USA vil sende våben til slagmarken med Starship

Nødhjælp sendt afsted med raket. Sådan sælger det amerikanske luftvåben sin ide om at gøre brug af Starship. Illustration: USAF

Det er ud til, at generalerne i det amerikanske luftvåben (USAF) har fulgt med i den seneste udvikling af Elon Musk´s Starship projekt - og nu vil de have en bid af kagen.

I korte træk vil USAF undersøge mulighederne for at bruge kommercielle raketter til at sende op til 100 ton militært udstyr afsted til et hvilket som helst sted på kloden på under en time.

Luftvåbnet gik i først omgang meget stille med dørene og havde gemt projektet væk på side 305 ud af 462 i den såkaldte justification book, som er rapporten, hvor luftvåbnet fortæller Det Hvide Hus, hvad de vil bruge årets budget på. Og med et årligt budget på 1250 milliarder kroner er det såkaldte Rocket Cargo program da også en dråbe i havet.

Læs også: SpaceX gør klar til at flyve Jorden rundt med Starship - her er ruten

Men siden har USAF fulgt op med en pressemeddelelse, hvor de i lidt flere detaljer fortæller om ideen bag Rocket Cargo programmet, som er et af fire såkaldte Vanguard-programmer, der skal transformere luftvåbnet indenfor det næste årti. Et af de andre Vanguard-programmer er Skyborg, som er »et autonomt kernesystem, som skal understøtte en platform for ubemandede droner til ubemandede operationer«. Men det er en anden historie.

Til brug for våben og - måske - mad

Tilbage til Rocket Cargo. Ifølge luftvåbnet er der brug for, at militæret »udnytter de igangværende milliardinvesteringer i den kommercielle udvikling af de største raketter nogensinde, som også tilbyder genanvendelighed…,« lyder det i et af dokumenterne.

I øjeblikket er der stort set ikke andre end Blue Origin og SpaceX, der udvikler rigtig store raketter på kommercielle vilkår. Den mest omtalte er Starship fra SpaceX, og også det eneste bud på en raket der kan opfylde USAF´s ønsker. Starship bliver dog ikke nævnt med et ord i luftvåbnets pressemeddelelse, men man kan nøjes med at kigge på meddelelsens medfølgende billede for at slette enhver tvivl om, at det er Starship, som luftvåbnet har i tankerne.

Læs også: Gigantisk rakettårn og nye motorer: Se hvordan Musks stjernebase vokser

Præcis hvad Starship skal bruges til fortoner sig i det typiske coorporate-sprog, som kendetegner den slags pressemeddelelser og kræver en ekstra kop kaffe til journalisten.

Men skærer vi ind til benet, så står der, at Rocket Cargo især er tiltænkt missioner, hvor der skal sendes materiel ud til slagmarken, ligesom man ser muligheder for at reagere hurtigt med nødhjælp i humanitære kriser. Om det er med våben eller mad, står der intet om.

...imens er Musk på vej med gigantisk flydende affyringsplatform

Meldingen om Rocket Cargo kom i øvrigt kort efter Elon Musk annoncerede, at han var på vej med to nye droneskibe til at opsende Starship fra som led i en kommende kredsløbs-mission. Ombygningen af to olieboreplatforme bliver til affyringsplatformene Phobos og Deimos, der er opkaldt efter to små måner ved Mars.

Læs også: SpaceX vil bruge ny raket til lynhurtig godstransport rundt om Jorden

Elon Musk samarbejder i forvejen med det amerikanske militær om opsendelsen af spion- og kommiúnikationssatellitter, og teknisk direktør i SpaceX Gwynne Shotwell har også tidligere bekræftet, at firmaet har dialog med militæret om brugen af Starship og Starlink.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at tankningstiden (og øvrig klargøring) for en kryogen bi-liquid fuelled raket af den størrelse ikke er bare lige? Det er muligt, man kan bringe tiden fra lift off til touch down ned på 1 time, men den totale tid fra beslutningen om at flytte 100 ton fra A til B bliver taget, til de rent faktisk er i B, er en anden historie.

Der er jo en grund til, at alle strategiske missiler kører alternative propulsionløsninger. (storables)

Men det varmer nu lidt at se, at Elon Musk endelig har set lyset og har kopieret Copenhagen Suborbitals launchkoncept 😊

  • 19
  • 0

Brændstofmæssigt, kunne de jo stå opfyldte i nedkølede siloer, og løbende toppe tankene op efterhånden som de damper af, omend den nedkølede silo burde minimere behovet.

En krisesituation opstår jo som regel ikke ud af det blå, så man kan sagtens forestille sig at man forbereder en affyring når en krise situation er under opsejling, og så kan go/no go gives når nødvendigt, hvorefter cargo er fremme 60 minutter senere.

Man må dog snart forvente modsvar i form af laser eller missil forsvar til intercept af sådanne rumskibe, med de nye udfordringer det sandsynligvis vil medføre i forhold til civil rumfart.

Hvem vil f.eks. officielt tillade våben bærende rumskibe fra potentielle fjender, lige over hovedet på ens eget land?

Landenes airspace bliver derfor sandsynligvis udviddet i retning væk fra jorden, som gør low orbit satellitter eller rumskibe no go i fremtiden.

Konsekvenserne er som jeg ser det temmelig omfattende.

  • 2
  • 1

Opsendelse kan også udsættes pga. dårligt vejr, problemer med opsendelsesrampen, en sensorfejllæsning, osv.

Starship fuld af våben kan nemt skydes ned af missil under landing.

Starship har ikke nogen aflæsningsport i jordhøjde. Hvor lang tid tager det at fire 100 tons materiale 30 meter ned?

Landingen kan fejle (som vi jo har set), og derfor må der være en sikkerhedsszone på nogle kilometer omkring den.

  • 4
  • 0

Brændstofmæssigt, kunne de jo stå opfyldte i nedkølede siloer, og løbende toppe tankene op efterhånden som de damper af, omend den nedkølede silo burde minimere behovet.

Det kunne ICBM'er jo også - men her har man alligevel valgt solids, netop pga storability.

Jeg tror for øvrigt ikke, man bare lige kan opbevare en raket ved minus190-ish grader celsius på ubestemt tid - og tankene er jo ikke vakuum isolerede, så afdampning vil blive særdeles voldsom.

Nu skal man jo aldrig sige aldrig, men jeg kan ikke se dette som andet end spin.

  • 7
  • 0

Det kunne ICBM'er jo også - men her har man alligevel valgt solids, netop pga storability.

Forskellen er at der ikke er nogen forventning om genbrug af ICBM'en og ej heller gradueret power kontrol i en nedstigningsfase.

Den er designet til een ting, at flyve hurtigt indover et fjendtlig område, og afsætte sine "små" sprænghoveder undervejs for til sidst selv at forsøge at ramme et target med det sidste sprænghoved.

Solid fuel er ikke anvendeligt i en løsning hvor rumskibet helst skal kunne lande i hel tilstand.

Jeg tror for øvrigt ikke, man bare lige kan opbevare en raket ved minus190-ish grader celsius på ubestemt tid - og tankene er jo ikke vakuum isolerede, så afdampning vil blive særdeles voldsom.

Jeg er absolut enig i at der ikke er noget "bare lige" i den sammenhæng. Men det at skabe et fryseskab som kan holde noget nedkølet til -190 burde teknisk set være muligt, om ikke andet for LOX tanken alene. Det kommer til at koste, men det er jo set før at prestige projekter sagtens kan blive financieret, om ikke andet så i en periode.

  • 0
  • 2

Mangler simpelthen en beskrivelse af noget der med fordel kan fragtes på denne måde?! Følger spændt med i hvad Space X går og roder med i Boca Chica... Men den her ide virker efter min mening fuldstændig fjollet.

  • 4
  • 0

Mother of all bombs f.eks. fuld starship med brændbare væsker, flyv den over et mål og lad den kontrolleret definere så aerosoler dannes over området, derefter lille eksplosion og moab er en realitet. Så som endnu et "konventionelt" trussels våben kunne den formentlig godt bruges. Og lur mig om ikke den tanke har været diskuteret.

  • 0
  • 3

For prisen på en raket, brandstof, affyringsrampe og landingsplads, kan man nok sende 10-20 Herkules fly afsted istedet. Hvis man kan vente 12 timer, kan det gøre en del billigere.

En starship raket har stortset ingen beskyttelse i en krigszone, antiluft skyts fra 2 verdenskrig vil kunne tage sådan en ned på sekunder og raketten vil bombe sin egen landingsplads i stykker. Det samme gælder når den er landet, en snigskytte vil kunne skyde den fra 3km afstand.

Fandt en pris på omkring 1700kr per kg på en starship raket, den pris er nok uden vedligehold af raketten og tilbageturen, så 3500kr per kg er nok mere realistisk, hvis det enda er nok. 1 person med bagage vil koste 3500kr x 100kg = 350.000kr.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten