Usædvanlig ekstra-kontrol afslørede graverende fejl i fosfor- og kvælstofprøver
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Usædvanlig ekstra-kontrol afslørede graverende fejl i fosfor- og kvælstofprøver

Lige nu forsøger DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - ved Aarhus Universitet om, man kan korrigere for fejlen, eller om 15 måneders prøveresultater fra søer og vandløb er gået tabt. Illustration: Tomasz Sienicki/Wikicommons

Det var et held, at der kun gik 15 måneder og ikke endnu længere tid, før Miljøstyrelsen i marts i år opdagede, at der var fejl i samtlige analyseresultater af fosfor- og kvælstofprøver fra danske vandløb og søer foretaget i hele 2016 og begyndelsen af 2017.

Det viser svarene på en række spørgsmål, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har givet til Alternativets Christian Poll på baggrund af Ingeniørens dækning af sagen i juni. Dertil kommer uddybende svar fra Miljøstyrelsen til Ingeniøren.

Fadæsen opstod, da laboratoriet ALS Danmark A/S i Humlebæk overtog analyseopgaven fra et andet laboratorium uden at opdage, at man anvendte en forældet metode. ALS havde tidligere haft opgaven og fortsatte med den oprindelige analysemetode.

Dobbeltprøver var vedvarende forskellige

Fejlen blev opdaget, fordi Miljøstyrelsen havde bedt den tidligere leverandør, Eurofins, foretage en ’ekstraordinær supplerende kontrol’. Det betød, at Eurofin udførte et fåtal dobbeltprøver, så både ALS og Eurofin fik vand fra samme prøvetagning og analyserede det.

»I forbindelse med skiftet af laboratorium besluttede vi for en sikkerheds skyld at få foretaget nogle ekstra kontroller,« skriver kontorchef i Miljøstyrelsen Storstrøm Michael Hastrup i en mail til Ingeniøren.

Læs også: Esben Lunde skal forklare vandprøve-fadæse

’En samlet test af de første dobbeltprøveresultater viste ikke signifikante forskelle. Senere indkom der resultater, der indikerede en signifikant forskel i nogle af prøveresultaterne, som dog generelt lå inden for måleusikkerhederne’, skriver ministeren.

I begyndelsen af 2017 besluttede Miljøstyrelsen dog at indlede en dialog med ALS for at finde ud af, hvad årsagen til forskellene kunne være. Og gennem den dialog opdagede styrelsen altså metodefejlene for både fosfor- og kvælstofprøverne.

»Vi havde ikke forventet, at der var nogen metodeproblemer, men resultaterne skulle understøtte vores kontrol af laboratoriernes kvalitet og processer. Der kan være forskelle mellem laboratorierne, som er indenfor usikkerheder m.v., og Miljøstyrelsen ønskede ved dette skift af laboratorium at have et overblik over, om der kunne være en sådan forskel,« skriver Michael Hastrup.

Akkrediteringsorgan godkendte ALT

Ingeniøren var i kontakt med ALS Danmark A/S i juni og citerede dengang direktør Camilla Højsted for:

»Det er helt forfærdeligt. Der er sket en manuel fejl her hos os.«

Læs også: Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år

Selv om ALS har erkendt fejlen, er det dog Danak - det nationale akkrediteringsorgan i Danmark - der oprindeligt har godkendt ALS' metodebrug for vandprøverne. Analyserapporterne var påført Danaks akkrediteringsstempel.

Det var blandt andet derfor, at der gik så lang tid, før Miljøstyrelsen gjorde yderligere ved sagen.

I ministersvaret skriver Esben Lunde Larsen, at der er ’vanskeligt fuldstændig at gardere sig mod fejlagtige oplysninger fra tilbudsgivere’, for ’der vil altid være et element af tillid i certificerings- og akkrediteringssystemer’.

Miljøstyrelsen vil fremover forsøge at forebygge en lignende situation ’ved at sætte ekstra ind på at gennemgå de oplyste akkrediteringer i tilbuddene og krydstjekke med bl.a. Danaks hjemmeside i forhold til det laboratorium, der planlægges indgået kontrakt med inden selve kontraktindgåelsen.

Miljøstyrelsen er desuden i dialog med Danak om, hvilke muligheder der kan være for at gennemføre tiltag i henhold til laboratorieydelserne, så der ikke opstår lignende fejl igen’, skriver ministeren.

Mangler prøver fra landbrugspakken

ALS rettede øjeblikkeligt analysemetoden i marts, så analyseresultaterne fra 1. april 2017 er udarbejdet med den rette metode.

Læs også: 87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

Eftersom rapporten om den årlige udledning af næringsstoffer til vandløb og søer normalt først foreligger sidst på året det efterfølgende år, har de fejlagtige prøveresultater ikke medvirket til at give et misvisende billede af vandkvaliteten.

Men fejlen betyder, at Danmark mangler vandprøver for fosfor og kvælstof for de første 12 måneder af den megen omdiskuterede landbrugspakke, hvor danske landmænd har lov til at gøde mere, samtidig med at loven sløjfer randzoner ved søer og vandløb, som tidligere var friholdt sprøjtning og gødning.

Samtidig kan Danmark heller ikke indrapportere de korrekte tal for vandmiljøet til EU-systemet.

Eftersom vandprøver kun gemmes i kort tid, har man nemlig ikke kunnet foretage nye analyser med den godkendte metode. Og dobbeltprøverne var som nævnt kun ganske få.

Alternativet: Seriøs håndtering af sagen

Christian Poll fra Alternativet siger til Ingeniøren, at han er tilfreds med redegørelsen og Miljøstyrelsens håndtering af sagen.

»Jeg synes, det er problematisk, at fejlen er sket og over så lang en periode. Men jeg synes egentlig, at Miljøstyrelsen håndterer sagen rimelig seriøst og forsøger at udrede, hvad udredes kan.«

»Måske man kan finde en omregningsmetode imellem ny og gammel testmetode, så korrekte tal kan estimeres. Det vil være mit bud at få et estimat, der kan udfylde datahullet, der er kommet,« siger han.

DCE undersøger, om fejlen kan korrigeres

Forskere på DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi – ved Aarhus Universitet har i flere måneder været i gang med netop at undersøge, om man kan korrigere fejlen. Spørgsmålet er, hvor store konsekvenser den fejlagtige prøvemetode har.

Læs også: Efter vandprøve-fejl: Miljøstyrelsen kontrollerer laboratorier

Lige nu er ALS Danmark ved at foretage dobbeltprøver, hvor man tager samme dunk vand og bruger dels den forældede metode, der har givet fejlen, dels den rigtige metode. Nogle af prøverne bliver desuden analyseret på et andet laboratorium for at se eventuelle forskelle.

»Så der er flere elementer i arbejdet. Og vi er stadigvæk i gang med at gennemgå datagrundlaget for at se, om vi kan genoprette dataene. Det kommer formentlig til at fortsætte hen over efteråret,« siger chefkonsulent Poul Nordemann Jensen fra DCE til Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Fadæsen opstod, da laboratoriet ALS Danmark A/S i Humlebæk overtog analyseopgaven fra et andet laboratorium uden at opdage, at man anvendte en forældet metode. ALS havde tidligere haft opgaven og fortsatte med den oprindelige analysemetode".

Ergo har de tidligere analyser været en fadæse.
Det er en indrømmelse, som redaktionen måske burde bearbejde lidt.

  • 11
  • 4

Citat: "Men fejlen betyder, at Danmark mangler vandprøver for fosfor og kvælstof for de første 12 måneder af den megen omdiskuterede landbrugspakke, hvor danske landmænd har lov til at gøde mere, samtidig med at loven sløjfer randzoner ved søer og vandløb, som tidligere var friholdt sprøjtning og gødning.

Samtidig kan Danmark heller ikke indrapportere de korrekte tal for vandmiljøet til EU-systemet."

Konsekvenserne af landbrugspakken vil ikke kunne dokumenteres foreløbigt, på grund af en tilfældig fejl, lavet blandt nogle private firmaer, i samarbejde med nogle udvalgte medarbejdere i en miljøstyrelse, som arbejder for VLAK!

Vi kan spørge os selv, om vi tror på det hændelige i det her forløb. Svaret får vi aldrig, fordi den endelige kontrolinstans, sindelagskontrollen hos dem , som på et hav af områder fifler og lyver performativt, ikke kan gennemføres.

Landbrugspakken kom igennem folketinget via bevidst manipulation med forskerne, dobbelt mundkurv, fyret minister, begyndende kritik af linjen fra bl.a. K (der så alligevel faldt ned som et lam)...

Espen Lunde straffede forskerne for alligevel ikke at have holdt mund, bla ved at ændre på procedure omkring miljøvurderingerne (udsætte det for konkurrence).

De her "hændelser", som kommer til udtryk takket være en lidt mere nidkær omgang med fakta, end den der generelt præger de gamle medier, falder i et mønster, som ikke er til at tage fejl af.

Man respekterer ganske enkelt ikke de problemer, der handler om miljø!

Man lader til dels, som om man gør.

For at få det til at se ud, som om man gør, fusker man med de optegnelser, som foregiver at tegne billedet på bidrag til problemerne.

Man lader som om man er til for at løse problemerne, men bidrager til dem, i forsøget på at komme sit eget politiske bagland i møde, dvs. landbruget, som er i gæld til over skorstenen, landbrugets kreditorer, finanssektoren, og, ikke mindst, man fifler for ikke at blive sat til regnskab i forhold til den store overnationale myndighed, EU!

Donald Trump er ærlig i forhold til de problemer, som vor livsstil fører med sig. Han indrømmer, at menneskeskabt global opvarmning ikke ligger inden for, hvad hans fattige forstand kan kapere, og konkluderer der ud fra, at den slags ikke kan findes i verden, for, hvad der ikke er plads til i hans fattige forstand, det er der slet ikke plads til i verden.

Vor egen regering er langt mere sufistikeret i sin måde at lyve på. Performativt tilsidesætter man hensynet til en lang række af problemer, som bryder med de meget snævre økonomiske interesser, som man plejer i sit bagland. Sænkede bilafgifter for store fossilbrændere, stimulering af en i forvejen noget opkørt økonomi med skattelettelser, fifleri med miljøundersøgelser, gaver til og fra kvotekonger i og omkring statsforvaltningen (kvotekongernes fiskemetoder er langt mindre bæredygtige end småfiskernes metoder), osv. osv.

Organisationerne bag regeringen, især dem der hæmningsløst lyver om sin egen rolle for miljøet, fx Bæredygtigt landbrug, med sine medarbejdere her på linjen, Poul Vejby - Sørensen klapper i hænderne.

Den totale mangel på integritet styrer hæmningsløst! Det eneste bæredygtige bag dansk landbrug, det er evnen til at lade sig bære af offentlige subsidier og falsk liberalisme! Derfor er betegnelsen "Bæredygtigt landbrug" bare fake, ikke news, for vi har kendt det længe, men fake information!
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-154...
http://arbejdsforskning.dk/ugenskommentar.asp

  • 13
  • 13

Danak har nu altid været mere optaget af danske særbestemmelser end internationalt samarbejde og standarder, så derfra kan næppe ventes hjælp.
Der er vel alt andet lige en række målinger efter den gamle standard.
Det er ikke nyt, at man i analysearbejde ændrer på standarderne. Hver gang taber man i princippet historien.

  • 7
  • 0

SOR - burde starte sit indlæg med SORRY,
Et indlæg sovset til med fejlagtige /vildt overdrevne beskyldninger, skudt ud til højre og venstre.
Du må enten være en sur gammel pensionist, der kører på den sidste olie eller være et tunet DN medlem, der kun har et syn på fødevareproduktionen i dette land.
Sorry!

  • 9
  • 7

Den ensidige fokusering på laveste pris i udbud, i stedet for kvalitet, har en uheldig konsekvens, som undertegnede har påpeget flere gange før her på sitet.
Spørgsmålet er også, om vi kan stole på de pesticidanalyser af grund- og drikkevand, som er meget aktuelle for tiden.
Der er behov for løbende interkalibreringsøvelser og uvildig kontrol. At analyseresultaterne er skrevet på papir med DANAK's stempel er ingen garanti for kvalitet og høj standard.
Politikere og embedsmænd tror vel, at analyseresultater kan trækkes i en simpel automat!

  • 8
  • 0

For at få det til at se ud, som om man gør, fusker man med de optegnelser, som foregiver at tegne billedet på bidrag til problemerne.


Steen Ole Rasmussen

Af artiklen fremgår ikke om fejlanalyserne har givet et højere eller lavere tal en hvad der er rigtigt. De voldsomme anklager og konspirationsteorier du fremsætter må jo bygge nogle facts om dette, så kan du ikke lige redegøre for om fejlene har betydet højere eller lavere tal for kvælstof og fosfor end hvad der er rigtigt - og kan man overhovedet bruge "de rigtige tal" til ret meget (udover at støtte indtjeningen i analyselaboratorierne)?
Det er jo velkendt at algeopblomstringen her hen på sommeren især skyldes cyanobakterier (blågrønne alger) som selv producerer og frigør kvælstof (cyanobakterierne kommer når der er lavt nitratindhold i vandet - tilstedeværelse af nitrat hindrer algeopblomstring i form af cyanobakterier), og det er også velkendt at grunden til at cyanobakterierne kan blomstre op er at der er masser af fosfat i vandet, hvilket skyldes at der ligger enorme depoter af fosfat i vandmiljøet. De enorme depoter med fosfat (hvorfra fosfat langsomt frigives) stammer fra tidligere tiders forurening med spildevand fra byerne.
Jeg synes det er fint at politikerne bliver stillet til regnskab for de fejl de laver, men hvordan kan du gøre VLAK-regeringen ansvarlig for en forurening med fosfor (og den deraf følgende algeopblomstring), der er sket for mange år siden?
Måske er det i virkeligheden nogle regeringer med en helt anden farve du skal rette din voldsomme kritik imod?

  • 8
  • 6

Måske er jeg blind, men egentlig ville jeg jo gerne vide i hvilken retning det rigtige resultat peger.

Hvis det endelige resultat er bedre end de første, så er skaden vel ikke særlig stor - ud over at landbruget uberettiget bliver anklaget for kun at vil ødelægge Danmarks natur og vandmiljø.
Men det er nok næppe tilfældet - for ellers var der jo ingen fadæse at skrive om - og så var det jo ikke interessant for ing.dk eller andre journalister.

  • 4
  • 2

Jeg går ind for ansvar.

Hvad bliver konsekvensen her ?
Lidt forargelse og råberi - eller skal ALS betale pengene tilbage - de har ikke leveret det aftalte.
Og hvad med Danak ?

Det kan da ikke være fuldstændig omkostningsfrit at lave fejl ? Eller er det ?

Og hvad med Miljøstyrelsen ?
Hvem vogter vogterne ?

  • 8
  • 0

Mit indlæg tager udgangspunkt i et faktum, med citat fra artiklen!

Hvad sindelaget bag fiflerierne med beregninger over konsekvenserne af landbrugspakken angår, så melder jeg pas, da man ikke kan foretage den type mental introspektion, der faktuelt afslører intentionerne med fiflerierne. Men man skal være af en ganske bestemt holdning, for ikke at se det for sig!

Espen Lundes hævn i forhold til de institutioner, der satte hans forgænger i forlegenhed, ved at bryde den tavshed, som ministeriet ellers havde tvunget ned over dem, er alment kendt!

Fakta om dansk landbrug; Gæld på mere end 350 milliarder, mere end 10 milliarder i årlig direkte offentlig støtte, problemer med forsvindende biodiversitet, forsvindende livskvalitet på landet, (alle kender udtrykket, den rådne banan), ødelagte vandressourcer (pesticider, kvælstof i grundvand, vandløb og havet omkring DK), multitrecisente bakterier i svineproduktionen, en håbløs mangel på respekt for almindelig anstændighed i omgang med fakta, det er hvad der præger dansk landbrug og fødevarer og BL i særdeles, som med falsk benævnelse hævder at gå ind for bæredygtighed!

Når der fifles med videnskabeligheden omkring erhvervets miljøpåvirkning, så er det ganske let at se motivationen bag, fordelene ved det. Erhvervet forvalter 60 % af vort areal, bidrager med mindre end 2 % til BNP'et, har taget finanssektoren som gidsel og harderfor hænderne helt oppe i de folkevalgte, fordi hele finanssektoren og dermed resten af det pengeøkonomiske system hænger på miseren.

Evnen til at fortabe sig i detaljeret ligegyldighed, falsk denomineret som faktakonsistens, er faktaresistent adfærd.

Som politikere flest tører man problemerne af på miljøet, under dække af at ville løse dem, tage hensyn.

Benægtelsen af fakta er performativ på den sidende regerings side. Man benægter ikke problemerne eksplicit, fordi det ville være for let at afsløre, men man lader som om man vil gøre noget ved det, men forværrer konstant problemerne, fordi de ikke kan løses uden at ændre den adfærd, der dybest set er problemet, kapitalintensiv, ikke bæredygtig gældsøkonomi, overforbrug, leflen for snævre interesser.

Penge skabes som lån i kapitalværdi https://www.google.dk/search?source=hp&q=e... . Landbrugets krise er skabt af finanssektoren, som har skabt for mange penge som lån i landbrugsbedrifterne, bønder, der har købt hinanden op for lånte penge.

Det er her det begynder. Espen Lundes patetiske fifleri med fakta og viden skal ses i forlængelse af en misforstået tilgang til, hvad der er vækst og økonomisk bæredygtigt. Miljøministeriets medarbejdere og de firmaer, som man har givet opgaver til, er valgt til her fra, ud fra kriterier, som man ikke kan udelukke er dikteret af sygdommen. Vi kender ikke processen, de bag handlingerne udslagsgivne intentioner, da det tilhører sindet, subjektet, der pr. definition ikke lader sig objektivere, uden at blive noget andet. Vi kender heller ikke Peter Madsens sind, sådan som det lå til grund for de hændelser, der udspillede sig med en svensk kvinde som offer. Det er fakta.

  • 8
  • 11

Er der ikke en eller anden der kan slukke for støjsenderen Steen Ole Rasmussen ?
Hans holdninger er velkendte, og hans særdeles yderligtgående skriverier hører mere hjemme i et politisk forum, og forplumrer blot debatten her på siden, f.eks. kan jeg ikke få øje nogen som helst dokumentation i hans seneste indlæg blot en lang remse af postulater.
Der er brug for indlæg fra folk med samme observans som SOR (hvis retning jeg faktisk langt hen ad vejen er enig i), men det bør altså være på en langt mere konstruktiv facon, der forhåbentligt kan højne debatten.
Jeg håber da iøvrigt, at SOR opstiller til både folketings og kommunal/regions valg

  • 9
  • 5

Spørgsmålet er også, om vi kan stole på de pesticidanalyser af grund- og drikkevand, som er meget aktuelle for tiden.


Allan Astrup Jensen

Det har gang på gang vist sig at man ikke kan stole på pesticidanalyserne; den måde man udtager prøverne på, den måde man laver analyserne på og den måde man fortolker resultaterne på er ofte fyldt med fejl. Det er tydeligvis ikke de skarpeste hjerner der er involveret i pesticidovervågningsprogrammet.

Påvisning af stoffer som man har troet stammer fra brug af pesticider, har f.eks. vist sig at skyldes naturlig forekomst af stofferne eller at de påviste stoffer stammer fra f.eks. vaskemidler.

Også den journalistiske dækning af området er underlødig. Her på ing.dk har journalist Thomas Bredsdorff for nylig skrevet en artikel, inkl. tabel, der viser at der i løbet af 5 år har været 87 forureninger af drikkevand med for højt niveau af pesticider. Problemet er bare at Thomas Bredsdorff ikke forstår det han skriver om, for langt hovedparten af de målinger som de 87 tilfælde handler om er ikke pesticider (dertil kommer at selve den kæmpestore database hvor tallene er hentet er en total rodebunke der er fyldt med indtastningsfejl mv.).
Af en eller anden grund retter ing.dk ikke alle de fejl der gang på gang optræder i specielt Thomas Bredsdorffs artikler om pesticider, se f.eks. debatten til artiklen : https://ing.dk/artikel/87-gange-har-vandva... . Det er som om man ønsker at misinformere læserne, men hvorfor dog det ...

Grundlaget for selve pesticidovervågningsprogrammet som Svend Auken i sin tid iværksatte bygger også på fejlanalyser. Man troede at man havde fundet det ugiftige AMPA, som teoretisk set kan stamme fra glyphosat i københavnernes drikkevand (der var vild opstandelse), men flere måneder efter fandt man ud af der også var AMPA i analyserede kontrolprøver med rent vand og at det påviste AMPA stammede fra analyselaboratoriets opvaskemiddel, men der var ikke noget skræmmende ved det selvom det var oplagt at vi bliver udsat for meget store mængder af AMPA og beslægtede stoffer fra opvaskemidler. Det er jo rendyrket overtro når myndigheder iværksætter handlingsplaner og folk bliver opskræmte når et stof stammer fra et ukrudtsmiddel, men ikke reagerer når vi udsættes for det samme stof fra opvaskemidler (som tilmed sidder tilbage på glas mv. efter opvasken) ...

Senerehen har man "fundet" både glyphosat og AMPA i dybe boringer i f.eks. Klosterheden i Vestjylland, som er et af de mest øde steder i Danmark og hvor der er meget langt til nærmeste sted hvor man har anvendt pesticider. Interessant nok forsvandt både AMPA og glyphosat fra de efterfølgende prøver. Det tager jo mange år for vandet og pesticiderne at nå ned i den dybde hvor prøverne opsamles, men kigger man på oversigter over målinger af pesticiderne i grundvandet hopper og danser tallene ofte op og ned fra år til år, nogle år stiger tallene, nogle år falder tallene og nogle gange forsvinder stofferne helt og andre gange påvises et stof lige et enkelt år med en enkelt høj koncentration, mens stoffet ellers ikke har været til stede hverken før eller efter. Det er sådanne fejl-tal nogle "miljø"-folk og politikere elsker og så bevilger endnu flere penge til endnu flere håbløse undersøgelser ...

Ja, man har ligefrem påvist at glyphosat-indholdet dybt nede i jorden/grundvandet følger den årsrytme der er i brugen af glyphosat på landmændenes marker - det skyldes jo ikke at glyphosat i løbet af et år bevæger sig foran det vand der kan transportere det dybt ned i jorden (i løbet af årtier), men at man klumrer med metoder og prøver - f.eks. at der løber vand og jord ned i grundvandet ved siden af borerørene. Man påviser simpelthen bare at der er glyphosat i det jord der lige er sprøjtet med glyphosat (og som så i forbindelse med regnskyl løber ned langs borerørene, hvor prøverne tages ).

Det har således i nogle tilfælde været selve pesticidovervågningsaktiviteterne der har ført til forurening af vores grundvand.

Man skulle ikke tro at det kunne blive værre, men det tænkte man sikkert også for 20 år siden, da man kunne påvise AMPA i prøver med helt rent vand ( https://ing.dk/artikel/saebe-i-stedet-gift... ).
Store anerkendte og dyre analyselaboratorier har altså indenfor pesticidområdet lavet langt værre fejl end dem vi ser her i forbindelse med kvælstof og fosfor-målingerne ...

Problemer er jo at der nærmest er jubelscener når nye (fejlmålinger?) påviser et pesticid i en eller anden prøve. Hvis man følger debatten her på ing.dk bliver mange nærmest deprimerede når det viser sig at man (alligevel) IKKE har fundet problematiske forhold omkring et pesticid. Men heldigvis har man så frednings-eksperterne i Danmarks Naturfredningsforening som gerne udtaler sig som eksperter i hvad som helst for fredningsfolkene kan remse skrækhistorier op så man kommer i tvivl om hvorvidt det er en plaprende papegøje som journalisten har interviewet ...
Folkene bag (fejl-?)målinger får flere bevilliger jo større problemer deres "analyser" kan antyde. Laboratorierne får mulighed for at tjene penge på endnu flere analyser (selv det glyphosat der er helt inaktivt og bundet til jordpartiklerne er det lykkedes laboratorierne at få frigjort og indregnet i prøvetallene). Journalisterne der er gode indenfor den litterære skrækhistorie-genre får måske flere og flere læser og udkonkurrerer sikkert journalister med en god og hæderlig sandhedssøgende vinkling af deres artikler.
Dette "belønningssystem" er nok noget af baggrunden for at det er gået så galt som tilfældet er.

Vi er på ing.dk fordi vi gerne vil have gedigne informationer og journalistik, men bliver tilskuer til cirkusforestillinger i stedet ...

  • 10
  • 3

Finn har du et løsningsforslag? Fx:

Skal analyseresultaterne og deres fortolkning gennem externt peer review?
Skal der laves flere kontrolanalyser?
Skal de udvalgte laboratorier tvinges til interkalibreringsøvelser?
Skal analysemetoderne udvælges bedre og opføres i et katalog, der opdateres løbende?
Skal DANAK være mere aktiv?
Hvorfor laves der ikke altid dobbeltanalyser?
osv. osv.?

Når de simple N og P analyser er utroværdige, hvad så med de mere komplicerede sporanalyser af pesticider og andre miljøgifte? Kunne universitetskemikere komme ind i billedet som rådgivere eller kontrollanter af rutinelaboratorierne?

  • 4
  • 0

@ Poul
Den metode som ALS ved en fejl har brugt, er hverken fejlbehæftet eller forældet, den er baseret på en gældende ISO strandard og fejler sådan set ikke noget. Det er bare ikke den som Miljøstyrelsen nu har specificeret.

Forskellen mellem den gamle og den nye metode er kendt og undersøgt af Naturstyrelsens
Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger i 2012
http://www.reference-lab.dk/media/7626743/...
Her fraråder man i øvrigt den nye metode, da den giver en afvigelse nedad.

@Allan
Det er selvfølgelig en graverende fejl at ALS i dette tilfælde ikke læser kravene fra Miljøstyrelsen, før man laver analysearbejdet; men så er den heller ikke længere: Der er tale om forkert valg af metode ikke om dårligt eller fejlbehæftet analyse arbejde.

@ Knud
DANAK er ikke skyldige i denne forbindelse, deres rolle er at certificere hos ALS at de kan gennemføre analyserne korrekt, og at de har de implementeret de foreskrevne procedurer. DANAK har ingen rolle i konkrete analyser.

PS! den gamle metode er ISO 11905-1 og den nye er ISO 29441, begge er gældende.

  • 4
  • 0

Fakta om dansk landbrug; Gæld på mere end 350 milliarder, mere end 10 milliarder i årlig direkte offentlig støtte, problemer med forsvindende biodiversitet, forsvindende livskvalitet på landet, (alle kender udtrykket, den rådne banan), ødelagte vandressourcer (pesticider, kvælstof i grundvand, vandløb og havet omkring DK), multitrecisente bakterier i svineproduktionen, en håbløs mangel på respekt for almindelig anstændighed i omgang med fakta, det er hvad der præger dansk landbrug og fødevarer og BL i særdeles, som med falsk benævnelse hævder at gå ind for bæredygtighed!

@Steen Ole,
dine fakta er mest fup.
1. Landbruget har ikke problemer med forsvindende biodiversitet!
Ved du for resten, hvad udtrykket dækker over, jeg tror det ikke.
2. Der er rigtig meget livskvalitet på landet, hvor alle kender alle. I byerne kender man ofte ikke sin nærmeste nabo.
3. De ødelagte vandressourcer pga. pesticider, du kender udtrykket, men ikke detaljerne?
De overvejende lukninger af vandboringer skyldes pesticidrester, som landbruget ikke har anvendt.
Den primitive tankegang, at pesticider er noget kun landbruget anvender, passer ikke.
4. Kvælstof i grundvand, hvad er problemet? Det har der altid været, også før landbruget.
Alle, også Steen Ole producerer selv nitrat i spytkanalen, der omdannes til nitrit.
Det giver kræft siger eksperterne, det korrekte svar er i øvrigt, at nitrit er en del af vort imminforsvar, der bekæmper Colikakterier mv.
5. De øvrige stof er ren ordgyderi og Bodegaargumenter uden mening, der er da heller ingen steder nogen form for dokumentation.
2% andel i BNP er forkert.
Jeg er stor set enig med Christian vedrørende ordet "støjsender".

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten