USA vil have ubemandede tankfly på vingerne fra 2021
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

USA vil have ubemandede tankfly på vingerne fra 2021

Lockheed Martins bud på en ubemandet lufttanker, Sea Ghost. Illustration: Lockheed Martin

Om få uger vil det amerikanske søværn indgå kontrakt med vinderen af konkurrencen om at levere den kommende generation af tankfly med arbejdstitlen MQ-25. Søværnet vil have en drone, der selv kan lette fra de amerikanske hangarskibe for at levere lufttankning til forsvarets fly. En kapacitet, som det amerikanske søværn håber på at have på plads fra midten af 2020'erne.

Læs også: Tilhører fremtidens luftrum kampfly eller droner?

Lockheed Martins hemmelighedsfulde udviklingsafdeling Skunk Works gennemfører i øjeblikket simulatortests med deres kandidat, Sea Ghost, som indgår i konkurrencen mod kandidater fra både Boeing og General Atomics, som står bag kampdronen MQ-9 Reaper.

Søværnet træffer sin beslutning i august, og det første tankfly skal efter planen på vingerne allerede i 2021.

Læs også: Forbud mod kamprobotter kræver en katastrofe

Northrop Grumman har valgt ikke at byde ind med en kandidat på trods af, at selskabet har bygget kampdronen X-47B, der som den eneste drone til dato har præsteret at lette og lande fra et hangarskib.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er sikker på at der bliver meget sparet, så vidt jeg ved kan 5 ton blive sparet på jetjagere, så det vil nok blive en del mere på et tankfly især når der er mindst 2 piloter, toilet og andre faciliteter.

  • 1
  • 0

....står der:
"Søværnet vil have en drone, der selv kan lette fra de amerikanske hangarskibe for at levere lufttankning til forsvarets fly."

Dels skal tankflyet lette. Dels skal det kunne holde sig i luften under tankningen og dels skal det lande igen på hangarskibet. Så der er næppe tale om den store brændstof besparelse.

Det foregår allerede således idag. Forskellen er at det er en pilotløs flyvning= besparelse af mandskab med flyveuddannelse der ønskes.

Lufttankning bruges hvor der ikke er tilgængelige landingsbaner over havet og hvor man ønsker at flyvetiden nedsættes for militærflys aktioner.

Så mine bemærkninger ovenfor er stadigt valide.

  • 0
  • 3

Så mine bemærkninger ovenfor er stadigt valide.


Men du svare på et indlæg der hedder: Civilflyvning"

Dels skal tankflyet lette. Dels skal det kunne holde sig i luften under tankningen og dels skal det lande igen på hangarskibet. Så der er næppe tale om den store brændstof besparelse.


På hangarskibe har man en kort startbane, så der er det en fordel at jagerflyene letter med en så lille last som muligt. Det er derfor en fordel at lette med næsten tom tank, for at kunne have en så stor våbenlast med som muligt, hvorefter en lufttankning efterfølgende gør at de kan flyve til missionsområdet.

Det er rigtigt at der nok ikke spares meget brændstof ved at bruge dronetankfly frem for almindelige bemandet tankfly Men for at gå tilbage til det indlæg du oprindligt svarede på, altså civil flyvning. Der vil jeg ikke udelukke at der kan spares meget brændstof ved at lette med tom tank og så dels blive genopfyldt umiddelbart efter take off og sågar igen på ruten, uden at skulle mellemlande...Det er et andet scenarie end jagerflyene og der letter mange flere rutefly inden for meget kort tid, så tankflyet vil ikke være længe i luften, før det er tomt og sev skal genopfyldes...

  • 0
  • 0
  • anvendes der ikke pt. tankfly fra hangarskibe.

Derfor tror jeg problematikken er en helt anden: tid til start, landing og refuling er en knap ressource på et hangarskib. Desuden vil returnerende fly altid skulle have en (stor) fuel-reserve for at være sikker på at holde sig i luften indtil der er plads i køen for landing.
Forskellige uheld, eller bare tekniske fejl på arresting wire, vil jo også forsinke landinger.

Derfor vil et sikkerhedsnet (læs: air refuling) være et åbenlyst sikkerhedsnet under returnerende fly.
Og så er der de strategisk / taktiske fordele.

Når de nye tankere så er ubemandede, så er det vel fordi det i den nuværende situation er muligt, og fordi disse vil have stor udholdenhed - og så kan man forestille sig alle mulige scenarier, hvor de opererer fjernt fra hangarskibet, og på et sted hvor et hangarskib ikke ønskes placeret.

Hvis "man" vil have lidt taktisk forståelse, så se lidt på krigen i Syrien og sammenlign afstandene med rækkevidden for fly. Af Wikipedia fremgår, at F-35A har en kamprækkevidde på godt 600 sømil. Ingen tall for F-35C. Måske kan det fordobles med air refuling - hvilket, udover reduceret risiko for hangarskibet - også sparer knap 2 døgns forlægning mod launch position.

  • 1
  • 0

På hangarskibe har man en kort startbane, så der er det en fordel at jagerflyene letter med en så lille last som muligt. Det er derfor en fordel at lette med næsten tom tank, for at kunne have en så stor våbenlast med som muligt, hvorefter en lufttankning efterfølgende gør at de kan flyve til missionsområdet.

Vrøvl, man skruer bare op for trykket på katapulten. Et fuldt lastet jagerfly når snildt op på dets Take-off hastighed hvis bare det får et stort nok los i røven....

Mig bekendt .......
anvendes der ikke pt. tankfly fra hangarskibe.

Jo der gør. Nogle af hangarskibets jagerfly har til opgave at yde "buddy refueling". De udstyres med store tanke der kan rulle en slange med "basket" ud som modtagerflyet så skal ramme med dets tankningsprobe.

Se selv:
https://news.usni.org/2015/08/12/navy-gett...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten