USA tvang Niels Bohr til tavshed og forhindrede dansk forskning i atomenergi

USA tvang Niels Bohr til tavshed og forhindrede dansk forskning i atomenergi

Når Danmark ikke straks efter Anden Verdenskrig gik i gang med et atomenergiprojekt i lighed med f.eks. Norge og Sverige, skyldtes det, at USA gav Niels Bohr en håndfæstning, fremgår det af ny bog.

Straks efter Anden Verdenskrigs afslutning gik en række mindre europæiske lande som Holland, Norge og Sverige i gang med ambitiøse forskningsprogrammer om udnyttelse af atomenergi til civile formål.

I Sverige indgik det tilmed i overvejelserne at fremstille atomvåben for at sikre den svenske neutralitet.

I Danmark skete ingenting.

Dette var overraskende, for energisituationen var langt dårligere end i de to andre skandinaviske lande, og der var tilmed en stærk forskning inden for relevante områder på bl.a. Niels Bohrs Instítut for Teoretisk Fysik på Københavns Universitet.

Niels Bohr ses her sammen med andre prominente fysikere, der var med i Manhattan-projektet: J. Robert Oppenheimer, Richard Feynman og Enrico Fermi.

Men netop Niels Bohr, som havde indgående kendskab til det amerikanske Manhattan-projekt med udviklingen af atombomben under Anden Verdenskrig, var årsagen til, at Danmark ikke straks kom med på denne europæiske bølge.

Det fremgår af den nye bog 'Uranbjerget' skrevet af videnskabshistorikerne Henrik Knudsen og Henry Nielsen.

Niels Bohrs ord var lov

Niels Bohr indtog en helt unik position i Danmark.

'Ingen ansvarlig politiker eller videnskabsmand ville overveje at foretage sig noget, der havde den mindste berøring med atomenergi, uden først at afstemme initiativet med Niels Bohr,' skriver Henrik Knudsen og Henry Nielsen.

Men Niels Bohr, som havde stor viden om det amerikanske atomvåbenprogram, kunne ikke give grønt lys.

Da en topembedsmand i det danske udenrigsministerium i 1950 undrede sig over, at der ikke skete noget på atomenergiområdet i Danmark, fik han af en Bohrs nærmeste medarbejdere, professor J.C. Jacobsen, svaret, at det var 'et spørgsmål om personlig sikkerhed' for ham selv og Bohr.

Henrik Knudsen og Henry Nielsen har i amerikanske arkiver fundet et dokument, hvor det anføres, at 'Dr. Bohrs forskningsarbejde vedrørende atomenergi vil være begrænset af hans aftale med USA om ikke at videregive atomare hemmeligheder'.

De to forfattere forklarer, at der ikke kun var tale om et tavshedsløfte, men en temmelig vidtgående håndfæstning.

Bohrs arbejdsgiver i USA, War Department, forlangte simpelthen, at han holdt sig fra at arbejde med radioaktive isotoper, uranudvinding, reaktorteknologi og lignende, som var nødvendige dele af et civilt atomenergiprogram.

'Det er næsten utænkeligt, at Bohr ikke har informeret centrale danske politikere om dette nationalt betydningsfulde forhold,' skriver Henrik Knudsen og Henry Nielsen.

Når andre bragte forslag frem, der kunne give en opfattelse af, at Danmark interesserede sig for uran eller atomenergi, fik Niels Bohr hurtigt lagt dem i skuffen igen.

Mistillid og hemmelighed for enhver pris

Der vides ikke meget om baggrunden for håndfæstningen, skriver bogens forfattere, som dog bemærker:

Den amerikanske generalmajor Leslie Groves var den militære leder af Manhattan-projektet. Han nærede dyb mistillid til Niels Bohr. Groves ses her sammen med Mantattan-projektets videnskabelige leder, J. Robert Oppenheimer.

'Det lugter unægteligt af mistillid, hvad der uden tvivl var en del af i 1945, ikke mindst hos Leslie Groves.'

Generalmajor Leslie Groves var den militære leder af Manhattan-projektet. Han anså Niels Bohr som en potentiel sikkerhedsrisiko.

Men Henrik Knudsen og Henry Nielsen mener dog, at håndfæstningen først og fremmest skal ses i de generelle amerikanske bestræbelser på at holde atomteknologi hemmelig og for alt i verden uden for Sovjetunionens viden.

USA var helt frem til 1950 modstander af opførelsen af forsøgsreaktorer og andre nukleare anlæg i Europa.

Det vidste Bohr, som i 1946 advarede sin svenske kollega Torsten Gustafson om, at mange i USA betragtede det som en forbrydelse, at Sverige og Frankrig havde planer om at bygge en atomreaktor.

Efter at Niels Bohr den 3. oktober 1945 havde holdt et foredrag i Ingeniørforeningen, der dagen efter i Politiken blev omtalt under overskriften 'Niels Bohrs afslører Atom-Bombens Hemmelighed', reagerede Leslie Groves straks ved at sende en mand til København, der indskærpede, at det eneste, der måtte diskuteres, var en rapport udsendt af den amerikanske regering umiddelbart efter bombningen af Hiroshima.

Det pinte Niels Bohr, at en dansk atomenergikommission ikke kunne nedsættes, for i sit foredrag i Ingeniørforeningen forklarede han, at atomenergi ‘kan skabe en verden med så ufattelige tekniske goder, at ingen i dag kan forestille sig det'.

Men i en samtale med en medarbejder fra den amerikanske Rockefeller-fond i 1946, der økonomisk støttede Københavns Universitet, forklarede han, at han holdt sin aftale om tavshed.

Amerikansk kursskifte i 1953

Forskningen i atomenergi i Danmark var derfor ikke eksisterende i årene efter Anden Verdenskrig og kom først på banen efter 8. december 1953, hvor den amerikanske præsident, Eisenhower, lancerede programmet Atoms for Peace.

Møde i Atomenergikommissionen. Foto: Risøs Billedarkiv, DTU

Men så gik det også stærkt.

Et dansk atomudvalg blev formelt nedsat i februar 1954. Det blev erstattet af en permanent atomenergikommission, der holdt sit første møde 18. marts 1955. Og efter en hurtig bygge- og anlægsproces kunne Risø indvies 8. juni 1958.

Læs også: Bohr var den store drivkraft bag Risø

Kommentarer (40)

Det er måske værd at nævne, at Bohr blev formand for atomenergikommissionen da den var nedsat. Så han nåede faktisk at være involveret i de danske overvejelser om atomkraft.

  • 8
  • 1

Fordi danskerne lagde sig fladt ned for Tyskland under anden verdenskrig har vi ikke gamle faldefærdige atomkraftværker at slås med idag?

Det er godt nok en meget skarp vinkel at tage på sagen, alt den stund at der aldrig var nogen i Danmark der var villige til, eller kunne, betale for hvad det ville koste at bygge et atomkraftværk.

Jeg har intet sted kunne finde nogen der var villige til at lægge svesken på disken og investere i et atomkraftværk i Danmark.

Selv ikke da Englænderne tilbyder os at afdrage over 20 år er der nogen der bider på.

(Skulle nogen af læserne ligge inde med kilder der belyser dette spørgsmål yderligere vil jeg meget gerne høre om det.)

Som jeg tidligere har postuleret, er Niels Bohr den eneste der kunne have introduceret atomkraft i Danmark og efter hans død i 1962 er ballet lukket.

Tilbage står dermed at finde ud af hvor ivrig han faktisk var, i hans formandsperiode for AEK? - Hvilken vej og hvor hård trak han på hammelen ?

  • 15
  • 3