naturligvis tale om en meteor og efter en eftersøgning nær byen Ådalen i Enköping kommune nordvest for Stockholm lykkedes det to geologer fra Stockholm, Andreas Forsberg og Anders Zetterqvist, at finde et 14 kilogram fragment fra meteoritten, samt en række mindre stykker, som nu er overdraget til Sveriges naturhistoriske museum:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er en unik genstand Anders og Andreas har fundet. Det er mere end 60 år siden, at man i Sverige har fundet en meteorit efter at have observeret dens fald - og det er det første sikre eksempel på, man har fundet en nyfalden meteorit. Tilmed er det første sikre eksempel på en nyfalden jernmeteorit i vort land,« siger Dan Holstam, der er samlingsansvarlig på museet i en pressemeddelelse.

Ifølge astronom og meteorforsker ved Uppsala universitet, Eric Hempel - der selv så fænomenet - var der tale om en ni ton tung meteor, der kom ind i en stejl bane og brændte op i atmosfæren, hvor den skabte et brag på grund af sin overlydshastighed.

Netværket af kameraer til at opfange meteoritter i Sverige virkede ikke på grund af tåge i området, men på baggrund af lignende netværk i nabolande, herunder Danmark, lykkedes det at fastslå et omtrentligt nedslagssted: et skovområde ved byen Ådalen.

Området blev gennemsøgt af flere meteoritjægere uden held i flere dage, men den 22. november opdagede en mineralog, Jörgen Langhoff, fra det naturhistoriske museum en række mindre fragmenter, og på en sten var der mærker efter et sammenstød med en knytnævestor sten. Ved brug af magneter fandt man dog kun mindre stykker, lød det tidligere fra museet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men da Anders og Andreas ankom begyndte de at søge 70 meter fra det oprindelige findested. Pludselig så de en sten, der lå halv nedsunket i noget mos - og med det samme de løftede den op, var det tydeligt, at det var en meteorit med en karakteristisk smeltet overflade.

Nu skal meteoritten undersøges nærmere og udstilles på Naturhistoriska Riksmuseet.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
3. marts 2021 kl. 16:53

Udfordringen kunne så være at forudsige, omtrent hvor næste meteoritnedslag kommer og radarovervåge dette delområde konstant. Nemmere bare at tage billeder.

Det er mig bekendt ikke muligt at forudsige hvor det sker, men til en vis grad hvornår. På tidspunkter hvor der er mange stjerneskud er der også større chance for noget tungere.

Jeg kommer så til at tænke på lyd; udover når meteorer måtte bryde lydmuren, så støjer en sådan tingest måske også under resten af nedfarten. I teorien kunne lyden evt. opfanges af det rette lyd-udstyr og nedslaget placeres nærmere via tilsvarende principper som radar og billeder -?

Det er formentligt muligt, men nok ikke så præcist som radar. Man skal have mindst tre synkroniserede lytteposter for at kunne triangulere.

10
3. marts 2021 kl. 10:40

Det er faktisk muligt at følge trækfugle på radar, så en meteor burde være muligt også.

ja, så kan man nok det. Udfordringen kunne så være at forudsige, omtrent hvor næste meteoritnedslag kommer og radarovervåge dette delområde konstant. Nemmere bare at tage billeder.

Jeg kommer så til at tænke på lyd; udover når meteorer måtte bryde lydmuren, så støjer en sådan tingest måske også under resten af nedfarten. I teorien kunne lyden evt. opfanges af det rette lyd-udstyr og nedslaget placeres nærmere via tilsvarende principper som radar og billeder -?

8
3. marts 2021 kl. 10:05

Ville det i teorien være muligt at følge en så lille meteor ad indirekte vej, radar ol. - eller er de bare for små?

De små smeltegrubers prof navn 'regmalypter' - lyder herligt ufo-nørdet https://en.wiktionary.org/wiki/regmaglypt

6
2. marts 2021 kl. 22:22

Det er ikke bare skat der har rod i deres IT :)

3
2. marts 2021 kl. 16:13

Hvis man passerer en magnetisk monopol igennem en spole forbundet med en kondensator, vil der induceres en jævnstrøm i spolen, som vil oplade kondensatoren, hvilket principielt kan måles med et følsomt volt-meter. Dette er selvfølgelig under forudsætning af, at magnetiske monopoler findes. Hvis de gør, findes de måske i sådan en jern-meteorit fra det ydre rum. Desværre må man så også forvente, at syd-poler og nord-poler finder sammen og annihilerer inden i jern-meteoritten. Men så findes der måske spor fra dette, da sådan en annihilation er voldsom i tera-eV størrelses-orden. I forvejen findes der ofte spor fra spontan fission af trans-uraner fra solsystemets barndom i meteoritter. Stålet i jern-meteoritter har forresten givet anledning til sagnet om sværdet i stenen. Krystallerne er dejlig store og gemmer på spor af voldsomme nukleare processer fra gamle dage. Muligvis kan der findes spor efter proton-henfald. Himmelrummet er stadig det bedste laboratorium.

1
2. marts 2021 kl. 13:49

Det er først en meteorit, når den lander på jorden. Indtal da er det en meteor.