USA tvang Niels Bohr til tavshed og forhindrede dansk forskning i atomenergi

Når Danmark ikke straks efter Anden Verdenskrig gik i gang med et atomenergiprojekt i lighed med f.eks. Norge og Sverige, skyldtes det, at USA gav Niels Bohr en håndfæstning, fremgår det af ny bog.

Straks efter Anden Verdenskrigs afslutning gik en række mindre europæiske lande som Holland, Norge og Sverige i gang med ambitiøse forskningsprogrammer om udnyttelse af atomenergi til civile formål.

I Sverige indgik det tilmed i overvejelserne at fremstille atomvåben for at sikre den svenske neutralitet.

I Danmark skete ingenting.

Dette var overraskende, for energisituationen var langt dårligere end i de to andre skandinaviske lande, og der var tilmed en stærk forskning inden for relevante områder på bl.a. Niels Bohrs Instítut for Teoretisk Fysik på Københavns Universitet.

Niels Bohr ses her sammen med andre prominente fysikere, der var med i Manhattan-projektet: J. Robert Oppenheimer, Richard Feynman og Enrico Fermi.

Men netop Niels Bohr, som havde indgående kendskab til det amerikanske Manhattan-projekt med udviklingen af atombomben under Anden Verdenskrig, var årsagen til, at Danmark ikke straks kom med på denne europæiske bølge.

Det fremgår af den nye bog 'Uranbjerget' skrevet af videnskabshistorikerne Henrik Knudsen og Henry Nielsen.

Niels Bohrs ord var lov

Niels Bohr indtog en helt unik position i Danmark.

'Ingen ansvarlig politiker eller videnskabsmand ville overveje at foretage sig noget, der havde den mindste berøring med atomenergi, uden først at afstemme initiativet med Niels Bohr,' skriver Henrik Knudsen og Henry Nielsen.

Men Niels Bohr, som havde stor viden om det amerikanske atomvåbenprogram, kunne ikke give grønt lys.

Da en topembedsmand i det danske udenrigsministerium i 1950 undrede sig over, at der ikke skete noget på atomenergiområdet i Danmark, fik han af en Bohrs nærmeste medarbejdere, professor J.C. Jacobsen, svaret, at det var 'et spørgsmål om personlig sikkerhed' for ham selv og Bohr.

Henrik Knudsen og Henry Nielsen har i amerikanske arkiver fundet et dokument, hvor det anføres, at 'Dr. Bohrs forskningsarbejde vedrørende atomenergi vil være begrænset af hans aftale med USA om ikke at videregive atomare hemmeligheder'.

De to forfattere forklarer, at der ikke kun var tale om et tavshedsløfte, men en temmelig vidtgående håndfæstning.

Bohrs arbejdsgiver i USA, War Department, forlangte simpelthen, at han holdt sig fra at arbejde med radioaktive isotoper, uranudvinding, reaktorteknologi og lignende, som var nødvendige dele af et civilt atomenergiprogram.

'Det er næsten utænkeligt, at Bohr ikke har informeret centrale danske politikere om dette nationalt betydningsfulde forhold,' skriver Henrik Knudsen og Henry Nielsen.

Når andre bragte forslag frem, der kunne give en opfattelse af, at Danmark interesserede sig for uran eller atomenergi, fik Niels Bohr hurtigt lagt dem i skuffen igen.

Mistillid og hemmelighed for enhver pris

Der vides ikke meget om baggrunden for håndfæstningen, skriver bogens forfattere, som dog bemærker:

Den amerikanske generalmajor Leslie Groves var den militære leder af Manhattan-projektet. Han nærede dyb mistillid til Niels Bohr. Groves ses her sammen med Mantattan-projektets videnskabelige leder, J. Robert Oppenheimer.

'Det lugter unægteligt af mistillid, hvad der uden tvivl var en del af i 1945, ikke mindst hos Leslie Groves.'

Generalmajor Leslie Groves var den militære leder af Manhattan-projektet. Han anså Niels Bohr som en potentiel sikkerhedsrisiko.

Men Henrik Knudsen og Henry Nielsen mener dog, at håndfæstningen først og fremmest skal ses i de generelle amerikanske bestræbelser på at holde atomteknologi hemmelig og for alt i verden uden for Sovjetunionens viden.

USA var helt frem til 1950 modstander af opførelsen af forsøgsreaktorer og andre nukleare anlæg i Europa.

Det vidste Bohr, som i 1946 advarede sin svenske kollega Torsten Gustafson om, at mange i USA betragtede det som en forbrydelse, at Sverige og Frankrig havde planer om at bygge en atomreaktor.

Efter at Niels Bohr den 3. oktober 1945 havde holdt et foredrag i Ingeniørforeningen, der dagen efter i Politiken blev omtalt under overskriften 'Niels Bohrs afslører Atom-Bombens Hemmelighed', reagerede Leslie Groves straks ved at sende en mand til København, der indskærpede, at det eneste, der måtte diskuteres, var en rapport udsendt af den amerikanske regering umiddelbart efter bombningen af Hiroshima.

Det pinte Niels Bohr, at en dansk atomenergikommission ikke kunne nedsættes, for i sit foredrag i Ingeniørforeningen forklarede han, at atomenergi ‘kan skabe en verden med så ufattelige tekniske goder, at ingen i dag kan forestille sig det'.

Men i en samtale med en medarbejder fra den amerikanske Rockefeller-fond i 1946, der økonomisk støttede Københavns Universitet, forklarede han, at han holdt sin aftale om tavshed.

Amerikansk kursskifte i 1953

Forskningen i atomenergi i Danmark var derfor ikke eksisterende i årene efter Anden Verdenskrig og kom først på banen efter 8. december 1953, hvor den amerikanske præsident, Eisenhower, lancerede programmet Atoms for Peace.

Møde i Atomenergikommissionen. Foto: Risøs Billedarkiv, DTU

Men så gik det også stærkt.

Et dansk atomudvalg blev formelt nedsat i februar 1954. Det blev erstattet af en permanent atomenergikommission, der holdt sit første møde 18. marts 1955. Og efter en hurtig bygge- og anlægsproces kunne Risø indvies 8. juni 1958.

Læs også: Bohr var den store drivkraft bag Risø

Kommentarer (40)

Det er måske værd at nævne, at Bohr blev formand for atomenergikommissionen da den var nedsat. Så han nåede faktisk at være involveret i de danske overvejelser om atomkraft.

  • 8
  • 1

Fordi danskerne lagde sig fladt ned for Tyskland under anden verdenskrig har vi ikke gamle faldefærdige atomkraftværker at slås med idag?

Det er godt nok en meget skarp vinkel at tage på sagen, alt den stund at der aldrig var nogen i Danmark der var villige til, eller kunne, betale for hvad det ville koste at bygge et atomkraftværk.

Jeg har intet sted kunne finde nogen der var villige til at lægge svesken på disken og investere i et atomkraftværk i Danmark.

Selv ikke da Englænderne tilbyder os at afdrage over 20 år er der nogen der bider på.

(Skulle nogen af læserne ligge inde med kilder der belyser dette spørgsmål yderligere vil jeg meget gerne høre om det.)

Som jeg tidligere har postuleret, er Niels Bohr den eneste der kunne have introduceret atomkraft i Danmark og efter hans død i 1962 er ballet lukket.

Tilbage står dermed at finde ud af hvor ivrig han faktisk var, i hans formandsperiode for AEK? - Hvilken vej og hvor hård trak han på hammelen ?

  • 15
  • 3

Fordi danskerne lagde sig fladt ned for Tyskland under anden verdenskrig har vi ikke gamle faldefærdige atomkraftværker at slås med idag?

Det er godt nok en meget skarp vinkel at tage på sagen, alt den stund at der aldrig var nogen i Danmark der var villige til, eller kunne, betale for hvad det ville koste at bygge et atomkraftværk.

Så har du ikke læst artiklen til ende?

Det var "kun" frem til 8. december 1953:

Amerikansk kursskifte i 1953.
Forskningen i atomenergi i Danmark var derfor ikke eksisterende i årene efter Anden Verdenskrig og kom først på banen efter 8. december 1953, hvor den amerikanske præsident, Eisenhower, lancerede programmet Atoms for Peace.

  • 5
  • 5

Der har aldrig været dansk lovgivning der tillod dette. Af respekt for klima, helbred og natur burde dette selvfølgelig ændres øjeblikkeligt.

Det er ikke den egentlige grund:

3. maj 1996, En historie om atomkraften i Danmark indtil 85:
Citat: "...
Forfatteren har haft adgang til primært kildemateriale, hvoraf meget ikke er offentligt tilgængeligt. Herved er meget blevet afdækket, som kun de færreste danskere ved:
At f.eks. elforsyningen var imod atomkraften i 1960'erne.
At der eksisterede en konflikt mellem Risø - institutionen og elforsyningen helt op til 1972.

Hvordan det gik til, at Risø fik tre forsøgsreaktorer? Hvad det egentlige formål med Risø var?
...
Der var store interessemodsætninger i kommissionen, som imidlertid blev holdt i ave, så længe den ophøjede videnskabsmand Niels Bohr var ved rorpinden. (Bohr døde i nov. 1962).
...
Fase to fra 1973 - 1985 er kendetegnet ved svigtende tillid til eksperterne såvel på Risø som hos elværkerne, hvor der nu blev arbejdet intensivt på forberedelserne til et første atomkraftværk på Gyllingnæs. Stærkt hjulpet af OOA
...
Forfatteren konkluderer, at atomkraften i Danmark blev stoppet, da der opstod et klart flertal imod. Årsagen hertil var en kombination af generel utilfredshed med velfærdssamfundet og folks angst for en teknologi, der blev opfattet som farlig.
..."

28. jul 2010, Dummede vi os med atomkraft ?:
Citat: "...
Med Niels Bohrs død, virker det for mig som om den "ræsonable og forstandige stemme" der kunne have talt atomkraft til rette hos bønderne i elselskabernes repræsentantskaber og i Folktinget forsvinder fra debatten.
Herefter (1962-) domineres debatten af teknokrater, der tydeligvis ikke forstår at kommunikere med modparten, men kun på modparten.
..."

7. sep 2010, Ekspert: Ingen af de tyske a-kraftværker ville blive godkendt i dag:
Citat: "...
Desuden mangler mindst 11 værker tidssvarende sikkerhedsteknik, f.eks. uafhængige nødkølingssystemer, forbedret brandsikkerhed og nødkontrolrum. Flere reaktorer beskyttes af betonkupler, der er så tynde, at nedstyrtende sportsfly kan gennembryde dem.
..."

  • 6
  • 4

28. aug 1998, Bogkritik: Mangler i Risø-historie:
Citat: "...
Derimod fandt der en væsentlig debat sted mellem elværkerne og Risø. Atomforsøgsstationen pressede på for at få en snarlig beslutning om opførelse af atomkraftværker, og den ønskede, at dansk industri kunne komme i betragtning ved levering af reaktorkomponenter.
[]
Elværkerne foretrak at støtte sig til udenlandske leverandører, og ville udskyde beslutningen i nogle år. Baggrunden var økonomiske betragtninger, hvor elværkernes eksperter regnede på kilowattprisen med decimaler for at finde ud af, hvornår investeringen i atomkraftværker kunne betale sig.
[]
Elværkerne vandt, men det var en Pyrrhussejr, for efterhånden som tiden løb, vendte stemningen sig mod atomkraft. Tiden var forpasset, og set i bakspejlet ærgrede det mange elværksfolk.
..."

  • 6
  • 1

Det er trivielt at ændre loven (faktisk: folketingsbeslutningen) i forhold til at finde en investor der vil drive atomkraft på markedsvilkår med passende forsikringsdækning.

Hvis der var nogen der ville investere ville der så være behov for en lovændring? Er der en lov der forbyder bygning af A-kraftværker eller er der bare en fornuftig beslutning om at det offentlige ikke skal tage initiativ til at bygge eller financiere dem?

  • 1
  • 0

blev slået ind af Niels Hausgaard med linierne:

Men værke ska leej på Sjællaj, hår vi tentj
heller Fyn hæen i dæ øeste øej.
For å ha æ ve åes,
nej, det vil vi godt nok intj.
For det vil osse båer kom te å lej i væej

Jeps - måske ville nogen have atomkraft, men ingen ville være naboer til det . . .

  • 12
  • 3

I nyere tid burde man tro at fissionsbaseret kernekraft var hyldevare og sikkerhedsgodkendt på forhånd - og man havde godkendte standardmåder at opbevare det radioaktive affald i 10.000 år+ - eller omkostningseffektiv transmutation - men det haves ikke (endnu?):

2. sep 2014, Finsk atomkraftværk bliver nu ni år forsinket:
Citat: "...
Endnu en gang er åbningen af atomkraftværket Olkiluoto 3 udskudt, og parterne bag er røget i totterne på hinanden med milliard-erstatningskrav.
...
Den estimerede pris for værket var i begyndelsen på 3,2 milliarder euro, men mange mener, at regningen ender med at blive mindst dobbelt så høj. [og kWt prisen bliver også dyrere - bl.a. også pga. forsinket indtjening?] Samtidig kræver Areva-Siemsens 2,9 milliarder i erstatning, mens TVO har sendt et modkrav i den anden retning på 1,9 milliarder euro.
Areva skriver i sin pressemeddelelse, at de tab på 3,9 milliarder euro, som selskabet tidligere på året angav at have haft i forbindelse med projektet, ikke bliver påvirket af den nye forsinkelse.
..."

2016, Re: Danmark til grin:
Citat: "...Så Danmark er i fissionsbaseret kernekraft henseende, hverken for fine eller til grin - tværtimod - vi har også højradioaktive udfordringer:..."

  • 2
  • 4

Er der en lov der forbyder bygning af A-kraftværker eller er der bare en fornuftig beslutning om at det offentlige ikke skal tage initiativ til at bygge eller financiere dem?

Selve folketingsbeslutningen B 103 af 29. marts 1985 om offentlig energiplanlægning uden atomkraft er meget kort:

http://188.64.159.37/graphics/Energipoliti...

Her er et link, med diverse sub-links, og en tidslinje, lavet en bibliotekar i Folketingets Bibliotek, Arkiv og Oplysningstjeneste, i 1998 - meget brugbart faktisk:

http://www.faktalink.dk/titelliste/bars/ba...

Denne leder i ing.dk giver et meget godt overblik over situationen, pr. 26. maj 2009:

http://ing.dk/artikel/leder-dansk-kernekra...

Lederen var kort, men der var til gengæld en lang debat nedenunder, 112 indlæg.

  • 6
  • 0

Ikke så mærkeligt, at USA gav Niels Bohr mundkurv på.
+++
Niels Bohrs uheldige besøg hos Churchill bekræfter, at Niels Bohr endnu før den nukleare bombe var brugsklar
prøvede at overbevise Churchill om, at "menneskeheden" burde vide alt om vejen til atomkraft.
Underforstået, at russerne skulle have alt serveret på et sølvfad.
Churchill sagde efter mødet :
"at N.B. er værd at lytte til i videnskabelig henseende, bare han holder sig fra at belære ham om politik".

  • 3
  • 7

Jeg læser det som et pålæg til det offentlige om ikke at inkludere kernekraft i den offentlige energiplanlægning men ikke noget forbud mod at private bygger kraftværker.


LOV OM ELFORSYNING
§ 10. Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima-, energi- og bygningsministeren. Klima-, energi- og bygningsministeren kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til, at et elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling.

§ 11. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren.
Stk. 4. Nukleare produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710...

Der kan hverken bygges eller drives kernekraft i Danmark.

  • 7
  • 2

Det er trivielt at ændre loven (faktisk: folketingsbeslutningen) i forhold til at finde en investor der vil drive atomkraft på markedsvilkår med passende forsikringsdækning.


I Nordpoolområdet er kernekraft den eneste CO2-lette energikilde der bygges uden produktionsstøtte eller særlig ret til at opdæmme eller ændre store vandløb.

Disse kernekraftværker udgør et produktionspotentiale på 1325 TWh. Samtlige danske møller har trods en massiv produktionsstøtte produceret under 10% af hvad de her anlæg kan præstere.

  • 4
  • 9

Stk. 4. Nukleare produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov.

Det læser du forkert, det betyder ikke at atomkraft ikke kan bygges, men alene at det er reguleret af en anden lov en denne.

Det drejer sig om "atomanlægsloven":

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710...

Hvori det slås fast at der ikke bygges noget uden Folketingets tilladelse:

"Tilladelse kan kun meddeles, såfremt folketinget efter indstilling fra miljøministeren har givet sin tilslutning hertil ved en folketingsbeslutning. "

Det er med andre ord ikke på nogen måde "forbudt".

  • 5
  • 1

Atomanlægsloven er en generel lov der gælder for alle atomanlæg, herunder reaktorer. Et kernekraftværk skal overholde samtlige gældende love. Dvs. både atomanlægsloven og lov om elforsyning.

Loven om elforsyning forbyder dig ikke at bygge et kraftværk på Amager til at forsyne Skåne. Den udstikker rammen for at regeringen ikke skal inddrage kernekraft i planerne for elforsyning i Danmark.

Loven om elforsyning er vel i øvrigt blevet overhalet af liberaliseringen af el-markedet?

  • 0
  • 1

Jo den gør. Der skal gives tilladelse til bygge, drive og lukke de anlæg. Bestemmelser om transmission til Sverige er også reguleret.

Det skal der også for at drive en vindmøllepark eller et decentralt kraftvarmeværk. Jeg skal også have kørekort for at føre motorkøretøj. At man skal have tilladelse er ikke det samme som at noget er forbudt. Noget er jo netop forbudt når man ikke kan få tilladelse.

Det spændende er hvem der har 50 mia der brænder i lommen og som kan se en business case i at levere strøm med et kraftværk der kræver hundredevis af ansatte for drift indtil dekommissionering.

  • 6
  • 1

Undertegnedes forslag til en atomkraft stemmeseddel har aldrig vundet gehør:
Jeg er imod A-kraft, kryds her [ ]
og anden linje
Jeg er tilhænger af A-kraft og vil gerne være nabo til et værk, kryds her [ ]
Det ville skille fårene fra bukkene.

For fuldstændighedens skyld skulle den nok se sådan her ud:

Jeg er imod A-kraft, og vil gerne være nabo til vindmøller og/eller kulfyrede kraftværker. Global opvarmning og kulmineulykker rager mig: kryds her [ ]
og anden linje:
Jeg er tilhænger af A-kraft og vil gerne være nabo til et værk, kryds her [ ]

Bare for lige at få det hele med...!

  • 4
  • 9

Hvis det er folketinget som bestemmer om der kan bygges akraft, så er det jo givet hvad svaret er. Og jeg må grine af det økomomiske argument, når selvsamme politikere ikke ser noget problem i at give økomomisk tilskud til den underskudsforretning, som vind og sol er.

  • 1
  • 6

For fuldstændighedens skyld skulle den nok se sådan her ud:

Jeg er imod A-kraft, og vil gerne være nabo til vindmøller og/eller kulfyrede kraftværker. Global opvarmning og kulmineulykker rager mig: kryds her [ ]
og anden linje:
Jeg er tilhænger af A-kraft og vil gerne være nabo til et værk, kryds her [ ]

Syv tommelfingre ned for at fremhæve at 'ikke-atomkraft' også har negative følgevirkninger.

Vi har 500 atomkraftværker på verdensplan, og naturligvis læser vi kun om det når det går galt.
Tør nogen af jer sætte sig op i et fly?

Somme tider skulle man ikke tro det her var et ingeniør-forum.
Det hedder ikke Det kan være farligt! Vi må undgå det for enhver pris, og alle som vil indføre det er sindssyge! Den slags har vi Ekstra-Bladet til.

Nej, det hedder: Det kan være farligt! Hvordan løser vi det?

Hvis afbrændingen af kul og olie skal stoppes, så må vi tage alle muligheder i betragtning. Sol, vand, vind og A-kraft.

Personlig glæder jeg mig til at se hvad man finder ud af omkring thorium-reaktorer.

  • 2
  • 3

Syv tommelfingre ned for at fremhæve at 'ikke-atomkraft' også har negative følgevirkninger.


Nok mere for den ensidet fokusering på de negative sider ved alternativerne til atomkraft...

Havde du nu skrevet noget i stil med:

Jeg er imod A-kraft, og vil gerne være nabo til vindmøller og/eller kul- olie- gasfyrede kraftværker. Global opvarmning og kulmineulykker rager mig: kryds her [ ]
og anden linje:
Jeg er tilhænger af A-kraft og vil gerne være nabo til et atomkraftværk og/eller vindmøller, kul- olie- gasfyrede kraftværker. Global opvarmning og kul- og uranmineulykker rager mig: kryds her [ ]

havde der nok været lidt færre negative anmærkninger, men troen på at atomkraft kan udkonkurrer kul, olie og gas når det i 60 år ikke har betydet særlig meget, tangerer til at være naivt...

Man kan selvfølgelig også tilføje noget omkring udlandsforbindelser, lageringsteknologi, forbrugsstyring og hvad der nu ellers bliver nødvendigt i fremtiden hvis vi skal undværer alle former for afbrænding (og det gælder også hvis vi bruger en masse penge på nogle få atomkraftværker)

Personlig glæder jeg mig til at se hvad man finder ud af omkring thorium-reaktorer.


Men du har ret, det er altid spændende hvad der kommer af nyt legetøj på energimarked...

  • 2
  • 1

Jeg er tilhænger af A-kraft og vil gerne være nabo til et atomkraftværk og/eller vindmøller, kul- olie- gasfyrede kraftværker. Global opvarmning og kul- og uranmineulykker rager mig: kryds her [ ]

Hvorfor inkludere vindmøller og kulfyrede kraftværker her?

Forfatteren til det oprindelige forslag synes det er morsomt at pådutte en A-krafttilhænger, at han skal være nabo til værket. Sikkert ud fra en betragtning om, at A-krafttilhængere er hykleriske når de mener at moderne A-kraft håndteret korrekt, er ufarligt.

Derfor synes jeg at man for fuldstændighedens skyld tilsvarende skal lade A-kraftmodstandere være naboer til vindmøller og kulfyrede værker. Hvorfor ikke?

(...) men troen på at atomkraft kan udkonkurrer kul, olie og gas når det i 60 år ikke har betydet særlig meget, tangerer til at være naivt...

I Danmark har A-kraft ikke udkonkurreret noget som helst, men det er ikke A-kraftens skyld. Det er berøringsangste politikere og EkstraBladet.

I Frankrig får de 3/4 af deres strøm fra Atomkraft. Hvorfor skulle resten af verden ikke kunne få det?

Og så kan jeg ikke huske at have læst om ét eneste uheld på et fransk A-kraftværk.
Og 'bare for fuldstændighedens skyld' så ville jeg gerne være nabo til et kernekraftværk.
Også til vindmøller for den sags skyld. (Hvilket jeg i øvrigt også næsten er).

  • 0
  • 2

I Frankrig får de 3/4 af deres strøm fra Atomkraft. Hvorfor skulle resten af verden ikke kunne få det?


Fordi atomkraften har sin styrke i grundlastområdet. Hvis de skal til at kører mellemlast eller spidslast, så falder produktionstiden markant. Frankrig kan godt have en overproduktion af atomkraft, da de eksporterer meget store energimængder til udlandet. Der er en grund til at Frankrig har det som politisk mål at sænke deres atomkraft til kun 50 % af deres elbehov, de ønsker ikke at skulle forærer strømmen til nabolandene...

Hvorfor inkludere vindmøller og kulfyrede kraftværker her?


Fordi ingen energikilde kan stå alene. Se igen på Frankrig, de har også olie-, kul- og gasproduktion. Sammen med Vind-, vand- og solproduktion... Atomkraft gør ikke at du helt kan slippe for at have andre energiformer, så selv om du gerne vil have atomkraft, så risikerer du stadig at bo som nabo til et kulkraftværk... På samme måde som hvis du går ind for Sol-, vind- og vand som de primære energikilder, så kan der stadig stå nogle kulkraftværker som backup rundt omkring...

  • 1
  • 0

Se igen på Frankrig, de har også olie-, kul- og gasproduktion. Sammen med Vind-, vand- og solproduktion.

Havde er nok en korrekt betegnelse for Frankrigs meriter som producent af kul, olie og gas:

http://www.iea.org/stats/WebGraphs/FRANCE3...

>> man skal virkelig have luppen frem...

Hvad angår fuelmix i Frankrigs elproduktion, ser billedet således ud:

http://www.iea.org/stats/WebGraphs/FRANCE2...

>> man skal næsten have luppen frem...

  • 1
  • 0